Tirsdag den 19. marts

Tirsdag den 19. marts

Dagen startede meget skyer, med kun lidt sol ind i mellem, så da vi havde overstået morgenmaden, gik vi en tur ud til San Augustin. Robert og Grethe havde været derude og spise mandag aften i en restaurant i San Augustin Centeret, hvor de havde fået en menu på tre rettet. De kunne vælge mellem både flere forskellige forretter, hovedretter og desserter, og det kostede kun 17 euro i alt for 2 personer incl. Vin. De havde været derude og spise flere gange, og syntes det var rigtigt godt. Så vi gik først en tur helt ud til det første trapper og så tilbage til Centeret, og var så inde i centeret for at se, hvor restauranten lå, for så vil vi måske også prøve den en aften., for det var da billigt. Vi gik så lige ind og fik en kop kaffe på en cafe, inden vi gik tilbage til hotellet.

Da vi kom tilbage lagde vi os ud i haven, for nu var solen kommet rigtigt frem, og den var meget stærk og brændende. Kai kom hen og spurgte, om vi ikke havde lyst til at komme hen og få en kop kaffe henne hos dem i løbet af eftermiddagen, og det sagde vi ja tak til.

Det var Karin og Bentes sidste dag, for de skal jo hjem i morgen. Det skal Grethe og Roberts også, og et par mere. Og så skal sweitzerne i nr. 1 også rejse i morgen. Ulla og Peter skal være her til torsdag, så nu er det spændende, at se hvem der kommer i stedet for. Vi ved jo, at Gitte og Leo komme torsdag aften og skal bo i nr. 1, men ellers ved vi jo ikke, hvem der kommer.

Vi gik hen til Ruth og Kai ved halv fire tiden og fik kaffe og Bailey, og sad så derhenne et par timer og hyggede os. Ved sekstiden gik jeg hjem, for jeg havde haft sat kikærter i blød, som jeg gerne ville have kogt, og lavet humus af. Far blev derhenne lidt endnu.

Jeg fik ordnet kikærterne og lavet noget tzatziki, og medens jeg ordnede det, kom Bente og senere Karin ind med en masse forskellige rester de havde, som de ikke kunne nå at bruge.

Jeg rørte også lige noget dej sammen til et pandebrød, for vi skulle nemlig bare have noget salat, med noget krabbekød til, og så humus og tzatziki til aftensmad.

I mellemtiden var Mogens også kommet tilbage, og så sad vi udenfor og fik en lille rom og cola. Mogens kiggede lidt på computeren, og jeg sad og læste i nogle blade, vi også havde fået og Bente og Karin. Så sad vi der, indtil det var tid til at spise lidt aftensmad. Efter maden gik vi en tur ud af strandpromenaden, næsten ud til trapperne ned til rundkørslen ved stranden, og derefter op gennem byen hjem.

Inden vi gik i seng ved ellevetiden, sad vi lige udenfor og fik en lille uso. Det var helt klart i vejret, så der var både måne og masser af stjerner.

Skriv et svar