På Sightseeing i Singapore.

8. Oktober 2022

Idag skulle vi lege rigtige turister og på sightseeing i Marina Bay Sands. Vi havde sat hele dagen af til det område for både at se alle de fine bygninger, parker og nogle lysshow der er der om aftenen.

Vi tog metroen derud og igen må vi konstatere at den offentlige transport både fungere meget bedre end i Danmark, og ekstrem mere enkel og turist venlig , end det håbløse danske rejsekort system.

Vi stod af på Bayfront station, og kom direkte op i et stort fint shopping center. Her var der et bassin med gondoler man kunne købe en tur i, ned forbi et vandfald som startede ude på forpladsen foran centret. Der var sørme os en foodcourt, så vi måtte lige have lidt at spise inden alle anstrengelserne😉. Det blev til Popiah og en gang Rojak, som vi havde lært at kende forleden. Det smagte godt, men i det meget fine center kostede de 3-4 gange mere end andre steder.

Så var vi klar til at lege turister og tage selfies foran alle de flotte vartegnen, og efter en tur lidt rundt tog vi en tur op til udsigts dækket på Marina Bay Sands hotel, så vi også ku se det hele lidt oppefra. Rigtig turistet og måske mange penge bare for en udsigt. Men vi syns faktisk det var god oplevelse at være der oppe og kunne se hele området, både alle bygningerne, Garden by the Bay og resterne af weekendens formel 1 cirkus😊

Bagefter gik vi en tur rundt i parken ved Gardens of the Bay. Og det var så nærmest det vi nåede den dag, vi er bestemt ikke gode til at være sådan nogle turister med et stramt program og tidsplan, som skal nå 5-10 ting på en dag. Vi gik over i det store center igen og fik lidt af spise, fik prøvet en roti med mango og reje, en sesam bolle med noget sød i, en dubling med kylling, og en butterchicken med nan, og igen smagte alt god😊. Nu var det blevet mørkt og vi fik oplevet det flotte lysshow med spring vandet foran centret, og gik tilbage og fik set det mindst lige så imponerende lysshow på Supertree groves i Gardens by the Bay.

Trætte af indtryk og i hovederne tog vi metroen tilbage til hotellet og gik i seng. Imorgen skal vi tidligt op og afsted til lufthavnen, hvor turen går til Denpasar Bali😍

  • Camera: motorola edge 20 lite
  • Taken: 8 oktober, 2022

Skriv et svar