Efter morgenmaden pakkede vi vores ting, tog rygsække på ryggen og tjekkede ud. Vi hentede vores vasketøj og så gik turen på gå ben hen til Kirikayan. Vi fik det eller yderste værelse mod vandet og poolen, som i følge receptionisten var det største af slagsen. Og helt sikkert også det som ligger bedst :-). Ahhh, lidt luksus til os, skønt. Det er et dejligt værelse med et super charmende badeværelse. Vi pakkede ud og tøj badetøj på og gik de 20 meter hen til stranden. Hotellet ligger oppe på en platform, så man kan ligge og kigge udover hele stranden og vandet. Det helt store overblik :-). Så hvis man skal i vandet, skal man lige ned af nogle trapper og så står man på stranden. Her på hotellet er der happy Hour to gange om dagen. Kl. 12-13 og 17-19. Så vi bestilte 2 mango shakes. Efter en times tid fik vi massage på hotellet. De har nogle små pavilloner som er rigtig fine. Brian fik thai og Susan fik en omgang ryg, nakke og hovedmassage. Hun var helt stiv, så det var det hun trængte til. Og hold da helt op en omgang, det gjorde sgu godt. De var begge meget dygtige og det er en af de bedste massager som Susan har fået i thailand. Vi var begge meget tilfredse og sagde til damerne, at vi kom igen i morgen. Der tager vi nok dobbelttimer 🙂
Efter den omgang var vi klar til at slappe lidt mere af og nød solen indtil vi gik ind i bad og gjorde klar til aftensmad. Brian ringede hjem til Mogens, første gang vores Skype net har virket ok. Så det var godt. Vi gik ned for at spise. Havde besluttet os for at gå ned på vores gamle stamsted og købe en filet af snapper med banansovs til, da vi kunne huske hvor godt det smagte sidste gang vi var her. Der var ikke andre kunder end os, så det var trist. Maden smagte godt. Vi spurgte om ham den gamle tjener ikke var der mere og vi viste ham et foto af ham. Og sørme jo, han var der skam endnu, men han havde fri, men var på job igen torsdag. Så kunne vi komme og sige Hej til ham. Det må vi se om vi gør;-)
Vi gik en lille tur inden vi gik tilbage på hotellet og bestilte 2 kokos creme brulee og 2 latte. Det var et større projekt med kaffen. Der blev tilkaldt en som kunne betjene den fine maskine, som de har her. Han brugte 5 forskellige kander og bøtter til varme og skumme mælk, og måtte også have fat i en lille bog, hvor der nok stod, hvad en latte egentlig var og hvordan man laver den. Lidt sjovt, men det resulterede også i, den mest perfekte og lækre latte, så det var vente tiden værd :-). De havde tilgengæld glemt, at smelte sukker ovenpå bruleen. Den havde bare være i ovnen og så var der kommet is og flødeskum på. Det var meget flot og smagte også fint, men det sidste manglede desværre.
Vi gik tilbage og Susan ringede til hendes far, inden vi slukkede lystet og sov. Vi var trætte, men det havde jo også været en hård dag 😉
28. Oktober 2014 – Sol, strand og badning
Idag skulle vi bare slappe af på stranden, bade og nyde solen. Så efter vi havde indtaget den triste morgenbuffet gik vi op for at gøre os strandklar. Vi snakkes lidt om at vi syntes at First House var meget slidt, og der var mange ting der ikke fungerede ordentlig og det derfor virkede alt for dyrt at vi gir ca. 360 kr pr. nat. Hotellet i Suratthani til 106 kr, var i bedre stand!! Vi kiggede lidt på hvad der ellers lå af hoteller på Chaweng Noi, og så kunne vi jo prøve at gå en tur hen af stranden senere.
Vi fik afleveret lidt vasketøj hos skrædderen, på vej ned til stranden, hvor vi slappede af, bade og nød det gode vejr nogle timer. Så gik vi en tur ad stranden, der skulle ligge et hotel vi måske kunne bruge, ude i Dan anden ende af stranden. Vi kom dog aldrig derud, fordi der var en mindre flod der skulle passeres, som vi vurderede til at være for dyb at krydse. Der lå nogle andre meget fine hoteller, men de så dog ud til at være meget dyre end vi vil gi. På vej tilbage gjorde vi et stop for at få lidt frokost, vi opdagede dog da vi havde sat os, at vi ikke havde særlig mange penge med os, så Brian måtte lige hjem og hente lidt flere. Vi spiste et par clubsandwich og fik et par limeshake til. Bagefter blev det til lidt mere badning og opslugning af de sidste solstråler.
Oppe på værelset igen kiggede vi på flere hoteller, vi fandt et på den store Chaeweng strand, i samme ende som vi kor nu, og 4 i modsatte ende. Vi ville prøve at spise på skolekøkkenet hvis det stadig eksisterer, og så kunne vi jo prøve at kigge på det første hotel på vej derind, og evt. se om vi kom helt ud til de andre også. Det viste sig at være det hotel hvor vi sidste gang havde spist på Restauranten med Båden der var dækket op med fisk. Dengang havde vi også gået en tur gennem deres have og syntes det så hyggeligt ud. Vi fik lov at se et værelse og det var rigtig fint, de priser vi fik i receptionen var dog lige en anelse for høje til os, men så det jo godt vi har set det billigere hos Agoda;-)
Vi gik videre ind mod byen, og gik og gik, men fandt desværre aldrig skolekøkkenet. Byen blev istedet bare mere og mere larmene, indtil vi kom ud hvor den døede lidt igen. Vi fandt heller ikke nogle af de andre hoteller inden vi vendte om, så de må ligge lidt længere ude end vi nåede. Vi gik ind for at spise på en restaurant hvor manden ude foran istedet for at prøve at hive os ind, hellere ville se om han kunne få sine 10 dun til at ligne Brians skæg. Susan spurgte om de lavede god mad, og han svarede at hvis vi ikke prøvede fandt vi aldrig ud af det. Klogt svar, og maden var da også god, og det blev han glad for at høre da vi gik. Vi blev enige om at vi vist helst ville blive i den ende vi boede i nu, så da vi kom tilbage bookede vi Kirikayan (nej, vi ved ikke hvordan det udtales. Men det ser Finsk ud) i 3 nætter gennem Agoda.
Så imorgen står den på flytning igen.
Turens 9’ende hotel;-)
27. Oktober 2014 – Farvel til Koh Tao, og goddag til Koh Samui.
Vi havde sat uret til at vække kl. 7 og stod op og pakkede vores rygsække. Vi skulle checke ud kl. 8 fra værelset, og havde så 45 min. til at spise morgenmad inden afgang. Vi blev sammen 6-8 andre læsset op på ladet af en pickup og kørt ned til havnen. Her ventede vi ca. 45 min. på at færgen skulle komme og vi kunne komme afsted.
Vi satte os op på soldækket nød det gode vejr, vinden slog dog lidt hårde idag endvidere syntes den gjorde på vej derud, og da det begyndte at se lidt truende ud, gik vi ned under hvor der var tag over. Mens vi sad dernede blev det mørkere og mørkere, og snart regnede det kraftig. Helt tørt var der dog ikke under halvtaget, og Brian der sad yderst blev hurtigt gennemblødt da der løb en masse vand ned fra soldækket og blæste lige ind på ham. Efter ca. 10 min. klarede det op igen, og da vi nåede til Koh Papahnang var solen kommet frem. Brian satte sig igen op på soldækket forat tørre, mens vi læssede passagerer af og fik nye på, og blev siddende deroppe de sidste stykke over til Koh Samui.
Tilbage på Koh Samui ville vi blive nogle timer i havnebyen Nakhon som vi syntes var hyggelig, men det var ikke der vi kom denne gang som vi ellers havde regnet med, og derfor ikke havde bestilt kørsel til hotellet. Istedet var vi havnet i Mae Nam, som ikke så ud til at byde på noget seværdigt, så vi skyndte os at prøve at finde ud af hvordan vi så kom videre. Man kunne bestille transport til hotellet hos færgeselskabet inde afgang, og under sejlturen kunne man også bestille på færgen, og da vi kom i land havde de heldigvis også en bod med transport for 150 bath på hele Samui:-)
Vi kom afsted i en fyldt minibus, de 2 første blev sat af efter kun 2 km. resten skulle ligesom os ind i nærheden af Chaeweng. Vi var de sidste der skulle af, og igen var der lidt forvirring af om hvor det var, og det første sted var ikke rigtigt. Vi viste ham hotellet på ipad’en, og anden gang var næsten rigtig og så meget bekendt ud:-) Vi stoppede nemlig foran First Bungalows reception, vi fortalte ham at det nu heller ikke var her, men at det var ok da vi bare lige skulle rundt om hjørnet, og sagtens kunne gå derhen.
Vi fik vores værelse øverst oppe i bygningen, som var den bygning med en gang igennem som vi tit gik igennem da vi sammen med Minna og Mogens boede på Firts Bungalow. Værelset kostede ca. 235 kr. og havde fået fine anmeldelser, og de bedre værelser var ikke pengene værd. Vi syntes dog værelset var temmelig slidt, men vi skulle jo bare sove der. Vi gik ned i byen for at få lidt at spise og gik derefter lidt længere ud for at se hvor lidt vi kunne genkende. Her er virkelig sket meget siden sidst, vi gik derefter tilbage af stranden.
Vi trængte lige til en morfar og opdagede så imens at airconditionen larmede temmeligt meget, lamperne sagde mærkelige gnist lyde så vi hurtigt slukkede dem, og så vi blev enige om at vi måske gerne ville se et af de andre værelser. De var i bedre stand, men ikke prangende, vi tog dog alligevel sådan et, og måtte gi 1200 bath ekstra for de to overnatninger.
Vi fik flyttet vores habengut og gik ned i byen for at få massage og aftensmad. Vores stam massagested fra sidst var her stadig, så vi gik derind og fik massage. Her var dog ikke nogle af pigerne fra sidst, men det var stadigt pænt, og ok massage. Vi havde spist hos vores flinke stamtjener til frokost og ville prøve noget andet til aften. Vi endte nede af en sidegade på et lille sted som havde lidt svært ved at få kunder derned, så de blev rigtig glade når der kom nogen. Og de var også ganske udmærket mad, så lidt synd at der ikke kommer så mange forbi.
Så gik turen tilbage, hvor vi fik handlet et par cola og dåse iskaffe til køleskabet, inden vi gik trætte i seng. Imorgen står den på strand afslapning:-)
26. Oktober 2014 – Snorkeltur rundt om Koh Tao
Idag er vores sidste rigtige dag på Koh Tao og sidste chance for at komme ud at opleve de gode snorkel muligheder der rundt om øen, så den står på snorkeltur rundt om åen med båd. Efter vi havde spist morgenmad og fået pakket vores udstyr, blev vi hentet i receptionen af tur arrangøren. Vi kørte ca. 10 min. ned til havnen og samlede nogle russere op på vejen. Der var noget forvirring om hvilken båd vi skulle med, så vi kom ca. 45. min. for sent afsted 🙁
Første stop var Shark Bay, her skulle der holde nogle rev hajer til, ligesom vi havde set på Phi Phi, Brian havde os læst i en guide at 2 skildpadder huserede i området 🙂 Imodsætning til på Phi Phi havde vi en fungerende kamera, så endelig ku vi få et haj billed. Men men men, det var meget skuffende, vandet var uklart, der var ikke rigtig nogle fisk, og ikke skyggen af hajer 🙁
Næste stop var Ao Leuk, her skulle være krystal klart vand og man skulle endda bare stå på sandbunden og se alle fiskene svømme rundt om en. Hmm, her var da lidt bedre end Shark Bay. Vi var for langt ude til at ku stå på nogen sandbund og se fisk. Der var et indhegnet område der var ok, men så heller ikke mere, også skuffende.
Tredje stop var Hin Wong, her skulle iflg. guiden, som for øvrigt var utrolig flink, hjælpsom og godt talene da han ikke var thai, fiskeskole med meget yngel som blev lært op af forældrene. Lyder lidt som taget ud af ‘Find Nemo’ 🙂 Dette var det bedste sted på turen, især var der en masse klipper med koraler på man kunne svømme imellem og hen over. Måske ikke rigtigt noget vi ikke havde set før, men klart det bedste sted og klareste vand på turen 🙂 Da vi efter ca. 30 min. blev kaldt tilbage var der frokost på båden, som bestod af en madkasse med ris, spejlæg og noget hakket kød, og det smagte fint når man var sulten.
Fjerde stop Mango Bay, her har vi læst at det næsten er umuligt at køre til, men der skulle være fint og snorkle. Vores opfattelse?? Same Same, no different.
Femte og sidste stop Nang Yuan eller Twin Island, som er to øer forbundet af en sand strand tange. Vi var her for 3 år siden med Minna og Mogens på en tur fra Koh Samui. Dengang snorklede vi på den ene side af stranden som vi fik fortalt skulle have mange smukke koraller. Vi husker den nu bedst for at der var mange søagurker. Vi prøvede istedet den anden side hvor der skulle være masser af fisk. Man skulle temmelig langt ud så var der også en del fisk. Faktisk var der også nogle rimelig fine koral landskaber lidt dybt nede. På vej indad igen så vi også lidt fisk vi ikke syns vi havde set før, nogle grimme bundfisk. Vi så også en hummer lignede ting der havde taget op hold i en skal som I kan se på top billedet. Lidt skuffet og mæt af snorkling for idag, satte vi os op i en bar og bestilte en Fanta og en Kokosshake. Måske en lidt grov påstand, men Kokosshaken var dagens mest positive oplevelse. Den var lavet af en frisk kokosnød, hvor frugtkødet bleve blendet med væsken og is. Den var dejlig frisk og ikke så fed som normale Kokosshake.
Så gik turen tilbage til havnen, og vi valgte bare at gå tilbage til hotellet. På vejen gjorde vi lige et stop på det pragtfulde lille kaffe sted vi fandt forleden, og nød et par is-kaffer. Hvis I kommer til Koh Tao, så find Linglay!!!
Til aften bestilte vi færgebilletter i receptionen, det var samme pris som i byen, og vi kunne få det på regningen og betale med kort, og sparre lidt på kontanterne. Bagefter gik vi ned og spiste på hotellet, da vi var en smule trætte og skulle tidligt op imorgen. Vi gik tidligt til ro og satte uret til at vække kl. 7 imorgen tidligt, hvor den står på pakning inden morgenmad og afgang.
25. Oktober 2014 – Sairee Beach
Efter den skuffende oplevelse med snorkleriet igår, ville vi i dag gå en tur over på den næste strand. Så da vi havde indtaget vores morgen buffet, gik vi tilbage for at gøre os klar. Brian satte sig lige lidt udenfor for at skrive dagbog, og pludselig kom der en tjener med en bakke med Te og et glas med småkager i. Det var da hyggeligt, så mens vi fik lagt dagbog op nød vi det. Bagefter drog vi afsted, Susan havde set der var en mindre vej istedet for hovedvejen. Den tog vi og her var der ingen biler, men kun knallert så man ikke skulle passe så meget på trafikken. Det var en bakket vej nået af vejen, og vi kom forbi den lokale skole og politistation. På den anden side af bakken begyndte Sairee, det var stadig en lille vej, og det var lidt strandpromenade agtigt. Man kunne sagtens se her er en del mere liv end i Mae Haad, men rimeligt afslappet, og det var ikke nået problem at gå i fred. Her var en masse flotte hoteller, mange dykker butikker og en del Cafe/bar liv, og selvfølgelig spisesteder. Vi fik en iskaffe på en cafe, den var ok men det kage vi købte var kedeligt. Vi kom ud til enden af byen og begyndte at gå tilbage, egentlig ville vi have haft frokost, men Brians mave havde det ikke så godt, så vi gik hjemad og fik kun lige en Shake på vejen og købte lidt frugt med hjem. Til aften gik vi ned på vores stam sted Paprika. Her spiste vi som tam, Massaman og vist nok en curry mere. Bagefter bestilte vi dessert som vi havde kigget på nogle gange, dybstegt is. Det lød dog mere spændene end det smagte. Det var en kugle is der var pakket ind i noget der mindede om lagkagebund, og der efter friturestegt. Inden vi spiste havde vi bestilt snorkeltur rundt om øen til imorgen, så vi skulle lidt tidligere op imorgen. Så derfor gik vi hjem og faldt til ro tidligt.
24. – 26. oktober
Fredag den 24. oktober
Stadig ingen morgengymnastik. Men gåtur til stationen og hjem igen. Efter morgenmaden, samt de øvrige ting som jeg plejer at lave om morgenen, så som rensning af Herberts bakke, udskiftning af han skåle med rene skåle og rent vand og lidt opfyldning af mad, og selvfølgelig sengeredning (det lyder af så meget, men tog kun 10 minutter), gik vi ovenpå, hvor jeg sad og hæklede, medens Mogens var på computeren. Og da han var færdig med computeren, gik jeg så ind og fik skrevet lidt dagbog og udgivet indlægget.
Nu skal vi så til at have lidt frokost, og senere skal jeg til cirkeltræning og bikefit , medens Mogens skal hen til en dame vi har fået anbefalet og nogle af dem vi går til bike med. Hun skal se, om hun kan gøre noget ved hans knæ, så det bliver spændende, om det kan lade sig gøre. Så nu ikke mere lige nu.
Da vi drak eftermiddagskaffe ned i køkkenet, tror vi, at vi havde besøg af et spøgelse. For lige pludseligt begyndte lyset at dæmpe, og derefter at lyse mere igen, og det skete to gange. Så vi så lidt forvirret på hinanden, og kunne ikke rigtig forstå, hvad der skete.
Jeg klædte om hjemmefra, og så kørte vi, da klokken var lidt over tre, så Mogens kunne sætte mig af ved Fitness World, inden han kørte videre til Pilesvinget. Jeg skulle være til cirkeltræning klokken 15:55, og han havde en tid til kl. 16:00. Da jeg så var færdig med cirkeltræning og bikefit Burn ved sekstiden, sad Mogens og ventede ned i FW reception. Det var gået fint nok, henne hos den dame han havde været ved. Hun sagde, at det var overbelastning, at knæet var hævet, og at hun kunne mærke, at der var forskel på hans knæ. Han fik både zoneterapi og massage, og bagefter havde de siddet og talt sammen, så det havde varet i 5 kvarter. Han skal så derhen igen den 3. november. Så det er spændende, om det hjælper, så han ikke får så ondt.
Vi var så lige forbi på Tjørnevangen, og hænge mit våde træningstøj til tørre i kælderen.
Tilbage i Glostrup brugte jeg noget af surdejen, til at starte dej op, som jeg ville bruge næste dag, til at bage nogle burgerboller af. Og så fodrede jeg selvfølgelig resten af surdejen med vand og mel.
Lørdag den 25. oktober
I dag rensede Mogens afløbet i håndvasken og gulvafløbet ude på badeværelset. Han havde taget svuppere med da vi var hjemme i går. Han kan godt lide, når der er sådanne nogle småting, han kan lave.
Jeg fik lavet dejen til burgerbollerne færdig, og lod den hæve et par timer, inden jeg formede bollerne og satte dem på bageplade. Så kørte vi en tur i Rødovre Centeret, og gik lidt rundt der. Men der var forfærdelig mange mennesker der, så det var ikke så hyggeligt, som vi havde regnet med. På vej tilbage, var vi lige i Netto og købe et par ting.
Så fik vi bagt bollerne, som vi skulle have til Pullet Pork til aften. Vi så supermatchen, håndbold, i fjernsynet inden vi spise, og om aftenen så Knæk Cancer, hvor de eferhånden fik samlet over 150.000.000 ind. Så det var flot.
Inden vi gik i seng, satte vi vores ure en time tilbage (vintertid), så nu skal vi lige vænne os til, at forskellen mellem DK og TH er 6 timer.
Søndag, den 26. oktober.
Nu er det dejligt lyst allerede inden jeg går morgentur. Det er dejligt, for så behøver jeg ikke, at tage min refleksvest på. Men det varer nok ikke så længe, inden det igen er mørkt, når jeg går ved syvtiden. I dag gik jeg ned til stationen og købte et BT, og i Føtex’ Bager og købte to rundstykker. Jeg købte også en tryksnegl, men den har vi ikke delt endnu. Den skal vi have til vores eftermiddagskaffe.
Vi kørte en tur til Tjørnevangen, og pakkede vores træningstasker til i morgen. Så vi ikke behøver, at køre så tidligt. Vi skal jo gerne have besøg af vinduespudseren, inden vi kører. Da vi kom tilbage, stod der en dåse med noget bordpladeolie ude ved hoveddøren. Det satte Mogens ned i skuret. Nu ikke mere lige nu. Håber alt er vel i Thailand.
24. Oktober 2014 – West coast snorkling, Koh Tao
Første morgen på Sensi Paradise Beach Resort, og vi var blevet lovet morgenmads buffet 🙂 og sørme ja. Jubii – frit valg – bestem selv om du vil have mere end et stykke vandmelon eller et glas juice 🙂 vi er glade, nok i sær frk. Bram 😉
Efter den dejlige morgenmad tog vi badetøj på og gik ned til stranden med alt vores snorkle udstyr. Og hvor blev vi skuffet! Vraget som ligger lige udenfor hotellet var der ikke meget ved og der var ikke mange fisk. Vi prøvede forskellige steder, men det var det samme. Øv, vi havde nok håbet og troet, at denne side var ligeså perfekt som den anden.
Vi lå lidt på solsengene inden vi gik op og badede og gjorde os klar til en tur til byen. Vi holdt pitstop ved paprika, hvor vi fik to shakes. Så gik vi ned og fik turens allerdårligste massage. Susans pige var en meget stor og tyk ung pige. Hun havde meget svært ved at kravle rundt og kom hele tiden til at sidde på hende. Blev så glad for, at vi havde valgt olie massage og ikke thai massage! Tænk hvis hun skulle ligge endnu mere ovenpå, uha bare tanken er meget skræmmende !! Vi fik lidt at spise bagefter og fandt en meget lille og hyggelig cafe hvor vi fik latte og iskaffe. Super duper kaffe, Starbucks go home! Mens vi sad der og hyggede os, gik hende som serveret hen bag en reol og dyrkede fitness. Hun var flittig, puha 😉
Vi gik ned for at se solnedgang, men kunne desværre ikke se noget, da solen gik ned bag hotellet.
Klokken 20.30 gik vi hen og spiste, vi fik Tom Kai gai, panang og kyllinge stykker med honning/sennep dyppelse. Alt var godt 🙂
Vi gik hjem, byen var ved at lukke. Tog lige et bad som vi plejer at gøre, for lige at få alt det giftige myggespray af inden vi gik i seng. Ellers vil vi vel bare være væk eller gået i opløsning når vi vågner 😉
23. Oktober 2014 – Fra Øst til Vest, Koh Tao
Da vi vågnede her til morgen lød det som om der nogen der badede meget længe, det lød faktisk som om de badede ude på gangen, men det viste sig at være fordi det regnede meget kraftigt. Vi stod op og fik pakket og gjort os klar til morgenmad. Mens vi ventede på lidt ophold i regnen fik vi skrevet dagbog, som vi som sædvanlig var et par dage bagud med. Og idag virkede nettet 🙂 så vi kunne også uploade den.
Da det stoppede med at regne skyndte vi os ned for at spise. Men kort efter blæste det op og snart væltede det ned igen og tordnede voldsomt. Mens vi spiste sad vi og tænkte på hvordan vejene mon så ud nu, efter alt det regn, og snakkede om vi nok hellere måtte pakke vores rygsække ind i flyposerne. Vi skulle med taxi kl. 11.30, og der måtte det meget gerne være tør vejr, for taxa’en er bare en pickup med bænke og ingen tag over. Da det igen var tørt skyndte vi os op og pakkede det sidste og var klar til at tjekke ud kl. 11. Vi sad og ventede nede i restauranten og ventede på taxi, der var også to andre par der tjekkede ud og skulle med, samt 2 der bare skulle til byen. Da taxi’en var klar skyndte de andre par sig ud, for at komme først. Baggagen kom på, og de blev læsset op på ladet, mens vi, og dem dem skulle til byen blev sat ind i bilen :-), så nogen gange kan det være en fordel at være afventende, især når vejret er så truende, hi hi.
Vi kørte tilbage til havne byen af de snoede, stejle, primitive veje som faktisk var i god stand på trods af den kraftige regn. Vi snakkede om at det kunne være der igen stod en med et skilt fra de nye hotel, da de jo ikke viste hvor vi kom fra, og måske regnede med at vi kom ind med færgerne. Men da vi kom frem var det ikke lige færge tid, så vi besluttede at prøve selv at gå, og se om vi ikke kunne finde hotellet. Og det lykkedes, efter vi havde spurgt om vej da vi syntes vejen sluttede, vi skulle bare lige om bag et hus og så var der en sti 🙂
Hotellet består af nogle store træhytter på pæle bygget ind mellem store sten og træer, i et regnskovs lignende område med stier og gangbroer. Meget smukt, men her er dog en del myg, så myggesprayen kommer vist flittigt i brug. Her er også mange egern, man kan sidde på vores store terrasse og iagttage, mens de springer rundt og leger i træerne.
Vi var lidt trætte, så vi tog os en “morfar”, og derefter gik vi ned og kiggede lidt i byen, og spiste frokost på en restaurant med en terrasse ned til havet. Det var åbenbart også for hårdt for os, for vi tog igen en lur da vi kom tilbage. Der er lidt kæledyr over os idag, for vi spise og sover hele dage 😉
Til aften gik vi bare ned på hotellets restaurant, der også ligger smukt på terrasser nede i vandkanten. Her er tjenere i fine uniformer, duge på bordene og hyggelig belysning. Maden er nok en smule dyrere end i byen, men stadig meget rimelig. Vi prøvede deres forårsruller, Susan et stykke laks med mango, ananas og noget karry, Brian fik lam i panang. Det smagte fint alt sammen, så det jo rart hvis vi ikke gider at gå til byen.
Og så det vist tid til at sove igen;-)
20. – 23. oktober
Mandag, den 20. oktober
Det regnede, da jeg gik morgentur, men da jeg kom tilbage, var det blevet tørvejr, og solen kom endda også lidt frem. Jeg fik taget sengetøjet af, som jeg tog med hjem til Tjørnevangen og vaskede, inden vi gik til træning. Jeg var til cirkeltræning og bikefit power, og Mogens trænede maskiner.
Tilbage i Glostrup fik jeg lagt sengetøj på igen, og efter vi havde spist rester fra om søndagen, slappede vi bare af med at se fjernsyn.
Tirsdag, den 21. oktober
Jeg sprang både gymnastik og gåtur over, da jeg var temmelig øm i benene fra gårsdagens træning. Vi var til eftersyn hos tandlægen, hvor jeg fik lavet en lille hul, medens Mogens kunne nøjes med en tandrensning og polering, men han skal jo også snart derud igen, og have en krone på den tand, som han knækkede, da vi var på Gran Canaria.
På vej tilbage fra tandlægen var vi en tur i Netto. Hjemme igen fik vi en kop kaffe, og da det , som sædvanligt var regnvejr, gik vi ovenpå og så ”Breve til Juliet”. God og sød film. Til aftensmad fik vi Thai inspireret kylling, med masser af løg, hvidløg, chili (så nu er der ikke flere chilli i køleskabet), rød peber og majs. Ellers lavede vi ikke så meget den dag.
Onsdag den 22. oktober
Igen sprang jeg morgengymnastikken over, men gik ned og hentede gratisaviser i Glostrup Centeret.
Senere gik Mogens og jeg sammen en tur til Glostrup Centeret, for jeg ville holde en protein dag, så jeg skulle have noget Fromage Frais 0,2%, så jeg kunne lave en Dukan pandekage.
Da vi havde spist frokost, tog Mogens en morfar, medens jeg cyklede i Harald Nyborg, og købte 3 fyrfads lightere til 19,95. Der var ikke mere gas på dem der lå her.
Så var det igen blevet regnvejr, så vi gik op og så ”Tarok”. Også en god film. Vi ville gerne have set ”Den hundrede å-rige, der sprang ud af vinduet”, men den var ikke tekstet, så vi synes den var for svær at forstå.
Så spiste vi rester fra dagen før, og så ”Dicte” og hvad der ellers var i fjernsynet.
Torsdag den 23. oktober.
Igen blev morgengymnastikken sprunget over (dårlig vane), da vi skulle til Cirkeltræning klokken 10:00, men jeg hentede da gratisaviser, og måtte endda gå til stationen for at få dem, da der ikke lå nogen i holderen ved Føtex. Jeg kan ikke forstå, at der nogle gange er lagt aviser i boksen ved Føtex, mens den bare er tom andre gange, selv om der altid er masser i boksen nede ved stationen. Nå, men det er jo også lige meget, for så får jeg da bare gået 500 – 600 meter mere.
Da vi havde været til cirkeltræning, kørte vi lige hjem til Tjørnevangen og fik vasket vores træningstøj mm. Inden vi kørte tilbage til Glostrup. I søndags havde vi aftalt med Rita og Steffen, at vi skulle mødes i dag Torsdag, klokken 18:00 på Chili Mili, og så spise der, og bagefter gå en tur i Tivoli. Vi mødtes også med dem, men der var ingen pladser ledige på Chili Mili, så vi gik i stedet for hen på Cafe Phenix på Vesterbrogade og spiste. Her fik Mogens og Rita en sandwich med laks, Steffen en sandwich med kylling og jeg en sandwich med grillet tun. Rigtig gode sandwichis. Dertil delte vi en flaske rødvin og en kande vand.
Bagefter gik vi en tur i Tivoli og så på alle græskarrene, edderkopperne + deres spind, samt hvad der ellers var af uhyggelige ting.
Da vi havde været hele haven rundt, gik vi ind i Vaffelbageriet, og her fik Rita et glas cola, Steffen fik Glögg og en belgisk vaffel med soft Ice, Jeg fik kakao og Mogens fik kakao og en belgisk vaffel med flødeskum og syltetøj. Bagefter gik vi over til hovedbanegården, hvor skiltes, og gik hver til sit.
Tilbage i Glostrup gik vi op og så den sidste halve time af fodboldkampen mellem FCK og Brugge, inden vi gik i seng.
22. Oktober 2014 – Snork, snork, snorkle
Idag var vi lidt tidligere oppe så vi bedre kunne nå ud at snorkle inden solen blev for stærk. Så efter vi havde spist gik vi ned og snorklede en time til halvanden. Vi svømmede bla. rundt om sten øen der ligger lige ude i bugten, og kom også ud over nogle dybe områder. Her er lidt af det hele meget tæt på stranden, så vi syntes det er et rigtig godt snorkel område. Bagefter lagde vi os lidt op ved poolen og tørrede, og fik lidt at drikke. Rart at hotellet her har yderst rimelige priser på drikkevare, så man bare kan tillade sig at bestille her uden at tænke så meget over prisen. Bagefter nåede vi en tur mere med snorkel inden solen blev for skarp og vi trak ind i skyggen. Vi købte clubsandwich med fritte til frokost, første ikke thai måltid mens vi ar været her, og gik bagefter op på værelset.
Igår var nettet meget ustabilt, og idag er det ikke eksisterende. Vi ville ellers gerne bestille hotel inde i Mae haed, ovre nær havnen til imorgen hvor vi skal videre herfra Taynote bugten.
Idag var Brian lidt skidt, så vi tog en lur på en times tid, og ville have været ude at snorkle igen, men Brian følte sig stadig ikke klar til det. Istedet gik vi over på Poiseidon og købte et par Shake. Vi havde taget ipad’en med og håbede vi kunne få noget net der. Det var der så vi fik både bestilt hotel, 4 nætter på Sensi Paradise Beach Resort stadig på Koh Tao, og flybilletter fra Koh Samui til Bangkok d. 1. November. Så den 27. tager vi tilbage til Koh Samui, formentlig til Chaweng Beach, og derefter til Bangkok de sidste dage.
Der var mange myg på Poiseidon, så da vi havde drukket ud gik vi ned og sætte os på en stor sten på stranden. Her sad vi indtil solen var gået ned og nød stilheden og stemningen i den lille bugt. Det var vi ikke ene om, men selvom her vel er en 30-40 mennesker er her dejligt stille og alle nyder den. Da det var mørkt gik vi tilbage til værelset indtil vi gik ned for st spise. Da vi kom ned i restauranten blev vi noget overrasket. Selvom klokken kun var 19.30 var de ved at lukke. Så mens vi sad og spiste, lukkede de ned, slukkede lyset, musikken og ventilatorerne. De lod dog et enkelt lys være tændt ved vores bord ;-). Vi spiste og da vi skulle gå, opdagede vi en meget stor firben/gekko. Vi spurgte en af de ansatte som tilfældigt kom forbi, hvad det var for en. Han sagde det var en gekko, lille til medium størrelse. Hovedet var meget stort. Vi pegede på en af de små som vi troede var gekkoer, men de hedder lizard. Gekkoerne er ikke farlige, men bider hvis de bliver trudet. Tilbage igen på værelset, gik vi i bad og så lidt tv. Nettet var stadig ikke godt. Lyset blev slukket kl. 23.30, men vi vågnede en time efter ved, at det tordnede og lynede, vi tog gardinerne til side så vi kunne se det. Men vi faldt vist hurtigt i søvn igen 😉