Idag skulle vi bare slappe af på stranden, bade og nyde solen. Så efter vi havde indtaget den triste morgenbuffet gik vi op for at gøre os strandklar. Vi snakkes lidt om at vi syntes at First House var meget slidt, og der var mange ting der ikke fungerede ordentlig og det derfor virkede alt for dyrt at vi gir ca. 360 kr pr. nat. Hotellet i Suratthani til 106 kr, var i bedre stand!! Vi kiggede lidt på hvad der ellers lå af hoteller på Chaweng Noi, og så kunne vi jo prøve at gå en tur hen af stranden senere.
Vi fik afleveret lidt vasketøj hos skrædderen, på vej ned til stranden, hvor vi slappede af, bade og nød det gode vejr nogle timer. Så gik vi en tur ad stranden, der skulle ligge et hotel vi måske kunne bruge, ude i Dan anden ende af stranden. Vi kom dog aldrig derud, fordi der var en mindre flod der skulle passeres, som vi vurderede til at være for dyb at krydse. Der lå nogle andre meget fine hoteller, men de så dog ud til at være meget dyre end vi vil gi. På vej tilbage gjorde vi et stop for at få lidt frokost, vi opdagede dog da vi havde sat os, at vi ikke havde særlig mange penge med os, så Brian måtte lige hjem og hente lidt flere. Vi spiste et par clubsandwich og fik et par limeshake til. Bagefter blev det til lidt mere badning og opslugning af de sidste solstråler.
Oppe på værelset igen kiggede vi på flere hoteller, vi fandt et på den store Chaeweng strand, i samme ende som vi kor nu, og 4 i modsatte ende. Vi ville prøve at spise på skolekøkkenet hvis det stadig eksisterer, og så kunne vi jo prøve at kigge på det første hotel på vej derind, og evt. se om vi kom helt ud til de andre også. Det viste sig at være det hotel hvor vi sidste gang havde spist på Restauranten med Båden der var dækket op med fisk. Dengang havde vi også gået en tur gennem deres have og syntes det så hyggeligt ud. Vi fik lov at se et værelse og det var rigtig fint, de priser vi fik i receptionen var dog lige en anelse for høje til os, men så det jo godt vi har set det billigere hos Agoda;-)
Vi gik videre ind mod byen, og gik og gik, men fandt desværre aldrig skolekøkkenet. Byen blev istedet bare mere og mere larmene, indtil vi kom ud hvor den døede lidt igen. Vi fandt heller ikke nogle af de andre hoteller inden vi vendte om, så de må ligge lidt længere ude end vi nåede. Vi gik ind for at spise på en restaurant hvor manden ude foran istedet for at prøve at hive os ind, hellere ville se om han kunne få sine 10 dun til at ligne Brians skæg. Susan spurgte om de lavede god mad, og han svarede at hvis vi ikke prøvede fandt vi aldrig ud af det. Klogt svar, og maden var da også god, og det blev han glad for at høre da vi gik. Vi blev enige om at vi vist helst ville blive i den ende vi boede i nu, så da vi kom tilbage bookede vi Kirikayan (nej, vi ved ikke hvordan det udtales. Men det ser Finsk ud) i 3 nætter gennem Agoda.
Så imorgen står den på flytning igen.
Turens 9’ende hotel;-)
