Efterhånden meget længe siden der er kommet noget nyt herinde, så det er vist på tide. Og heldigvis er det lidt nyt om rejseplanerne for i år, der alt for længe har manglet indhold😜
Men til Oktober går turen igen i år til Bali. Og få dage efter Susan og jeg havde fundet fly billeter spurgte Minna og Mogens pludselig om de ikke måtte komme med. Der var heldigvis stadig billige fly, så vi fik hurtigt booket 2 ekstra. I år bliver det med Singapore Airlines og vi fik dem for ca. 4300 kr. pr.pers. Vi fik også rimelig hurtigt booket det sidste hotel på turen, som bliver et gensyn med Swasti som vi var rigtig glade for sidst. De næste måneder gik med at finde forskellige hoteller og finde ud af hvor meget af turen og hvor Minna og Mogens ville med. Nu har vi efterhånden fået styr på hele turen bortset fra den periode hvor Susan og jeg rejser lidt rundt alene. Vi starter i Nusa Dua hvor vi er sammen nogle dage, og de ældre bliver😝, mens vi rejser videre lidt rundt i 10 dage nordpå. Og når vi kommer tilbage tager vi alle til Gili Air hvor vi skal bo 9 dage på Unzipp bungalow. Til sidst slutter vi så af med 5 dage på Swasti Eco Cottages i Ubud, inden turen går hjem igen. De 10 dage nordpå er som skrevet det eneste der mangler at få styr på. Men vi vil gerne op i nærheden af National parken, og måske er smut forbi området nær Lovina og Amed. Planen er også at komme på tur op på Vulkanen og se solopgang. Nu må vi se hvor meget gi når denne gang, men vi glæder os ihvertfald alle 4 til at komme afsted😎😊