Søndag den 13. Oktober

Søndag den 13. oktober
Vi er kommet ind i stime med godt vejr. Det er dejligt.
Så efter morgenmaden, gik vi ned til stranden og nu kunne man se, at. højesæsonen snart starter, for nu lå der masser af longtailbåde på stranden nede for enden af hovedgaden. Så gik vi ned itforbi massagedamerne og så langt vi kunne komme. Undervejs kom der en af massørerne fra nr. 4 og spurgte om, hvor vi havde været henne, og om vi skulle have massage. Men vi sagde, at vi bare ville gå tur. Så gav hun os alligevel ananas, og sagde at vi skulle komme tilbage og sidde på deres stole ved stranden. Det gjorde vi nu ikke, for da vi var kommet helt ud til, hvor der er en flod, og der skulle være aber, på den anden side af floden, gik vi tilbage langs floden, og bag om alle massageboderne, intil vi kom til en vej, hvor vi kunne komme over på den anden side af floden. Så gik vi på den anden side af floden og over en træbro, derefter op af en masse trin og et langt stykke igen på en træbro, hvor der var ved at blive reparereg på, og så ned igen af en masse trin, og så tror jeg, at vi var kommet over på den anden side af et bjerg, eller ihvertfald hen til den næste strand. Da man var kommet ned af alle trinene, var der et vagthus, hvor man skulle skrive sig ind i en bog, med navn, nationalitet, hotel og ankomsttidspunkt, og hvor mange personer.
Så blev vi der nogle timer. På et tidspunkt fik vi en lille byge, så vi måtte trække ind under en stor palme, men den vard heldigvis ikke så længe. Da vi så ville gå hjemad, skulle vi skrive os ud igen, med tidapunkt og underskrift. Og så tilbage af alle trapperne og gangbroerne.
Nede på hovedgaden, gik vi ind på en Itsliensk restaurent og spiste frokost. Mogens vile have en pizza, og jeg tog en ThaiPad.
Så gik vi tilbage til hotellet, og gik i bad, for vi var fyldt med sand allevegne. Bagefter drak vi en kop kaffe, og delte et stykke banankage, og så tog Mogens sig en morfar, medens jeg sad og gættede kryds og tværs. Senere gik jeg ned og fik opdateret dagbogen. Jeg havde været nede en gang, for at få de gjort, men der virkede nettet ikke. De har ellers været meget stabilt. Det værste ved at gå ned og på nettet, er, at der er så mange bittesmå myg dernede, og de stikker.
Da jeg kom op igen, havde Mogens fået barberet sig, og var klar til at gå ned i byen. Vi gik førøst hen, og bestilte en sejltur til Hong Island til i dag mandag. Derefter gik vi ned på strandpromenaden, og ind på en lille bar, hvor vi satte os op på 1.sal og drak en mojito. Det var rigtigt hyggeligt, at sidde deroppe og kigge ned på alt det leben , der var nede på gaden. Efter at have siddet der en lille times tid, gik vi tikbage til hovedgaden, og var så inde og spise på en indisk restaurent. Vi bestilte og thai mad, men fik også et nan brød.
Så gik vi hjem, og pakkede vores snorkeludstyr og svømmeveste, og hvad vi ellers skulle have med, når vi skulle på sejltur. Vi satte os lidt ud på altanen, inden vi gik nogenlunde tidligt i seng, fordi vi jo skulle tidligt op, her til morgen.
Mandag, den 14. oktober.
Vækkeuret ringede, da klokken var kvarter i syv, og så stod vi op, og fik gjort os i stand, inden vi gik ned til morgenmaden.
Vi skulle blive henter mellem klokken 8:20 og 8:30. Så vi gik ned ca. 5 minutter før. Der stod også en guide dernede allerede, men vi skulle have 5 personer mere med, og de tre af dem kom så ca. 20 minutter senere, og de sidste to yderligere 10 minutter senere. Så skulle vi følge efter guiden, ned til hovedgaden, hvor der så efter ca. fem minutter kom en bus, en af den slags, der ligner en lastbil med lange sæder i siden og et i midten. Ligesom dem vi kørte mæed på Phuket, når vi kørteind til Phuket by. Vi skulle så også have flere med , så til sidst var der 29 mennesker med bussen, inden vi kørte ud til havn, som vi havde været gået ud til forleden dag. Det var dog ikke allesammen, der skulle samme sted hen, Nogle skulle til fire øer, andre til Phi Phi, og så var der os der skulle til Hong.
Vi kom med en lille speedbåd, men vi var også kun otte turister, der skulle med fra havnen, og så hented vi to mere på en anden strand. Vi sejlede først til en ø, hvor i kunne snorkle og bade i 40 minutter. Derfra til en anden ø, hvor vi havde ca. en halv time. Hr vr d mange ten både på stranden og ude i vandt. Så sejlede vi videre til Hong, hvor vi spiste frokost først, og bagefter snorklede. Her var vi i knap to timer, inden vi sejlede hjemad. På hjemvejen var vi inde og se Hong bugten, men der kunne båden ikke sejle helt ind, så det var kun for at fotografere, at båden stoppede op. Vi har så tilbage i havnen, omkring klokken kvart i tre, og hotellet klokken tre. Vejret havde været med en del sol og lidt skyer ind i mellem. Meget perfekt til sådan en tur. Alt i alt en god tur, hvor vi fik set mange forskellige slags fisk.
Nu har vi så været i bad, og fået skyllet alt sandet af os, og fået skyllet alt udstyret også. Så har vi drukket kaffe og delt det sidte stykke banankage, og nu hviler Mogens sig, medens jeg sidder herude på altanen og skriver. Det er ved at være slut med strømmen, så tabletten skal til opladning, så ikke mere for denne gang.
Nu har vi været nede og få en dejlig gang oliemassage, og derefter været henne og drikke en mojito på 1.sal på. den lille bar nede på strandpromenaden. Vi ville også gerne have spist der, men køkkenet var lukket, så vi gik over på den anden side af vejen, og ind på en lille indisk restaurent. Men det var kund til forret at vi spiste indisk. Vi fik samosa med kylling, som smagte dejligt. Til hovedret fik Mogens et thai suppe og jeg fik kylling med rød karry. De retter var også gode.

Skriv et svar