Kategoriarkiv: Rejsedagbog

1. April fortsat

Fortsættelse 1. April
Medens de andre gik ned og så solnedgang, prøvede jeg at få lagt dagbogen ind på hjemmesiden, og endelig lykkedes det. Det vil sige, det var ikke det hele der kom med, for jeg var alligevel kommet til at sætte en smiley på, og så kom resten åbenbart ikke med, men nu har jeg så fået lagt resten ind.

Efter morgenmaden i dag gik Mogens og jeg en tur. Vi gik den modsatte vej af hvad vi plejer (modsat Saladan) og et stykke ude af vejen, gik vi op af en lokal sidevej. Her lå der også nogle hytter. Nogle af dem så meget pæne ud, men det var et godt stykke fra stranden. Vi kom også forbi et entreprenørfirma, med bl.a. Gravemaskiner mm.
Så kunne vi lige pludselig ikke komme videre. Det vil sige der var en vej bagved, så vi kravlede op af en skråning, og kom så op på vejen. Lidt længere henne gik vi så tilbage mod hovedvejen.
Da vi kom til hovedvejen, gik vi igennem et Resort og ned til stranden.
Det var den strand , der ligger på den anden side af pynten i forhold til den strand vi bor ved.
Så gik vi tilbage af stranden, til vi ikke kunne komme videre, og gik så op gennem Lanta Beach Resort, hvor Susan og Brian har boet tidligere. Her var vi også så heldige at finde et strand toilet.
Så gik vi videre tilbage af hovedvejen til vi mente, at nu var vi kommet forbi pynten og henne ved vores egen strand, og så gik vi igen ned mod stranden.
Her gik vi så ind og fik en kop kaffe og en Shake, inden vi gik helt hjem.
Mogens lagde sig nede ved stranden, medens jeg gik i Seven eleven og købte noget vand, et par sandwiches, lidt mere mælk og lidt kage til kaffen. Derefter gik jeg også ned på stranden og læste lidt.
Senere gik Mogens og jeg op og fik en omgang massage inden vi drak kaffe på terrassen. Heidi havde også været henne og få massage om formiddagen, og Susan og Brian fik massage inden de gik over og spiste frokost. Så det var kun Bo der ikke fik massage i dag.
Efter kaffen gik de andre så ned og så solnedgang.
Vi aftalte så at mødes igen ved halvotte – ottetiden, og gå hen og spise på en lille restaurant henne ved markedet. Der havde Heidi og Bo spist frokost, og de synes der var hyggeligt, og at maden var god.
Da vi mødtes og skulle til at gå, begyndte det at regne ret kraftigt, og lyset gik, så vi måtte vente med at gå. Hotellet fik så gang i generatoren, så der efter et stykke tid kom lys igen. Da det var holdt op med at regne, gik vi hen til restauranten. Men her var der ingen lys, kun små fødselsdags stearinlys. Vi så lidt på, hvad de havde, men Mogens mente ikke, at de inde lave ordentlig mad med stearinlys som eneste oplysning, så vi gik igen.
Så gik vi hen til Andaman og spiste. Her kom de med mad til Mogens, Bo og mig, og lidt efter til Heidi, men ikke noget til Susan og Brian. Susan skulle have en clubsandwich sandwich og Brian skulle hane Pad Thai (som jeg også havde fået).
Da vi andre var færdige med at spise, havde Susan og Brian stadig ikke fået noget, så vi måtte have fat i en tjener. Vi bestilte så også en vand til Mogens. Så varede det selvfølgelig et stykke tid, inden de kom med maden og undskyldte meget og sagde, at vi ville få 20% rabat på de retter de havde glemt, og vi bad så igen om vandnet, så de åbenbart også havde glemt igen. Ingen drikkepenge, selv om maden var i orden.
Så gik vi hjem, og Mogens og jeg gik i seng, og de andre 4 gik vist over og fik noget at drikke,

Fortsættelse af 28. Marts

Lørdag 28. Fars fødselsdag
Fint pyntet morgenbord – 90 min massageLørdag
Frokost tyske bageri – afhentning af kage, eftermiddagskaffe – middag på stranden.

Søndag 29.
Stranden – sandwich – eftermiddagskaffe
Kørt sydpå – dunken sailor – same same but different

Prøver på at få skrevet lidt dagbog igen.

Mandag den 30.
Gik alle ind til Saladan. Bo og Heidi kørte dog hurtigt hjem igen, da Bo havde det dårligt med varmen. Det var også meget varmt.
Vi andre gik en tur hen forbi, hvor Mogens og jeg havde bort for et par år siden. Bagefter gik vi hen og fik massage. Brian og Mogens 90 min. Oliemassage, Susan og jeg 60 min. Fodmassage. Så kiggede vi lidt på butikker, fik købt lidt, og gik derefter hjemad. Vi stoppede ved det tyske bageri, og spiste lidt frokost, og hentede noget brød, som vi havde bestilt på vejen ind til Saladan.
Da vi havde spist, gik Mogens og jeg hjem, medens Susan og Brian blev og drak en kop kaffe og delte en kage.
Senere var vi ovre med vasketøj, og bagefter gik vi på et marked lidt længere henne ad vejen. Der var dog ikke så meget at se på, så det endte med, at vi gik hjem og spiste på restauranten ved vores hotel. Vi gik tidligt i seng, for vi skulle tidligt op næste dag.

Tirsdag den 31.
I dag har vi været med speedbåd på snorkeltur. Vi blev hentet ved halv ni tiden på stranden, lidt længere henne ved Andaman Resort.
Så sejlede vi ud til Koh Rok, hvor vi lige var inde og læsse frokosten af på stranden, inden vi sejlede ud til det første snorkle sted. Her havde vi 40 min. Til at snorkle i.
Så sejlede vi tilbage til stranden, hvor vi fik frokost, tid til at sole os, eller bade og snorkle, i lidt over to timer.
Derefter sejlede vi igen ud til et snorkelsted, og havde igen ca. 40 min. til at snorkle i, inden vi sejlede tilbage til hotellet.
Da vi var kommet tilbage og fået pakket ud, drak vi en kop kaffe på terrassen, og hvilede os så lidt bagefter.
Senere fik hentede jeg vores vasketøj, og ved halv otte tiden gik vi hen på en restaurant på stranden og spiste.
Vi var trætte efter en dag på vandet, så allerede da klokken var lidt over ni, gik vi ind og læste lidt inden vi lagde os til at sove,

Onsdag den 1. April
Vores sidste dag på Koh Lanta, inden vi i morgen skilles fra Susan og Brian. De tager videre til Phuket, og Heidi, Bo, Mogens og jeg tager til Bangkok.

Nu vil jeg se, om jeg kan komme ind på hjemmesiden.
ØV, netværket vil ikke, så nu tror jeg, at jeg vil gå en morgentur. Så må jeg prøve senere.

20. Marts
Nu er vi ankommet til koh. Lipe, så nu, må vi hellere se at få skrevet lidt om de sidste par dage, medens vi kan huske hvad vi har lavet.

Den 18. Marts tog vi hjemmefra med Linie 5A, da klokken var lidt over ti, og vi ankom så til terminal 2, da klokken var 11:04. Da vi var kommet ind i terminalen, ringede Brian, og spurgte om, hvor vi var. Da var også lige ankommet, så efter jeg lige havde været på toilettet, gik vi hen og møder dem. Lidt efter kom Heidi og Bo også, og så gik vi hen til check ind skranken, hvor der allerde var kø. Men det gik nogenlunde hurtigt med at få tjekket ind, og afleveret bagage, og bagefter at komme gennem sikkerhedskontrollen. Heidis håndbagage måtte dog lige åbnes, fordi hun havde noget væske i den. Men det blev så bare lagt i en plastikpose, og så gik det igennem.

Så gik vi en tur over i Lagkagehuset og fik lidt og drikke og lidt at spise. Da det var overstået gik vi en tur rundt i lufthavnen, hvor Heidi fik købt nogle nakkepuder, og vi alle fik købt lidt vand, og så gik vi ud til gate C. Inden vi kom helt ud, skulle vi også igennem en pas kontrol. Ude ved gaten fik vi at vide, at vi egentligt skulle have været der kl. 13:40, en timer før flyafgang. Det stod der faktisk også på boardingkortet, men vi var da ikke de sidste der kom derud.

Flyet var lidt forsinket inden det kom afsted, men det var nu ikke vores skyld.

Flyveturen til Doha gik fint. Der var godt nok en del turbulens undervejs, men det var OK. I Doha havde vi så ca. 2 en halv times ventetid, inden vi skulle flyve videre til Bangkok. På denne tur var der også en del turbulens, men ellers gik det fint.

Da Vi ankom til Bangkok,var klokken efterhånden blevet omkring kl. 11 om formiddagen den 19. Marts. I immigrationen var der lang kø, så det tog lidt tid, inden vi var kommet igennem der, men så fik vi til gengæld vores bagage hurtigt.

Og så skulle vi lige finde ud af, hvor den bus vi skulle med til den anden lufthavn holdt. Da vi fandt, var der lige kørt en bus, men der var kun en halv time til næste busafgange, så det var godt nok.

Herfra skulle vi så have en taxa til hotel Miracle, hvor vi skulle overnatte. Det ville sige vi måtte tage to, fordi der ikke var nogen store biler. Her fik vi tre værelser på 14. Etage. Dejlige værelser med badekar, og god udsigt over byen.

Vi blev enige om, at slappe af et par timer, og så mødes klokken 18:00 og så gå ud, og finde et sted at spise. Far var dog ikke træt, for han havde sovet noget i flyveren, så han ville hellere tage et bad, og så gå en tur, for at se, hvad der var i nærheden af hotellet. Jeg regnede heller ikke med, at kunne sove , så jeg tog også et bad, og gik med.

Først gik vi lidt til højre, da vi kom ud fra hotellet, men her kom vi ikke ret langt, før vi blev standset, og bedt om at gå den anden vej. Der var en hel del vejarbejde på vejen, fordi de var ved at lave en ny togbane (tror vi det var).

Så gik vi tilbage og lidt forbi hotellet igen, fandt vi en lille sti, som vi håbede førte over til en gade, vi kunne se oppe fra vores værelse. Det gjorde den heldigvis også, så vi fandt gade, med masser af små lokale spisesteder. Her gik vi lidt frem og tilbage, inden vi gik tilbage til hotellet, og ventede til vi skulle mødes med de andre.

Sammen gik vi så derover igen, og nu var så der endnu mere hyggeligt ud, da det i mellemtiden var blevet mørkt. Der var også en masse små boder, med alt muligt forskelligt mad og frugt. Vi gik lige en tur igennem gaden, og fandt så en restaurant, der så hyggelig ud, og hvor det var de lokale der sad og spiste. Her fik vi et bord udenfor. Der var ingen af de ansatte, der kunne engelsk, og spisekortet var kun på thai, så vi havde lidt problemer med at finde ud af, hvad vi ville have. Med lidt hjælp fra et par andre gæster, fik vi dog bestilt noget kylling, fisk og salat. Mogens, Susan og Brian var dog ikke så begejstret for maden, for der var ben i både kyllingen, som mest lignede noget af en vinge, og i fisken. Så det var kun salaten og risene de havde lyst til. Så på vejen tilbage til hotellet, købte Susan og Brian nogle forårsruller og nogle majskager, ved en af madboderne. Og vi var også inde i Seven Eleven og købe lidt at drikke. Tilbage på hotellet satte vi os så alle inde hos os, og hyggede med det, inden vi sagde godnat. Vi skulle jo videre tidligt næste dag, så vi bestilte vækning til klokke 04:00, og fik også hotellet til at få fat i en stor bil, som hentede os klokken 05:00, og kørte os til lufthavnen.

Alt gik efter planen, vækning kl.04:00, afhentning kl.05:00, og kørsel til lufthavnen. Her fik vi gennemlyst vores kufferter, tjekket ind, kom gennem sikkerhedskontrol og paskontrol, og ud til gaten.

Flyveturen gik OK, men uden nogen servering undervejs. Udenfor lufthavnen i Hat Yai, stod der nogen og ventede på os. Så blev vi, sammen med 4 andre kørt i en Van til havnen Pak Bara. Undervejs havde vi et pit stop, hvor vi kunne købe lidt vand m.m.

Fra havnen sejlede vi i speedbåd til Koh Lipe. Susan og Bo sad indenfor i skyggen og vi andre fire sad udenfor i solen. Sejlturen tog en times tid, og så blev vi sat af ude på en stor ponton, hvorfra vi så blev sejlet ind til Koh Lipe med Longtail både. Så var vi endelig fremme ved vores 1. Rigtige destination.

Susan og Brian fandt hurtigt deres badetøj frem og gik en tur i vandet. Mogens og jeg pakkede først ud, inden vi gik i vandet. Heidi og Bo kom også ned til stranden, men jeg tror kun det var Heidi der var i vandet. Vi var også henne og spise lidt frokost på Castaway. Det er lidt svært at huske, når man er flere dage bagud med at skrive.

Nå, men vi slappede i hvertfald af et par timer, inden vi gjorde os i stand til at gå ud og spise. Susan havde det ikke så godt, så hun og Brian blev hjemme, da vi andre gik afsted til Walking Streets. Først gik vi en lille tur inden vi fandt et sted at spise. På vejen tilbage var vi inde og købe lidt drikkevarer mm. inden vi gik tilbage til Anda Resort.

Så satte vi os nede på nogle af strandsengene og fik lidt at drikke. Så kom Susan og Brian også. De havde været henne og få lidt at spise på Zanom. Efter et stykke tid sagde Susan og Brian godnat, og lidt efter gik Mogens og jeg også ind i seng. Heidi og Bo blev siddende lidt endnu, og var så også ude at bade, inden de gik til køjs.

Lørdag den 21. Marts

Jeg stod op ved syvtiden og gik en tur af stranden ud til Mountain Resort, og tilbage igen. Jeg havde ikke taget nogen sko på, men det var lidt hårdt at gå i sandet. Inden jeg gik havde jeg lagt håndklæder på 6 solsengen.

Da jeg kom tilbage, var Mogens stået op, så jeg tog lige et bad, inden vi gik og til morgenmaden. Lidt senere kom Heidi og Bo, og Susan og Brian også derover.

Efter morgenmaden slappede vi bare af nede ved stranden. Heidi og Brian snorklede, og var næsten helt ovre ved den ø, der ligger lige ud fra vores strand.

Om aftenen var vi henne og spise på Zanom. Her fik Bo en fisk, som var blevet grillet lidt for meget, så den var blevet tør, Susan og jeg fik også noget fisk, som også var lidt tørt, men fin nok. Heidi fik Massaman og jeg kan ikke huske hvad Brian fik. Men vi fik også nogle forretter.

Da vi kom tilbage, gik Heidi og Bo ind til dem selv, for Bo var træt. Vi andre fire satte os nede på strandsengene, hvor vi sad en lille halv times tid, inden vi også gik ind i seng.
Søndag, den 22. Marts

Igen i dag gik jeg en morgentur ud til Mountain Resort. Men klokken var næsten otte inden jeg vågnede, så det var en times tid senere end i går. I dag havde jeg tager mine five fingers shoos på, hvor jeg i går var gået med bare fødder. Jeg kunne godt mærke i mine lægge, at det er hårdt ved benene at gå i sandet.

Det blev lidt senere at vi kom over til morgenmaden, da vi jo var vågnet senere. Susan, Brian, Mogens og jeg havde besluttet at gå hen og få noget massage og gå over til Cafe Lipe. Bo og Heidi ville gerne gå for sig selv Idag.

Vi fire var så henne og få fodmassage, og gik bagefter ad Walking Streets over på den anden side af øen. Her gik vi en tur ud af stranden, inden vi gik hen på Cafe Lipe. Her fik Susan, Brian og jeg frugtshakes, Mogens fik Kaffe og nogle små brød med ost og tun. Susan og jeg fik også hver en tallerken frugt.

Bagefter fik Brian og Susan talt med indehaveren, og spurgt om der stadig var sådan nogle ture om mandagen, hvor man var ude og samle skrald og bagefter snorkle, for det havde vi talt om, vi gerne ville med til. Vi købte også nogle af deres drikkedunke.

På vejen tilbage til vores hotel, købte vi sticky Rice og noget frugt. Så lagde vi os ned ved stranden. På et tidspunkt gik Susan ind og prøvede at sove lidt, for hun havde fået det dårligt.
Heidi og Bo var ikke hjemme.

Senere kom Heidi og Bo så hjem. De var først gået hjemmefra ved et halv totiden, og havde så været hele øen rundt, og også været på Cafe Lipe, som de også synes er noget helt specielt.

Om aftenen gik vi ned til Castaway og spiste. Susan blev hjemme, for hun var stadig dårlig.
Da vi havde spist vores hovedretter, og sad og ventede på Heidis dessert, blev Mogens lige pludselig dårlig og besvimede. Brian og Bo var hurtige til at få lagt ham ned, og råbt om hjælp, og heldigvis kom Mogens hurtigt til sig selv igen. Der var en mand fra Castaway der kom og hjalp os, og fik spurt Mogens om hvad han hed, og hvilken dag det var, for at se om han var nogenlunde klar i hovedet. Han spurgte så også om vi ville have ham undersøgt på en læge klinik, for en sikkerheds skyld, og det synes vi at han skulle.
Så gik Heidi og jeg hjem efter hans pas, som skulle bruges på lægeklinikker. Han havde selv sit sygesikringsbevis på sig. Da vi kom tilbage på Castaway var Brian oh Mogens kørt afsted til klinikken, og ham manden fra Castaway sørgede for at Heidi, Bo og jeg blev kørt derhen, og så gik han selv derhen også.
Da Brian og Mogens var ankommet til klinikken, skulle Mogens kaste op. Han fik så undersøgt sit blodtryk, blodsukker og ilt i blodet. Blodtrykket og ilten var OK, men blodsukkeret var for højt. Godt at Brian var der til at forstå alt hvad lægen sagde.
Da Mogens jo efterhånden havde det meget bedre, sagde lægen de evt, kunne give han et drop, som kunne hjælpe på trætheden efter hans Black Out, og på dehydrering. For vi tror at det måske var fordi Han havde fået for lidt væske i løbet af dagen, at han var blevet dårlig. Lægen ville dog gerne have, at vi kom næste morgen inden morgenmaden og fik målt blodsukkeret igen. Så det aftalte vi, at vi gjorde. Vi synes også det var en god ide med droppet, så det fik han så, og det tog en halvanden times tid, at få den portion som lægen anbefalede.

Heidi og Bo gik så hjem, medens Brian og jeg blev og ventede til droppet var færdigt. Heidi og Bo fik så også fat i Susan og fortalt hvad der var sket, og hvorfor vi var så længe væk.

Da Mogens var færdig med droppet, tog vi en taxa (en knallert med sidevogn) tilbage til hotellet. De andre tre havde siddet og ventet på, at vi skulle komme tilbage, så vi lige fik talt lidt sammen, inden vi gik i seng.

Mandag, den 23. Marts

Vi stod op klokken syv og gik i bad inden vi skulle hen til tjek på lægeklinikker. Brian tog med os, og det var rart, for han er bedre til at forstå lægen.

Mogens’ blodtryk og blodsukker var for højt, men vi regner med at det er dels på grund af forskrækkelsen og på grund af, at han kastede sine piller op om aftenen og endnu ikke havde taget dem, han skulle have om morgenen. Lægen syntes lige, at vi skulle komme igen og få ham tjekket onsdag morgen, for at se om det så var normaliseret.

Da vi kom tilbage gik vi over og spiste morgenmad, og resten af dagen slappede vi bare af. Mogens var inde og hvile sig et par gange og ellers lå vi ed poolen.

Susan havde det desværre ikke så godt. Efter morgenmaden blev hun dårlig. Og kastede så op flere gange i løbet af dagen. Så hun tilbragte det meste af dagen indenfor, og var kun lidt ude og ligge på stranden om eftermiddagen, og lidt henne ved os om aftenen.

Heidi og Bo tog en taxa om aftenen over og så solnedgang på Sunset Beach, og spiste også derovre. Det var en smuk solnedgang, og det havde været smadder hyggeligt, så de var blevet der og fået en drink også, inden de gik hjemad. Vi andre gik tidligt i seng, allerede lidt i ti, så vi sov inden at Heidi og Bo kom hjem.

Jeg fik ikke skrevet dagbog de næste dage, men har prøvet at skrive lidt stikord ned, håber jeg har husket nogenlunde rigtigt. Jeg kunne jo heller ikke få lagt det jeg har skrevet ind i dagbogen på Brians hjemmeside. Regner med at kunne gøre det efter 1. April

Tirsdag 24.
Lægebesøg – gåtur med Heidi til Pataya Beach – Bundhauge – cafe Lipe – Susan og Brian – boller med ost – afslapning

Onsdag 25.
Lægebesøg – gåtur med Susan og Brian – hyggeligt og flot lille Resort med egen lille strand – shakes -massage – frokost på Sunset Beach

Torsdag 26. Heidi, Susan og Brian på snorkeltur med Longtail boat. Mogens og jeg slappede af på stranden. Bo slappede af indenfor, og lagde ting på Facebook.

Fredag den 27.
Afgang fra Lipe – sejltur – ankomst til Lanta – ingen afhentning. – frokost på strandrestaurenten – taxa med Heidi og Bo til byen – bestille kage?

Lørdag 28. Fars fødselsdag
Fint pyntet morgenbord – 90 min massage

Godt nytår!!

Det er ved at være længe siden der er sket noget her på siden, så nu det vist tid til lidt rejse nyt 🙂
Gennem efteråret har vi brugt lidt tid på at planlægge “Mogens Store Thailands Fødselsdagsrejse”. Dvs. flybilletter fik vi allerede bestilt i August, og det blev denne gang med Qatar Airways med skift i Doha. Det bliver spændende at se hvordan de er at flyve med, men vi syntes ihvertfald der lyder fint lige at få strukket benene  halvvejs mod Bangkok.
Mogens havde også fået planlagt hvor, og hvornår, han godt kunne tænke sig at komme hen. Så i september holdt vi famileråd og fik bookket hoteller.
Turen går efter en enkelt overnatning i Bangkok til Koh Lipe, hertil fik vi også booket fly til Hat Yai samt transport videre til øen, og ophold på Anda Resort.
Efter 7 dage på Koh Lipe går turen videre med færge  til Koh Lanta og ophold i Saladan på Koh Lanta Kaw Kwang Beach Resort i 6 dage.
Til slut bliver det 4 dage i Bangkok på hotel Galeria 19 og bla. besøg på weekend marked, inden turen går hjem igen.
Det meste er på plads, vi mangle kun en færgebillet til Koh Lanta.
Nåh ja, og så lige nogle flybilletter fra Krabi til Bangkok, som der åbenbart gik noget galt med da vi bookede, men nu har fået bekræftet ikke er gået igennem. Så vi prøver da bare igen!!

1. November 2014 – Bangkok

Vi tog afsted fra hotellet kl. 9.45. Vi gik, da vi ville tage en tuk tuk til lufthavnen, men så tidligt kører de åbenbart ikke. Vi blev derfor nød til at tage en taxa. Den kostede også kun 300 bath, så det var ok. Og det bedste af det hele var, at ligeså snart vi kom ind i taxaen begyndte det at regne og det fortsatte i hvertfald til vi fløj og og tog afsked med Samui. Vi kom til lufthavnen i meget god tid, så vi fik kaffe og slappede af i en trendy kaffebar. Vores flyvetur tog 50 min, selvom den skulle tage 70 min. Vi havde nok medvind. Men på trods af den korte tur, fik vi både varm kylling med nudler, chokoladekage, juice og vand. Kaffen beklagede de, at der desværre ikke var tid til at serverer den. Vi havde også travlt! Vi mente selv, at man skulle have haft bestilt mad, men alle fik det, så det var med i billetprisen.
Vi ankom til Bangkok i sol. Tog toget ind til hotellet, måtte skifte en gang. Der var desværre lidt kaos da vi tjekkede ind, rigtig mange mennesker. Er det blevet en for stor succes, for personalet er vist ikke helt gearet til at have så travlt! Vi fik en soft ICE som velkomstting, igen lidt anderledes end alle de juice vi plejer at få. Efter vi havde pakket ud, bor på værelse 227, tog vi elevatoren op til 8 sal og hyggede på tagterrassen med Fish and Chips (byens bedste 🙂 )
Vi gik en tur over i Termninal 21, for bla. at se om de havde nogle Sanuk’er, men der var ikke rigtig nogen spænden. Istedet fandt Brian nogle andre klip klap’ er han kunne li. Bagefter vi havde gået lidt rundt g kigget, gik vi op på 6 sal på Pier 21, som er mad marked. Vi satte 250 bath ind på et kort, men købte kokos Shake og en gang sticky rice for 90 bath. Vi lod resten af pengene blive på kortet og går nok over og spiser her igen imorgen.
Bagefter gik vi lidt rund og kiggede på sukhumwit , og ville gå et smut ned af soi 11 for at kigge efter Tim’s nye bar. Vi fandt den også helt nede for enden, og den så rigtig fin og hyggelig ud, vi syns dog vi var lidt for sjusket påklædt til at gå ind idag. Måske en af se kommende dage.
Så gik vi retur, købte lidt drikkevarer, og gik ellers på hovedet i seng, da klokken efterhånden var blevet 23.30.

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 1 november, 2014
  • Location: 0° 0′ 0″ N 0° 0′ 0″ E

31. Oktober 2014 – Den sidste dase dag inden storbyen

Same same, but different 🙂
Kun en times massage, og idag kom der også perler i Brian’s hår 🙂
Det var vist det…..!!!
Nå, men hvis vi skal pensle det lidt mere ud, så efter badning, solning og Happy Hour shakes, fik Susan fodmassage og Brian en gang oliemassage. Og så måtte vi jo fortælle massage damerne at vi desværre ikke kom imorgen, som de selvfølglig regnedes med, da vi skulle rejse og ikke kunne nå at komme inden, øv øv.
Til aften gik vi ned til vores stamsted fra sidst med Minna og Mogens, og bestilte to gang Snapper med banansauce. Idag var der både lidt mere liv og vores tjener fra sidst. Maden var god men vores Shake var kedelige. De har ikke sticky rice her, så det ville vi gå tilbage og få på hotellet med en kop kaffe. Desværre havde de ikke mere mango, så vi måtte nøjes med kaffe latte. Den var tilgengæld lige så god som forleden, lavet med samme omhug efter en større forestilling, med brug af ualmindelig meget service og opskriftsbog. De bruger vist ikke den avancerede expressomaskine så ofte, men gør sig meget umage, og resultatet er altså også rigtig godt når de stolt kommer og servere kaffen:-)
Det var vist den dag, imorgen er det ikke Same same, men rejsedag til storbyen, nat nat 😉

PS. Billedet er fra forleden da vi fik Kokos Creme Brulee.

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 29 oktober, 2014
  • Location: 9° 30′ 56.38″ N 100° 3′ 21.33″ E

30. Oktober 2014

Vi har ikke de store planer for resten af ferien her på Koh Samui, så igen idag bliver det til afslapning. Eneste forskel er at vi prøvede poolen, lå lidt længere end igår, tog så en dukkert i havet og et bad, inden vi så gik op til massage. Idag ville Susan prøve en gang thai-massage, og Brian tog så en gang deep thai-massage og derefter så en gang afslappende olie massage, ahhhh 2 timers forkælelse. Idag fik Brian massage af den ældre af dem, som havde taget godt fat i Susan igår, og hun gik også både på og til den på Brian idag. Og ligesom går syns hun også lige han skulle have lavet en fransk fletning til sidst 🙂 Efter den omgang måtte vi tilbage på værelset og lige slappe lidt, det jo hårdt ingen ting lave;-)
Ved halv syv tiden gik vi ned til Centara’s bager for at købe et par glas af deres lækre kokos marmelade. Vi fik os også en kaffe latte og et stykke kage kokoskage og chokolade fudge kage Halloween pynt på. Kokoskagen mindede om en bunden fra en hindbærsnitte med kokosmakron masse ovenpå, så den var temmelig bastant, men de smagte nu meget godt begge kager. Vi gik tilbage igen og ville gå ned at spise på stranden, vi havde set der lå noget der så hyggeligt ud lidt henne af stranden mod byen. Vi var dog ikke så voldsomt sultne efter de tunge kager, men fik alligevel bestilt nogle forårsruller, en Massaman og en nudelret. Vi fik hurtig vores Shake og hovedretter, men forårsrullerne kom ikke, det prøvede vi også på Koh Lipe g det var fordi de skulle laves helt fra bunden. Men her havde de altså helt glemt dem, hvilket ikke gjorde så meget da vi var meget mætte, men på regningen havde de ikke glemt dem:-( Da vi sagde det kunne tjeneren godt huske han ikke havde serveret dem, og løb op og skældte ud i køkkenet inden han kom og undskyldte at de havde glemt dem. Vi fik betalt og så gik vi langs stranden helt inde til den anden ende. Vi kunne se en masse farvet lys derinde, som nærmest mindede om Tivoli, men der var nu rimelig stille på det meste af stranden. Først helt ude i den anden ende var der lidt gang i den på en kæmpe stor bar, med en Dj der stod oppe på en platform og spillede, og selvom det var højt var det nu en meget afslappende og hyggelig stemning der var. Vi gik tilbage igen og det var faktisk helt rart at kunne gå helt ud til den anden ende af byen uden at skulle flygte fra alle skrædderne 🙂
Tilbage igen lagde vi os til at se Monica Z film på ipad’en, så kl. blev mange inden vi fik lagt os til at sove, Zzzzzsnork.