Lørdag, søndag og mandag 4.-6. Marts

Vi gik hen og lagde os ved poolen et par timer, og derefter hjem og drak kaffe. Derefter gik vi i bad og gjorde os i stand og gik hen of fik massage her lige ved siden af hotellet. Det var OK, men ikke helt lige så godt, som forleden dag.
Det var igen meningen, at vi ville have gået ind til byen og spise, men da vi var færdige med masssagen, var klokken blevet over otte, så vi syntes det var lidt for sent, til at gå ind til byen. I stedet gik vi over til vores ynglings restaurant, og fik chicken cheese tapas, Massaman karry og pad tai gay. Som sædvanligt lækkert.
Bagefter gik vi på McDonnald, hvor jeg fik en is, og Mogens en Latte, inden vi gik hjem, og sad og slappede lidt af, inden vi gik til ro.

Søndag, den 5. Marts
I dag har vi haft en helt igennem afslapningsdag.
Efter morgenmaden gik vi over i centeret og daskede rundt et par timer. Fik en kop kaffe og gik bagefter hjem og slappede videre af. Spiste lidt frokost, Mogens sov lidt til middag (jeg prøvede også, men måtte opgive) og jeg fik hæklet lidt.
Vi gik i bad og gjorde os i stand lidt tidligere end normalt, og gik så ind til byen, hvor vi gik lidt rundt, inden vi fandt et sted at spise.
På restauranten, som ligger i nærheden af City Beach Hotel, hvor vi før har boet, var der en lidt ældre dame, som kunne tale lidt dansk. Da hun hørte vi var danskere, sagde hun, at hun elskede Tivoli og Hot Dogs. Hun har en søster, som har boet i DK i 40 år, og som bor i Brøndby.
Da vi fik nogle forårsruller til forret, sagde hun: smager rigtig godt. Hvilket de også gjorde.
Bagefter fik Mogens Panangkylling Kylling, og jeg fik Massaman. Det var dejlig mad. Dog var der nogle bønner af en art i Mogens’ mad, som var lidthårde. Men ellers rigtig godt.
Da vi havde spist gik vi hjemad, og på vejen sagde Mogens, at i dag ville han gerne have en is. Klokken var ikke så mange, så i gik over i Center Village og gik denne gang på BurgerKing og købte is. De var billigere end hos MCDonnald, og så havde de også både Caramel, Jordbær og Chokolade sovs. Hos MCDonnald har de kun haft chokoladesovs, de gange vi har købs is der.
Da vi kom hjem satte vi os på terrassen med en whisky og cola, og slappede af til det blev sengetid.

Mandag den 6. Marts.
Da jeg skaller meget på mine underben, og derfor ikke skal have mere sol på dem lige nu, blev vi enige om, at gå en tur her i formiddag. (Jeg tog et par lange thaibukser på, netop for ikke at få mere sol på benene.
Jeg skulle også have noget mere solcreme, så for at have noget at gå efter, gik vi igen ind til byen og gik lidt rundt derinde. Efter at have gået lidt rundt, var vi inde og drikke cafe latte hos Burgerking derinde.
Så gik vi igen lidt rundt, fik købt noget mere solcreme, og på vejen tilbage, gik vi ind for at få noget at drikke, på et nyt bakery der lige va åbnet for et par dage siden, ikke så langt fra vores hotel.
Jeg så, at de havde mange sticky rice, så det blev jeg jo næsten nødt til at have. Mogens bestilte så en omelet med skinke, og han fik så en jordbær Shake, og jeg en kokus Shake.
Da Omeletten kom, var den så fedtet, at Mogens ikke ville spise den, og da jeg fik min mango sticky Rice, var de heller ikke, som de plejer at være. De smagte godt nok, men var slet ikke søde, som de plejer. Halvdelen af risene var farvet lilla, og det så jo meget sjovt ud, men det man hælder hen over risene var anderledes end normalt. Så det var lidt skuffende, og vi vil slet ikke gå derind igen.
Da vi kom hjem, lagde vi os hen ved poolen, Mogens i solen, og jeg i skyggen. Jeg fik læst lidt, og hæklet lidt.
Da klokken var lidt over fire, gik vi hjem og drak kaffe, og spiste noget der lignede romkugler, som vi havde købt hos et svensk bageri inde i byen. De smagte godt.
Så sad vi ude på terrassen, hvor Mogens fik kigget lidt på telefonen, og vist nok lagt lidt billeder på Facebook, og jeg fik hæklet lidt mere.
Nu har Mogens lige været i bad, medens jeg sidder her og skriver, så nu vil jeg slutte, og så også gå i bad, inden vi skal hen og have massage hos Family Massage.

Skriv et svar