Fredag den 12. september

Under morgenmaden talte vi om, at vi vil tage en bus til Pourto Mogan i morgen. Så gik vi en tur ud til Los Argos, for at ville spørge Annie og Freddy om de ville med. De vat ikke i deres hytte, så vi rundt til en af poolene, og fandt dem også der. Så sad vi og snakkede lidt, og gik så med hen til dem og fik en kop kaffe. De ville gerne med, så vi aftalte, at vi kommer forbi dem, og så tager bussen henne fra rundkørslen i nærheden af dem.
På vej tilbage gik vi, for at få en gåtur ud af det, gennem byen og hen til det store hvide Riu Hotel, og så hjem af strandpromenaden. Det var nu ikke så behageligt at gå på det stykke strandpromenade ude ved sanddynerne, for det blæste meget, og selv om dynerne er meget mindre end de plejer, var der meget sand i luften, og da vi havde modvind, var det ikke så rart. Det hjalp lidt, da vi kom hen, hvor der var lidt mere beplantning og bebyggelse ud mod vandet.
Hjemme igen tog Mogens et bad, for at få sandet væk, og bagefter tog han en morfar inde på sofaen, medens jeg sad på altanen, og hæklede.
Klokken tre var vi inviteret ned til Gitte og Leo til kaffe og pandekager. Nogle gode pandekager, ham Leo bagte. Og så med dejlig is i. Så der tilbragte vi så de næste tre timers tid med at hygge os og skvadre.
Oppe hos os selv igen sad vi ude på altanen, og jeg fik hæklet elefanten færdig, og monteret. Den er blevet rigtig sød, synes jeg selv i hvert fald.
Vi var jo ikke særligt sultne, da vi jo havde spist pandekager, så først ved halv nitiden. lavede jeg lidt salat, som vi spiste, inden vi gik en lille aftentur. Senere sad vi igen lidt ude på altanen og nød det, med et glas vand, og et lille stykke chokolade, inden vi gik tidligt i seng kvarter over ti.

Skriv et svar