Vi skulle mødes i receptionen kl. 7, og afleverer den bagage vi ønskede til opbevaring, og hvad vi ville have i sikkerheds boksen. Det var også her vi først så vores medrejsende på turen. Der var et tysk par der kom til Poseidon bungalows samme dag som os, derud over var der et andet tysk par, 5 australier som var søskende og ægtefæller, en englænder og amerikaner som rejste alene, 5 belgiske piger, og så vores svenske guide Per. Vi blev kørt ud til havnen hvor vi skulle sejle fra og fik morgenmad. Derefter var der 3-4 timers sejltur til første snorkelsted, som egentlig ikke er en del af similian, men et godt sted at blive fortrolige med udstyr og havet. Undervejs præsenterede vi lige os selv, Per gennemgik nogle simple regler, og turens program. Spise, snorkle, sove, Spise, snorkle, sove, Spise, snorkle, sove, Spise, snorkle, sove, og snorkle. Efter det første snorkelsted sejlede vi videre mod de første Similian øer, vi snorklede 2-3 gange og så også lidt nye fisk, og en masse vi kender, men større, men ingen skildpadde, håber den kommer imorgen. På den ene ø klatrede vi op til et udsigt punkt af nogle store sten stablet oven på hinanden, og så solnedgangen herfra. Så var det blevet tid til aftensmad, og aften hygge indtil folk blev trætte og gik til ro. Vi får rigtigt godt mad, bestående af forskellige Thai retter lavet på skibets lille køkken, så vi har det godt her 🙂
Man kan både sove i fælles kahytten hvor vi har en dobbelt køje, eller på soldækket under åben himmel, hvor jeg valgte at sove. Susan gik i kahytten sammen med de andre. Godnat, ses imorgen.
Kategoriarkiv: Rejsedagbog
En stille dag på Poseidon bungalows. Mandag d. 6. April
Idag sov vi længe, da der ikke er nogen bestemt tid på morgenmaden. Den er ikke inkluderet, så man bestiller bare når man har lyst. Efter morgenmaden hang vi lidt ud i restauranten og var lidt på nettet. Senere gik vi en tur på stranden hvor vi badede, og fik en tår og drikke ude for enden. Bagefter gik vi tilbage igen for at få lidt frokost. Lidt senere begyndte vi at pakke lidt om til vores 3 dags snorkler. Vi pakkede det vi skulle have med i vores dry-bags og resten får vi opbevarer hos Poseidon mens vi er væk. Nu manglende vi bare lidt aftensmad og fik bare 2 cheseburgers. Ca. Kl. 22 gik vi til ro, vi skal jo tidligt afsted i morgen kl. 7
Søndag den 5. April
Bryllupsdag. Tænk at det nu er 46 år siden at Mogens og jeg blev gift. Det er slet ikke til at forstå. Det åer også vores sidste hele dag i Bangkok, da vi jo skal rejse hjemad i morgen. Det er heller ikke til at forstå, at ferien allerede er ved at være slut. Det er gået meget hurtigt. Og så er Mogens og jeg endda heldige, for vi skal jo ikke på arbejde, når vi kommer hjem.
Mogens og jeg gik ned til morgenmad klokken lidt over otte? Og som jeg har fået gjort de andre dage her i Bangkok, fik jeg igen spist for meget. Det er måske alligevel meget godt, at vi nu skal hjem, og ind i den gamle gænge, hvor morgenmaden består af Skyr med havreklid, og en gang i mellem lidt brød og æg.
Efter at have spist gik vi en tur over i Terminal 21. Her kørte vi med rulletrapperne helt op, og arbejdede os derefter nedad, gennem alle etagerne, fik købt lidt, og var inde og få en kop kaffe i nederste etage. Vi kunne ikke spise frokost, så vi kom desværre heller ikke denne gang op og fik mango sticky Rice på mad markedet.
Tilbage på hotellet gik vi op og lagde os lidt ved poolen et par timer. Så blev det for varmt til os, så vi gik ned, og gik lidt hen af Suhkumvit, og gik ind og fik fod massage. Da vi kom tilbage til vores værelse, stod der flag og blomster foran vores dør. Så vi rinder lige på hos Heidi og Bo og sagde tak. De var næsten også lige kommet tilbage, og ville lige hvile sig lidt, inden de ville pakke, og vi aftale så at mødes ca. Kl. Halv otte, og så gå hen og spise. De havde også været i Terminal 21, og de havde været oppe og spise på madmarkedet. Heide havde fået mango sticky Rice, og synes også, at de var rigtig gode.
Vi gik så ind og slappede også af, jeg fik hæklet lidt og vi fik også pakket det meste. Så nu er vi ved at være klar til at tage hjemad.
Heidi og Bo ville gerne hen og spise på Soi 18, hvor vi jo også spiste i fredags. De synes der var så hyggeligt og at maden var god, så vi gik derhen igen. Vi har jo spist der flere gange, da vi tidligere var i Bangkok, for vi synes jo også, at der er hyggeligt og at det er god med.
På vej tilbage gik vi ind på en bar lige inden vi kom ud på Suhkumvit, og fik en god nat drink. Mogens ville bare have en Iced Latte, Heidi og Bo fik Pinacolada og jeg fik en Mojito. Og så gik vi tilbage til hotellet og sagde Godnat og tak for i dag.
Khao Lak, Poseidon Bungalows Søndag d. 5 April
Vi stod op som vi plejer, kl. 8.30. Desværre var Susan først faldet i søvn kl. 4, så hun var lidt træt. Efter morgenmaden gik Brian ned og købte det sidste vi manglede, søsygpiller og kiks. Vi fik pakket det sidste og tjekkede ud kl. 11.15. Vores bestilte taxi holdt allerede og ventede på os, så det var dejligt. Endnu engang var vi meget heldige, en super god charffør som kørte pænt :-).
Vi var fremme hos Posiedon Bungalow kl. 13.30 og tjekkede ind hos den svenske ejer, Olov. Vi fik en stor sten bungalow og ikke en lille træhytte som de havde skrevet til os. Det var rigtig dejligt. De små træhytter ligger dog bedre og nærmere vandet, men også inde i skoven hvor det kribler og krabler lidt mere. Så vores hytte er fin. Godt nok mangler der 10 cm af døren, men det skal jo nok gå. Der er heller ingen aircon, kun en vifte. Og der er ikke vinduer i hytten, kun fastmonteret myggenet. Så alle dyrerne i skoven kan sagtens høres 😉
Vi fik to frugtshake og nogle forårsruller, som var rigtig gode. Gik en tur ned gennem junglen og ud til stranden. Sikke en fin strand og ingen turister. Der kom nogle elefanter forbi som var på tur, det var nu meget hyggeligt at se. Der ligger skam også massage på stranden, som kan fået under et bliktag. Det koster kun 200 bath. Vi mødte også nogle meget søde og kælende hundehvalpe. De var meget interesseret i susans vandflasker, så de drak det sidste vand som var i den, som om det var en sutteflaske. Meget sjovt 🙂 Tilbage i hytten besluttede vi at tage en lille lur, men det var svært med alle de dyrelyde som er her. Vi troede faktisk at vores ventilator var i stykker fordi den havde en rigtig irriterende og skarp lyd. Men det viste sig at være et dyr udenfor. Så det skal vi nok få meget glæde af…
Så blev det aftensmad tid, vi bestilte Massaman og panang og det var rigtig fint. Mens vi sad og spiste kom selskabet fra bådturen hjem. Det var tydeligt at se, at de havde tilbragt 3 dage sammen, for de var meget sammen. Det bliver spændende om vores tur bliver ligeså god som deres har været. Vi kan se på fb, at de har set skildpadder. Vi fik også besøg af et stort firben med stort hoved og en kæmpe flyvende Bille, som ramte Susan. Hun overlevede 😉 Nu har vi skrevet dagbog for i dag, så vi vil gå ned til vores hytte og prøve at sove. Her er meget stille og fredeligt nu, gu ved hvornår sådan nogle insekter i junglen står op….. Nat nat og tak for i dag 🙂
Gensyn med Karon Beach, Phuket. Lørdag d. 4 april.
Idag havde Susan det heldigvis godt igen. Så efter morgenmaden gik vi en tur ud mod Karon Beach. Vi gik ad Kata strand det første stykke, og det var trist at se at det ikke var lykkedes at få det store sejlskib på vandet om aftenen 🙁 Der var da en del vi kunne kende på vejen, især Susan kunne huske hvad vi så sidst, men der var også blevet bygget meget nyt. Sjovt nok virker det denne gang som om det er på Kata det sker, og Karon der er det lidt mere stille Phuket nu. På vejen kom vi forbi vores stam cafe, Andaman cafe, og måtte lige have et par is-kaffer. Favoriten Anda-cafe og en Tiramisu, begge gode og dessert agtige og dertil delte vi et stykke gulerodskage. Bagefter forsatte vi helt ud til enden af stranden for at se hvad der var blevet af Kai´s snask. Det lå der stadigt men dødt, det viste vi også egentlig godt fra Minna og Mogens. Det hotel de var ved at bygge på stranden dengang var nu kæmpe stort og blevet et Centara hotel, som også ligger oppe på klippen. Vi gik tilbage igen, og tjekkede om det var rigtig hvad vi så på vejen ud, at Møvenpick ikke var et flydersted mere 🙁 Så det blev ikke til frokost Pizza der, som vi ellers havde regnet med. Istedet fandt vi længere ude af byen et andet sted med pizza ovn. Vi spurgte efter hvidløgsbrød, men det lavede de ikke, istedet bestilte vi en pizza til deling og 2 colaer. Lidt efter fik vi så noget brød og dyppelse, hmm hvidløgsbrød, som de jo ellers ikke lavede? Det smagte godt, og det gjorde pizzaen også. Vi kom dog af med 560 bath, så det var vist også betalt.
Tilbage på Kata stranden var det sørgelige syn af sejlbåde blevet en attraktion som folk skulle fotograferes stående op ad. Folk syntes åbenbart det var sjovt, og havde ingen skam og medfølelse for de stakkels ejere. På vejen gik vi forbi frugtdamen og købte lidt frugt. Godt stegte tilbage på hotellet trængte vi til et bad, slappede lidt, inden vi gik ned og købte lidt proviant og myggespray, til de næste dage i junglen og bådturen i Khao Lak. Vi spiste på en Clubsandwich på hotellet og bestilte en Sticky rice to go, og gik derefter op og så en film, mens vi spiste vores frugt og sticky rice.
Imorgen bliver vi hentet kl. 11.30, af en bil vi har bestilt hos Poseidon Bungalows, da det viste sig at være lettest og billigst. Næste stop Khao Lak, godnat og sov godt.
Lørdag, den 4. april
I dag er det Bos fødselsdag, og vi skal mødes med dem og spise morgenmad sammen klokken ni.
Vi havde jo ikke nogen fødselsdagsgave til Bo, men vi skrev på hotellets brevpapir, at vi ville give ham en skjorte, men at han selv skulle købe den. Så måtte han selv om det skulle være i Danmark eller her i Bangkok. Vi gik så også ned i receptionen og købte en af de Tuk -Tuk’er de har her. Den pakkede vi så ind i en af de dækkeservietter, vi havde gemt fra Mogens’ fødselsdag. Så her der da en like pakke til ham. Vi pyntede også morgenbordet med lidt flag. Så vi havde en hyggelig morgenfødselsdag.
Efter morgenmaden tog Heidi og Bo hen til en skrædder, som Bo havde Googlet, og som der var mange der havde anbefalet. Og bagefter ville de prøve t finde nogle ting til ungerne, så vi aftalte at mødes igen om aftenen og gå ud og spise sammen.
Mogens og jeg blev enige om, at vi alligevel ikke ville tage ud til weekend markedet, men gik så i stedet for en tur ud til MBK. Her gik vi så rundt et par timer, og fik også købt lidt forskelligt. Så tog vi Sky Train banen hjem, og gik op og lagde os lidt ved poolen.
Ved fire tiden gik vi hen og fik en gang oliemassage. Så var vi i 7-eleven og købe lidt Chips, og på vej tilbage til hotellet mødte vi Heidi og Bo. De havde været hos skrædderen og i MBK, og nu ville de lige gå en tur i Terminal 21, og få lidt og spise, inden de skulle ud til skrædderen igen klokken 7, hvor Bo skulle prøve det tøj, han havde bestilt. Vi aftalte, at vi skulle mødes igen ved otte tiden, når de var tilbage igen, og så gå hen og spise sammen.
Så gik vi hjem og slappede af. Mogens fik en lille lyr, og jeg fik hæklet lidt.
Vi var henne og spise på en restaurant, som lå i kælderplan, lidt længere ude af Suhkumvit. Det var meget godt. Bo fik noget der var meget stærkt, men det kan han jo også godt lide. Han ville også betale middagen, så det fik han lov til. Bagefter gik vi hen i et Bakery (der lå lige ved siden af 7 – eleven)og fik kaffe og kage, som vi så gav.
Så var vi trætte, og ville gå hjem i seng, og Heidi og Bo ville tage en godnat drink hjemme på værelset, for de synes der var for mange mennesker og for meget larm på Suhkumvit. Og så var Bos fødselsdag ved at være slut for i år.
Kata Phuket, en stille dag. Fredag d. 3. April
Da vi vågnede efter en god nats søvn, tog Susan det maritime lidt for bogstaveligt, hun var svimmel og søsygagtigt utilpas. Vi gik ned for at spise morgenmad, og det blev det ikke bedre af, så hun var desværre nødt til at lægge sig. Da det ikke rigtig blev bedre, gik jeg om eftermiddagen ned for at finde noget brød hos en af de bagere vi havde set igår. Men fandt ikke rigtig noget. Istedet fandt jeg nede af en sidegade tæt på hotellet en lille frugtbod, hvor jeg købte en hel ananas og en kvart vandmelon for kun 90 bath. Alle andre steder i byen er der ellers indført turist priser som er 2-3 gange dyrere. Jeg snuppede også en kokos og en mango shake med, de kostede også kun 50 bath stykket mod byens 100-120 bath. Sidegaden førte ned til stranden, så der er faktisk kun ca. 250 meter til stranden fra hotellet. Der ligger også en restaurant med en flot udsigt over hele Kata strand. Jeg gik tilbage til Susan med forsygningerne, hun havde desværre ikke fået det bedre, og drak kun lidt af mango shaken, som tilgengæld var super god.
Mens jeg var nede af sidegaden, så jeg at der længere inde af stranden lå en stor sejlbåd skyllet op på stranden. Foran den var der en gravemaskine der gravede i sandet, så vi tjekkede nettet for at se om der stod noget om det. Det var 2 australier der havde købt skibet i Rayong, og var ved at sejle det hjem. Men motoren var blevet overophedet og de havde så sejlet for sejl til Kata, hvor de havde kastet anker for natten. Pludselig var der kommet et stormvejr på 15-20 minutter, hvor skibet havde revet sig løs, de havde prøvet at starte motoren, men kunne ikke. Nu prøvede man så at grave en kanal, og så trække det ud med slæbebåd ved højvande.
Sidst på eftermiddagen fik Susan det lidt bedre, og vi bestilte en Club Sandwich hos roomservice, 170 bath hvilket faktisk er billigere end i byen, for at se om hun kunne få lidt ned i maven. Imens vi ventede på den, og spiste den, så vi “Grusomme mig 2” som de viste på en af tv-kanalerne. Det gik meget godt så et senere gik vi en tur ned i byen for at kigge, og så ville vi spise på det gadekøkken vi så igår. Jeg viste Susan sidegaden med frugtboden, og vi kiggede ind ad stranden. Pludselig kom der et smæld oppe fra en af elmasterne og strømmen gik. De prøvede at koble den til 2 gange, men der kom bare et smæld og mørke igen. Det så ud som om det mest var herude i den stille ende af byen, så vi gik ind med byen. Gadekøkkenet havde heller ingen lys, så de havde svært ved at se hvad de lavede, så vi gik lidt videre derinde af. Vi syns der er for meget larm inde på hovedgaden, så vi gik efter et stykke tid tilbage for at spise, og se om der var kommet lys. Det var der ikke, men vi havde set at restauranten nede af sidegaden havde nødlys, så vi gik derhen for at spise. Det var nu en fejl, for personalet syns vist mest gæsterne var til besvær, og da vi endelig fik vores mad efter lidt over en time, fordi de vist havde glemt os eller bare syntes alle dem efter os sku have deres mad først, var det bestemt ikke ventetiden værd. Jeg fik nogle kedelige nudler, og Susan´s Panang smagte, hvis vi skal være en smule positive, af en rulle boller i karry nede fra netto. Vi fik forresten også nogle kedelige forårs ruller, som kom da vi ville til at gå. Det eneste positive var at de vist også glemte at tage penge for noget af det vi fik.
Vi kunne se de forsøgte at få sejlbåde på vand med slæbebåd, så vi gik en tur ind af stranden for at kigge lidt på. På tilbage vejen gik vi op gennem byen. Næsten nede ved stranden ligger der en Surf bar, hvor de har en sliske med vandstrøm, hvor man kan prøve at surfe, det ser nu meget skægt ud. Sammen med alle de andre steder med underholdning, souvenier boderne og højt spillende tuk tuk´er minder det her mere om et festligt kræmmermaked, end eksotisk paradis. Men det er der jo også mange der godt kan li. På vej tilbage fik vi også en gang fodmassage, Susan fik en god massør som tog ordentlig fat, mens jeg havde lidt svært ved at nyde det da der var alt for meget uro og snakken. Bagefter handlede vi lige lidt drikkevarer med op til køleskabet, der er ellers gratis minibar her på hotellet, men vi ville gerne have et par zero. Der er nu heller ikke så meget i den, 1 juice, 1 cola, snickers, 1 singha og 2 vand, men en fin service alligevel.
Det var vist alt for idag, Nat nat.
Fredag, den 3. April
Fredag, den 3. April
Jeg vågnede tidligt, så jeg fik skrevet dagbog for i går og lagt den ind på hjemmesiden. Jeg opdagede at Brian havde prøvet at ringe til os flere gange i går, uden at vi havde hørt det. Det var ærgerligt.
Mogens vågnede også tidligt, så vi stod op, oG gik allerede ned til morgenmaden, da klokken var kvarter i otte. Da vi var færdige med morgenmaden, tog vi en ekstra kop kaffe og ventede lidt længere, for at se om Heidi og Bo, også kom ned. Medens vi sad der, ringede Brian igen. Han ringede på Viber og den gik rigtig tydeligt igennem, uden støj og udfald. Det var dejligt, at høre fra dem.
Senere på dagen, så vi også at Brian havde skrevet dagbog.
Da vi havde siddet et stykke tid og ventet, blev vi enige om, at gå en lille tur, så vi gik lige op på værelset, med de ting vi havde haft med ned, og var så bagefter lige en tur oppe på 8. Etage og se på faciliteterne der. (fitness, massage, swimmingpool og bar). Så gik vi en lille tur ned ad gaden.
Da vi kom tilbage, var Heidi og Bo nede ved morgenmaden, så vi satte os lige lidt og snakkede med dem, og aftalte, at vi i dag ville tage med Sky Train ud til floden, og så sejle til Grand Palads.
Først kørte vi med Suhkumvit linien til Siam (Cen), og derefter med Silom linien ud til floden.
Ved floden så det ud som om der lå en færge, og der sad en og solgte billetter, så vi købte billetter, men synes godt nok de var blevet dyrt, for vi betalte 100 Thb pr. Person. Det viste sig så, at det ikke var til en færge, men til en Longtail boat, som lå på en anden side, at det vi troede var færgen.
Nå, men vi kom da frem, og så havde vi jo også prøvet det.
Da vi var kommet af båden, og igennem alt det virvar der var der, med diverse boder og masser af turister, blev vi stoppet af en mand, der så officiel ud, som sagde, at hvis man skulle ind på Grand Palads, havde vi for lidt tøj på. Bo forklarede ham så, at de have mere tøj i deres rygsæk, og Mogens og jeg ville ikke med ind.
Så sagde ham manden, at p.g.a. Kongens fødselsdag, kunne man først komme ind på Grand Palads om ca. 2 – 2 1/2 time, for der var i øjeblikket en kun adgang for munke. Han spurgte så om vi ikke ville ud og se en stor Buddha og et tempel imedens, og hvis vi så også kørte med hen og så et sted med “mode” skulle vi kun betale 100 Thb for alle fire. Det sagde vi så ja til, og han fulgte os så hen til to tuk-tukker, og så blev vi kørt afsted.
Så kørte vi ellers afsted. Ham Mogens og jeg kørte med, kørte ud og ind mellem alle bilerne, så vi kom først frem. Lidt efter kom den anden tuk-tuk med Heidi og Bo. Så vi fik set en stor Buddha og et tempel, meget flot, inden vi blev kørt videre hen til en stor skrædder. Vi havde troet det var et sted, hvor man kunne se på noget tøj, men det var modeblade og stoffer vi blev præsenteret for. Vi fik dog også vand og Bo fik en øl, men det ville han vist ikke have. Så sad vi lidt og kiggede i deres kataloger og de viste også Bo nogle forskellige stoffer. Den ene af dem der viste stofferne frem, kunne tale lidt dansk.
Efter et stykke tid, gik Mogens og jeg udenfor og ventede. Lidt efter kom Heidi og Bo også ud. Så blev vi kørt videre hen til et fint sted, hvor de solgte dyre smykker, men der var også en lille afdeling med soveniers. Her købte jeg en vifte, (for det var meget varmt) og et par bukser.
Chaufførerne fik vist nogle benzin kuponer for at have kørt os hen til de forskellige butikker.
Så var vi henne og se endnu et tempel, og bagefter ville de igen køre os hen til en skrædder. Her var der igen en der talte lidt dansk.
Vi var efter hånden blevet lidt trætte, men sagde alligevel ja, for at de kunne få deres kuponer, men Mogens gik hurtigt ud og så gik jeg ud til ham. Så kom Heidi og Bo også ud. De havde sagt til skrædderne, at vi var blevet dårlige, så vi ved ikke om tuk-tuk chaufførerne fik deres kuponer, når vi gik så hurtigt ud.
Så blev vi kørt tilbage til Grand Palads. Her fandt vi et lille sted, hvor vi spiste lidt frokost, og så sagde vi farvel til Heidi og Bo, for vi ville tage hjem, medens de ville gå over og se paladset.
Henne ved havnen, ventede vi et stykke tid, inden der kom en færge. Billetterne på færgen kostede kun 15 Thb. Pr. Person, så vi følte, at vi var blevet taget lidt ved næsen på vejen derud.
Vi tog samme vej tilbage, som vi var taget ud.
Tilbage på hotellet drak vi en kop kaffe, og tog en lille morfar. Det vil sige, jeg kunne ikke sove, så jeg satte mig til at hækle lidt.
En times tid senere bankede Heidi på, og vi aftale at mødes klokken halv otte, og gå ud og spise sammen.
Det viste sig, at da Heidi og Bo var kommet over til Grand Palads igen, var det ved at lukke, så de kom slet ikke ind og så det. Så de var i stedet gået ud til National Stadium, og været inde i MBK, og derefter taget med Sky Train hjem, og været tilbage omkring klokken seks.
Da vi mødtes gik vi hen til soi 18, og spiste på den restaurant, som vi har spist på flere gange. Bagefter var vi også luge henne og se Rembrandt hotellet.
Derefter gik vi hjemad. Mogens og jeg gik hjem, medens Heidi og Bo gerne ville hen og have en godnat – drinks.
Farvel til Mor, Far, Heidi og Bo. Torsdag d. 2. April.
Idag sagde Susan og jeg farvel til resten af familien, som skulle afslutte Fars fødselsdags rejse de sidste dage i Bangkok.
1000 mange Tak til for en dejlig og hyggelig Ferie!!
Susan og jeg har forlænget turen lidt, og vil udnytte at vi har mulighed for at komme ud til Similian øerne, som ellers er lukket når vi normalt rejser uden for sæsonen.
Så efter at vi havde taget afsked, gik vi hen for at finde en Tuk Tuk knallert, som kørte os til Saladan Pier. Vi fik tanket lidt frugt, og købt en frugtshake og sticky rice mango. De havde dog kun mango, men den søde pige i boden tilbød Susan at få nogle af hendes egne søde ris. Sikken en service og vi skulle ikke engang betale for dem.
Kl.13.30 sejlede vi fra Saladan. Vi troede vi skulle over Phi Phi og videre il Phuket, men det viste sig vi sejlede op til Railey Beach, Krabi. Derfra blev nogen sejlet i longtail Boat til stranden, og vi skulle over på en anden færge/båd til Phuket. Kl. var blevet 16, så vi kunne tåle solen, og lagde os op på dækket resten af turen til Phuket, og det var hyggeligt og rart med noget luft og sol. På Lanta havde vi fået et klistermærke med at vi skulle til Kata, og da vi ankom til Phuket blev vi sendt hen til en minivan der kørte til Kata, og vi blev spurgt om hvilket hotel vi skulle bo på. Vi havde ellers regnet med at vi selv skulle finde en taxa, så det var da en glædelig overaskelse. Vi blev sat af sammen med et andet par, lige ved elefanterne i Kata, og hotellet lå lidt oppe af en gade. Det viste sig dog at være forkert hotel, der er nemlig 4 Sugar Marine Resort på Kata. Vi var kommet til Sugar Marina Fashion, og skulle til Nautical, og det andet par skulle til Surf. Hotellet skaffede hurtigt en minivan der fik os kørt hen til de rigtige hoteller. Fremme på Nautical blev vi modtaget af en Matros-pige der bød velkommen og fulgte os op til receptionen. Hotellet er maritimt indrettet med redningskranse, knob, træskibe, åre og så videre. Hyggeligt og fint.
Vi pakkede lidt ud, tog bad og ringede til Marcell og Arne. Jeg undrede mig over at det var mange timer siden Heidi og Mor havde været online på FB, da vi mente de burde være fremme. Jeg tjekkede deres fly og de var landet før tid, så jeg skrev en websms til dem. Lidt senere svarrede de at de stadig var på vej i taxa, men næsten var fremme. Vi gik en tur ned gennem byen for at finde noget mad, fandt tæt på et hyggeligt gadekøkken, men ingen ledige borde. Vi endte med at gå et godt stykke, forbi alle de for turistet og larmene restauranter, ned af en lidt mere stille sidegade, og fandt en lokal, lidt trist og tom restaurant, som reklamerede med fried rice. Ingen steak, burger eller pizza!! Vi gik derind selvom den var tom, hvilket vi normalt ikke ville men her var fred, og vi var meget velkomne. Vi bestilte bare 2 pad thai, og de ville os det virkelig godt, vi fik to kæmpe portioner, og blev spurgt om vi ville have peanuts og sukker på. Susan sagde nej til sukker, sagde lime, og damen undskyldte og løb ud i køkkenet efter den lime de havde glemt. Det smagte godt, og spiste alt for meget fordi vi ikke nænede at lade for meget gå ud igen. På vej tilbage var butikkerne ved at lukke og man kunne efterhånden gå i fred forbi restauranterne, så vi gik ned for at finde Opera, og fandt den men ingen Elephant massage.
Hjemme igen prøvede jeg lige at ringe til Mor og Far i Bangkok, men de var vist ikke kommet tilbage efter deres aftensmad endnu, så vi gik trætte i seng.
2. April
Idag skal vi skilles fra Susan og Brian. De tager videre til Phuket, og vi andre fire tage til Bangkok. Vi bliver hentet omkring klokken 11:40, og det passer fint, for vi skal være ude af værelserne klokken 11:00
Da bilen kom sad der allerede et par i den. Ud over os var der to piger fra vores hotel, der også skulle med. Chaufføren havde en del problemer med bagagen. Noget kom ind på et af sæderne, og noget kom i bagagerummet, som var så lille, at der kun kunne være et par kufferter i. Chaufføren lagde bagage i bagagerummet, tog det ud igen, og lagde det så ind igen, og havde meget svært ved at få det til at være der. Da han endelig var færdig og vi kørte, skulle vi hente tre andre ved et andet hotel. Så blev der igen rokeret om på bagagen, for at få plads til deres bagage. Bagefter hentede vi to mere ved et andet hotel, så efter hånden var der 13 passagerer og chaufføren, og hele midtergangen i bilen blev fyldt op med bagage, plus et af sæderne, så der var ingen mulighed for at komme ud af bilen, uden at der skulle flyttes en masse bagage. Det var Heidi ikke så tryg ved.
Nå, men endelig kom vi afsted, ned til færgen, og og hurtigt over med den første færge.
Mellem de to færger var der lang kø, og vi rykkede ikke ret langt ad gangen. Der var meget varmt i bilen, og der kom ikke så meget luft ud af air-Connen. Og vi kunne jo ikke komme ud og strække benene. Heller ikke, da vi endelig nåede frem til færgen, eller på færgen.
Da vi endelig var kommet i land igen, troede vi, at der kom et pit stop undervejs, men det gjorde der ikke. Chaufføren kørte hele vejen til lufthavnen, så vi havde ingen mulighed, for at købe noget at spise eller drikke.
Heldigvis havde vi tre flasker vand i min lille rygsæk. Heidi havde masser af drikkevarer med, men de lå i hendes håndbagage taske, og den kunne hun ikke få fat i. Så vi måtte deles lidt om det vi havde.
Endelig fremme ved lufthavnen, skulle vi hurtigt finde toilettet. Bagefter spurgte vi en fra lufthavnen, hvor vi skulle tjekke ind. Det skulle vi ovre i terminal to, og vi stod i terminal et. Det gik rimeligt hurtigt med at få gennemlyst kufferterne, tjekket ind og komme igennem sikkerheds tjekket.
Så det var OK.
Inde ved gaten købte vi noget kaffe og en sandwich.
Flyveturen gik godt. Den var jo hurtigt overstået. Det gik også fint med at komme hen til bagagebåndet og få vores bagage. Så skulle vi jo lige finde toiletter inden vi gik ud, for at få fat i en taxa.
Der var lange køer ved taxaerne. Det var nu meget smart, med båse, og nogle selvbetjeningsmaskiner til at kalde bilerne frem. Det tog lidt længere tid for os, fordi vi skulle have en stor bil, men det var OK. Der var også god plads i bilen, både til os og bagagen. Men hvor var der meget trafik. Vi skulle betale 700 bath for bilen, men det tog også tre timer, at må frem til hotellet. Stakkels chauffør. Derfra lang tid, hvor han ikke fik tjent ret meget.
På hotellet noget om vores værelser, og at vi kunne opgradere til et større værelse for 300 bath i døgnet. Det var vi ikke interesseret i. Vi fik to værelser ved siden af hinanden på 6. etage. Flotte værelser synes vi.
Efter lige at have sundet os lidt på værelserne en halv times tid, gik vi hen for at finde noget at spise. Men mange steder var restauranterne ved at lukke, for klokken var jo efterhånden allerede ti, så det endte med, at vi gik ind på en Subway og fik en sandwich, men der var noget galt med deres ovn, så de kunne ikke varme brøddene. Men de smagte nu meget godt.
Bagefter spurgte jeg Heidi og Bo, om de ville gå mere, men de ville hellere tilbage til hotellet od slappe lidt af, efter den lange tur. Det passede også os fint.
Og så var den dag slut.