Fredag den 26.

Fredag den 26. Februar

Vi fik ingen massage i går, for da vi gik hen til den massage, vi havde set nede af en af de første sidegader her fra hotellet, var der ingen massagepiger, og da det næste massage sted er et godt stykker her fra hotellet, blev vi enige om, at vente med massage til Idag.

I stedet for gik vi hen for at spise samme sted, som vi havde været i onsdags. Her bestilte Mogens en kokussuppe med kylling og jeg bestilte Jungle Karry med kylling, ris og da de kun havde almindelig cola fik Mogens en vand og Jeg en cola.
Maden var bare ikke lige så god, som dagen før. Mogens’ suppe var noget tyndt pjask uden ret meget smag, min var nok nogenlunde, men det var en lidt underlig smag, som jeg ikke har smagt før (og heller ikke har lyst til at smage igen). Så det var en lidt mislykket aften.

Vi gik en lille tur inden vi gik tilbage til lejligheden, og var også lige i 7-eleven og købe noget rom og en cola, så vi kunne få en god nat drink inden vi gik i seng.

I dag gik vi en tur til stranden efter vi havde spist morgenmad. Det blæste temmeligt meget, og der var fyldt med kiste surfere dernede.
Solen skinne dejligt, og vi var også begge to en gang i vandet. Der er meget lavvandet her, så man skulle meget langt ud, før at vandet gik bare lidt over knæene. Men så var der til gengæld mange bølger. Vi var dernede tre timer, og så gik vi hjem og fik lidt frokost og en kop kaffe. Lidt senere gik vi i bad, og Mogens tog en morfar, medens jeg sad og hæklede lidt. Vi havde også været oppe på kontoret, der hører til boligblokkene her, og fortalt, at vi ikke havde noget lys i køkkenet, Så lidt efter kom der en og skiftede pæren, og så havde vi lys igen. En times tid senere kom der igen en og ville skifte pæren, men den var jo blevet skiftet, og det så han ikke ud til, at han kunne forstå.

Ved sekstiden gik vi så hen til de massage klinikker der ligger næsten henne ved det store center, hvor vi har været et par gange. Der ligger fem massgesteder. Lige ved siden af hinanden. Vi tog den midterste og fik her en OK fodmassage.

Bagefter gik vi tilbage ad, og på vejen gik vi ned af en sidegade, hvor det så ud som om, der var mange boder. Men det var nu bar massage steder og spise steder. Vi valgte så at spise her, og fik en gang forårsruller, stegte ris med kylling og papayasalat. Det smagte alt sammen godt, så der kan vi godt finde på, at gå hen igen.

Nu er vi så kommet tilbage, og Mogens sidder og ser på sin telefon, medens jeg skriver her i dagbogen.

Så nu er den dag også ved at være slut, og så må vi jo se, hvad vi finder på i morgen.