Torsdag den 20. marts

Torsdag den 20. marts
Her til morgen kom Brian forbi og bankede på på vej ned til yoga på stranden, for jeg havde sagt, at jeg gerne ville med, hvis han skulle derned. Han havde også været dernede i går morges. Det var meget godt, selv om jeg ikke kunne alle øvelserne.
Brian skulle ned og prøve en skjorte hos skrædderen efter klokken 12:00, og vi havde også noget tøj, vi gerne ville have afleveret til vask, ved siden af skrædderen. Bagefter gik vi ud til den næste strand, hvor Brian havde læst om en restaurent, som skulle være hyggelig og lave god mad. Vi gik ad stranden det første stykke, men måtte så gå op på hovedvejen, da vores strand stoppede, og man skulle uden om en pynt, hvor man ikke kunne gå.
Efter at have gået et lille stykke vej oppe på hovedgaden, gik vi ned på stranden igen, omme på den anden side af pynten. Undervejs var vi inde og få en frugtshake et sted, men det var lidt af en skuffelse, for de var ikke gode.
Da vi kom ud til restaurenten, som lå ca. 4,5 km fra vores hotel, satte vi os oppe på en platform, hvor man havde udsigt ud over havet. Der hang også en hængekøje, som Brian lange sig i. Dr vat en 3 – 4 af den slags platforme, ud over de almindelige borde nede i restaurenten. Det var smadder hyggeligt. Så bestilte i også frugtshakes her og noget af spise. Efter maden, som var god, måtte vi også have noget vand. Vi slappede så af her i et par timer, inden vi gik tilbage igen, samme vej, som vi var kommet.
Tilbage på hotellet, drak vi en kop kaffe, inden Susan og Brian gik over til sig selv, og slappede lidt af, indtil vi skulle mødes igen.
Senere gik vi så ned og spiste på stranden, på en restraurent som vi har været på en gang før. Også denne gang var det godt. Og så sad vi der og hyggede os, indtil vi gik hjem igen og hver til sit.

Skriv et svar