Onsdag, den 9. oktober

Onsdag, den 9. oktober
I dag skinnede solen da vi stod op, så vi besluttede os for, at i dag ville vi have badetøj på, for 1. gang, og lægge os ned ved poolen. Vi ville ikke gå til stranden, for vejret så ikke så stabilt ud. Desuden tror vi også, at sandet er meget fugtigt, for der var kommet nogle kraftige byger i går.
Så da vi havde spist morgenmad, tog vi badetøj på, og gik ned til poolen. Og vi fik da også 1 1/2 times sol, inden det begyndte at dryppe, så vi måtte pakke sammen og gå op igen. Så vi drak en kop kaffe, medens vi ventede på at det skulle regne færdigt.
Nu ville vi så gå en tur, men ca. 200 m. nede af hovedgaden begyndte regnen igen, så vi måtte gå i læ indtil bygen igen var ovre. Så gik vi videre ned af hovedgaden og så også Prah Nang Inn, hvor Susan og Brian har boet. Vi har faktisk gået forbi der flere gange, uden at lægge mærke til det.
Så gik til højre ud af strandpromenaden, og af en smal snoet sti, så langt ud vi kunne komme, og ud til havnen hvorfra speedbådene sejler bl. til Lanta og Phi Phi. På vejen derudaf, var vi inde og spise lidt frokost. Vi delte en gang brucchetta og en clubsandwich. Da vi gik videre så vi den kaffebar, som Brian havde markeret på kortet, men vi så ikke Handsom JOE, og heller ikke Susan og Brians ynglings restaurent, som Brian har afmærket på kortet.
Vi fik ikke flere byger hverken på vejen derud, eller på vejen tilbage, men vi havde lige sat os ud på altanen med et glas vand, da der igen kom en kraftig byge, så vi var heldige, at vi var nået hjem.
Nu har jeg lige prøvet, at ville overføre billeder fra vores kamera til tabletten, men det er ikke lykkedes. Tabletten bliver ved med at sige, at SD-kortet pludseligt er blevet fjernet, så nu har jeg opgivet.
Klokken er nu kvart over syv, så nu vil jeg stoppe skriveriet, og gå i bad.
Da jeg ville lukke tabletten, havde låst den sig fast, og man ingenting kunne gøre. Der stod bare, at den lukkede ned, samtidig med en ring, der kørte rundt, men der skete ikke mere. Så jeg var ved, at tro, at nu kunne vi ikke bruge den mere, men så lod jeg den bare være, og gik ned og spiste, og da vi kom tilbage var den løbet tør for strøm, og så satte jeg den til opladning.
Efter at jeg havde været i bad i går, gik vi ned og spiste på et lille lokalt sted. Vi fik kyllingrsuppe med kokosmælk, og en gang ris og nudler, og to cola light = 200 Bath.
På vej tilbage gik vi nd og købte to stykker kage. og så gik vi hjem på altanen og drak en kop te og spise kage. Derefter sad vi bare og slappede af, indtil vi gik i seng.

Skriv et svar