Onsdag den 10. og torsdag den 11.

Onsdag den 10. september
Efter aftensmaden i går gik vi en tur hen i Kasbah Centeret. Her var det meste som det plejer at være, så vi gik bare en tur igennem, og derefter hjem igen, og sad på altanen til vi gik i seng.
I dag onsdag kommer Annie og Freddy (mormor og morfar) herned, og vi skal mødes med dem på den italienske restaurant Yellow Rose.
Efter morgenmaden gik vi en tur på stranden et par timer. Det var meget varmt, så ved halv totiden, havde jeg fået nok sol, og så gik vi tilbage til hotellet. Vi drak en kop kaffe på altanen, og sad derude til omkring klokken seks, hvor det så var tid til at gå i bad, og gøre os i stand til at gå.
Vi gik hjemmefra lidt over syv, og stod lidt og snakkede med Gitte og Leo inden vi kom af sted. Da vi kom til restauranten, var klokken præcis 19:30, men Freddy havde glemt at sætte sit ur tilbage, da de var kommet herned, så de havde siddet og ventet i en hel time, inden vi kom.
Efter vi havde spist, Mogens fik noget fiskefilet og jeg noget mørbrad, gik vi med Annie og Freddy hjem og fik en kop kaffe på Los Arcos. Der er godt nok lavet meget om der, siden vi var der for 10-11 år siden, men det ser meget slidt ud, så vi er glade for, at vi ikke bor der. Vi var hjemme hos os selv omkring klokken 24:00, men temperaturen var stadig omkring 25-26 grader, så det har været en vaarm nat.

Torsdag den 11.september
Vi var lige ude og handle i Lidl i formiddags, og da vi var kommet tilbage og havde fåret lagt varerne på plads, lagde Mogens sig ned i haven. Jeg blev siddende oppe og hæklede en times tid, inden jeg gik ned. Lidt senere gik jeg op og smurte lidt frokost til os, som Mogens så også kom op og spiste. Efter frokosten vaskede Mogens op. Jeg kunne ikke finde min telefon, som jeg var overbevist om, at jeg havde haft med ned i haven, men den lå ikke i den lille rygsæk, hvor jeg mente jeg havde lagt den. Så jeg skyndte mig ned, for at se, om den evt. var faldet ud af rygsækken, men den var der ikke.
Så måtte jeg jo i gang med at lede heroppe igen, og efter at have været ved at gå lidt i panik, fandt jeg den i en skuffe, hvor jeg havde fået lagt den ned, sammen med nogle andre ting. Så var jeg glad igen.
Mogens har lagt sig ned i haven igen, og om lidt går jeg også derned, for nu er klokken efterhånden blevet tre, og så håber jeg, at solen ikke er så skarp længere. Poolen er jo ellers også dejlig. Den er for det meste oppe omkring de tredive grader, så det er dejligt behageligt. Nu ikke mere lige nu, men jeg venter nok med at lægge det ind på hjemmesiden til senere
Vi lå et par timer nede i haven, og gik så op og drak kaffe på altanen, og sad så der, indtil vi skulle have aftensmad ved ottetiden. Bagefter gik vi en lille tur, og sad så igen ude på altanen og spiste lidt melon, inden vi gik i seng.

Skriv et svar