Alle indlæg af Brian Lucas

Endnu en dovne dag. Lørdag d. 11. April.

Da vi vågende til morgen spurgte Susan hvad vi skulle idag. Jeg syns stadig jeg var lidt doven efter alle vores oplevelser, og gad faktisk ikke rigtig at lave noget. Så sådan blev det!! Efter morgenmaden lagde vi os ned ved stranden og læste ind imellem nogle små lurer. Vi fik er par Non-alcoholic drinks, og om eftermiddagen bestilte vi en Club-sandwich og et par colaer. Mens vi spiste begyndte det at smådryppe, så vi gik tilbage til værelset da vi var færdige, og begyndte at pakke rygsækkene til imorgen. Tidligt på aftenen begyndte det så rigtig at regne kraftigt, med masser af lyn og torden, og det forsatte de næste timer. Ved 20 tiden var det stilnet en smule af så vi prøvede at liste ned til restauranten, på vejen bad vi receptionen om at bestille en taxa til lufthavnen imorgen, da det er umuligt at få en delt minibus herfra Khao Lak området 🙁 Vi bestilte en Massaman og en Panang Curry, begge igen ok men bestemt ikke fantastiske. Bagefter sluttede vi den afslappede feriestemning af med en drinks, og kiggede på uvejret som fortsatte resten af aftenen. På vej tilbage chekede vi i receptionen om de havde fået styr på taxaen. Det havde de, men det er nu dyrt 1600 bath, når vi lige så gerne ville have kørt i en delt.

Men lidt får vi da for pengene, da der er internet i bilen, og jeg derfor netop har fået skrevet og lagt de sidste to dages dagbog op herfra 🙂

Bangsak Village, Khao Lak. Fredag d. 10. April

Idag har vi intet lavet andet end at ligge ved poolen. Vi var stadig trætte efter de tre dages anstrengelser i vandet. Så efter morgenmaden stod den bare på afslapning, og opdatering på hvad ser var sket mens vi var på havet. Det var nu ikke det helt vilde, men en ting var dog sket som fik os til at føle os heldige. Ao Nang Princess 5 var brudt i brand og sunket oppe ved Ao Nang, og en person er formentlig død, mens de øvrige var blevet redet af fiskere og speedbåde. Da vi sejlede fra Koh Lanta sidste torsdag var vi netop med Ao Nang Princess bådene og netop Princess 5 fra Ao Nang til Phuket, så vi føler os meget lettet over at vi ikke oplevede den grimme oplevelse her 🙁

Om eftermiddagen gik vi i hen for at få lidt frokost, jeg fik Som Tam og Susan fik Tom Kha Gai, begge ting ok, men restauranten er fin og dyr her, og som altid betyder det lidt kedelig mad tilpasset vesterlændinge. Bagefter gik vi tilbage til værelset og slappede af med en film. Det var sådan ca. den dag, da vi ikke var sultende til aften sprang vi maden over, og gik tidligt i seng.

Similian Tour, sidste dag med kliken. Torsdag d. 9. April

Jeg havde igen sovet hele natten under åben himmel, bare vi kunne det noget ofterer derhjemme også. Lidt før solopgang vågnede jeg da der var begyndt at komme lidt liv på dækket. Vi så endnu en morgen meget en meget smuk solopgang i horisonten, og efter den var vi nogle stykke der ville morgensnorkle. Desværre var der mange bitte små gopler i vandet her til morgen så det blev ikke til nået i første omgang. Guiden tog alligevel ud, og mente ikke de brændte. Kort efter prøvede den ene tysker Josh også, og jeg hoppede så også i, jeg havde også tabt vores tandpasta så jeg måtte en tur ned på bunden og hente den. Josh kom hurtigt op fordi han syntes det brændte lidt på læberne, og jeg svømmede også kun en kort tur da det ikke var så behageligt med alle goplerne, men blev dog ikke brændt af dem. Efter morgenmaden sejlede vi hen til første af dagens tre stop. Vi så ikke så meget nyt idag, men på de 2 første steder var der rigtig flot sigtbarhed og meget dybt, så det var nu også flot at se. Det ene sted lå der også et skibsvrag der var slået i stykke mod nogle sten, og spredt rundt omkring. Efter det tredje stop var det tid til frokost, som samtidig var den triste ende på denne fantastiske tur. På de 4 timers sejlads tilbage til fastlandet var det så nu tid til at få snakket det sidste med vores nye rejsekammerater. Simon en rigtig flink engelsk gut, som var nem at snakke med og forstå. Issaak fra Amerika, men bosat i Abu Dabi, underviste vist i noget kunst på en skole, og var vegetar som Simon. Tyskeren Marina snakkede meget og var godt til engelsk fra da hun havde været au pair i USA og vist var kørerlærer.  Hendes kæreste Julian solgte fitness udstyr og underviste vist også i det. Det andet tysk par var Josh som var skole lærer, og fik på turen kælenavnet Smile for sit store smil han havde hele tiden. Hans kæreste var stewardesse hos Lufthansa, og de kunne derfor får billige ledige billeter hos dem og deres alliancer, de havde dog lidt svært ved lige at få nogle hjem, inden de skulle på arbejde igen på mandag. Så var der de 5 belgiske piger vi ikke fik snakket så meget med, bortset fra Iris som Susan fik snakket lidt med. Hun arbejde også på en skole og havde en masse ferie. Hun var afsted på tøse ferie med sine 4 veninder, som jeg ik kan huske hvad hed, og så skulle hun giftes til oktober med sin kæreste. Og så var der de 5 festlige Ausies, søskende Jackie, Cheri og Ben, samt søstrenes mænd Kevin og John. Lige da vi mødte dem syns vi de var meget højrøstede og dominerende, men de viste sig at være utrolig flinke og underholdende. Sidst men ikke mindst, guiden Per fra Sverige, det var hans sidste tur og skal hjem på mandag, og arbejde i et vandland hen over sommeren, og der efter færdigøre sine studier som noget vejplanlægnings ingenør. Kaptajnen, samt hans besætning, konen og en hjælper, som sørgede for en uforglemmelig tur, og lavede fantastisk mad i det lille køkken på båden.

I land igen blev vi kørt tilbage til Poseidon efter vores bagage inden vi alle skiltes og tog i forskellige retninger. Vi kom trætte frem til vores nye hotel, som viste sig ikke at ligge i Khao Lak by, men på den ande side af byen. Vi kunne ikke se så meget da det var mørkt, men det så fint ud. Efter checkin blev vi vist hen til vores værelse.Woow, det var godt nok stort og flot halvdelen af de ca. 50 kvm. er badeværelse med badekar ud i et meget resten af rummet. Her har vi godt nok fået meget for pengene, for det  var rimeligt billigt da vi bookede. Vi tog et hurtigt bad og gik ned for at spise aftensmad. Og så gik vi trætte i seng, og glæder os til at slappe af de næste par dage. Godt nok har vi ikke lavet andet end spise, slappe og snorkle, men det kan også være hårdt nok. Sov godt!! 

Similian Tours dag 2. Onsdag d. 8. April

Jeg sov udenfor på soldækket hele natten, og det var skønt. Ikke så tit man kan sove åbenhimmel og se månen og alle stjernerne, og i horisonten kunne man også sy lyn imellem nogle skyer. Jeg tog ud og snoklede tidligt sammen med et par andre, inden de andre stod op, og pludselig var der en der råbte at han havde set skildpadde, men da vi kom der over var den væk. Men ellers var det en dejlig stille morgen snorkling. Jeg kan ikke helt huske om vi alle havde en snorkel tur inden morgenmaden, men efter morgenmaden var vi ude. Og denne gang lykkedes det.  VI SÅ EN SKILDPADDE… Endda 2 gange og fik også både billeder og video 🙂 Vi så også mange andre flotte fisk, men skildpadden er turens højdepunkt. Generelt har det været en super skøn tur, og vi har set en masse nye fisk. Vi får skøn mad, morgenmad med æg, bacon, toast og frugt. Varm mad til frokost og aften med forskellige Thai retter lave i båden mini køkken. Og om eftermiddagen får vi også en snack, majs i sød kokos mælk, fritteret banan, og det er super hyggeligt med alle de andre. Her til aften har vi også set de billeder Per vores guide har taget, som man også kan købe på en usb-pen når vi kommer retur imorgen.
Imorgen har vi 3 snorkel stop mere inden turen er slut og går retur. Håber vi ser skildpadder igen, og måske hajer eller mantra ray eller…
Vi får se…  Alt for idag.

Similian Tours dag 1. Tirsdag d. 7. April

Vi skulle mødes i receptionen kl. 7, og afleverer den bagage vi ønskede til opbevaring, og hvad vi ville have i sikkerheds boksen. Det var også her vi først så vores medrejsende på turen. Der var et tysk par der kom til Poseidon bungalows samme dag som os, derud over var der et andet tysk par, 5 australier som var søskende og ægtefæller, en englænder og amerikaner som rejste alene, 5 belgiske piger, og så vores svenske guide Per. Vi blev kørt ud til havnen hvor vi skulle sejle fra og fik morgenmad. Derefter var der 3-4 timers sejltur til første snorkelsted, som egentlig ikke er en del af similian, men et godt sted at blive fortrolige med udstyr og havet. Undervejs præsenterede vi lige os selv, Per gennemgik nogle simple regler, og turens program. Spise, snorkle, sove, Spise, snorkle, sove, Spise, snorkle, sove, Spise, snorkle, sove, og snorkle. Efter det første snorkelsted sejlede vi videre mod de første Similian øer, vi snorklede 2-3 gange og så også lidt nye fisk, og en masse vi kender,  men større, men ingen skildpadde, håber den kommer imorgen. På den ene ø klatrede vi op til et udsigt punkt af nogle store sten stablet oven på hinanden, og så solnedgangen herfra. Så var det blevet tid til aftensmad, og aften hygge indtil folk blev trætte og gik til ro. Vi får rigtigt godt mad, bestående af forskellige Thai retter lavet på skibets lille køkken, så vi har det godt her 🙂
Man kan både sove i fælles kahytten hvor vi har en dobbelt køje, eller på soldækket under åben himmel, hvor jeg valgte at sove. Susan gik i kahytten sammen med de andre. Godnat, ses imorgen.

En stille dag på Poseidon bungalows. Mandag d. 6. April

Idag sov vi længe, da der ikke er nogen bestemt tid på morgenmaden. Den er ikke inkluderet, så man bestiller bare når man har lyst. Efter morgenmaden hang vi lidt ud i restauranten og var lidt på nettet. Senere gik vi en  tur på stranden hvor vi badede,  og fik en tår og drikke ude for enden. Bagefter gik vi tilbage igen for at få  lidt frokost. Lidt senere begyndte vi at pakke lidt om til vores 3 dags snorkler. Vi pakkede det vi skulle have med i vores dry-bags og resten får vi opbevarer hos Poseidon mens vi er væk. Nu manglende vi bare lidt aftensmad og fik bare 2 cheseburgers. Ca. Kl. 22 gik vi til ro, vi skal jo tidligt afsted i morgen kl. 7

Khao Lak, Poseidon Bungalows Søndag d. 5 April

Vi stod op som vi plejer, kl. 8.30. Desværre var Susan først faldet i søvn kl. 4, så hun var lidt træt. Efter morgenmaden gik Brian ned og købte det sidste vi manglede, søsygpiller og kiks. Vi fik pakket det sidste og tjekkede ud kl. 11.15. Vores bestilte taxi holdt allerede og ventede på os, så det var dejligt. Endnu engang var vi meget heldige, en super god charffør som kørte pænt :-). 

Vi var fremme hos Posiedon Bungalow kl. 13.30 og tjekkede ind hos den svenske ejer, Olov. Vi fik en stor sten bungalow og ikke en lille træhytte som de havde skrevet til os. Det var rigtig dejligt. De små træhytter ligger dog bedre og nærmere vandet, men også inde i skoven hvor det kribler og krabler lidt mere. Så vores hytte er fin. Godt nok mangler der 10 cm af døren, men det skal jo nok gå. Der er heller ingen aircon, kun en vifte. Og der er ikke vinduer i hytten, kun fastmonteret myggenet. Så alle dyrerne i skoven kan sagtens høres 😉

Vi fik to frugtshake og nogle forårsruller, som var rigtig gode. Gik en tur ned gennem junglen og ud til stranden. Sikke en fin strand og ingen turister. Der kom nogle elefanter forbi som var på tur, det var nu meget hyggeligt at se. Der ligger skam også massage på stranden, som kan fået under et bliktag. Det koster kun 200 bath. Vi mødte også nogle meget søde og kælende hundehvalpe. De var meget interesseret i susans vandflasker, så de drak det sidste vand som var i den, som om det var en sutteflaske. Meget sjovt 🙂 Tilbage i hytten besluttede vi at tage en lille lur, men det var svært med alle de dyrelyde som er her. Vi troede faktisk at vores ventilator var i stykker fordi den havde en rigtig irriterende og skarp lyd. Men det viste sig at være et dyr udenfor. Så det skal vi nok få meget glæde af…

Så blev det aftensmad tid, vi bestilte Massaman og panang og det var rigtig fint. Mens vi sad og spiste kom selskabet fra bådturen hjem. Det var tydeligt at se, at de havde tilbragt 3 dage sammen, for de var meget sammen. Det bliver spændende om vores tur bliver ligeså god som deres har været. Vi kan se på fb, at de har set skildpadder. Vi fik også besøg af et stort firben med stort hoved og en kæmpe flyvende Bille, som ramte Susan. Hun overlevede 😉 Nu har vi skrevet dagbog for i dag, så vi vil gå ned til vores hytte og prøve at sove. Her er meget stille og fredeligt nu, gu ved hvornår sådan nogle insekter i junglen står op….. Nat nat og tak for i dag 🙂

 Gensyn med Karon Beach, Phuket. Lørdag d. 4 april.

Idag havde Susan det heldigvis godt igen. Så efter morgenmaden gik vi en tur ud mod Karon Beach. Vi gik ad Kata strand det første stykke, og det var trist at se at det ikke var lykkedes at få det store sejlskib på vandet om aftenen 🙁 Der var da en del vi kunne kende på vejen, især Susan kunne huske hvad vi så sidst, men der var også blevet bygget meget nyt. Sjovt nok virker det denne gang som om det er på Kata det sker, og Karon der er det lidt mere stille Phuket nu. På vejen kom vi forbi vores stam cafe, Andaman cafe, og måtte lige have et par is-kaffer. Favoriten Anda-cafe og en Tiramisu, begge gode og dessert agtige og dertil delte vi et stykke gulerodskage. Bagefter forsatte vi helt ud til enden af stranden for at se hvad der var blevet af Kai´s snask. Det lå der stadigt men dødt, det viste vi også egentlig godt fra Minna og Mogens. Det hotel de var ved at bygge på stranden dengang var nu kæmpe stort og blevet et Centara hotel, som også ligger oppe på klippen. Vi gik tilbage igen, og tjekkede om det var rigtig hvad vi så på vejen ud, at Møvenpick ikke var et flydersted mere 🙁 Så det blev ikke til frokost Pizza der, som vi ellers havde regnet med. Istedet fandt vi længere ude af byen et andet sted med pizza ovn. Vi spurgte efter hvidløgsbrød, men det lavede de ikke, istedet bestilte vi en pizza til deling og 2 colaer. Lidt efter fik vi så noget brød og dyppelse, hmm hvidløgsbrød, som de jo ellers ikke lavede? Det smagte godt, og det gjorde pizzaen også. Vi kom dog af med 560 bath, så det var vist også betalt.

Tilbage på Kata stranden var det sørgelige syn af sejlbåde blevet en attraktion som folk skulle fotograferes stående op ad. Folk syntes åbenbart det var sjovt, og havde ingen skam og medfølelse for de stakkels ejere. På vejen gik vi forbi frugtdamen og købte lidt frugt. Godt stegte tilbage på hotellet trængte vi til et bad, slappede lidt,  inden vi gik ned og købte lidt proviant og myggespray, til de næste dage i junglen og bådturen i Khao Lak. Vi spiste på en Clubsandwich på hotellet og bestilte en Sticky rice to go, og gik derefter op og så en film, mens vi spiste vores frugt og sticky rice.

Imorgen bliver vi hentet kl. 11.30, af en bil vi har bestilt hos Poseidon Bungalows, da det viste sig at være lettest og  billigst. Næste stop Khao Lak, godnat og sov godt.

Kata Phuket, en stille dag. Fredag d. 3. April

Da vi vågnede efter en god nats søvn, tog Susan det maritime lidt for bogstaveligt, hun var svimmel og søsygagtigt utilpas. Vi gik ned for at spise morgenmad, og det blev det ikke bedre af, så hun var desværre nødt til at lægge sig. Da det ikke rigtig blev bedre, gik jeg om eftermiddagen ned for at finde noget brød hos en af de bagere vi havde set igår. Men fandt ikke rigtig noget. Istedet fandt jeg nede af en sidegade tæt på hotellet en lille frugtbod, hvor jeg købte en hel ananas og en kvart vandmelon for kun 90 bath. Alle andre steder i byen er der ellers indført turist priser som er 2-3 gange dyrere. Jeg snuppede også en kokos og en mango shake med, de kostede også kun 50 bath stykket mod byens 100-120 bath. Sidegaden førte ned til stranden, så der er faktisk kun ca. 250 meter til stranden fra hotellet. Der ligger også en restaurant med en flot udsigt over hele Kata strand. Jeg gik tilbage til Susan med forsygningerne, hun havde desværre ikke fået det bedre, og drak kun lidt af mango shaken, som tilgengæld var super god.

Mens jeg var nede af sidegaden, så jeg at der længere inde af stranden lå en stor sejlbåd skyllet op på stranden. Foran den var der en gravemaskine der gravede i sandet, så vi tjekkede nettet for at se om der stod noget om det. Det var 2 australier der havde købt skibet i Rayong, og var ved at sejle det hjem. Men motoren var blevet overophedet og de havde så sejlet for sejl til Kata, hvor de havde kastet anker for natten. Pludselig var der kommet et stormvejr på 15-20 minutter, hvor skibet havde revet sig løs, de havde prøvet at starte motoren, men kunne ikke. Nu prøvede man så at grave en kanal, og så trække det ud med slæbebåd ved højvande.

Sidst på eftermiddagen fik Susan det lidt bedre, og vi bestilte en Club Sandwich hos roomservice, 170 bath hvilket faktisk er billigere end i byen, for at se om hun kunne få lidt ned i maven. Imens vi ventede på den, og spiste den, så vi “Grusomme mig 2” som de viste på en af tv-kanalerne. Det gik meget godt så et senere gik vi en tur ned i byen for at kigge, og så ville vi spise på det gadekøkken vi så igår. Jeg viste Susan sidegaden med frugtboden, og vi kiggede ind ad stranden. Pludselig kom der et smæld oppe fra en af elmasterne og strømmen gik. De prøvede at koble den til 2 gange, men der kom bare et smæld og mørke igen. Det så ud som om det mest var herude i den stille ende af byen, så vi gik ind med byen. Gadekøkkenet havde heller ingen lys, så de havde svært ved at se hvad de lavede, så vi gik lidt videre derinde af. Vi syns der er for meget larm inde på hovedgaden, så vi gik efter et stykke tid tilbage for at spise, og se om der var kommet lys. Det var der ikke, men vi havde set at restauranten nede af sidegaden havde nødlys, så vi gik derhen for at spise. Det var nu en fejl, for personalet syns vist mest gæsterne var til besvær, og da vi endelig fik vores mad efter lidt over en time, fordi de vist havde glemt os eller bare syntes alle dem efter os sku have deres mad først, var det bestemt ikke ventetiden værd. Jeg fik nogle kedelige nudler, og Susan´s Panang smagte, hvis vi skal være en smule positive, af en rulle boller i karry nede fra netto. Vi fik forresten også nogle kedelige forårs ruller, som kom da vi ville til at gå. Det eneste positive var at de vist også glemte at tage penge for noget af det vi fik.

Vi kunne se de forsøgte at få sejlbåde på vand med slæbebåd, så vi gik en tur ind af stranden for at kigge lidt på. På tilbage vejen gik vi op gennem byen. Næsten nede ved stranden ligger der en Surf bar, hvor de har en sliske med vandstrøm, hvor man kan prøve at surfe, det ser nu meget skægt ud. Sammen med alle de andre steder med underholdning, souvenier boderne og højt spillende tuk tuk´er minder det her mere om et festligt kræmmermaked, end eksotisk paradis. Men det er der jo også mange der godt kan li. På vej tilbage fik vi også en gang fodmassage, Susan fik en god massør som tog ordentlig fat, mens jeg havde lidt svært ved at nyde det da der var alt for meget uro og snakken. Bagefter handlede vi lige lidt drikkevarer med op til køleskabet, der er ellers gratis minibar her på hotellet, men vi ville gerne have et par zero. Der er nu heller ikke så meget i den, 1 juice, 1 cola, snickers, 1 singha og 2 vand, men en fin service alligevel.

Det var vist alt for idag, Nat nat.

Farvel til Mor, Far, Heidi og Bo. Torsdag d. 2. April.

Idag sagde Susan og jeg farvel til resten af familien, som skulle afslutte Fars fødselsdags rejse de sidste dage i Bangkok. 

1000 mange Tak til for en dejlig og hyggelig Ferie!!

Susan og jeg har forlænget turen lidt, og vil udnytte at vi har mulighed for at komme ud til Similian øerne, som ellers er lukket når vi normalt rejser uden for sæsonen.

Så efter at vi havde taget afsked, gik vi hen for at finde en Tuk Tuk knallert, som kørte os til Saladan Pier. Vi fik tanket lidt frugt, og købt en frugtshake og sticky rice mango. De havde dog kun mango, men den søde pige i boden tilbød Susan at få nogle af hendes egne søde ris. Sikken en service og vi skulle ikke engang betale for dem.

Kl.13.30 sejlede vi fra Saladan. Vi troede vi skulle over Phi Phi og videre il Phuket, men det viste sig vi sejlede op til Railey Beach, Krabi. Derfra blev nogen sejlet i longtail Boat til stranden, og vi skulle over på en anden færge/båd til Phuket. Kl. var blevet 16, så vi kunne tåle solen, og lagde os op på dækket resten af turen til Phuket, og det var hyggeligt og rart med noget luft og sol. På Lanta havde vi fået et klistermærke med at vi skulle til Kata, og da vi ankom til Phuket blev vi sendt hen til en minivan der kørte til Kata, og vi blev spurgt om hvilket hotel vi skulle bo på. Vi havde ellers regnet med at vi selv skulle finde en taxa, så det var da en glædelig overaskelse. Vi blev sat af sammen med et andet par, lige ved elefanterne i Kata, og hotellet lå lidt oppe af en gade. Det viste sig dog at være forkert hotel, der er nemlig 4 Sugar Marine Resort på Kata. Vi var kommet til Sugar Marina Fashion, og skulle til Nautical, og det andet par skulle til Surf. Hotellet skaffede hurtigt en minivan der fik os kørt hen til de rigtige hoteller. Fremme på Nautical blev vi modtaget af en Matros-pige der bød velkommen og fulgte os op til receptionen. Hotellet er maritimt indrettet med redningskranse, knob, træskibe, åre og så videre. Hyggeligt og fint.

Vi pakkede lidt ud, tog bad og ringede til Marcell og Arne. Jeg undrede mig over at det var mange timer siden Heidi og Mor havde været online på FB, da vi mente de burde være fremme. Jeg tjekkede deres fly og de var landet før tid, så jeg skrev en websms til dem. Lidt senere svarrede de at de stadig var på vej i taxa, men næsten var fremme. Vi gik en tur ned gennem byen for at finde noget mad, fandt tæt på et hyggeligt gadekøkken, men ingen ledige borde. Vi endte med at gå et godt stykke, forbi alle de for turistet og larmene restauranter, ned af en lidt mere stille sidegade, og fandt en lokal, lidt trist og tom restaurant, som reklamerede med fried rice. Ingen steak, burger eller pizza!! Vi gik derind selvom den var tom, hvilket vi normalt ikke ville men her var fred, og vi var meget velkomne. Vi bestilte bare 2 pad thai, og de ville os det virkelig godt, vi fik to kæmpe portioner, og blev spurgt om vi ville have peanuts og sukker på. Susan sagde nej til sukker, sagde lime, og damen undskyldte og løb ud i køkkenet efter den lime de havde glemt. Det smagte godt, og spiste alt for meget fordi vi ikke nænede at lade    for meget gå ud igen. På vej tilbage var butikkerne ved at lukke og man kunne efterhånden gå i fred forbi restauranterne, så vi gik ned for at finde Opera, og fandt den men ingen Elephant massage.

Hjemme igen prøvede jeg lige at ringe til Mor og Far i Bangkok, men de var vist ikke kommet tilbage efter deres aftensmad endnu, så vi gik trætte i seng.