17. Oktober 2014 – Fra Suratthani til Koh Samui

Vi vågnede forholdsvis tidligt og havde god tid da først skulle nå en bus kl. 11.30. Så inden vi drog afsted fik vi både tid til at skrive i dagbogen, spise sticky Rice/mango fra igår og besvare en mail vi havde fået fra cirkus parret. Da var færdige med det og havde pakket var vi stadig i god tid, så vi håbede vi måske ku nå en tidligere afgang. Vi checkede ud og gik ned for at finde lidt at spise og ha med på turen, men blev enige om vi nok både ku finde købe nået ved bussen og færgen, så der er ikke grund til at slæbe rundt på alt for meget. Vi købte bare noget at drikke, og tog en tuk tuk til bussen fordi vi havde lidt svært ved at finde holdepladsen. Der blev vi imidlertidig snyt, for han kørte os hen til en tur-shop hvor vi kunne købe bus og færgebilletter, men det havde vi jo allerede købt på hotellet. Så efter lidt forvirring og kaos hos den ikke særlig hjælpsomme shop, gik vi igen for at finde bus holdepladsen. Vi prøvede igen med en tuk tuk, og viste både kort og billetter, og ham havde vi mere held med og kom frem så vi ku nå en bus kl. 10.30. Mens vi stod der og ventede kort, ku vi se det kostede 240 bath, det samme som på hotellet 🙂
Vi kom ombord på en stor bus med flest lokale og 1-2 par andre turister, og den var faktisk meget bedre og mere komfortabel end alle de dyre eksklusive minibusser de ellers prøver at sælge turene med. Alt i alt var det meget sjovt at være i Suratthani, som var så meget lidt turistet hvor meget få ting stod på andet end thai, på trods af at byen nok bliver brugt en del af turister der skal videre næste dag. Kun den ikke så hjælpsomme turbiks og vildledende tuk tuk, ku vi godt ha undværet.
Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til Donsak, hvor færgen sejlede over til Koh Samui. Susan nåede lige et hurtig tur på toilettet og vi fik købet en tår at drikke inden vi gik ombord på færgen. Turen over tog ca. 1,5 time, hvor vi sad oppe på soldækket i lidt blakket vejr. Vi kom i snak med et dansk par der havde boet i Khannom som vi også havde overvejet. De havde haft dårligt vejr næsten hele tiden i den uge de havde været der, men havde fået at vide at de skulle blive bedre nu. Det håber vi da også, ellers skulle vi jo nok have været blevet ved Andemander havet.
Da vi kom i land på Samui var der selvfølglig en masse taxaer der ville køre os, men vi skyndte os forbi og sagde vi bare skulle op i byen. Vi håbede at vi kunne finde en bus istedet der kørte til Bophut. Vi blev enige om lige at gå en tur og kigge i byen indtil det værste kaos efter færgen var kommet ind var ovre. Det var lidt marked vi kiggede lidt på, og bagefter gik vi lidt op i gaderne, og fandt et pænt sted vi spiste frokost på. Mens vi sad der så Susan nogle flotte bukser i en butik på den anden side af gaden, så da vi havde spist gik vi over for at kigge på dem. De havde flere flotte og det endte med at vi købte et par hver. På vej ned for at finde en bus kom vi forbi en hyggelig cafe hvor vi købte en god Cafe Latte, og lidt mindre god kage. De havde også en masse fint brugskunst men det undlod vi dog at købe.
Vi fandt ikke nogen bus, men fik istedet en tuktuk til 80 bath pr.pers som skulle til Bophut, vi spurgte om vi kunne komme af ved The Scent, og det var ok. Da han stoppede var det et helt anden hotel, vi viste ham hotellets navn og adresse på ipad’en, og det kendte han vist slet ikke. Han ringede lidt, kørte så videre og lidt efter stoppede vi igen. Vi skulle bare gå ca. 2 min. ned af en gade der lå hotellet. Vi gik og gik men fandt ingen The Scent. Vi endte på gaden i Fischerman Village hvor der er marked, og prøvede at spørge om vej, men vores hotel er rimeligt ukendt. Oppe på hovedvejen igen var der en der kendte det og sagde at der var ca. 2 km, så vi begyndte at gå, men straks kom en tuktuk. Vi spurgte om han kendte det, men nej. Han kaldte over sin radio, og ringede og pludselig mente han han vidste det. Han ville have 150 bath, og selvom det var for meget tog vi med. Vi kørte i 2 min. og så var vi der. Susan brokkede sig lidt og slap med 100 bath.
Endelig fremme blev vi dog meget positivt overrasket, aldrig har vi boet på så hyggeligt og gennemført hotel. Det er lavet i engelsk kolonistil og der er så mange autentiske detaljer 🙂 Rigtig rigtig fint.
Efter vi havde slappet lidt af, ville vi tage ind til markedet som er her om fredagen. Vi gik rundt og kiggede på alt gøglet og souvenir halløjet. Købte nogle sjove stegte rissoller med karry i, og nogle forårsruller. Vi gik nok rundt et par timer og Susan fik købt en strandkjole, og Brian en Skorpion lavet i tov til Marcell. Inden tog hjem fik vi også en Pad Thai, og valgte så trætte at gå tilbage igen, da vi ikke orkede at blive snydt af flere tuktuker idag.

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 18 oktober, 2014
  • Location: 9° 33′ 30.37″ N 100° 2′ 49.01″ E

Skriv et svar