Tirsdag, den 8. oktober

Tirsdag, den 8. oktober
Nettet her på hotellet virker godt nok, da jeg endelig fandt ud af at komme på. Men jeg har lidt problemer med docstogo, når jeg skal kopiere fra dokumentet over til dagbogen. Det er ikke altid, at jeg får muligheden for at markere det jeg vil have kopieret, selv om jeg er gået i selection mode. Nå, men når jeg bliver ved med at prøve, lykkes det jo alligevel til sidst.
I dag stod vi lidt over klokken otte, og da vi havde spist vores morgenmad, gik vi en tur. Vi gik ned til strandpromenaden, og hen til venstre til vi kom til alle massageboderne. Far siger, at det var nr. 4 I brugte, så når vi skal have massage dernede, vil vi lige undersøge om det er Winnie. På vej tilbage var vi inde og få en shake. Mogens fik en med jordbær og jeg fik en med mango. De smagte begge to godt. Halvejs tilbage var vi inde et sted, hvor de havde brød, og der købte vi 2ciabattaboller og 2 kager med hjem.
Da vi kom op til vores værelse, var der rengøring, så vi gik ned igen, og så var jeg lige på toilettet nede ved receptionen, og så gik vi igen. Denne gang gik vi så til venstre nede ved hovedgaden, og så et godt stykke ud af vejen, inden vi vendte om og gik tilbage. Vi var lige inde i et lokalt supermarked på vejen, hvor vi købte en pakke ost til vores boller.
Så da vi kom op på vores værelse, lavede vi os en kop kaffe, og spiste så vores boller med ost på. Bagefter tog far sig en morfar, medens jeg sad ude på altanen og læste (Kvinden i buret).
Da far så vågnede igen, gik vi igen tur. Ned til strandpromenaden og til højre. Et stykke nede af vejen gik vi ind på en restaurent og fik en mojito. Jeg ville have haft en mango drink, men deres blender virkede ikke, så det blev til en mojito i stedet for, men det var nu også en god en af slagsen, så det gjorde ikke så meget. Efter vi havde drukket vores drinks gik vi lidt videre ud af vejen, inden vi vendte om og gik hjemad.
Vi havde været inde flere steder, for at få en kort over AO NANG, men 3 – 4 steder fik vi at vide, at de ikke havde flere, men til sidst var det lykkedes os, at få et. Så da vi kom hjem, spiste vi lige en banan hver, og så gik vi ned for at komme på internettet, så vi kunne få skrevet de punkter ind på kortet, som Brian havde angivet på det kort, han havde sendt til os på mailen.
Så gjorde vi os parat til at gå ned og få en gang massage og bagefter hen og spise. Nu er vi så kommet tilbage igen, efter massage på hovedgaden og mad på en indisk restaurent, hvor vi fik et nanbrød med hvidløg og Mogens fik kylling masala og jeg fik lam masala, og så fik vi hver en øl. Begge retter smagte dejligt. Mit lam var lidt stærkere end Mogens’ kylling, men ikke for stærk. Så der skal vi nok hen og spise igen, inden vi skal hjem.
Nu sidder vi lige på altanen og slapper af med en rom og cola inden vi skal ind og sove.

Skriv et svar