Bryllupsdag. Tænk at det nu er 46 år siden at Mogens og jeg blev gift. Det er slet ikke til at forstå. Det åer også vores sidste hele dag i Bangkok, da vi jo skal rejse hjemad i morgen. Det er heller ikke til at forstå, at ferien allerede er ved at være slut. Det er gået meget hurtigt. Og så er Mogens og jeg endda heldige, for vi skal jo ikke på arbejde, når vi kommer hjem.
Mogens og jeg gik ned til morgenmad klokken lidt over otte? Og som jeg har fået gjort de andre dage her i Bangkok, fik jeg igen spist for meget. Det er måske alligevel meget godt, at vi nu skal hjem, og ind i den gamle gænge, hvor morgenmaden består af Skyr med havreklid, og en gang i mellem lidt brød og æg.
Efter at have spist gik vi en tur over i Terminal 21. Her kørte vi med rulletrapperne helt op, og arbejdede os derefter nedad, gennem alle etagerne, fik købt lidt, og var inde og få en kop kaffe i nederste etage. Vi kunne ikke spise frokost, så vi kom desværre heller ikke denne gang op og fik mango sticky Rice på mad markedet.
Tilbage på hotellet gik vi op og lagde os lidt ved poolen et par timer. Så blev det for varmt til os, så vi gik ned, og gik lidt hen af Suhkumvit, og gik ind og fik fod massage. Da vi kom tilbage til vores værelse, stod der flag og blomster foran vores dør. Så vi rinder lige på hos Heidi og Bo og sagde tak. De var næsten også lige kommet tilbage, og ville lige hvile sig lidt, inden de ville pakke, og vi aftale så at mødes ca. Kl. Halv otte, og så gå hen og spise. De havde også været i Terminal 21, og de havde været oppe og spise på madmarkedet. Heide havde fået mango sticky Rice, og synes også, at de var rigtig gode.
Vi gik så ind og slappede også af, jeg fik hæklet lidt og vi fik også pakket det meste. Så nu er vi ved at være klar til at tage hjemad.
Heidi og Bo ville gerne hen og spise på Soi 18, hvor vi jo også spiste i fredags. De synes der var så hyggeligt og at maden var god, så vi gik derhen igen. Vi har jo spist der flere gange, da vi tidligere var i Bangkok, for vi synes jo også, at der er hyggeligt og at det er god med.
På vej tilbage gik vi ind på en bar lige inden vi kom ud på Suhkumvit, og fik en god nat drink. Mogens ville bare have en Iced Latte, Heidi og Bo fik Pinacolada og jeg fik en Mojito. Og så gik vi tilbage til hotellet og sagde Godnat og tak for i dag.

I dag er det Bos fødselsdag, og vi skal mødes med dem og spise morgenmad sammen klokken ni.
Vi havde jo ikke nogen fødselsdagsgave til Bo, men vi skrev på hotellets brevpapir, at vi ville give ham en skjorte, men at han selv skulle købe den. Så måtte han selv om det skulle være i Danmark eller her i Bangkok. Vi gik så også ned i receptionen og købte en af de Tuk -Tuk’er de har her. Den pakkede vi så ind i en af de dækkeservietter, vi havde gemt fra Mogens’ fødselsdag. Så her der da en like pakke til ham. Vi pyntede også morgenbordet med lidt flag. Så vi havde en hyggelig morgenfødselsdag.
Efter morgenmaden tog Heidi og Bo hen til en skrædder, som Bo havde Googlet, og som der var mange der havde anbefalet. Og bagefter ville de prøve t finde nogle ting til ungerne, så vi aftalte at mødes igen om aftenen og gå ud og spise sammen.
Mogens og jeg blev enige om, at vi alligevel ikke ville tage ud til weekend markedet, men gik så i stedet for en tur ud til MBK. Her gik vi så rundt et par timer, og fik også købt lidt forskelligt. Så tog vi Sky Train banen hjem, og gik op og lagde os lidt ved poolen.
Ved fire tiden gik vi hen og fik en gang oliemassage. Så var vi i 7-eleven og købe lidt Chips, og på vej tilbage til hotellet mødte vi Heidi og Bo. De havde været hos skrædderen og i MBK, og nu ville de lige gå en tur i Terminal 21, og få lidt og spise, inden de skulle ud til skrædderen igen klokken 7, hvor Bo skulle prøve det tøj, han havde bestilt. Vi aftalte, at vi skulle mødes igen ved otte tiden, når de var tilbage igen, og så gå hen og spise sammen.
Så gik vi hjem og slappede af. Mogens fik en lille lyr, og jeg fik hæklet lidt.
Vi var henne og spise på en restaurant, som lå i kælderplan, lidt længere ude af Suhkumvit. Det var meget godt. Bo fik noget der var meget stærkt, men det kan han jo også godt lide. Han ville også betale middagen, så det fik han lov til. Bagefter gik vi hen i et Bakery (der lå lige ved siden af 7 – eleven)og fik kaffe og kage, som vi så gav.
Så var vi trætte, og ville gå hjem i seng, og Heidi og Bo ville tage en godnat drink hjemme på værelset, for de synes der var for mange mennesker og for meget larm på Suhkumvit. Og så var Bos fødselsdag ved at være slut for i år.

Fredag, den 3. April
Jeg vågnede tidligt, så jeg fik skrevet dagbog for i går og lagt den ind på hjemmesiden. Jeg opdagede at Brian havde prøvet at ringe til os flere gange i går, uden at vi havde hørt det. Det var ærgerligt.
Mogens vågnede også tidligt, så vi stod op, oG gik allerede ned til morgenmaden, da klokken var kvarter i otte. Da vi var færdige med morgenmaden, tog vi en ekstra kop kaffe og ventede lidt længere, for at se om Heidi og Bo, også kom ned. Medens vi sad der, ringede Brian igen. Han ringede på Viber og den gik rigtig tydeligt igennem, uden støj og udfald. Det var dejligt, at høre fra dem.
Senere på dagen, så vi også at Brian havde skrevet dagbog.
Da vi havde siddet et stykke tid og ventet, blev vi enige om, at gå en lille tur, så vi gik lige op på værelset, med de ting vi havde haft med ned, og var så bagefter lige en tur oppe på 8. Etage og se på faciliteterne der. (fitness, massage, swimmingpool og bar). Så gik vi en lille tur ned ad gaden.
Da vi kom tilbage, var Heidi og Bo nede ved morgenmaden, så vi satte os lige lidt og snakkede med dem, og aftalte, at vi i dag ville tage med Sky Train ud til floden, og så sejle til Grand Palads.
Først kørte vi med Suhkumvit linien til Siam (Cen), og derefter med Silom linien ud til floden.
Ved floden så det ud som om der lå en færge, og der sad en og solgte billetter, så vi købte billetter, men synes godt nok de var blevet dyrt, for vi betalte 100 Thb pr. Person. Det viste sig så, at det ikke var til en færge, men til en Longtail boat, som lå på en anden side, at det vi troede var færgen.
Nå, men vi kom da frem, og så havde vi jo også prøvet det.
Da vi var kommet af båden, og igennem alt det virvar der var der, med diverse boder og masser af turister, blev vi stoppet af en mand, der så officiel ud, som sagde, at hvis man skulle ind på Grand Palads, havde vi for lidt tøj på. Bo forklarede ham så, at de have mere tøj i deres rygsæk, og Mogens og jeg ville ikke med ind.
Så sagde ham manden, at p.g.a. Kongens fødselsdag, kunne man først komme ind på Grand Palads om ca. 2 – 2 1/2 time, for der var i øjeblikket en kun adgang for munke. Han spurgte så om vi ikke ville ud og se en stor Buddha og et tempel imedens, og hvis vi så også kørte med hen og så et sted med “mode” skulle vi kun betale 100 Thb for alle fire. Det sagde vi så ja til, og han fulgte os så hen til to tuk-tukker, og så blev vi kørt afsted.
Så kørte vi ellers afsted. Ham Mogens og jeg kørte med, kørte ud og ind mellem alle bilerne, så vi kom først frem. Lidt efter kom den anden tuk-tuk med Heidi og Bo. Så vi fik set en stor Buddha og et tempel, meget flot, inden vi blev kørt videre hen til en stor skrædder. Vi havde troet det var et sted, hvor man kunne se på noget tøj, men det var modeblade og stoffer vi blev præsenteret for. Vi fik dog også vand og Bo fik en øl, men det ville han vist ikke have. Så sad vi lidt og kiggede i deres kataloger og de viste også Bo nogle forskellige stoffer. Den ene af dem der viste stofferne frem, kunne tale lidt dansk.
Efter et stykke tid, gik Mogens og jeg udenfor og ventede. Lidt efter kom Heidi og Bo også ud. Så blev vi kørt videre hen til et fint sted, hvor de solgte dyre smykker, men der var også en lille afdeling med soveniers. Her købte jeg en vifte, (for det var meget varmt) og et par bukser.
Chaufførerne fik vist nogle benzin kuponer for at have kørt os hen til de forskellige butikker.
Så var vi henne og se endnu et tempel, og bagefter ville de igen køre os hen til en skrædder. Her var der igen en der talte lidt dansk.
Vi var efter hånden blevet lidt trætte, men sagde alligevel ja, for at de kunne få deres kuponer, men Mogens gik hurtigt ud og så gik jeg ud til ham. Så kom Heidi og Bo også ud. De havde sagt til skrædderne, at vi var blevet dårlige, så vi ved ikke om tuk-tuk chaufførerne fik deres kuponer, når vi gik så hurtigt ud.
Så blev vi kørt tilbage til Grand Palads. Her fandt vi et lille sted, hvor vi spiste lidt frokost, og så sagde vi farvel til Heidi og Bo, for vi ville tage hjem, medens de ville gå over og se paladset.
Henne ved havnen, ventede vi et stykke tid, inden der kom en færge. Billetterne på færgen kostede kun 15 Thb. Pr. Person, så vi følte, at vi var blevet taget lidt ved næsen på vejen derud.
Vi tog samme vej tilbage, som vi var taget ud.
Tilbage på hotellet drak vi en kop kaffe, og tog en lille morfar. Det vil sige, jeg kunne ikke sove, så jeg satte mig til at hækle lidt.
En times tid senere bankede Heidi på, og vi aftale at mødes klokken halv otte, og gå ud og spise sammen.
Det viste sig, at da Heidi og Bo var kommet over til Grand Palads igen, var det ved at lukke, så de kom slet ikke ind og så det. Så de var i stedet gået ud til National Stadium, og været inde i MBK, og derefter taget med Sky Train hjem, og været tilbage omkring klokken seks.
Da vi mødtes gik vi hen til soi 18, og spiste på den restaurant, som vi har spist på flere gange. Bagefter var vi også luge henne og se Rembrandt hotellet.
Derefter gik vi hjemad. Mogens og jeg gik hjem, medens Heidi og Bo gerne ville hen og have en godnat – drinks.

Idag skal vi skilles fra Susan og Brian. De tager videre til Phuket, og vi andre fire tage til Bangkok. Vi bliver hentet omkring klokken 11:40, og det passer fint, for vi skal være ude af værelserne klokken 11:00
Da bilen kom sad der allerede et par i den. Ud over os var der to piger fra vores hotel, der også skulle med. Chaufføren havde en del problemer med bagagen. Noget kom ind på et af sæderne, og noget kom i bagagerummet, som var så lille, at der kun kunne være et par kufferter i. Chaufføren lagde bagage i bagagerummet, tog det ud igen, og lagde det så ind igen, og havde meget svært ved at få det til at være der. Da han endelig var færdig og vi kørte, skulle vi hente tre andre ved et andet hotel. Så blev der igen rokeret om på bagagen, for at få plads til deres bagage. Bagefter hentede vi to mere ved et andet hotel, så efter hånden var der 13 passagerer og chaufføren, og hele midtergangen i bilen blev fyldt op med bagage, plus et af sæderne, så der var ingen mulighed for at komme ud af bilen, uden at der skulle flyttes en masse bagage. Det var Heidi ikke så tryg ved.
Nå, men endelig kom vi afsted, ned til færgen, og og hurtigt over med den første færge.
Mellem de to færger var der lang kø, og vi rykkede ikke ret langt ad gangen. Der var meget varmt i bilen, og der kom ikke så meget luft ud af air-Connen. Og vi kunne jo ikke komme ud og strække benene. Heller ikke, da vi endelig nåede frem til færgen, eller på færgen.
Da vi endelig var kommet i land igen, troede vi, at der kom et pit stop undervejs, men det gjorde der ikke. Chaufføren kørte hele vejen til lufthavnen, så vi havde ingen mulighed, for at købe noget at spise eller drikke.
Heldigvis havde vi tre flasker vand i min lille rygsæk. Heidi havde masser af drikkevarer med, men de lå i hendes håndbagage taske, og den kunne hun ikke få fat i. Så vi måtte deles lidt om det vi havde.
Endelig fremme ved lufthavnen, skulle vi hurtigt finde toilettet. Bagefter spurgte vi en fra lufthavnen, hvor vi skulle tjekke ind. Det skulle vi ovre i terminal to, og vi stod i terminal et. Det gik rimeligt hurtigt med at få gennemlyst kufferterne, tjekket ind og komme igennem sikkerheds tjekket.
Så det var OK.
Inde ved gaten købte vi noget kaffe og en sandwich.
Flyveturen gik godt. Den var jo hurtigt overstået. Det gik også fint med at komme hen til bagagebåndet og få vores bagage. Så skulle vi jo lige finde toiletter inden vi gik ud, for at få fat i en taxa.
Der var lange køer ved taxaerne. Det var nu meget smart, med båse, og nogle selvbetjeningsmaskiner til at kalde bilerne frem. Det tog lidt længere tid for os, fordi vi skulle have en stor bil, men det var OK. Der var også god plads i bilen, både til os og bagagen. Men hvor var der meget trafik. Vi skulle betale 700 bath for bilen, men det tog også tre timer, at må frem til hotellet. Stakkels chauffør. Derfra lang tid, hvor han ikke fik tjent ret meget.
På hotellet noget om vores værelser, og at vi kunne opgradere til et større værelse for 300 bath i døgnet. Det var vi ikke interesseret i. Vi fik to værelser ved siden af hinanden på 6. etage. Flotte værelser synes vi.
Efter lige at have sundet os lidt på værelserne en halv times tid, gik vi hen for at finde noget at spise. Men mange steder var restauranterne ved at lukke, for klokken var jo efterhånden allerede ti, så det endte med, at vi gik ind på en Subway og fik en sandwich, men der var noget galt med deres ovn, så de kunne ikke varme brøddene. Men de smagte nu meget godt.
Bagefter spurgte jeg Heidi og Bo, om de ville gå mere, men de ville hellere tilbage til hotellet od slappe lidt af, efter den lange tur. Det passede også os fint.
Og så var den dag slut.

Fortsættelse 1. April
Medens de andre gik ned og så solnedgang, prøvede jeg at få lagt dagbogen ind på hjemmesiden, og endelig lykkedes det. Det vil sige, det var ikke det hele der kom med, for jeg var alligevel kommet til at sætte en smiley på, og så kom resten åbenbart ikke med, men nu har jeg så fået lagt resten ind.

Efter morgenmaden i dag gik Mogens og jeg en tur. Vi gik den modsatte vej af hvad vi plejer (modsat Saladan) og et stykke ude af vejen, gik vi op af en lokal sidevej. Her lå der også nogle hytter. Nogle af dem så meget pæne ud, men det var et godt stykke fra stranden. Vi kom også forbi et entreprenørfirma, med bl.a. Gravemaskiner mm.
Så kunne vi lige pludselig ikke komme videre. Det vil sige der var en vej bagved, så vi kravlede op af en skråning, og kom så op på vejen. Lidt længere henne gik vi så tilbage mod hovedvejen.
Da vi kom til hovedvejen, gik vi igennem et Resort og ned til stranden.
Det var den strand , der ligger på den anden side af pynten i forhold til den strand vi bor ved.
Så gik vi tilbage af stranden, til vi ikke kunne komme videre, og gik så op gennem Lanta Beach Resort, hvor Susan og Brian har boet tidligere. Her var vi også så heldige at finde et strand toilet.
Så gik vi videre tilbage af hovedvejen til vi mente, at nu var vi kommet forbi pynten og henne ved vores egen strand, og så gik vi igen ned mod stranden.
Her gik vi så ind og fik en kop kaffe og en Shake, inden vi gik helt hjem.
Mogens lagde sig nede ved stranden, medens jeg gik i Seven eleven og købte noget vand, et par sandwiches, lidt mere mælk og lidt kage til kaffen. Derefter gik jeg også ned på stranden og læste lidt.
Senere gik Mogens og jeg op og fik en omgang massage inden vi drak kaffe på terrassen. Heidi havde også været henne og få massage om formiddagen, og Susan og Brian fik massage inden de gik over og spiste frokost. Så det var kun Bo der ikke fik massage i dag.
Efter kaffen gik de andre så ned og så solnedgang.
Vi aftalte så at mødes igen ved halvotte – ottetiden, og gå hen og spise på en lille restaurant henne ved markedet. Der havde Heidi og Bo spist frokost, og de synes der var hyggeligt, og at maden var god.
Da vi mødtes og skulle til at gå, begyndte det at regne ret kraftigt, og lyset gik, så vi måtte vente med at gå. Hotellet fik så gang i generatoren, så der efter et stykke tid kom lys igen. Da det var holdt op med at regne, gik vi hen til restauranten. Men her var der ingen lys, kun små fødselsdags stearinlys. Vi så lidt på, hvad de havde, men Mogens mente ikke, at de inde lave ordentlig mad med stearinlys som eneste oplysning, så vi gik igen.
Så gik vi hen til Andaman og spiste. Her kom de med mad til Mogens, Bo og mig, og lidt efter til Heidi, men ikke noget til Susan og Brian. Susan skulle have en clubsandwich sandwich og Brian skulle hane Pad Thai (som jeg også havde fået).
Da vi andre var færdige med at spise, havde Susan og Brian stadig ikke fået noget, så vi måtte have fat i en tjener. Vi bestilte så også en vand til Mogens. Så varede det selvfølgelig et stykke tid, inden de kom med maden og undskyldte meget og sagde, at vi ville få 20% rabat på de retter de havde glemt, og vi bad så igen om vandnet, så de åbenbart også havde glemt igen. Ingen drikkepenge, selv om maden var i orden.
Så gik vi hjem, og Mogens og jeg gik i seng, og de andre 4 gik vist over og fik noget at drikke,

Lørdag 28. Fars fødselsdag
Fint pyntet morgenbord – 90 min massageLørdag
Frokost tyske bageri – afhentning af kage, eftermiddagskaffe – middag på stranden.

Søndag 29.
Stranden – sandwich – eftermiddagskaffe
Kørt sydpå – dunken sailor – same same but different

Prøver på at få skrevet lidt dagbog igen.

Mandag den 30.
Gik alle ind til Saladan. Bo og Heidi kørte dog hurtigt hjem igen, da Bo havde det dårligt med varmen. Det var også meget varmt.
Vi andre gik en tur hen forbi, hvor Mogens og jeg havde bort for et par år siden. Bagefter gik vi hen og fik massage. Brian og Mogens 90 min. Oliemassage, Susan og jeg 60 min. Fodmassage. Så kiggede vi lidt på butikker, fik købt lidt, og gik derefter hjemad. Vi stoppede ved det tyske bageri, og spiste lidt frokost, og hentede noget brød, som vi havde bestilt på vejen ind til Saladan.
Da vi havde spist, gik Mogens og jeg hjem, medens Susan og Brian blev og drak en kop kaffe og delte en kage.
Senere var vi ovre med vasketøj, og bagefter gik vi på et marked lidt længere henne ad vejen. Der var dog ikke så meget at se på, så det endte med, at vi gik hjem og spiste på restauranten ved vores hotel. Vi gik tidligt i seng, for vi skulle tidligt op næste dag.

Tirsdag den 31.
I dag har vi været med speedbåd på snorkeltur. Vi blev hentet ved halv ni tiden på stranden, lidt længere henne ved Andaman Resort.
Så sejlede vi ud til Koh Rok, hvor vi lige var inde og læsse frokosten af på stranden, inden vi sejlede ud til det første snorkle sted. Her havde vi 40 min. Til at snorkle i.
Så sejlede vi tilbage til stranden, hvor vi fik frokost, tid til at sole os, eller bade og snorkle, i lidt over to timer.
Derefter sejlede vi igen ud til et snorkelsted, og havde igen ca. 40 min. til at snorkle i, inden vi sejlede tilbage til hotellet.
Da vi var kommet tilbage og fået pakket ud, drak vi en kop kaffe på terrassen, og hvilede os så lidt bagefter.
Senere fik hentede jeg vores vasketøj, og ved halv otte tiden gik vi hen på en restaurant på stranden og spiste.
Vi var trætte efter en dag på vandet, så allerede da klokken var lidt over ni, gik vi ind og læste lidt inden vi lagde os til at sove,

Onsdag den 1. April
Vores sidste dag på Koh Lanta, inden vi i morgen skilles fra Susan og Brian. De tager videre til Phuket, og Heidi, Bo, Mogens og jeg tager til Bangkok.

Nu vil jeg se, om jeg kan komme ind på hjemmesiden.
ØV, netværket vil ikke, så nu tror jeg, at jeg vil gå en morgentur. Så må jeg prøve senere.

20. Marts
Nu er vi ankommet til koh. Lipe, så nu, må vi hellere se at få skrevet lidt om de sidste par dage, medens vi kan huske hvad vi har lavet.

Den 18. Marts tog vi hjemmefra med Linie 5A, da klokken var lidt over ti, og vi ankom så til terminal 2, da klokken var 11:04. Da vi var kommet ind i terminalen, ringede Brian, og spurgte om, hvor vi var. Da var også lige ankommet, så efter jeg lige havde været på toilettet, gik vi hen og møder dem. Lidt efter kom Heidi og Bo også, og så gik vi hen til check ind skranken, hvor der allerde var kø. Men det gik nogenlunde hurtigt med at få tjekket ind, og afleveret bagage, og bagefter at komme gennem sikkerhedskontrollen. Heidis håndbagage måtte dog lige åbnes, fordi hun havde noget væske i den. Men det blev så bare lagt i en plastikpose, og så gik det igennem.

Så gik vi en tur over i Lagkagehuset og fik lidt og drikke og lidt at spise. Da det var overstået gik vi en tur rundt i lufthavnen, hvor Heidi fik købt nogle nakkepuder, og vi alle fik købt lidt vand, og så gik vi ud til gate C. Inden vi kom helt ud, skulle vi også igennem en pas kontrol. Ude ved gaten fik vi at vide, at vi egentligt skulle have været der kl. 13:40, en timer før flyafgang. Det stod der faktisk også på boardingkortet, men vi var da ikke de sidste der kom derud.

Flyet var lidt forsinket inden det kom afsted, men det var nu ikke vores skyld.

Flyveturen til Doha gik fint. Der var godt nok en del turbulens undervejs, men det var OK. I Doha havde vi så ca. 2 en halv times ventetid, inden vi skulle flyve videre til Bangkok. På denne tur var der også en del turbulens, men ellers gik det fint.

Da Vi ankom til Bangkok,var klokken efterhånden blevet omkring kl. 11 om formiddagen den 19. Marts. I immigrationen var der lang kø, så det tog lidt tid, inden vi var kommet igennem der, men så fik vi til gengæld vores bagage hurtigt.

Og så skulle vi lige finde ud af, hvor den bus vi skulle med til den anden lufthavn holdt. Da vi fandt, var der lige kørt en bus, men der var kun en halv time til næste busafgange, så det var godt nok.

Herfra skulle vi så have en taxa til hotel Miracle, hvor vi skulle overnatte. Det ville sige vi måtte tage to, fordi der ikke var nogen store biler. Her fik vi tre værelser på 14. Etage. Dejlige værelser med badekar, og god udsigt over byen.

Vi blev enige om, at slappe af et par timer, og så mødes klokken 18:00 og så gå ud, og finde et sted at spise. Far var dog ikke træt, for han havde sovet noget i flyveren, så han ville hellere tage et bad, og så gå en tur, for at se, hvad der var i nærheden af hotellet. Jeg regnede heller ikke med, at kunne sove , så jeg tog også et bad, og gik med.

Først gik vi lidt til højre, da vi kom ud fra hotellet, men her kom vi ikke ret langt, før vi blev standset, og bedt om at gå den anden vej. Der var en hel del vejarbejde på vejen, fordi de var ved at lave en ny togbane (tror vi det var).

Så gik vi tilbage og lidt forbi hotellet igen, fandt vi en lille sti, som vi håbede førte over til en gade, vi kunne se oppe fra vores værelse. Det gjorde den heldigvis også, så vi fandt gade, med masser af små lokale spisesteder. Her gik vi lidt frem og tilbage, inden vi gik tilbage til hotellet, og ventede til vi skulle mødes med de andre.

Sammen gik vi så derover igen, og nu var så der endnu mere hyggeligt ud, da det i mellemtiden var blevet mørkt. Der var også en masse små boder, med alt muligt forskelligt mad og frugt. Vi gik lige en tur igennem gaden, og fandt så en restaurant, der så hyggelig ud, og hvor det var de lokale der sad og spiste. Her fik vi et bord udenfor. Der var ingen af de ansatte, der kunne engelsk, og spisekortet var kun på thai, så vi havde lidt problemer med at finde ud af, hvad vi ville have. Med lidt hjælp fra et par andre gæster, fik vi dog bestilt noget kylling, fisk og salat. Mogens, Susan og Brian var dog ikke så begejstret for maden, for der var ben i både kyllingen, som mest lignede noget af en vinge, og i fisken. Så det var kun salaten og risene de havde lyst til. Så på vejen tilbage til hotellet, købte Susan og Brian nogle forårsruller og nogle majskager, ved en af madboderne. Og vi var også inde i Seven Eleven og købe lidt at drikke. Tilbage på hotellet satte vi os så alle inde hos os, og hyggede med det, inden vi sagde godnat. Vi skulle jo videre tidligt næste dag, så vi bestilte vækning til klokke 04:00, og fik også hotellet til at få fat i en stor bil, som hentede os klokken 05:00, og kørte os til lufthavnen.

Alt gik efter planen, vækning kl.04:00, afhentning kl.05:00, og kørsel til lufthavnen. Her fik vi gennemlyst vores kufferter, tjekket ind, kom gennem sikkerhedskontrol og paskontrol, og ud til gaten.

Flyveturen gik OK, men uden nogen servering undervejs. Udenfor lufthavnen i Hat Yai, stod der nogen og ventede på os. Så blev vi, sammen med 4 andre kørt i en Van til havnen Pak Bara. Undervejs havde vi et pit stop, hvor vi kunne købe lidt vand m.m.

Fra havnen sejlede vi i speedbåd til Koh Lipe. Susan og Bo sad indenfor i skyggen og vi andre fire sad udenfor i solen. Sejlturen tog en times tid, og så blev vi sat af ude på en stor ponton, hvorfra vi så blev sejlet ind til Koh Lipe med Longtail både. Så var vi endelig fremme ved vores 1. Rigtige destination.

Susan og Brian fandt hurtigt deres badetøj frem og gik en tur i vandet. Mogens og jeg pakkede først ud, inden vi gik i vandet. Heidi og Bo kom også ned til stranden, men jeg tror kun det var Heidi der var i vandet. Vi var også henne og spise lidt frokost på Castaway. Det er lidt svært at huske, når man er flere dage bagud med at skrive.

Nå, men vi slappede i hvertfald af et par timer, inden vi gjorde os i stand til at gå ud og spise. Susan havde det ikke så godt, så hun og Brian blev hjemme, da vi andre gik afsted til Walking Streets. Først gik vi en lille tur inden vi fandt et sted at spise. På vejen tilbage var vi inde og købe lidt drikkevarer mm. inden vi gik tilbage til Anda Resort.

Så satte vi os nede på nogle af strandsengene og fik lidt at drikke. Så kom Susan og Brian også. De havde været henne og få lidt at spise på Zanom. Efter et stykke tid sagde Susan og Brian godnat, og lidt efter gik Mogens og jeg også ind i seng. Heidi og Bo blev siddende lidt endnu, og var så også ude at bade, inden de gik til køjs.

Lørdag den 21. Marts

Jeg stod op ved syvtiden og gik en tur af stranden ud til Mountain Resort, og tilbage igen. Jeg havde ikke taget nogen sko på, men det var lidt hårdt at gå i sandet. Inden jeg gik havde jeg lagt håndklæder på 6 solsengen.

Da jeg kom tilbage, var Mogens stået op, så jeg tog lige et bad, inden vi gik og til morgenmaden. Lidt senere kom Heidi og Bo, og Susan og Brian også derover.

Efter morgenmaden slappede vi bare af nede ved stranden. Heidi og Brian snorklede, og var næsten helt ovre ved den ø, der ligger lige ud fra vores strand.

Om aftenen var vi henne og spise på Zanom. Her fik Bo en fisk, som var blevet grillet lidt for meget, så den var blevet tør, Susan og jeg fik også noget fisk, som også var lidt tørt, men fin nok. Heidi fik Massaman og jeg kan ikke huske hvad Brian fik. Men vi fik også nogle forretter.

Da vi kom tilbage, gik Heidi og Bo ind til dem selv, for Bo var træt. Vi andre fire satte os nede på strandsengene, hvor vi sad en lille halv times tid, inden vi også gik ind i seng.
Søndag, den 22. Marts

Igen i dag gik jeg en morgentur ud til Mountain Resort. Men klokken var næsten otte inden jeg vågnede, så det var en times tid senere end i går. I dag havde jeg tager mine five fingers shoos på, hvor jeg i går var gået med bare fødder. Jeg kunne godt mærke i mine lægge, at det er hårdt ved benene at gå i sandet.

Det blev lidt senere at vi kom over til morgenmaden, da vi jo var vågnet senere. Susan, Brian, Mogens og jeg havde besluttet at gå hen og få noget massage og gå over til Cafe Lipe. Bo og Heidi ville gerne gå for sig selv Idag.

Vi fire var så henne og få fodmassage, og gik bagefter ad Walking Streets over på den anden side af øen. Her gik vi en tur ud af stranden, inden vi gik hen på Cafe Lipe. Her fik Susan, Brian og jeg frugtshakes, Mogens fik Kaffe og nogle små brød med ost og tun. Susan og jeg fik også hver en tallerken frugt.

Bagefter fik Brian og Susan talt med indehaveren, og spurgt om der stadig var sådan nogle ture om mandagen, hvor man var ude og samle skrald og bagefter snorkle, for det havde vi talt om, vi gerne ville med til. Vi købte også nogle af deres drikkedunke.

På vejen tilbage til vores hotel, købte vi sticky Rice og noget frugt. Så lagde vi os ned ved stranden. På et tidspunkt gik Susan ind og prøvede at sove lidt, for hun havde fået det dårligt.
Heidi og Bo var ikke hjemme.

Senere kom Heidi og Bo så hjem. De var først gået hjemmefra ved et halv totiden, og havde så været hele øen rundt, og også været på Cafe Lipe, som de også synes er noget helt specielt.

Om aftenen gik vi ned til Castaway og spiste. Susan blev hjemme, for hun var stadig dårlig.
Da vi havde spist vores hovedretter, og sad og ventede på Heidis dessert, blev Mogens lige pludselig dårlig og besvimede. Brian og Bo var hurtige til at få lagt ham ned, og råbt om hjælp, og heldigvis kom Mogens hurtigt til sig selv igen. Der var en mand fra Castaway der kom og hjalp os, og fik spurt Mogens om hvad han hed, og hvilken dag det var, for at se om han var nogenlunde klar i hovedet. Han spurgte så også om vi ville have ham undersøgt på en læge klinik, for en sikkerheds skyld, og det synes vi at han skulle.
Så gik Heidi og jeg hjem efter hans pas, som skulle bruges på lægeklinikker. Han havde selv sit sygesikringsbevis på sig. Da vi kom tilbage på Castaway var Brian oh Mogens kørt afsted til klinikken, og ham manden fra Castaway sørgede for at Heidi, Bo og jeg blev kørt derhen, og så gik han selv derhen også.
Da Brian og Mogens var ankommet til klinikken, skulle Mogens kaste op. Han fik så undersøgt sit blodtryk, blodsukker og ilt i blodet. Blodtrykket og ilten var OK, men blodsukkeret var for højt. Godt at Brian var der til at forstå alt hvad lægen sagde.
Da Mogens jo efterhånden havde det meget bedre, sagde lægen de evt, kunne give han et drop, som kunne hjælpe på trætheden efter hans Black Out, og på dehydrering. For vi tror at det måske var fordi Han havde fået for lidt væske i løbet af dagen, at han var blevet dårlig. Lægen ville dog gerne have, at vi kom næste morgen inden morgenmaden og fik målt blodsukkeret igen. Så det aftalte vi, at vi gjorde. Vi synes også det var en god ide med droppet, så det fik han så, og det tog en halvanden times tid, at få den portion som lægen anbefalede.

Heidi og Bo gik så hjem, medens Brian og jeg blev og ventede til droppet var færdigt. Heidi og Bo fik så også fat i Susan og fortalt hvad der var sket, og hvorfor vi var så længe væk.

Da Mogens var færdig med droppet, tog vi en taxa (en knallert med sidevogn) tilbage til hotellet. De andre tre havde siddet og ventet på, at vi skulle komme tilbage, så vi lige fik talt lidt sammen, inden vi gik i seng.

Mandag, den 23. Marts

Vi stod op klokken syv og gik i bad inden vi skulle hen til tjek på lægeklinikker. Brian tog med os, og det var rart, for han er bedre til at forstå lægen.

Mogens’ blodtryk og blodsukker var for højt, men vi regner med at det er dels på grund af forskrækkelsen og på grund af, at han kastede sine piller op om aftenen og endnu ikke havde taget dem, han skulle have om morgenen. Lægen syntes lige, at vi skulle komme igen og få ham tjekket onsdag morgen, for at se om det så var normaliseret.

Da vi kom tilbage gik vi over og spiste morgenmad, og resten af dagen slappede vi bare af. Mogens var inde og hvile sig et par gange og ellers lå vi ed poolen.

Susan havde det desværre ikke så godt. Efter morgenmaden blev hun dårlig. Og kastede så op flere gange i løbet af dagen. Så hun tilbragte det meste af dagen indenfor, og var kun lidt ude og ligge på stranden om eftermiddagen, og lidt henne ved os om aftenen.

Heidi og Bo tog en taxa om aftenen over og så solnedgang på Sunset Beach, og spiste også derovre. Det var en smuk solnedgang, og det havde været smadder hyggeligt, så de var blevet der og fået en drink også, inden de gik hjemad. Vi andre gik tidligt i seng, allerede lidt i ti, så vi sov inden at Heidi og Bo kom hjem.

Jeg fik ikke skrevet dagbog de næste dage, men har prøvet at skrive lidt stikord ned, håber jeg har husket nogenlunde rigtigt. Jeg kunne jo heller ikke få lagt det jeg har skrevet ind i dagbogen på Brians hjemmeside. Regner med at kunne gøre det efter 1. April

Tirsdag 24.
Lægebesøg – gåtur med Heidi til Pataya Beach – Bundhauge – cafe Lipe – Susan og Brian – boller med ost – afslapning

Onsdag 25.
Lægebesøg – gåtur med Susan og Brian – hyggeligt og flot lille Resort med egen lille strand – shakes -massage – frokost på Sunset Beach

Torsdag 26. Heidi, Susan og Brian på snorkeltur med Longtail boat. Mogens og jeg slappede af på stranden. Bo slappede af indenfor, og lagde ting på Facebook.

Fredag den 27.
Afgang fra Lipe – sejltur – ankomst til Lanta – ingen afhentning. – frokost på strandrestaurenten – taxa med Heidi og Bo til byen – bestille kage?

Lørdag 28. Fars fødselsdag
Fint pyntet morgenbord – 90 min massage