Halløj Mor og Far.
Så er vi klar til den store fødselsdagstur😎🙌
I dag er der præcis 3 uger til at vi tager afsted mod Thailand. Hvor bliver det dejligt med list varme og med samvær med børn og svigerbørn.
Nu er der 29 dage til vi skal rejse til Thailand på Mogens’ fødselsdagsrejse, sammen med Susan og Brian, Heidi og Bo, og vi glæder os vildt meget.
Vi har nu snart længe haft de nødvendige ting på plads, og mangler kun nogle pynte ting til hjemmet, når de pludseligt dukker op.
Alle hjem har vel et sted med rod.
Her er vores rod:)
Den stammer fra Bali, men vi har desværre ikke selv været der endnu og fundet den der. Vi fandt den på Frederiksberg hos Klüver Dehli, men så har vi jo en Bali rejse tilgode☺🙌.
Da vi var i Thailand i efteråret, fandt vi dog lidt pynt i Bangkok.
Naboerne:
Og Tænkeren:
Dyreparken har også fået et nyt medlem, i form af en strikket udgave af Kay Bojesen’s Abe:
Sidst men ikke mindst har Susan endelig fået ordentligt lys skabene og spejlet i soveværelset👏
Det var alt for nu, håber snart at poste lidt fra vores Træningslejr💪🙆🙇, som skal indrettes i kontoret.
Det er ved at være længe siden der er sket noget her på siden, så nu det vist tid til lidt rejse nyt 🙂
Gennem efteråret har vi brugt lidt tid på at planlægge “Mogens Store Thailands Fødselsdagsrejse”. Dvs. flybilletter fik vi allerede bestilt i August, og det blev denne gang med Qatar Airways med skift i Doha. Det bliver spændende at se hvordan de er at flyve med, men vi syntes ihvertfald der lyder fint lige at få strukket benene halvvejs mod Bangkok.
Mogens havde også fået planlagt hvor, og hvornår, han godt kunne tænke sig at komme hen. Så i september holdt vi famileråd og fik bookket hoteller.
Turen går efter en enkelt overnatning i Bangkok til Koh Lipe, hertil fik vi også booket fly til Hat Yai samt transport videre til øen, og ophold på Anda Resort.
Efter 7 dage på Koh Lipe går turen videre med færge til Koh Lanta og ophold i Saladan på Koh Lanta Kaw Kwang Beach Resort i 6 dage.
Til slut bliver det 4 dage i Bangkok på hotel Galeria 19 og bla. besøg på weekend marked, inden turen går hjem igen.
Det meste er på plads, vi mangle kun en færgebillet til Koh Lanta.
Nåh ja, og så lige nogle flybilletter fra Krabi til Bangkok, som der åbenbart gik noget galt med da vi bookede, men nu har fået bekræftet ikke er gået igennem. Så vi prøver da bare igen!!
Vi tog afsted fra hotellet kl. 9.45. Vi gik, da vi ville tage en tuk tuk til lufthavnen, men så tidligt kører de åbenbart ikke. Vi blev derfor nød til at tage en taxa. Den kostede også kun 300 bath, så det var ok. Og det bedste af det hele var, at ligeså snart vi kom ind i taxaen begyndte det at regne og det fortsatte i hvertfald til vi fløj og og tog afsked med Samui. Vi kom til lufthavnen i meget god tid, så vi fik kaffe og slappede af i en trendy kaffebar. Vores flyvetur tog 50 min, selvom den skulle tage 70 min. Vi havde nok medvind. Men på trods af den korte tur, fik vi både varm kylling med nudler, chokoladekage, juice og vand. Kaffen beklagede de, at der desværre ikke var tid til at serverer den. Vi havde også travlt! Vi mente selv, at man skulle have haft bestilt mad, men alle fik det, så det var med i billetprisen.
Vi ankom til Bangkok i sol. Tog toget ind til hotellet, måtte skifte en gang. Der var desværre lidt kaos da vi tjekkede ind, rigtig mange mennesker. Er det blevet en for stor succes, for personalet er vist ikke helt gearet til at have så travlt! Vi fik en soft ICE som velkomstting, igen lidt anderledes end alle de juice vi plejer at få. Efter vi havde pakket ud, bor på værelse 227, tog vi elevatoren op til 8 sal og hyggede på tagterrassen med Fish and Chips (byens bedste 🙂 )
Vi gik en tur over i Termninal 21, for bla. at se om de havde nogle Sanuk’er, men der var ikke rigtig nogen spænden. Istedet fandt Brian nogle andre klip klap’ er han kunne li. Bagefter vi havde gået lidt rundt g kigget, gik vi op på 6 sal på Pier 21, som er mad marked. Vi satte 250 bath ind på et kort, men købte kokos Shake og en gang sticky rice for 90 bath. Vi lod resten af pengene blive på kortet og går nok over og spiser her igen imorgen.
Bagefter gik vi lidt rund og kiggede på sukhumwit , og ville gå et smut ned af soi 11 for at kigge efter Tim’s nye bar. Vi fandt den også helt nede for enden, og den så rigtig fin og hyggelig ud, vi syns dog vi var lidt for sjusket påklædt til at gå ind idag. Måske en af se kommende dage.
Så gik vi retur, købte lidt drikkevarer, og gik ellers på hovedet i seng, da klokken efterhånden var blevet 23.30.
Same same, but different 🙂
Kun en times massage, og idag kom der også perler i Brian’s hår 🙂
Det var vist det…..!!!
Nå, men hvis vi skal pensle det lidt mere ud, så efter badning, solning og Happy Hour shakes, fik Susan fodmassage og Brian en gang oliemassage. Og så måtte vi jo fortælle massage damerne at vi desværre ikke kom imorgen, som de selvfølglig regnedes med, da vi skulle rejse og ikke kunne nå at komme inden, øv øv.
Til aften gik vi ned til vores stamsted fra sidst med Minna og Mogens, og bestilte to gang Snapper med banansauce. Idag var der både lidt mere liv og vores tjener fra sidst. Maden var god men vores Shake var kedelige. De har ikke sticky rice her, så det ville vi gå tilbage og få på hotellet med en kop kaffe. Desværre havde de ikke mere mango, så vi måtte nøjes med kaffe latte. Den var tilgengæld lige så god som forleden, lavet med samme omhug efter en større forestilling, med brug af ualmindelig meget service og opskriftsbog. De bruger vist ikke den avancerede expressomaskine så ofte, men gør sig meget umage, og resultatet er altså også rigtig godt når de stolt kommer og servere kaffen:-)
Det var vist den dag, imorgen er det ikke Same same, men rejsedag til storbyen, nat nat 😉
PS. Billedet er fra forleden da vi fik Kokos Creme Brulee.
Vi har ikke de store planer for resten af ferien her på Koh Samui, så igen idag bliver det til afslapning. Eneste forskel er at vi prøvede poolen, lå lidt længere end igår, tog så en dukkert i havet og et bad, inden vi så gik op til massage. Idag ville Susan prøve en gang thai-massage, og Brian tog så en gang deep thai-massage og derefter så en gang afslappende olie massage, ahhhh 2 timers forkælelse. Idag fik Brian massage af den ældre af dem, som havde taget godt fat i Susan igår, og hun gik også både på og til den på Brian idag. Og ligesom går syns hun også lige han skulle have lavet en fransk fletning til sidst 🙂 Efter den omgang måtte vi tilbage på værelset og lige slappe lidt, det jo hårdt ingen ting lave;-)
Ved halv syv tiden gik vi ned til Centara’s bager for at købe et par glas af deres lækre kokos marmelade. Vi fik os også en kaffe latte og et stykke kage kokoskage og chokolade fudge kage Halloween pynt på. Kokoskagen mindede om en bunden fra en hindbærsnitte med kokosmakron masse ovenpå, så den var temmelig bastant, men de smagte nu meget godt begge kager. Vi gik tilbage igen og ville gå ned at spise på stranden, vi havde set der lå noget der så hyggeligt ud lidt henne af stranden mod byen. Vi var dog ikke så voldsomt sultne efter de tunge kager, men fik alligevel bestilt nogle forårsruller, en Massaman og en nudelret. Vi fik hurtig vores Shake og hovedretter, men forårsrullerne kom ikke, det prøvede vi også på Koh Lipe g det var fordi de skulle laves helt fra bunden. Men her havde de altså helt glemt dem, hvilket ikke gjorde så meget da vi var meget mætte, men på regningen havde de ikke glemt dem:-( Da vi sagde det kunne tjeneren godt huske han ikke havde serveret dem, og løb op og skældte ud i køkkenet inden han kom og undskyldte at de havde glemt dem. Vi fik betalt og så gik vi langs stranden helt inde til den anden ende. Vi kunne se en masse farvet lys derinde, som nærmest mindede om Tivoli, men der var nu rimelig stille på det meste af stranden. Først helt ude i den anden ende var der lidt gang i den på en kæmpe stor bar, med en Dj der stod oppe på en platform og spillede, og selvom det var højt var det nu en meget afslappende og hyggelig stemning der var. Vi gik tilbage igen og det var faktisk helt rart at kunne gå helt ud til den anden ende af byen uden at skulle flygte fra alle skrædderne 🙂
Tilbage igen lagde vi os til at se Monica Z film på ipad’en, så kl. blev mange inden vi fik lagt os til at sove, Zzzzzsnork.
Om eftermiddagen gik vi en tur hen ad stien og over broen, som førte os over ringvejen. Så gik vi ud til Ejby og hjem ad ringvejen. Senere så vi fjernsyn, og vi tror altså, at I har spøgelser her, for lige pludselig slukkede fjernsynet, uden vi havde rørt ved noget. Så tændte vi det igen, og så var der ikke noget i vejen.
Mandag, den 27. oktober
Nu er der kommet julelys ude på trappen inde hos naboen. Det er hyggeligt.
Vinduespudseren kom lidt over 10, så det var dejligt. Så var der ikke nogen problemer med, at vi kunne nå til træning om eftermiddagen. Mogens spurgte ham, om han også kom til Brønshøj. Han havde ingen kunder i Brønshøj, men han skulle ud til et hus i Vanløse onsdag, så han ville lige se om han eventuelt også kunne komme til os der, så han fik vores telefonnummer og mailadresse, og ville så give os besked.
Sidst på eftermiddagen kørte vi til Fitness World i Husum, hvor Mogens trænede maskiner, og jeg var først til cirkeltræning og bagefter til Bikefit. Som sædvanlig en lidt hård Bikefit time.
Natten til tirsdag, klokken 01:00, ringede uret ude på komfuret og lyset over spisebordet var tændt på fuld blus. Der må altså være spøgelser her, for lyset var slukket, da vi gik i seng, og vi havde bestemt ikke sat minuturet på komfuret til at ringe.
Tirsdag den 28. oktober
Det har været dejligt vejr de sidste par dage, og er det også i dag. Så Mogens fik renset grillen og har sat den ind i skuret på terrassen. Ellers lavede vi ikke så meget ud over at slappe af, og cykle en lille tur. Jeg talte i telefon med Linda, min tidligere kollega, og aftalte med hende, at hun kom herover i morgen, når hun var kommet hjem fra arbejde. Vi mødte hende jo, for et par uger siden, nede ved Glostrup Centeret, hvor hun lige havde været til step i Fitness World Glostrup. Der aftalte vi, at jeg skulle ringe til hende, så det gjorde jeg i dag.
Vi var en tur i Lidl, hvor vi købte noget ost og rødvin og lidt andet til i morgen, når Linda kommer.
Ellers kan jeg ikke huske så meget af, hvad vi lavede i tirsdags.
Onsdag den 29. oktober
Vi fik en mail i går fra vinduespudseren, om at hvis vi var hjemme i Brønshøj i dag, ville han kigge forbi ved 10-tiden, så jeg skrev til ham, at vi ville sørge for, at der så var en der. Her til morgen ringede han så, og sagde, at det hus i Vanløse, som han skulle pudse, var et lidt større projekt, med mange små vinduer, så han først kunne være hos os omkring klokken tolv. Det var da sødt af ham, at ringe og sige det, for så behøvede Mogens ikke køre så tidligt derhjem. Nu kunne Mogens så nå at støvsuge inden han kørte. Så det var dejligt.
Jeg fik tørret støv af, vasket gulve og ordnet badeværelse. Senere bagte jeg nogle flute til vores ost.
Først på eftermiddagen ringede jeg til Mogens og spurgte hvordan det gik. Vinduespudseren var der endnu, og jeg talte lige med ham, om betaling, og han sagde at han ville sende regningen på mail i løbet af aftenen. Han fortalte også, at Mogens og han havde fået kaffe, og havde talt med Brian over Skype.
Senere ringede Mogens og sagde, at nu ville han køre hjemmefra, så jeg kunne godt sætte kaffe over, så det gjorde jeg. Så da han kom tilbage drak vi kaffe og han fik en nybagt bolle. Jeg havde spist lidt frokost inden han ringede.
Ved femtiden kom Linda. Så fik vi et glas rose og lidt chips og nødder oppe i stuen, inden jeg gik ned og varmede flute og arrangerede osten. Så sad vi nede i køkkenet og hyggede os, og pladrede løs. Linda havde taget en kage med, så efter osten, lavede vi te, som vi drak til kagen. En rigtig lækker kage. Linda havde også et glas med mandler, med chokolade og lakrids, som hun havde lavet. Uhm, de smager altså også godt.
Linda har jo selv haft kat, og hun ville så gerne nusse Herbert, men det var han ikke så interesseret i, selv om hun prøvede flere gange.
Ved ti tiden cyklede hun så hjem, og så ryddede vi lige op, inden vi gik i seng.
Torsdag, den 30. oktober
I dag kørte vi til cirkeltræning. Vi skulle være der klokken ti, så vi kørte hjemmefra en halv times tid før. Efter træningen kørte vi til Tjørnevangen, hvor jeg fik vasket nogle maskiner tøj, og hængt det til tørre. Så pakkede vi takser til fredag, hvor vi skal til træning igen. Derefter kørte vi til Glostrup og drak sent eftermiddagskaffe.
Da vi havde spist til aften, satte vi os op i stuen og skulle se håndbold landskamp. Under kampen slukkede fjernsynet igen. Vi forstår det simpelthen ikke. Nå men det skete kun en gang, så vi fik da set kampen. Efter kampen gik vi i seng selv om klokken kun var lidt i ti, men vi var begge trætte.