21. Oktober 2014 – Schyyy

Første morgen på Montalay Beach Resort, tid til morgenmad. Ja, her kan de altså ikke leve op til den forkælelse vi fik på The Scent. Men ellers er det fint nok, der er frit valg på fire menuer, som alle indeholder yoghurt med frugt, kaffe og juice. Dertil enten æg, med bacon, baked beans, skinke og pølse, eller pandekage med Sirup, eller omelet, og så selvfølgelig også thaimad med ris.
Efter morgenmaden gik vi ned på den meget stille strand, men altid med nogle der er ude at snorkle. Det var også hvad vi ville inden solen blev for skarp. Her er små fine sten/sandbund de første ca. 10 meter, og så begynder der ellers at komme koraller og masser af fisk. Det er dog ikke de mest farverige koraler men fint nok, og der går nemt min. 1 time inden man kommer ind igen. Vi har også fået taget en del billeder, faktisk mange som vi vist skal have sorteret en del i, procentdelen af billeder man kan se noget på er ganske god her 🙂
Da kl. nærmede sig 12 spiste vi lidt inden vi gik op på værelset. Vi var begge trætte fordi vi var kommet sent i seng pga. boks problemet aften før, så vi ville sove lidt i de skarpe sol timer. Desværre havde Susan det ikke så godt bagefter, så hun blev liggende lidt mere mens Brian tog en snorkeltur mere. Igen en god oplevelse, og det skulle vist være lige så godt rundt om hele øen 🙂 Bagefter lå vi lidt på den ene seng (ja her har vi altså kun enkeltsenge) og så en film på ipad’en.
Til aften gik vi over på Poseidon, som er en lille afslappet nabo restaurant/bar. Vi fik en Massaman og gul Karry, dertil et par Shake, altsammen rimeligt godt og her var en rigtig hyggelig stemning.
Tilbage igen prøvede Brian at ringe til Minna og Mogens for at teste forbindelsen, så Susan kunne ringe til sin far. Men den var rigtig skidt, og vi faldt af og kom på hele tiden, faktisk havde det været ustabilt siden efter middag, men nu var det helt galt. Istedet fik vi skrevet lidt med Glostrup når vi ind imellem var online.
Det var så den dag, skrives ved i morgen

  • Camera: iPad Air
  • Taken: 22 oktober, 2014
  • Location: 10° 5′ 3.75″ N 99° 50′ 51.18″ E

20. Oktober 2014 – nyt eventyr begynder

Vi stod tidligt op, da vi skulle have fat i receptionen og fortælle, at alt var ok med vores værdi boks. Vi pakkede det sidste og gik hen og fik morgenmad. Vi bestilte porcheret æg på bund af squash og løg og en omgang lemon suffle med mango. Det smagte virkelig dejligt og endnu engang var vi glade for den anderledes morgenmad. Vi blev afhentet af færgeselskabet kl. 9.30 og kørt til havnen i Nathorn. Færgen sejlede kl. 11.15 og vi var fremme på Koh Phaganan 30 min senere. Her skulle vi vente på den næste færge som kom kl. 13. Det var ikke 40 minutter vi skulle vente, som de havde sagt. De kan vist ikke rigtig regne 😉
Vi udnyttede tiden med at skrive dagbog for de sidste dage. Næste færge var helt fyldt og der var rigtig mange som skulle til Koh Tao. Vi frygtede lidt, at det ville blive en skidt oplevelse på Tao, når der nu var så mange unge mennesker med og at den sikkert var alt for turistpræget for sådan nogle som os. Men da vi ankom til øen, virkede alt meget stille og rigtig fint. Selvfølgelig var der taxier som gerne ville have kunder, men dem gik vi jo bare forbi og sagde pænt nej tak. Så så vi en mand med hotellets navn på og et skilt hvor der stod, Brian :-). Tænk engang, vi blev hentet uden at have bedt om det og så er det tilmed gratis 🙂
Op på ladet af en Pick-up og afsted gik det. Op af bjerge, ned af bjerge. Dårlige veje og så slet ingen veje. Virker lidt som om, at der hvor der ikke er veje, at der er der små floder/bække som løber igennem når det er regnsæson. Det var meget svært at køre og det kræver helt sikkert en 4 hjuls trækker. De lejer også så atv ud her på øen, istedet for knallerter. Måske derfor 😉
Vi ankom til hotellet, som ligger for enden af vejen. Og helt ned til vanden. Fin have og en super flot beliggenhed. Her er virkelig skønt og stille! Og folk som er i vandet, ligger alle med maske og snorkel, så der er helt sikker en masse at se, som de også skriver på deres hjemmeside og i diverse anmeldelser som vi har læst.
Vi pakkede lidt ud og gik ned for at kigge på området. Det virker nu fint og godt. Klokken var efterhånden blevet 16.30, så vi var lidt små sultne. Vi bestilte Pad thai (120 bath) og 2 lemonshake (50 bath). Dejligt at se, at det ikke var urimelige priser, nu når der ikke er rigtig andre steder vi kan spise. Der var andre som også var blevet lidt sultne. Vi fik besøg af en meget tam og tillidsfuld beostær. Den kom helt hen og spiste af susans tallerken. Susan tog lidt og tofu og hånd fodrede den, det var utroligt at den var så tam. Da der ikke var mere tofu, prøvede vi at give den lidt af en kæmpe reje, det ville den sgu ikke have. Så den er sikker vegetar 😉 Vi tog nogle billeder og optog en video, som vi senere lagde på FB. Tilbage på værelset slappede vi og læste nyheder. Vi blev allerede nød til at gå ned at spise kl. 20, da man skulle afgive sidste bestilling senest kl. 20.30 og skrive under på regningen inden kl. 21, hvor det hele lukkede. Det var nu lidt tidligt, synes vi.
Vi var nu heller ikke særlige sultne, så vi bestilte bare to små retter og levnede også en del. Men vi havde jo også næsten lige spist og ville selv gerne have haft ventet en time eller to.
Vi gik tilbage på værelset, gik i bad og gik tidligt i seng. Det havde alligevel været en lang dag, nu når vi havde været vågne siden kl. 6.

19. Oktober 2014

Ja, det var jo ikke ligefrem strandvejr da vi vågnede. Det små regnede. Vi spiste morgenmad, kartoffelrøsti med spejlæg og belgisk vaffel med passionssovs og chokolade. Det er nu rigtig dejligt med noget godt og anderledes :-).
Nå, men vi ville på stranden og slappe af, så selvom det var overskyet tog vi badetøj på og fik nogle håndklæder. Det gik desværre ikke lang tid før, det igen dryppede og vi pakkede sammen og sat os op i restaurantens møbler og læste. Det er nok det eneste minus på hotellet. Der mangler sofa område/slappe område, når det regner. Der er kun sofaer under åben himmel. Mens vi sad der, opdagede Brian pludselig en lille grøn/gul slange, som var lige nede ved siden af os. Det virkede som om, den var bange og lige skulle se os an. Vi havde desværre ikke kamera med, så ingen billeder, øv. Nå, men det smuttede afsted og ind i et skab ved siden af.
Vi gik tilbage på værelset og Susan tog en lille lur, inden vi gik afsted for at købe færgebilletter til Koh Tao til næste dag. Vi prøvede at gå den modsatte vej af Bophut og det viste sig at være en rigtig god ide. Der var en by, ligesom vi plejer at se hernede og slet ikke så trist og turistødelagt som Bophut ! Vi købte færgebilletter (1600 bath, men så bliver vi også hentet på hotellet), desværre ikke direkte, da de var udsolgt og vi kun kunne komme afsted sent om aften. Så nu skal vi til Koh Phaganan og skifte til en anden færge. Vi spiste lidt mad, forårsruller, Pad thai og lemon Shake. Og syntes også, at der var plads til en gang sticky ris :-). Her fik vi turens bedste, det var sgu rigtig godt. Vi udså os også et massage sted, hvis vi “orkede” at få det om aften.
Hjemme på værelset igen var der sat eftermiddagskage frem til os. Men vi blev skuffet, to gele kager/klattet med kokossmag. Susan smagte den og det var det der blev spist af dem.
Vi slappede af, lagde billeder på FB og bestilte hotel på Koh Tao. Vi bookede kun to dage, for at se hvordan der er der. Måske bliver vi på hotellet eller også prøver vi den anden side af øen, som også skulle være mere livlig. Vi ser 🙂
Vi gik til byen og fik massage, super godt. En blanding mellem thai og olie. Brian blev der gået på, hun gik sgu til den. Brian troede faktisk, at det var en stor dame eller en lady boy, fordi hun havde så mange kræfter, men nej, en lille spinkel dame. Hun var god :-). Vi blev enige om, at vi bare spiste samme sted som tidligere, da det jo var rigtig godt. Vi fik Massaman og panang karry, sticky ris, lemon Shake og mango Shake. Det blev 500 bath.
Og så skulle vi hjem i seng, skulle tidligt op og afsted. Vi bliver hentet kl. 9.30. Men men men, så skete det som ikke må ske. Brian havde fået tastet forkert kode ind på safety boksen da vi gik, så den meldte fejl, hver gang vi tastede noget. Så efter mange forsøg og venten, måtte vi hen i receptionen og have hjælp. Desværre var klokken 23.30 og der var kun vagten. Han prøvede at hjælpe, fandt nogle nøgler og skilte boksen af, så man skulle kunne åbne den med nøgle. Men ingen af nøglerne virkede! Han gjorde virkelig et forsøg, men måtte opgive til sidst. Vi gav ham 100 bath for hjælpen. Vi aftalte at vi skulle snakke med receptionen når de mødte ind næste morgen kl. 6. Brian var ret frustreret over situationen, så han prøvede nogle forskellige kombinationer igen. Og Bingo, døren sprang op 🙂
Vi satte ur og brian gik ned kl. 6 for at fortælle at det hele var ok nu, men der var ingen. Han fik først fat i en kl. 7, så vi fik ikke sovet meget i nat. Nu håber vi så vi får nogenlunde vejr, så vi kan slappe på stranden når vi kommer frem til Koh Tao.

15. – 19. oktober

Nu er der næsten gået en uge mere, så nu må jeg hellere fortælle lidt om, hvad vi har lavet.
Onsdag, den 15. oktober
Det regnede hele formiddagen. Jeg sad jo og skrev om vores første uge her i Glostrup, og bagefter overtog Mogens computeren, og jeg satte mig og hæklede.
Så lavede Mogens en kop formiddagskaffe, og senere, da det endeligt blev lidt tørvejr, cyklede vi en tur. Vi kørte en tur hen til Anita og Erik. Erik sr forfærdelig ud, og han har det heller ikke å godt. Han falder ind i mellem, og sidst gang han var faldet, brækkede han også næsen. Han har været igennem en masse undersøgelser, både på Glostrup Hospital og på Hvidovre, men de siger, athan ikke fejler noget, selv om han ind i mellem ikke kan få luft. Han får bare at vide, at det bliver bedre med tiden. Så det er noget værre møg.
Da vi cyklede tilbage, regnede det igen, og blev ved med det resten af dagen. Vi sad så og kiggede lidt i de reklamer, der var kommet. Brian prøvede at ringe til os på Viper, men vi kunne ikke rigtig høre hinanden, så det endte med, at vi i stedet for skrev små beskeder.
Så fik jeg lavet noget dej til boller. Jeg brugte halvdelen af Brians surdej, og fyldte så vand og speltmel i resten af surdejen. Håber jeg har gjort det rigtigt, så surdejen stadig lever og virker.
Min dej til boller hævede ikke ret meget, så i løbet af aftenen, formede jeg bollerne, og satte så pladen ind i oven til hævning til næste morgen.
Om aftenen kom Herbert op til os, vr lidt ude på terrassen, og blev så oppe hos os hele aftenen, helt ind til vi gik i seng.
Torsdag den 16. oktober
Det styrtregnede her til morgen, så jeg sprang morgengymnastikken over, fordi vi skulle til cirkeltræning, og opgav så også, at gå min morgentur. I stedet fik jeg bagt bollerne, som var hævet sammen, men stadig var meget flade. Men det gjorde nu ikke så meget, for de smagte udmærket, dog manglede de lidt salt, for det havde jeg glemt at komme i, og måske var det også en af grundende til, at de ikke ville hæve.
Herbert løber nu med op af trappen, når jeg går op på første sal. Han vil altid meget gerne ud på terrassen, men kan dog ikke lide regnvejret. Så lægger han sig bare med hovedet ud af døråbningen. Nogle gange sniger han sig også rundt langs kanterne på terrassen. Når det regner, ruller vi løberen ud inde i stuen, for hvis han har vovet sig ud, er han temmelig våd, når han kommer ind igen. Han kan også godt lide, at ligge på løberen.
Så var vi til cirkeltræning. Mogens var også med til cirkeltræningen, men passede så bare på, ikke at have for meget vægt på, når han trænede ben. Efter træningen kørte vi hjem til Tjørnevangen, hvor vi lige fik vasket 2 maskinfulde tøj, inden vi igen kørte til Glostrup.
Resten af dagen slappede vi bare af.

Fredag, den 17. oktober
Mogens skiftede filtre på vandhanerne, og kom sæbe i overløbstragten. Han siger, at tagrenden på skuret er utæt til venstre ved tuden. Ellers kan jeg ikke huske så meget af, hvad vi lavede fredag, ud over, at jeg var til spinding og Mogens til træning sidst på eftermiddagen, og da vi kom tilbage derfra, gad vi ikke rigtig lave mad (vi skulle have haft hakkebøf med løg), så det endte med, at vi spiste rugbrød med sild, og boller med ost.
Senere så vi vild med dans.

Lørdag den 18. oktober
I dag fik vi gjort rent. Mogens støvsugede og jeg fik vasket gulv og tørret støv af. Det vil sige, der er altså nogle steder, hvor jeg ikke kan nå op til, så dem sprang jeg over. I morgen kommer Rita og Steffen og besøger os.
Det regnede selvfølgelig, som sædvanligt, men senere blev det tørvejr. Så cyklede vi en tur. Vi cyklede over til Daells Bolighus og Harald Nyborg, og tilbage igen. Det går nogenlunde for Mogens at cykle. Han skal bare sætte foden lidt længere frem på pedalen, så er det OK, men hvis han træder med fodballen, som man jo normalt gør, så gør det ondt i han knæ.
Til aften, fik vi så laver vores bøffer med løg, kartofler og blomkål.

Søndag, den 19.
Da jeg stod op, æltede jeg lige dej til et Italiensk brød og nogle boller. Det var bare et af Finax’s brødblandinger, somjeg rørte sammen, og satte til hævning, medens jeg lavede min morgengymnastik. Bagefter fik jeg så formet dejen, og sat brødet og bollerne til efterhævning, medens jeg gik ned til stationen og købte en avis og et ugeblad. Da jeg kom tilbage, var Mogens stået op og havde tændt ovnen, så vi fik bagt bollerne, og bagefter brødet. Og fik så nybagte boller til morgenkaffen.
Efter morgenmaden gjorde jeg rent på badeværelset, da jeg ikke havde fået gjort det i går. Vi havde aftalt, at Mogens skulle hente Rita og Steffen omkring klokken 12:30, og at de så kunne tage bus og tog hjem. Vi skulle have en laksemad til forret, kylling i ananas med salat og kartoffel både til hovedret, og is til dessert. Inden Mogens kørte, havde han dækket bord. Medens Mogens kørte hjem forbi og tømte postkasse (reklamerne var ikke kommet endnu i går) og hentede Rita og Steffen, fik jeg arrangeret laksen med store asparges, lavet salat, kogt kylling og lavet dressing med mayo og ananassaft, hakket ananassen i små stykker til snask, og sat kartoflerne i ovnen.
Da de var ankommet, satte vi os ovenpå og fik et glas Rosé og lidt peanuts, inden vi gik ned og spiste. Herbert var meget interesseret i Steffen, Han ville gerne nusses af ham, så han strøg sig op af benene på Steffen. De fleste dyr, er glade for Steffen, for jeg tror, at de kan mærke, at han også godt kan lide dem. Vores hunde har også altid været glad for Steffen.
Rita og Steffen synes, at Susan og Brian har et dejligt og flot hjem. De kunne rigtig godt lide det. Rita kommenterede spøgelses træerne, og sagde at hun havde købt et nede hos Lone, som kaldte dem lykke træer, og sagde, at de kun skulle have lidt vand en gang om ugen. Det kunne jeg jo ikke rigtigt forstå. Jeg sagde, at Susan siger de hedder spøgelses træer og ikke må tørre ud. Vi prøvede så at Google det, og det er spøgelses træer, der er det rigtige.
Efter vi havde spist, satte vi os igen ovenpå, og fik kaffe. Det regnede stadig, så vi kunne ikke komme ud, og gå en tur, hvilket vi ellers gerne ville have været.
Så vi så håndbold i fjernsynet mellem KIF og Barcelona. Den blev uafgjort, så det var godt nok. Ved ottetiden ville de så gerne hjemad, så vi to nogle lommelygter med, og fulgte dem så over til busstoppestedet, hvorfra de tog 300S til Herlev St. og derfra toget det sidste stykke vej.
Vi så lidt mere fjernsyn inden vi gik i seng. Vi har endnu ikke nået, at se nogle film.

18. Oktober 2014 – Bophut

Idag da vi vågnede var det rimeligt skyet, mon det dårlige vejr som danskere på færgen snakkede om bliver ved?? Nå, men vi gik ned til morgenmaden, som serveres på en terrasse lige ned til stranden, så udsigten fejler bestemt ikke noget. Der kommer straks en tjener fint påklædt og spørger om vi vi ha kaffe, the og juice. Der var 3 slags frisklavet juice appelsin, vandmelon og ananas som vi valgte. Vi fik et menu kort hvor vi kunne vælge en ret, udover man fik ristet brød med hjemmelavet marmelade. Det var meget anderledes end det normalt omelet/stegt æg/røræg med bacon og pølse, som dog også kunne få. Der var bla. Spansk omelet, æggekokotte, porcheret æg, fritteret æggehvide og æg benedicte. Udover æg var der også pandekage, lime souffle, belgisk vaffel og et par asiatiske retter. Vi valgte en spansk omelet og en lime souffle idag, og glæder os til af prøve lidt forskelligt de næste par dage 🙂
Efter morgenmaden gjorde vi os klar til at gå ind til Fishermans Village, hvor vi ville ose lidt rundt og se byen uden marked, få en gang massage og måske lidt frokost. Der så meget anderledes ud end aften før med markedet, faktisk lidt trist og turistet, slet ikke så hyggeligt som vi havde forstiller os. Vi satte os ind på en engelsk bar, hvor de havde forsøgt at hjælpe os dagen før med at finde hotellet, og drak en cola på deres terrasse ned til havet. Bagefter gik vi igen lidt rundt og kiggede, men der var egentlig ikke så meget og se. Vi købte et par shake og et stykke kage, istedet for at spise frokost, og gik derefter hen og fik fodmassage et meget fint sted. Det var desværre mere fint end godt, de tog ikke rigtig fat, og det var meget det samme hele tiden:-( Efter den triste massage forsødede vi oplevelsen med en thai-pandekage med kokos og kanel, den var tilgengæld rigtig god, og så listede vi de 2 km. tilbage til hotellet.
Til aften ville vi prøve at spise på hotellet. Vi havde set deres roomservice bla. havde thaimad til ca. 400 bath, og tænkte de nok var lidt billigere i restauranten. Men det viste sig at være en meget fin restaurant hvor en forret kostede fra 400 bath og hovedretter fra 800 bath. De havde også nogle menuer, så vi besluttede vi ligeså godt kunne tag en 4 retters menu til 1200 bath. Først fik vi en lille kop med suppe som slet ikke stod på menuen, der efter fik vi en forret af noget rå tun salat med bla. æble og som var lige stærk nok for Susan, men det smagte ellers godt. Bagefter fik vi en tallerken med 4 små-bidder på som bestod af vistnok en kammusling, noget kylling flettet ind i blade, en fisketerrin i bananblad, og forårsruller med krabbe. Hovedretten var noget konfitteret andelår i rød karry og til sidst stickyrice mango. Det var lidt en blandet oplevelse, meget fint lavet og anrettet, men vi er vist mere til det mere traditionelle og fattige thai køkken. Et eller andet sted i mellem fik vi også en rens-ganen sorbet, som måske var med mynthe men ikke så skarp som de kan være.
Det var vist den dag, imorgen kalder stranden.

17. Oktober 2014 – Fra Suratthani til Koh Samui

Vi vågnede forholdsvis tidligt og havde god tid da først skulle nå en bus kl. 11.30. Så inden vi drog afsted fik vi både tid til at skrive i dagbogen, spise sticky Rice/mango fra igår og besvare en mail vi havde fået fra cirkus parret. Da var færdige med det og havde pakket var vi stadig i god tid, så vi håbede vi måske ku nå en tidligere afgang. Vi checkede ud og gik ned for at finde lidt at spise og ha med på turen, men blev enige om vi nok både ku finde købe nået ved bussen og færgen, så der er ikke grund til at slæbe rundt på alt for meget. Vi købte bare noget at drikke, og tog en tuk tuk til bussen fordi vi havde lidt svært ved at finde holdepladsen. Der blev vi imidlertidig snyt, for han kørte os hen til en tur-shop hvor vi kunne købe bus og færgebilletter, men det havde vi jo allerede købt på hotellet. Så efter lidt forvirring og kaos hos den ikke særlig hjælpsomme shop, gik vi igen for at finde bus holdepladsen. Vi prøvede igen med en tuk tuk, og viste både kort og billetter, og ham havde vi mere held med og kom frem så vi ku nå en bus kl. 10.30. Mens vi stod der og ventede kort, ku vi se det kostede 240 bath, det samme som på hotellet 🙂
Vi kom ombord på en stor bus med flest lokale og 1-2 par andre turister, og den var faktisk meget bedre og mere komfortabel end alle de dyre eksklusive minibusser de ellers prøver at sælge turene med. Alt i alt var det meget sjovt at være i Suratthani, som var så meget lidt turistet hvor meget få ting stod på andet end thai, på trods af at byen nok bliver brugt en del af turister der skal videre næste dag. Kun den ikke så hjælpsomme turbiks og vildledende tuk tuk, ku vi godt ha undværet.
Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til Donsak, hvor færgen sejlede over til Koh Samui. Susan nåede lige et hurtig tur på toilettet og vi fik købet en tår at drikke inden vi gik ombord på færgen. Turen over tog ca. 1,5 time, hvor vi sad oppe på soldækket i lidt blakket vejr. Vi kom i snak med et dansk par der havde boet i Khannom som vi også havde overvejet. De havde haft dårligt vejr næsten hele tiden i den uge de havde været der, men havde fået at vide at de skulle blive bedre nu. Det håber vi da også, ellers skulle vi jo nok have været blevet ved Andemander havet.
Da vi kom i land på Samui var der selvfølglig en masse taxaer der ville køre os, men vi skyndte os forbi og sagde vi bare skulle op i byen. Vi håbede at vi kunne finde en bus istedet der kørte til Bophut. Vi blev enige om lige at gå en tur og kigge i byen indtil det værste kaos efter færgen var kommet ind var ovre. Det var lidt marked vi kiggede lidt på, og bagefter gik vi lidt op i gaderne, og fandt et pænt sted vi spiste frokost på. Mens vi sad der så Susan nogle flotte bukser i en butik på den anden side af gaden, så da vi havde spist gik vi over for at kigge på dem. De havde flere flotte og det endte med at vi købte et par hver. På vej ned for at finde en bus kom vi forbi en hyggelig cafe hvor vi købte en god Cafe Latte, og lidt mindre god kage. De havde også en masse fint brugskunst men det undlod vi dog at købe.
Vi fandt ikke nogen bus, men fik istedet en tuktuk til 80 bath pr.pers som skulle til Bophut, vi spurgte om vi kunne komme af ved The Scent, og det var ok. Da han stoppede var det et helt anden hotel, vi viste ham hotellets navn og adresse på ipad’en, og det kendte han vist slet ikke. Han ringede lidt, kørte så videre og lidt efter stoppede vi igen. Vi skulle bare gå ca. 2 min. ned af en gade der lå hotellet. Vi gik og gik men fandt ingen The Scent. Vi endte på gaden i Fischerman Village hvor der er marked, og prøvede at spørge om vej, men vores hotel er rimeligt ukendt. Oppe på hovedvejen igen var der en der kendte det og sagde at der var ca. 2 km, så vi begyndte at gå, men straks kom en tuktuk. Vi spurgte om han kendte det, men nej. Han kaldte over sin radio, og ringede og pludselig mente han han vidste det. Han ville have 150 bath, og selvom det var for meget tog vi med. Vi kørte i 2 min. og så var vi der. Susan brokkede sig lidt og slap med 100 bath.
Endelig fremme blev vi dog meget positivt overrasket, aldrig har vi boet på så hyggeligt og gennemført hotel. Det er lavet i engelsk kolonistil og der er så mange autentiske detaljer 🙂 Rigtig rigtig fint.
Efter vi havde slappet lidt af, ville vi tage ind til markedet som er her om fredagen. Vi gik rundt og kiggede på alt gøglet og souvenir halløjet. Købte nogle sjove stegte rissoller med karry i, og nogle forårsruller. Vi gik nok rundt et par timer og Susan fik købt en strandkjole, og Brian en Skorpion lavet i tov til Marcell. Inden tog hjem fik vi også en Pad Thai, og valgte så trætte at gå tilbage igen, da vi ikke orkede at blive snydt af flere tuktuker idag.

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 18 oktober, 2014
  • Location: 9° 33′ 30.37″ N 100° 2′ 49.01″ E

16. Oktober 2014 – store rejsedag igen :-(

Det var lidt vemodigt at vågne og vide, at vi skulle forlade vores yndlingsø. Vi var slet ikke parate til det, men var enige om, at hvis vi skulle nå at se Koh Tao og Koh Samui, så skulle der også være tid til det. Så vi har nu 14 dage til at være på de to øer, inden vi tager til Bangkok.
Vi stod tidligt op, gjorde klar og spiste morgenmad. Da vi tjekkede ud og ville gå ned til den anden strand, fortalte amerikaneren os, at der ville sejle en longtail båd kl. 8.30 og som sejlede os helt ud til platformen og vores speedbåd tilbage til Pak Bara. Det kostede 50 bath pr. Person, og det var det samme som vi skulle give, hvis vi var gået over på den anden side og skulle sejles ud til platformen. Så vi blev og tog deres båd. Ude ved platformen var der kaos. Høje bølger og mange mange longtail både. Og så kom den store færge og 5-6 speedbåde, så der var rigtig mange som skulle rejse fra Koh Lipe. Vildt med den udvikling. For to år siden kunne man nøjes med en speedbåd en gang i døgnet. Nu sejler de flere gange og der er mange flere. Vildt!
Turen gik godt og da vi kom til Pak Bara stod der en dame og sagde, at hun skulle hente os. Det undrede vi os lidt over, og vi spurgte hvordan hun kunne vide det var os? Ja, hende vi købte turen af på Lipe, havde ringet og fortalt, at hun skulle finde en med flettet skæg, selvfølgelig 😉
Vi blev smidt ind i en minivan, hvor de havde fjernet bagage rummet og sat flere sæder ind og alle vores rygsække og bagage, blev placeret på gulvet og rundt omkring. Så der var virkelig fyldt og det var ikke rart! Da vi havde kørt omkring to timer, stoppede vi og 4 af os kom over i en anden Van. Og her var det det samme. Puha, det er sgu nogle lange ture, når man sidder sådan. Vi kom frem til Surat Trani kl 19 og tog en tuk tuk til hotellet, 50 bath. Og det er en del anderledes end hvad vi ellers er vant til. Meget thai-lokal stil. Men super rent og pænt. Og det koster kun 550 bath pr. Nat. Det var faktisk vores billetdame på Koh Lipe som anbefalede det. Her boede hun, når hun kom til Surat Trani. Vi smed vores tasker og ringede på Skype til Minna og Mogens. Det var dejligt at snakke lidt med dem :-). Bagefter gik vi ned til receptionen og bestilte færgebilletter og busbilletter til Koh Samui. Det var billigt, 460 bath for os begge. Og så skulle vi ud og finde noget mad. Vi gik på natmarkedet som lå i den næste gade. Det var en oplevelse. Meget thai lokalt igen. Vi var de eneste hvide og alt stod på thai. Og de havde mange mærkelige ting man åbenbart kunne spise, bl.a. Laver og kryb. Vi fandt en lille bod hvor de lavede stegte ris med grønt og kylling og vi købte to store portioner, 80 bath i alt. Det var godt. Så købte vi lidt sticky ris med hjem, som vi har spist til morgenmad nu mens vi skriver dagbog. Brian havde lyst til iskaffe og der lå en swensens på den anden side af gaden ved hotellet. Vi købte noget iskaffe og delte en lille isdessert med durianis, sticky ris og corn flakes, meget specielt og igen thaiagtigt. Så har vi da også smagt det. Hjemme på hotellet igen bestilte vi hotel i Bo Phut på Koh Samui. Det ser rigtig fint ud, sådan gammel engelsk stil og kun 13 værelser. Og så var det tid til at lukke vores øjne og sove lidt, det har været en lang dag.

  • Camera: Canon EOS REBEL T3i
  • Taken: 13 oktober, 2014

15. Oktober 2014 – Sidste dag på Koh Lipe

Idag er det vores sidste hele dag på Koh Lipe, snøft snøft. Men vi må hellere se at komme videre hvis vi skal opleve flere steder. Så efter vi havde spist morgenmad gik vi ned for at bestille transport. Vi havde spurgt om mulighederne for at komme til Koh Samui et sted forleden, så vi gik ned til hende vi snakkede med der. Hun kunne ikke arrangere helt til Koh Samui, men fortalte os vi kom med en bus fra Pak Bara, videre til Trang og så til Suratthani. Vi ville være fremme ved 18-19 tiden, og sidste båd sejlede kl. 19. Vi blev enige om det nok var bedst at tage en overnatning, og så sejle til Koh Samui næste dag. Det koster 1150 bath pr.pers, men vi fik lidt discount og skulle give 2100 bath ialt incl. speedbåd fra Koh Lipe. Bagefter gik vi videre over til Castaway for at få en Shake. Da vi var på vej ind så vi Argentineren fra forleden som vinkede og kom og hilste. Han var ved at tage dykkercertifikat, og de havde været heldige at få en ledig hytter som man kan bo gratis i forbindelse med dykkerundervisningen. De syns også rigtig godt om stedet ligesom os. Vi fik bestilt et par Iced Coconut Coffe, som imidlertidig ikke var super gode. Mens vi flød og drak dem kom pigen fra forleden også, så hende fik vi også hilst og snakket lidt med. Hun har taget nogle billeder hun vil maile til os, og når hun skal optræde i København vil hun meget gerne skaffe os nogle billetter til forestillingen. Vi endte med også at spise frokost her, som bestod af en crispy tunsandwich, ikke noget vildt men dog nogle gode kartoffelchips der var til, og en pæn stærk som tam.
På vej tilbage havde bageren kokossnegle, som de faktisk har haft hverdag iden vi spurgte efter dem, og vi støtter dem lidt ved at købe 1-2 når vi så kommer forbi. Måske vi burde fortælle at vi rejser imorgen, så de ikke laver dem forgæves 😉
Tilbage igen skiftede vi til badetøj og tog ud og snorklede, både igår og idag har vi forresten set nogle små slanger på korallerne, som vi ikke har set før. De er ikke mere end 15-20 cm. lange og ca. 1 cm. tykke, og de kan finde på at gemme sig i nogle huller, så vi tænkte om det måske kunne være en form for moræne.
Vi gik lidt tidligere mod byen idag for lige at runde Cafe Lipe. Vi købte et par Shake og en frugt tallerken, inden vi sagde farvel og på gensyn til marts. Så gik vi op for at få massage hvor vi også havde fået fodmassage forleden. På vejen kom vi forbi en butik der hedder madame sunshine, som har noget lidt anderledes tøj, men stadig thai inspireret. Damen den har butikken har vi set flere gange med en lille hund nede på Cafe Lipe, og hun var ven med bee dernede. Vi fik købt et par flotte bukser hver, og hun glæder sig også til vi kommer igen til marts 🙂
Henne på massageshoppen fik Brian thai- og Susan olie-massage af to ældre damer som grinte meget af os imens, men de var nu rigtig gode og tog godt fat. Vi spiste lige over på den modsatte side af gaden, og fik kylling med cashewnødder, nudler med noget curry, og langt tid efter kom vores forårsruller også. Han undskyldte lidt for ventetiden, men de skulle laves helt fra bunden hvergang, og det gjorde bestemt ikke noget for de var rigtig gode.
Vi gik tilbage igen og begyndte at pakke lidt sammen til den store rejse imorgen. Brian fik skrevet lidt sammen med Glostrup, som også havde lagt fine billeder op af både Herbert og vores hjem 🙂 Inden vi lagde os til at sove havde vi også to Spy vi lige måtte dele, og det var så Koh Lipe for denne gang. Stadig en dejlig afslappet Ø, selvom der sker så store forandringer.
Same same, but different 😉

14. Oktober 2014 – En slapper

Idag havde vi ikke de store planer andet end at ville slappe af. Efter morgenmaden gik vi tilbage til hytten og gjorde os klar til at gå på stranden. Vi lavede ikke rigtig andet den dag, bortset selvfølgelig en tur forbi Cafe Lipe for at spise. Her stod frokosten på en pandekage med Massaman til, og en ret med ananas, stegt kokos og kokosmælk som duftede af skønt af kage. Begge dele smagte som sædvanligt skønt. Brian’s ingefær Shake var Susan derimod ikke så vild med, men hendes egen mango var meget bedre 🙂
Efter vi havde spist gik vi tilbage for at slappe endnu mere af og bade. Brian tog ud for at snorkle, og det viste sig at det faktisk var rimeligt ok lige foran her på Pattaya stranden. Ikke super flotte koraler, men masser af forskellige fisk. Her var også flere af Nemo’s gemmesteder, og det var rigt beboet så vi så en del til ham også. Da vi var tilbage i hytten for at gøre os klar til aftenen begyndte det at regne. Vi havde besluttet os for at få massage inde vi skulle spise, men vi ventede lige på at regnen stoppede. Vi gik mod walking street, og på vejen fik vi massage på et sted på stranden. Det var ok massage, og mens vi lå der begyndte det at regne igen. Da vi skulle gå tilbød en af massage damerne os at låne en paraply, vi bare kunne aflevere i morgen, så det var jo meget heldigt. Klokken var dog pludselig blevet over 21 hvor køkkenet lukker flere steder, så udvalget af spisesteder var lidt begrænset. Vi valgte bare at besøge “Madame Yoohoo”, som er en ældre dame der gå rundt på øen og siger “Yoohoo Yoohoo, pancake pancake”. Vi købte to pandekager, en med sukker/lime og en med banan/honning, og tilsidst en gang sticky rice mango og to shakes. På vej tilbage igen dryppede det kun let, så vi fik afleveret paraplyen og gik hjem igen. Ret meget skete der vist ikke den dag.

1. uge

Lidt fra hverdagen i Glostrup/Herberts kattepension
Onsdag den 15. oktober 2014
Nu har vi boet her i en uge, så måske skulle vi skrive lidt om, det vi kan huske, vi har lavet i løbet af den uge.
Sidste tirsdag, efter vi havde kørt Susan og Brian i lufthavnen, kørte vi hjem til Tjørnevangen, og pakke forskellige ting, som vi skulle have med os til Glostrup. Så kørte vi ud til Herbert, som var en del præget af, at Susan og Brian var taget af sted. Han lå for det meste på sit skind på stolen og sov eller kiggede, og kom slet ikke med os op i stuen, når vi sad deroppe. Så han var meget stille hele dagen.
Heller ikke næste dag, da jeg gik op og lavede morgengymnastik, kom han op. Da jeg havde været ude og gå morgentur, ned til stationen efter gratis aviser, og var faret lidt vildt på vejen hjem, så jeg var væk i omkring 5 kvarter, kom han dog og skulle have godbidder, da jeg endelig var kommet tilbage. Jeg kan egentlig ikke huske, hvad vi ellers lavede den dag. Jeg tror bare vi slappede af hele dagen.
Om torsdagen kørte vi til træning om formiddagen, og var så også lige forbi på Tjørnevangen, hvor vi lige fik vasket lidt tøj, inden vi kørte tilbage til Herbert. Nu havde han efterhånden vænnet sig så meget til os, at han kom ud til os, da vi kom hjem. Senere kom han også ovenpå, og ville gerne ud på terrassen. Han lå også lidt oppe hos os i stuen, medens vi sad der. Han miaver også nu, når vi laver noget i køkkenet, fordi han gerne vil have noget andet, at spise, end hans tørkost.
Fredag skulle vi til fodterapeut om formiddagen og til træning senere på dage. Så der var han alene i en del timer. Men han virker nu godt nok tilpas. Miaver når han vil på badeværelset og have vand, og når han gerne vil lidt ud på terrassen. I dag fik han så også en halv pose af hans gode mad, og så var der ikke mere miav’en fra ham den dag. Senere da jeg sad her ved computeren kom han også og hoppede op på skødet af mig. Men om natten bliver han for det meste ude i køkkenet, enten på sin stol eller henne ved vinduet, og så når det er ved at være den tid, hvor jeg står op, ligger han oppe på spisebordet. Selv om jeg hver gang jeg ser det, løfter ham ned, er han der igen næste morgen. Han har helt bestemt sin egen mening, om hvor han vil ligge.
Lørdag tror jeg vi cyklede ned til Glostrup Centeret. Jeg troede der lå en Jysk dernede, men vi mødte Linda (min tidligere kollega), og hun sagde, at det gjorde der ikke, men at vi skulle gå ud af hovedvejen, så lå der en lidt efter VW huset. Og da vejret var godt, besluttede vi os til, at lade cyklerne blive stående ved centeret, og så gå til Jysk, så det gjorde vi. Det var en meget pæn tur vi der kom ud på. Så cyklede vi tilbage og drak en kop eftermiddagskaffe, og slappede af resten af dagen. Vi så Håndboldlandskamp og senere fodboldlandskamp i fjernsynet.
Søndag morgen regnede det, medens jeg lavede gymnastik, så jeg besluttede ikke at gå morgentur. Medens vi drak morgenkaffe, kom solen dog frem, og vejret var temmelig godt hele søndagen. Vi skulle jo til håndboldkamp i Brøndby klokken 16:00, så vi besluttede os for at gå derud, da vejret nu var så dejligt. Vi gik hjemmefra ved 14 – 14:30 tiden, og det tog omkring en time, at gå derud. Ifølge min skridttæller var der omkring 5 km derud, så lidt motion fik vi da. Det vr en spændende kamp mellem KIF og Århus. Da den var færdig gik vi hen og tog linie 400S hjem. Om aftenen så vi det første afsnit af den nye serie af Ole Bornedal 1864.
Mandag slappede vi vist bare af, indtil om eftermiddagen, hvor vi skulle til træning. Mogens træner for sig selv, da han stadig har problemer med sit knæ. Jeg var først til en halv times cirkeltræning og bagefter til en bikefit power. Da vi kom ud fra træning, styrtede det ned. Vi kørte så lige til Tjørnevangen og hængte vores træningstøj op i kælderen, inden vi kørte hjem til Glostrup. Det regnede stadig da vi kørte, og vist nok også hele aftenen.
I går tirsdag var vi så i biografen med Mille, Max og Mie. Først kørte vi I Lidl og købte nogle fiskefiletter, pomme Fritter og kartoffelkroketter, som vi skulle have til aften, så var vi lige på Tjørnevange og tømme postkasse, vande blomster og hente et par ting, inden vi kørte ud til Skovlunde, og satte bilen. Vi tog toget ind til Vesterport sammen med ungerne, og havde bestilt bord hos Jensens Bøfhus lige over for Palads. Der var fyldt med bedsteforældre, forældre og børn på Jensens Bøfhus, men der var også et hold på 12-14 pensionister, der havde valgt det sted. Der var ellers godt nok et højt støjniveau p.g.a. alle de børn. Men det var nu meget hyggeligt. Mille og Max fik burger, Mie fik kyllingespid, Mogens fik svinemørbrad og jeg fik en fitness kylling. Det smagte alt sammen helt OK.
Bagefter gik vi i Palads og så den nye Krummefilm. Den var meget hyggelig. Så af sted hjemad igen med toget.
Her slappede vi så bare af, Mogens og Max sov, indtil vi skulle til at lave aftensmad. Max havde været ude hos en fodboldkammerat, sammen med 12 andre, om mandagen, og de havde vist siddet og spillet indtil klokken otte om morgenen, inden de havde lagt sig til at sove, og så havde Lars hentet ham klokken 11, så han var noget træt. Men han holdt sig da vågen under hele filmen.
Da vi skulle til at spise, kunne Max dog ikke vågne, så vi spiste bare uden ham. Medens vi spiste kom Bo, og så fik han også lidt at spise. Heidi havde vist sagt til ham, at hun ville komme hjem omkring klokke halv otte, men det gjorde hun nu ikke.
Vi så 1. halvleg af landskampen i Skovlunde, og lige inden den var færdig, ringede Heidi til Bo, og sagde, at hun var hjemme om ca. 20 minutter. Vi valgte nu, at køre hjem til Herbert og se anden halvleg, da vi jo syntes, at han havde været alene i mange timer, og da nu Bo var hos Mie og Max, kunne vi jo godt køre. Mille var gået hen til nogle venner.
Tilbage i Glostrup Så vi så 2. halvleg. Herbert gik også med op, og kom en tur ud på terrassen. Da han kom ind igen, gad han iså kke være mere oppe hos os, men gik ned i køkkenet. Vi er åbenbart ikke så interessante. Så var den dag gået.
Nu er det så onsdag formiddag. Jeg sprang min morgengymnastik over i dag, for jeg er simpelthen så øm, både i mine skuldre, og i mine balder, så jeg nøjedes med, at gå til Glostrup Centeret og hente aviser, og morgenbrød hos Føtex.
Efter morgenkaffen har jeg så siddet og stemt min bankkonto af, lagt lidt billeder på FB og sidder nu og skriver lidt om ugen der gik, og vil nu prøve, om jeg kan lægge det ind på Brians hjemmeside.

Og lidt nyheder fra hverdagen