Onsdag den 27. marts

I dag har Knudåge fødselsdag, så Mogens skrev en hilsen til ham pr. sms, men lidt efter fik han en fejlmeddelelse, som fortalte, at den ikke var leveret. Så prøvede vi at ringe, men fik så at vide, at nummeret ikke eksisterede. Jeg ville så gå ind på netter, og se om jeg kunne finde et andet nummer til ham, men opdagede så, at jeg havde et andet nummer til ham på min mobiltelefon, vist nok et fastnummer. Så ringede vi til ham i stedet for, så vi fik sagt tillykke til ham.

Lene og Knud, og dem der havde boet ved siden af os den sidste uge, skulle hjem i dag, så vi ville ikke gå nogen steder, før vi havde fået sagt farvel til dem. De blev hentet kl. 10:30, så vi ventede på det og fik så vinket til dem, sammen med Gitte og Leo og Ruth og Kai. Gitte og Leo skulle også ud i lufthavnen, og hente deres søn og svigerdatter, som skal være hos dem en uge.

Vejret var efterhånden blevet lidt overskyet, så vi gik en tur ud til Fernando og var også inde et sted og få en kop kaffe. Da vi kom tilbage skinnede solen, så vi lagde os ud i haven nogle timer inden vi skulle i bad, og ned og mødesmed Annie og Freddy kl. 19:00.

Vi gik fra hotellet kl. 18:30 og der så 10 minutter før aftalt tid, men de var der allerede. Så spiste vi sammen, (vi fik frisk fiskefilet, af en eller anden art) og det smagte dejligt.  Så sad vi og hyggede og til ved nitiden, og så ville de gerne hen til hotellet, for de var selvfølgelig trætte, fordi de havde været så tidligt oppe.

Så fulgte vi dem derhen, og gik så selv hjem, og sad lidt på terrassen inden vi gik i seng.

Skriv et svar