Rest onsdag og torsdag den 9.

Rest Onsdag den 8.

Vi fik en dejlig massage, og gik så hen og spiste vores sidste aftensmåltid på vores gode restaurant. Vi fik kylllingespid og chicken cheese tapas til forret, og til hovedret fik jeg Pad Thai Gai og Mogens fik vist nok kylling i grøn karry, og dertil delte vi en stor Leo.
På vejen hjem gik vi ind i 7 eleven og købte nogle vand til i morgen og lidt chokolade til at slutte aftenen af med.
Hjemme igen satte vi os indenfor og hyggede ind til det var sovetid.

Torsdag den 9.
Ingen morgentur idag, for jeg gider ikke pakke vådt tøj ned i kufferten. Det bliver nok heller ikke til morgen gå ture i Bangkok, så det er nok slut med dem, indtil vi er hjemme i Brønshøj igen.
Efter morgenmaden afregnede vi lige med hotellet, og gik så hjem og pakkede de sidste ting sammen. Så sad vi bare og ventede på at taxaen skulle komme og hente os kl. 11:00.
Da den endnu ikke var kommet 11:15 ringede jeg til Tuk Service, hvor vi havde bestilt den. Jeg havde lige opdaget, at på bestillingsside var hores hotels navn ikke helt rigtigt, så jeg var lidt nervøs for, om taxaen måske ikke kunne finde det.
Det er en dansker med en thai kone der har Tuk service, og begge taler sålydende dansk. Det var manden jeg fik fat i. Så jeg forklarede ham problemet, og han lovede at ringe til taxaen og så få ham til at komme hurtigst muligt. Den kom så også et kvarters tid senere, så alt var OK.
Det var en dejlig behagelig bil, og chaufføren kørte også godt, selv om han kom til at køre forbi den gade IBIS lå på, så han måtte vende om, og køre lidt tilbage, for igen at kunne komme hen til sidevejen. Men det var også meget svært at se.
Turen tog ca. 3 timer, og det var dejligt, for vi havde troet at det ville tage ca. 4 timer.
Så fik vi pakket lidt ud, og gik bagefter en lille tur, for at få lidt at spise. Vi synes ikke, der var så mange steder lige her omkring, hvor vi hade lyst til at spise, så det endte med, at vi gik næsten helt tilbage til IBIS, og var så inde et sted på hjørnet af vejen ned til IBIS, hvor vi bare bestilte nogle små forårsruller med rejer og noget laks af en art. Begge dele små forretter. Det var OK.
Så gik vi tilbage og drak en kop kaffe på værelset. Bagefter slappede vi af, tog en lille morfar og gik så senere i bad og klædte om og gik så lidt mere rundt i kvarteret.
Vi var henne og fandt ud af, hvor vi kan komme over på den anden side af floden, og hvor SKY banen er. Vi kom også forbi en park, hvor der var masser af træningsmaskiner, og rigtig mange mennesker der trænede. Der var også en boksering, hvor der blev bokset.
Efter at have gået rundt en times tid, gik vi tilbage til hotellet og satte os udenfor, nede ved floden og spiste. Vi fik faktisk igen Pad Thai Gay og Kylling i grøn karry. Men i dag fik vi hvor et glas rødvin til. Det var hyggeligt at sidde der, og se ud på floden, hvor der hele tiden kom både forbi, og de var allesammen med en masse lys på. Det så flot ud.
Senere gik vi så op, hvor vi som sædvanlig lige sad og slappede af (Mogens smed telefonen, og jeg med mit hækletøj) indtil det var sengetid.

Skriv et svar