Den sidste dag på Coco Republic, vi fik prøvet den pandekage den danske familie, vi snakker med, har fået restauranten til at lave. Den er vegansk og lavet på kokosmælk, og var faktisk den bedste vi har fået, så den burde de have på menu kortet🙃. Efter morgenmaden fik vi pakket vores rygsække, checket ud og lagt lidt drikkepenge til de søde flittige drenge der holder resortet så pænt.
Vi påbegyndte vandringen mod den anden side, det har været højvande og blæsende i nat, så vandet har stået helt op på vejen,og skyllet masser af skidt op😕. Vi nåede dog kun ca. 2-300 meter da vi mødte Blacky på job, så vi fik en snak og et par cola’er og sagt farvel til ham. Vi fortsatte, og da vi kom forbi kokos butikken var der sørme åbent. Så han fik lige målt Susans ring størrelse, så han kan lave nogle nye ringe til Os😍. Derefter fortsatte vi direkte over til Mowies, og kunne sørme checke ind med det samme. Vi har fået et værelse på 1. Sal af en bungalow, rimeligt stort, med en fin terrasse med en solseng og 2 sækkestole🤩, her kommer vi nok til at flyde en del😉. Efter vi havde pakket ud gik vi på Aura Bowl, og spiste et par smottiebowls. På vej tilbage fik vi provianteret lidt i et “supermarked”.
Det har været en hård dag, så vi måtte lige slappe af på terrassen, og samle kræfter, inden vi gik på stranden, for at nyde en øl, til den smukke solnedgang, der er her hver aften. Her blev vi hængende og fik også spist skøn aftensmad, bestående af Chicken curry, og Pumkin gnocci. Det har været meget blæsende hele dagen, så vi blev ikke så længe efter maden, da det var lidt køligt og vi var godt trætte.
Dagen startede med endnu en løbetur rundt på øen og igen en succes oplevelse og overraskelse over, hvor god grundform vi alligevel stadig er i, på trods af at det ikke er blevet til mange kilometer siden etape København.
Vi ville gå lidt rundt på øen og kigge og startede med at gå ned til kokos manden for endnu engang at kunne konstaterer, at han holdt lukket. Vi gik videre mod havnen. Vi besluttede at holde første pitstop ved 7 seas, som ligger inden havnen. Det var blæst kraftigt op, så vandet og bølgerne slog op og vejen blev godt våd. Vi havde tidligere set at netop denne lille cafe foran hotellet havde bla. kanelsnegle. Og en dejlig overraskelse, at de var friskbagte hver morgen. Vi fik kaffe og sad og blev blæst lidt igennem samtidig med, at vi fulgte med i bådtrafikken til og fra øen. Det var hyggeligt og sneglene var gode. Vi fortsatte ind på øen og kom forbi moskeen. Nu forstår vi meget bedre, at vi kan hører den på hele øen og ovenikøbet meget tydligt, for den var kæmpe stor og med mange højtalere. Og de lokale boede i små blik skuer lige op ad, uden mulighed for at holde lyden ude. Men de skal jo også op og bede kl. 3 om natten, når de begynder at råbe og vække alle turisterne som forgæves forsøger at sove fra det. Men det varer så heldigvis kun til kl. 4-4.30, og så kan man prøve at falde lidt i søvn igen. Vi kom også forbi et rigtig fint hostel, hvor man havde små camping hytter og hvor wc og bad var i en bygning ved receptionen. Det så fint ud og var billigt. Men i receptionen var der et skilt med “ørepropper” 10.000 rupier – så moskeen ligger nok rimelig tæt på. Næste drikkestop blev på stranden. Susan var også begyndt at blive lidt sulten, så vi gik hjemad og spiste på pachamama. Vi fik Banana blossom fish, zuchinni pasta, og et par smooties, alt meget lækkert. Og mens vi sad der, kom den danske dame ind, som vi tidligere havde talt med og anbefalet nogle spisesteder. Hun er veganer, og synes det var det mest fantastiske sted. Vi spiste sammen med hende. Hun fortalte hun var på en lang ferie. Hun havde været syg med en blodprop i hjernen men var ved at være ovenpå igen. Det kneb dog med hukommelsen ind imellem. Vi kunne godt mærke, at hun rejste alene, for hun havde virkelig brug for at snakke og det var også helt ok.
Spisesalen på hostel
Klokken var efterhånden blevet 16 så vi ville bare købe frugt hos frugtmanden når han kom forbi og så spise det til aftensmad. Men han kom desværre ikke. Så klokken 20 gik vi til Pituq og fik endnu mere fantastisk vegetarmad. Med maverne fyldte igen, gik vi hjem på hotellet, så det sidste afsnit af Sygeplejeskolen og gik i seng. I morgen skal vi jo rejse helt over på den anden sidste af øen😉🤭.
Idag sov vi længe, eller ihvertfald til kl. 8. Morgenmaden blev også idag indtaget hos naboen, selvom det ikke er så spændende. Bagefter vandrede vi ind til Chillout og ville holde til her idag, for at snorkle på stykket der foran. Det var nu ikke nogen stor oplevelse, så vi var kun i en enkelt gang. Resten af tiden blev fordrevet med at drikke mango juice, spise forårsruller, mere mango juice og en pandekage med karamelliseret frugter i. Kokosmanden havde åbent idag, så vi var inde for at kigge efter nye ringe, men dem han allerede havde lavet var for klejne. Han har derfor lovet at lave nogle til os, præcis som vi gerne vil have dem.
Tilbage på resortet smed vi os ved poolen, fik ringet til Arne og dronen kom ud for at spionere på en katamaran der ligger for svaj. Senere fik vi set et afsnit af sygeplejeskolen, inden aftensmaden blev indtaget på Pituq igen, og igen super lækkert. Det var endnu en dag. Det går alt for hurtigt!
Så skete det – Susan kom med ud at løbe. Og ikke bare løbe, næ nej, vi kom afsted kl. 06.10 og løb hele vejen rundt om øen. En tur på 5 km. Og det gik rigtig godt. Vildt at man alligevel kan løbe 5 km i dette terræn, når det er en måned siden sidste løbetur. Nå, men nok om det.
Vi tog et hurtigt bad og gik hen og fik spejlæg til morgenmad. Og så var vi klar til at komme rundt på øen og se og prøve noget nyt. Vi udforskede Downtown og kunne tydeligt se, at der var sket en meget stor udvikling her på Gili Air. Veje, homestay, små hoteller og butikker var der kommet rigtig meget af og det lokale var blevet pænere og virkede meget mere udviklet end tidligere. Det er positivt, selvom det samtidig er trist hvor turistet øen er blevet siden sidst. Vi kan købe bla. italiensk, græsk og kebab. Alt sammen noget vi ikke synes hører til herude. Vi havde læst og fået anbefalet en “restaurant” som hed Aura Bowls og havde besluttet os for at spise frokost der, nu når vi også havde været så tidligt oppe. Og den kom vi også forbi. Og hvis det ikke var fordi vi havde hørt så meget godt om den, så ville vi ALDRIG sætte os og spise der. Men det gjorde vi og det var fantastisk. Vi bestilte en af deres smoothie Bowl, en pad thai og to mangoshake. Og hold da op, det var lækkert. Og vi kom af med 155.000, så meget billigt. Vi kommer igen og det er så heldigt, at den ligger så vi også kan komme dertil fra Mowies.
Gade på Gili AirAura Bowl Aura bowl
Tilbage på hotellet slappede vi af ved poolen. Og inden vi skulle ned og spise, så vi et afsnit af Sygeplejeskolen. Vi gik til Chillout tidligt, for vi ville besøge vores lille kokos ringe mand og købe nogle nye på vejen. Brians er ødelagt og vi ville gerne have nogle nye her på vores 5 års dag. Men han havde desværre lukket. Så det blev kun til spise og hygge på Chillout, med samme mad som i 2017. Vi startede med drinks, en mangocolada og derefter en espresso Martini, uha de var gode. Men susan kunne også godt mærke, at det ikke var tit vi drikker alkohol. Hun blev noget bimmelim. Og så bestilte vi grillet tun med salat og hjemmelavet pommefritter og noget vand til. Det var godt. Efter maden afsluttede vi en dejlig dag og aften med endnu en espresso Martini og betalte 680.000 og gik glade, trætte og mætte hjemad. På vejen kommer vi dagligt forbi en restaurant som har et live band som optræder. Det lyder ikke særlig godt og man kan ikke forstå hvad de synger på engelsk, ikke engang selvom man kender teksten eller sangen. Men de har en fest og ham der synger er en mand på 65-70 år. Vi blive nødt til at tage forbi mens vi er her og nyde sådan en koncert. Vi vil have godt af at få så meget sjov ind på kontoen.
Espresso Martini
Endnu en dag er gået af vores dejlige ferie. Men når man er så lykkelige og glade for hinanden som vi er, så glæder man sig bare over, at der ligger så mange oplevelser som bare ligger og venter på os. Tak til dig, tak for dig – jeg elsker dig ❤️❤️❤️
Tror vi efterhånden er mentalt så langt ned i gear, at selv hjernen er ved at gå på ferie. Når vi skal skrive dagbogen her, kniber det efter hånden med at huske hvad vi lavede igår, men laver jo heller ikke ret meget😜. Nå men, vi var ihvertfald ude at snorkle efter morgenmaden, ca. 1,5 times tid blev et til. Egentlig syntes vi det var lidt trist og skuffende, men måske er vi også blevet for forvente. Hverken fisk eller koraller var noget specielt, men når man i over et kvarter, for lov at skvulpe rundt og observere en fin skildpadde, som svømmer rundt for at spise og engang imellem lige kigger lidt på os, kan vi vel næsten ikke tillade os at være utilfredse🙃
Lidt senere gik vi på Pachamama , Susan fik en Americano kaffe, Brian en Coldbrew kaffe med kokossirup, dertil en Granola Bowl og en Breakfast banana split. Vi syns måske niveauet er faldet lidt siden 2017, tilgengæld har de fået konkurrence fra andre steder der kan tilbyde lignede gode opleverlser.
Eftermiddagen blev tilbragt henslængt på solsenge ved poolen, kort afbrudt af frugtmanden der kom for at sælge frugt. De blev til en skrællet og en uskrællet ananas, så må vi se hvordan vi får skrællet den senere🫢. Dronen kom et smut i luften for at prøve at se hvad Utopia både var for en. Ligner lidt en form for luksus Cruise båd man kan leje😎
Chillout var aftens destination, stadig super lækker Tun steak, og en mere middelmådig Pasta med Tun. Vi har fået en ny tjener ven her som hedder San, han er gode venner med Blacky, og var her også i 2017, men dengang som bartender. Hyggelig fætter med en masse humor😂. Imorgen går vi derind igen, og skal nok begge have Tun steak, og måske også prøve Happy Hour, det er nemlig en dag der på samme sted for 5 år siden er værd at fejre🥰
Hmm, vi er vist ved at blive lidt dovne, syns vi trængte til at slappe af idag. Jamen gør I ikke det hver dag? Tjoh, men idag blev det hverken til snorkling, eller øen rundt. Dog gik vi en tur downtown, lige med et cola-pitstop hos Blacky, der er jo trods alt en hel km. derind🤭. Vi så igår en italiensk bager butik, og tænkte vi godt ku bruge en kop kaffe. Brian er ikke til Lombok kopi, så han drikker ikke rigtig kaffe hernede. Og selvfølgelig fik han så heller ikke kaffe, en kokos-milkshake med banan og belgisk chokolade lokkede. Susan fik dog en god kop kaffe, og vi fik et par kanelsnegle til, alt var lækkert. Men prisen var dog også i den høje ende, især efter Gili standard, sneglene kostede 50.000 rubiah stykket.
Den italienske bager/cafe.
Vi gik tilbage igen og brugte eftermiddagen på at flyde ved poolen. Vi fik klippet en lille video sammen, Susan prøvede at ringe til Arne uden held. Da vi trængte til at blive kølet lidt ned gik vi i hytten, og så det sidste afsnit af Toppen af poppen.
Egentlig ville vi have været på Chillout og spist tun på stranden, men vi var som sagt lidt sløve idag. Vi var på vej, men nåede kun 200 m. inden vi blev enige om at vende om, og gå på Pituq cafe. Brian fik en The nut date -shake👍, Susan en Mango goes tropical, med bla. Pandan blade, den kunne Brian ik li, smagte af det afskyelige te vi nogen gange har fået efter massage, Susan syns dog denne gik an. Vi fik Cheese sticks, ikke så spændende, Pumkin curry wrap, smagte godt, og en zucchini salat, også fint nok. Arne ringe lige da vi havde spist sidste mundfuld, så Susan fik snakket lidt med ham inden vi vendte snuden hjem af igen, kun afbrudt af væske proviantering på vejen.
Vi fik pandekage og french toast til morgenmad, det var fint men heller ikke mere, men restauranten ligger hyggeligt og vi sad i en sofa under en parasol 2 meter fra vandet. Man bliver afhængig udsigten til turkisblåt vand og hvidt sand. Da vi havde spist gik vi hen for at snakke med Blacky. Vi drak en cola og en halv times tid senere fortsatte vi vores tur rundt om øen. Første pitstop var gjort.
Da vi kom ind til havnen stod folk og ventede på bådene, som skulle sejle dem væk fra øen. Og mens de stod der og vi kom gående, svømmede to skildpadder rundt og lige foran. Sikke en dejlig afsked at få og tænk at de svømmer rundt mit i havnen. Vi gik lidt rundt i “centrum• og kiggede på de nye butikker og restauranter som er kommet siden vi var her sidst. Der er virkelig sket meget og måske også for meget. Der er både Istanbul kebab og italiensk kaffe og sikkert også mange flere turist steder. Vi må tilbage en dag og kigge, for i dag skulle vi jo rundt om øen.
Havne molen hvor skildpadder svømmer lige nedenfor
Vi fortsatte og kom forbi den meget store, og allerede dengang vi var her sidste, meget malplaceret hotel. Sidst vi var her viste de film om aften. Det gør de ikke mere, for det er braset sammen og forladt. Og ligger nu som et spøgelses hotel. Så var det trods alt pænere før. Men meget er styrtet sammen og forladt på strækningen fra havnen og op til Mowie. Og Mowie er også anderledes nu. Ingen sækkestole eller restaurant på stranden. Den er væk og der er bygget en ny på den anden side af vejen. Men flot og fin og fine borde og stole på stranden. 2. Pitstop blev gjort her i liggestole med parasol i første række til vandet. Vi fik nogle smoothies med kaffe og kokosmælk og senere fik vi falaffel af søde kartofler og salat. Hold op hvor var det godt og vi betalte kun 175.000. Vi glæder os til at komme igennem menukortet.
Og så var den værste stærke sol ved at være væk, så den hvide dame kunne komme ud i verden igen. Da vi kom til det forladte hotel, som også er helt styrtet sammen på nordkysten, satte vi dronen op. Vi ville gerne have billeder af hotellet, som vi kunne vise til Minna og Mogens. Første gang vi var her i 2016 hængte vi ud på stranden i nogle fine og flotte huse og fik gode drinks (meget stærke)til happy hour. Nu var stranden også forsvundet. Nå, men drone optagelsen blev lavet og vi fik øje på en muræne som svømmede rundt helt inde på det lave vand. Det har vi ikke set før, men en gang skal jo være den første for alt ting.
Tilbage på hotellet slappede vi af. Og da frugtmanden kom forbi købte vi to mangoer og en ananas, som han skar ud for os og han fik 50.000. Brian ringede til Minna og Mogens på FaceTime. De var ved at pakke en masse som de skulle til Ølsted med. Det ender med at alt er flyttet, og de er blevet indrettet færdigt inden vi kommer hjem og skal hjælpe. Senere gik vi hen og spiste på Pituq cafe, som ligger 200 meter væk. Wauw, endnu en fantastisk vegetarisk/vegansk oplevelse. Vi fik 2 smoothies med bl.a. ananas, passion og kokosmælk, blomkåls trommestikker, tropisk salat med papaja og mango, blandede nødder og en “kødløs” radang. Det smagte vidunderligt og Brian var ligefrem vild med tilberedt blomkål. Det vil simpelthen ingen ende tage. Og vi betalte 270.000 for herligheden. Vi kommer igen, igen, igen ……
Blomkåls trommestikker, smoothies og nødderTropisk salat og kødløs radang
Mætte og trætte gik vi hjem, børstede vores bisser og slukkede lystet. Vi var trætte efter sådan en oplevelsesrig dag med fantastisk mad.
Vi havde sat uret til 7.15, med planlagt afgang fra hotellet senest 9.15. Vi skulle have Public Boat ca. kl. 9.45. Vi gik ned for at spise morgenmad, og bagefter pakkede vi vores rygsække. Lidt i 9 tjekkede vi ud, og startede vores vandring helt ind til havnen, ca. 800 m. Vi fandt den lille billet bod, og fik købt billetter til 40.000 rupiah per person. Så havde vi lige 20 minutters tid i “færge terminalen” til at nyde det klare vand og slappe lidt af.
Bådturen tog 20-25 minutter, og det var helt stille vejr😃, kun ved revet syd for Gili Air var der nogle større bølge, som vi sejlede en stor bue ud om. Der vi nærmede os havnen lå der en del sejlbåde for anker, bl.a. Ella fra Sønderborg, tænk sig at have mulighed for at sejle rundt hernede, det lyder skønt😎. Havnen på Gili Air har fået en større opfriskning siden vi var her sidst, og var blevet rigtig fin, væk var bl.a. alt affaldet, som ellers var noget af det første man mødte, når man kom i land. Der var også lavet ny “vej” med fortov på vandsiden, noget af det var dog styrtet i havet, som æder sig ind på øen.
Vi begyndte vores vandring mod vores hotel Coco Republic, men var i god tid til check-in, så vi tog et stop på Chillout, hvor vi boede i 2016. Vi fik en Banan-pandekage med Cafe latte til, og inden vi gik videre nåede vi også et par gode Mango shake. Vi havde i 2016 og 2017, snakket en del med en tjener der hed Blacky, så vi var spændt på om han mon stadig var her. Vi kunne ikke se ham, så vi spurgte efter ham, men han var her ikke mere😕. Han havde ikke været der siden jordskælvet i 2018, hvor han var blevet temmelig chokeret, og traume om det skulle ske igen, men tjenerne mente han nu var kommet tilbage, men et andet sted. Tjener San, mente han var et sted nær noget det hed Cha Cha.
Chillout
Fremme ved Coco Republic, fik vi hurtigt tjekket ind, de skulle hverken se voucher eller pas, vores navn stod på en tavle, og vi blevet fulgt over til en hytte. En sød lille hytte i lokal stil, med en lille terrasse foran, et rum med en segn + bord , og badeværelse bagved i det fri. Her er 6 af disse hytter, så det er et lille sted, og vores naboer her er selvfølgelig danske🤭. Efter vi havde pakket ud og kigget os lidt omkring, lå der en død kakerlak lign dyr på gulvet. Lidt efter lå der også en halv en på sengen, så vi fik fat i personalet, da vi mente der måtte være et dyr der smed dem der. De kom 2 mand over og efter lidt søgen fandt de en baby Gecko på 30-40 cm. Mens vi satte os ved pool’en kunne vi høre dem rumstere/jagte den ude på badeværelset, de fik fat i den og havde slået den ihjel😱
Vi fandt Nemo, navnet på vores hytte😉
Efter denne hårde rejsedag var vi lidt trætte, så vi lavede ikke rigtig noget. Kun lige et kort smut på Pachemama, stadig skønt I høre mere en anden dag, fik ringet lidt til Heidi, Camilla og Arne. Og til aften var vi ikke specielt sultne, vi gik lige hen for at tjekke et sted naboerne har anbefalet Pitug, her skal vi hen anden dag. Vi endte bare hos naboen, som er samme ejer som Coco Republic, også der vi får morgenmad. Vi fik begge en gang stegte nudler med kylling, men det var meget gennemsnitligt, men af en eller mærkelig grund er vi blevet glæde for de rejechips men altid får med. Dem har vi ellers aldrig været vilde med, man ændre smag når man bliver gammel🤭
Efter aftensmaden gik vi en kort tur mod havnen. Da vi kom forbi Cha Cha adventure og Brian siger til Susan af der var her omkring Blacky skulle arbejde. I det samme får Susan øje på Blacky, og kalder på ham. Han blev så glad for at se os, og havde også set på Facebook at vi havde tjekket ind på Chillout. Vi satte os ved et bord og snakkede med ham en halv times tid. Det havde været nogle rigtig hårde år, der er ikke rigtigt noget arbejde at få på Lombok, så han var kommet tilbage til Gili. Han var nu et sted hvor de arbejder fra 8 morgen til sen aften, dog var her roligt om aftenen. Men han ville gerne tilbage til Chillout hvor de har mere travlt, men kun arbejder i 8 timers vagter. Allerhelst ville han gerne have et job på Lombok, så han kunne være hos sin kone og barn🤗
Fra Seri Resort til færgen.Sejltur fra Gili Meno til Gili AirFra færgen til Coco Republic
I dag sov vi længe, så vi kom ikke ud og snorkle inden morgenmaden. I dag var vi ikke så sultne, så vi bestilte yogurt med frugt. Derefter pakkede vi os sammen og gik til Adeng Adeng og kom ud og snorklede. Men der var meget strøm, så det var ikke helt så fedt, desværre. Men vi var da ude i en times tid alligevel. Da vi kom op af vandet kom tjeneren med en iskold våd klud til os, sådan en man får på de fine restauranter, sikke en overraskelse. Der var også mulighed for at bade, hvis man havde lyst.
Vi bestilte frugtjuice, vand og til frokost fik vi en pizza, alt var godt som altid. Vi talte med Rikke på Messenger, det var hyggeligt. Hun skal rejse til Singapore i morgen og være der i 2 uger.
Vi gik tilbage til Seri og filmede skildpadder med dronen og Susan gik ud og stod i vand til midt på lårene og kiggede på dem, der var tre som var helt ligeglade med at hun stod der. Endnu en oplevelse som kommer ind på kontoen og som vi glæder os til at opleve igen en anden gang.
Ecko, en af vores søde og snaksaglige tjenere kom over og snakkede, så skildpadderne på drone optagelsen og spurgte om vi ville spise på hotellet til aften. Det sagde vi vi ville og at vi ville ses senere.
Og sikke en dejlig overraskelse da vi kom ned for at spise på stranden. Strandens bedste bord var reserveret og selvfølgelig til mr. Brian og madam Susan. Og både Dani og Ecko ville begge meget gerne snakke og være vores tjenere. De er så søde og vi kommer til at savne dem, især Dani. Vi spiste tun og fik kaffe i loungen på 2. Sal. Vi snakkede lidt mere med dem og Dani sagde at han ville savne os for vi var søde og rare gæster. Og han var glad for vi ville snakke med ham. Vi gav begge to 200.000 og de takkede mange gange. Og Susan spurgte om de ville være venner med hende på Facebook og det ville de gerne. Det var sidste dag på vores skønne Seri hotel på Meno. Vi er overhovedet ikke klar til at tage videre og kunne sagtens have blevet 2 uger mere, men så skulle vi jo have endnu længere ferie, for Gili Air og Ubud venter og der vil vi helt sikkert også gerne blive.
Susan havde sovet rigtig skidt i nat, og vågnede med en frygtelig hovedpine og kvalme. Hun fik et par piller og prøvede at hvile sig lidt mere😞. Imens fik Brian løbet en tur rundt om øen, og måtte konstater at det blæste en del idag, så morgen snorkling havde nok ikke været en mulighed alligevel . Susan havde desværre ikke fået det bedre, så vi kom ikke ned til morgenmad idag. Efter lidt mere hvile, hentede Brian istedet, en kop kaffe og en frugt tallerken, som hun forsøgte at indtage. Imens gik Brian ind til byen, for at hente nye forsyninger af væske, samt kiks, chips og yakult til patienten.
Gradvis fik Susan det heldigvis bedre, og om eftermiddagen lagde vi os ned på stranden. Vi fik en mango lassi, og slappede bare af, så ingen snorkling idag🤭. Vi har observeret at ved 16-17 tiden hverdag, kommer skildpadderne ind på lavt vand for at spise, så da klokken blev lidt over 16, fik vi dronen i luften, for at lurer på dem😍. Vi fik prøvede også igen og at se om vi kunne sende live til Facebook, og det lykkedes vist ok, bare i laveste kvalitet.
Til aften havde Susan det nogemlunde, så idag kom vi afsted for at spise på den anden side på Meno House. Vi gik derover så vi lige kunne nå solnedgangen, desværre var der en del lave skyer, men alligevel et flot syn over Gili Trawagan. Susan fik snakket lidt med Camilla over Messenger, og vi fik en hyggelig aften med middag på stranden🥰. Meno House er et af de finere hoteller her på øen, men desværre fik vi igen erfaret, at finere steder = kedeligere mad. Vi prøvede en Gado Gado, nogle friteret Tofu og bønne kager, Beef Redang og en Chicken Curry. Alt ok, men lidt kedeligt uden meget smag.
You must be logged in to post a comment.