Gran Canaria 2015

Afrejse fra Kastrup onsdag den 2. september klokken 9:15

Vi havde sat vækkeurene til klokken 04:50, men jeg sov meget dårligt, så da klokken var 04:30 stod jeg op, og gjorde mig i stand. Da jeg var færdig på badeværelset, vågnede Mogens også, og så stod han også op.
I løbet af natten var jeg kommet i tanke om et par småting, som jeg ikke havde husket, da jeg pakkede. Så jeg fik lige åbnet kufferten igen, og puttet de sidste ting i.
Så spiste vi lidt skyr, og fik et glas juice, og ryddede op efter det. Mogens lukkede for vandet til opvaskemaskinen, vaskemaskinen og slukkede for strømmen til maskinerne, og hældt opvaskemiddel i afløbene. og så var vi efterhånden klar til at gå hjemmefra. Vi skulle med en bus lidt over seks, og ankom så til lufthavnen lidt over syv.
Da vi skulle tjekke ind på maskinerne, var Thomas Cook ikke på de første maskiner, som vi kiggede på. Men på nogle andre maskiner fandt vi dem, og fik tjekket ind, men fik ingen boarding card.
Henne ved vores Drop Ind var der en kæmpe lang kø, så det tog lidt tid, inden vi kom igennem.
Så gik vi til Lagkagehuset og købte et rugbrød, og fik en Cafe Latte og et stykke wienerbrød. Og så var klokken efterhånden blevet så mange, at vi gik hen mod gaten.
Flyveturen gik stille og roligt, så det var dejligt behageligt. Maden om bord var god. Vi fik noget skaldyrssalat i en chili dressing, en kold kyllingret, og en let dessert. Det smagte godt.
Da vi var ankommet til Gran Canaria, måtte vi vente lidt, inden den bus vi skulle med kom. Det var en lille bus, hvor der kun var plads til 16 personer, men vi var også kun 11, der skulle med den.
Undervejs stoppede vi ved to hoteller i Bahia Felix, og et par stykker i San Augustin, inden vi, som de sidste sammen med et andet ægtepar kom til Los Angeles.
Vi fik lejlighed nr. 5, og da det sammen med nr 4 er en af de lejligheder vi helst vil have, var det jo dejligt.
Da vi havde pakket ud, lavede vi en kop kaffe, som vi satte os ud på terrassen og drak. Det ser ud til, at der udover os, kun er optaget i 3 lejligheder. Så her er meget stille.
I morgen kommer Gitte og Leo så herned, og nede ved Gloria så jeg, at der skulle komme mange nye på næste onsdag, Heriblandt Gurli og Bent, som skal bo i nr. 3.
Da vi havde drukket kaffen, gik vi i Lidl og handlede. Og bagefter over i Spar og købe vand og Cola.
Så fik vi os lige et bad, inden vi gik ned til Roma og spiste. På vejen derhen var vi lige inde i en af kineserbutikkerne, hvor jeg købte en rygsæk, for jeg havde glemt at tage en med.
På Roma fik vi først en Foccacia med hvidløg og rosmarin, rigtigt lækkert. Bagefter fik Mogens spaghetti carbonara og jeg fik tagliatelle med hvidløg og laks. Smagte godt, men var nogle kæmpe portioner, så vi kunne ikke spise helt op. Vi drak begge Cola light til.
Det havde været en lang dag, så vi var trætte, da vi kom hjem igen, men i satte os alligevel ud på terrassen, og nød den dejlige lune aften, stilheden og en lille rom og cola, og derefter var det god nat og sov godt.

Torsdag den 3. september.
Jeg stod op klokken 06:30 og gjorde lidt gymnastik, inden jeg gik morgentur. På vej ud fra hotellet fik jeg lidt bruseblad, da sprinklerne var ved at vande, og Tito også gik og spulede. Nede på strandpromenaden viste termometrene 22 og 23 grader. Dejligt lunt når klokken kun var halv otte.
På vejen var jeg lige henne og se om det tyske bageri var åbnet igen, og det var det sørme. Det er jo dejligt, for så kan vi jo altid, gå hen og købe et nøddehorn, når vi bliver lækkersultne.
På vej tilbage skulle jeg lige hen og købe morgenbrød, og på vejen mødte jeg så en, der hedder Knud, som også plejer at bo her på LA. Men hans kone døde af kræft for halvanden år siden, så nu var han hernede alene, og havde så ikke lige lyst til at bo her, hvor de plejer t være sammen, men havde så fundet et hotel lige her i nærheden, lidt længere ned af samme vej, som LA. Han var også kommet hertil i går, og skulle bare være her i 8 dage.
I dag vil vi bare slappe af ved poolen, og så må vi så se, hvad, vi ellers finder på.

Skriv et svar