Gili here we come …

10. Oktober 2022

Uret ringede igen meget tidligt, 5.30. Vi fik badet og pakket og gik til dejlig stor og lækker morgenbuffet. Hjemmelavet surdejsbrød, kager og andre lækkerier. Og rigtig latte også, vildt luksus. Hotellet fejerede det lokale tempel den dag, så alle ansatte var fint klædt på og de spillede musik allerede fra kl. 7, så det skulle nok blive en fin fest de fik -desværre blev vi hentet kl. 8.00 af en vogn som skulle kører os til færgen i Padang Bay . Det var en luksus tur, vi var eneste som skulle med på turen. Chaufføren hed Yoga og vi aftalte med ham, at vi skulle kontakte ham når vi ville hjem fra Gili. Så ville hans bureau give en pris på færgebilletter og transport til Ubud. Vi har betalt 1.350.000 for turen hertil, hvis vi havde købt retur allerede ville det have kostet 2.400.000. Men han sagde at de ville prøve at gøre det billigere retur. Han var sød og flink, så vi bruger ham helt sikkert. Også fra Ubud til lufthavnen, når vi kommer dertil.

Sejlturen forløb godt, stille og ikke mange bølger. Og ikke mange mennesker ombord, så der var meget plads. Vi kom af på Gili T. Hurtigt kom der nogle og spurgte om vi skulle til Meno. Det var med privat speedbåd og kostede 400.000. Det ville vi ikke. Han fandt så et andet par som også skulle til Meno, så det blev 200.000. Det ville vi gerne og aftalte at vi skulle af på stranden foran hotellet. Men de andre sprang fra, og vi kom ikke med speedbåden. Han gik ned til 300.000. Og præcis da vi afslog og sagde vi ville tage den almindelige båd senere, så åbnede himlen sig. Det stormede, regnede og tordnede. Så vi løb ind på den første restaurant og det var et dykkercenter. Her fik vi kaffe, bowles med granola. Og bagefter colaer, bare fordi det stadig regnede og vi gerne ville sidde længere. Og så kunne vi jo sidde og kigge på folk som var igang med dykker certifikat. Vi kunne sagtens genkende meget af det, men det kræver helt sikkert en opfriskning inden vi skal ud og dykke. Senere gik vi på en anden cafe og fik kaffe og bananbrød. Og så skulle vi med lokalbåden kl. 16. Det kostede 80.000 for os begge to, så dagens ophold med mad og drikke havde jo nærmest været gratis, hvis vi havde taget speedbåden til 400.000.

Vi kom af ved den nye mole, som vi ikke havde set før, men som allerede var gammel og slidt. Det går hurtigt hernede. Vi gik forbi the karma reef. Det var lukket, slidt og forladt. Det super flotte hotel, det var et chok. Men det fortsatte desværre. For stort set alt vi kom forbi var lukket eller faldet sammen. Så trist. Men vores hotel, hotel seri, er her heldigvis endnu og er som det plejer. Men her er ikke mange mennesker. Vi bor i 133, i huset øverste etage – præcis som vi plejer.

Vi fik pakket ud og gik ned og spiste på stranden foran hotellet. Vi fik noget tun i sovs og Mie goreng. Det var fint. Vi flottede os også med happy Hour. Men 3 drinks for 2 pris. Vi forstår det sgu aldrig. Men så blev det prøvet. Mætte gik vi på værelset og gik direkte i seng. Vi var trætte efter en lang dag. Imorgen må vi ud og se hvordan det ser ud på resten af øen.

  • Camera: CLT-L29
  • Taken: 10 oktober, 2022

Skriv et svar