I dag er afslapningsdag. Benene er temmelig ømme. Så det var bare strand og afslapning. Ingen morgen gåtur. Men i løbet af eftermiddagen måtte jeg alligevel ud og gå en lille tur, og det var faktisk godt for benene.
Om aftenen var vi igen henne og spise hos Marias, og bagefter gik vi ind til den lille havn, som ligger derinde. Hvor vi boede de to første gange vi var i Kalamaki. Den ligger ca. 2 km. Her fra hotellet, men vi var jo et lille stykke derindefra, da Marias ligger den vej.
Det var hyggeligt.
Heidi og Mille var ellers også helt smadrede i deres ben. Den der var mindst smadret er Max. Han er åbenbart den der er i den bedste form af os. Heidi siger at hun hellere vil løbe to halv maraton, end gå på de sten igen.

Torsdag den 6.
I morges gik jeg igen turen hen til havnen og tilbage igen. På tilbagevejen købte jeg så morgenbrød med hjem.

Efter at Mogens og jeg havde spist morgenmad, gik vi en tur op af en sidegade, og op af en meget stejl vej. Efter et stykke vej gik vi igen ned mod Hovedgaden. Vi kom så ned et godt stykke længere ude, end hvor vores hotel var. Nede ved Hovedgaden var der en Norsk strandbar, hvor vi gik ned og sad og fik en kop kaffe. Da vi var tilbage på hotellet havde vi kun gået små 4 km. Men det havde alligevel taget næsten to timer incl. Kaffedrikning og afslapning. Men det var nok også fordi, at det var ret hårdt at gå opad.

Så gik vi til stranden et par timer, og senere hjem og fik en kop eftermiddagskaffe. Jeg fik skrevet lidt mere dagbog, og efter at have været i bad og fået noget tøj på, mødtes vi med alle de andre og gik hen og spillede minigolf. Det var meget sjovt.

Vi havde sagt til Heidi, at vi nok skulle tage os af ungerne, så hun og Bo kunne gå alene ud og spise, for en gangs skyld.

Så efter minigolf gik vi hver sin vej. Vi gik sammen med ungerne hen til en græsk taverne, hvor Apollo holder deres velkomstmøder. Vi syntes den var lidt dyrere, end de andre steder, hvor vi havde spist, men maden var OK.

Bagefter gik vi hen på vores hotels bar, hvor Max gerne ville have en chokoladekage, Mille en strawberry drink, Mogens og jeg tog hver en uso, og Mie ville gerne have en almindelig is, så den måtte vi gå over i supermarkedet og købe. Lige pludselig viste fjernsynet de sidste 20 minutter af kampen med FCK, så det måtte vi jo lige se færdigt, inden vi gik hen på værelserne.

Mie ville gerne sove oppe hos os, selv om hun godt vidste, at jeg ikke ville være der, når hun vågnede. Hun fik så lov at sove i morfars seng, og så sov han på sofaen i stuen.

Tirsdag, den 4.

Jeg stod op klokken 05:00, og mødtes med de andre klokken 05:45. Vi blev hentet præcis klokken 05:50, som vi havde fået at vide. Vi havde også fået at vide, at når vi var kommet igennem kløften, var der mulighed for at bade nede ved båden, som vi skulle med klokken 16:30.

Efter at vi var kommet på bussen, hentede vi flere på vejen ind til Chania, og i Chania komme sidste så på bussen, og der kom så også en græsk guide med , som hed Marco.
Han fortalte lidt om turen. Blandt andet, ar vi først kom til en taverna, hvor vi kunne købe kaffe, og noget morgenmad, og også noget frokost, for der var ingen steder undervejs man kan købe noget.
Når man så var kommet igennem kløften og ned til vandet, kunne man så bade, og skulle så møde ham fra klokken 16:00 på en taverna, hvor vi så ville få billetter til båden, som vi skulle med. Men det var først klokken 17:30 og ikke 16:30 som vi ellers havde fået at vide. Vi havnet regnet med, at vi var hjemme omkring klokken 19:00 – 19:30. Det skulle tage ca 45 minutter med færgen og derfra omkring 1 1/2 time med bussen. Så vi skrev til Bo og Mogens, at vi nok først var hjemme omkring klokken 20:00, men det slog heller ikke til, for klokken var 21:00 inden vi nåede hjem. Det er lidt irriterende, at man slet ikke kan regne med deres tider, men sådan er det altså.

Da vi kom til den første taverna, købte vi noget kaffe, juice og noget brød som vi delte, og købte så også nogle sandwich, som vi tog med til frokost. Efterret halv times tid kørte vi så det sidste stykke ned til indgangen til kløften. Vi havde fået af vide af guiden, at de fleste synes Atle første 1,7 km var de værste, fordi det gik så meget nedad, medens andre synes de sidste 3 -4 kilometer fra kløften ned til båden var værst, pga at man havde gået så lang tid i solen og var træt i benene. Guiden selv synes det værste var, at skulle op klokken 5 om morgenen.

Vi synes også at starten var hård, da man jo gik nedad og man spændte meget i benene, fordi man var nervøs for at vride om eller glide på stenene, da nogle af dem var meget glatte. Vi var så naive, at vi troede, at når vi kom længere ind i kløften, var der ikke så mange sten. Men vi blev klogere. Der var kun meget korte steder uden sten. Nogle steder var det store sten man klatrede rundt på, andre stede lidt mindre sten, som ind i mellem var meget glatte, og andre steder igen små sten,som ikke var helt så svære at gå på. Vi skulle også over en masse små intermistiske små broer. Vi syntes at den første halvdel af kløften bare var sten, sten og atter sten. Hvor man hele tiden måtte se ned hvor man trådte, for ikke at falde. Senere kom vi så også til steder, hvor der var mere beplantning, og meget smukt, og mange steder var det det reneste kildevand, som bare smagte fantastisk.

Nå men vi kom jo igennem, og da vi var kommet ud af kløften, var vi inde og fik noget af drikke, inden vi gik det sidste stykke ned til stranden, nær ved færgen. Vandet hernede var fantastik flot klart og dejligt køligt, så vi måtte selvfølgelig lige i og blive kølet lidt af. Bagefter satte vi os i skyggen indtil vi skulle mødes med guiden, som gav os billetterne til færgen. Og så måtte vi vente til færgen sejledeklokken 17:30. Den ventetid kunne vi godt have undværet, for nu var vi godt trætte. Og så var det, at vi også blev lidt irritable over busturen var en del længere, end vi havde fået oplyst.
Men alt i alt en fantastisk oplevelse.

Da vi endelig kom hjem, havde Bo og Mogens lavet mad til os. Brød, tzatziki, oliven, bagte kartofler med skinke og ost, og bagefter vandmelon og feta. Og så var vi også klar til at gå i seng efter en lang, lidt hård dag.

I dag er det onsdag den 5. Og selv om der nu er gået halvdelen af vores ferie, har jeg endnu ikke fået skrevet noget i dagbogen. Men nu vil jeg lige prøve, om jeg kan huske, hvad vi har lavet.

Vi kom herned i lørdags. Flyveren var en halv times tid forsinket, men ellers gik flyveturen godt nok. Servicen og forplejningen hos SAS er ikke lige så god, som hos Thomas Cook.

Da vi var ankommet til hotellet, pakkede vi lige ud, og gik så ned på strandbaren og fik noget frokost. Monica, som serverede i strandbaren sidst vi var her, er her stadig. Og hun kunne sørme også godt kende os. Hun synes dog også, at hun havde set Mille før, men det mener vi ikke hun har.

Så slappede vi af et par timer, og fik solet og hvilet os lidt, og nogen fik badet i poolen, inden vi ved syv – halv otte tiden, gik i bad og fik gjort os lidt i stand til at gå ud og spise.

Vi gik hen til en restaurant der hedder Marias, hvor vi har været før, og hvor maden er god. Her fik Bo, Max og jeg Kanin Stifado, men jeg kan ikke huske , hvad de andre fik, men alle synes, at det de havde fået var lækkert. Da vi skulle betale, blev der sat et stort frugtfad på bordet til fri afbenyttelse, og jeg tror også vi fik raki.

Om søndagen ville vi bare slappe af ved stranden og poolen. Om aftenen gik vi hen på en Kebab bar og spiste. Her fik Bo en grill tallerken, som han ikke synes var særlig god, Mille og Heidi fik en menu med tzatziki, salat og to små kebab, Mie fik en børnemenuer med en cheeseburger, Mogens fik kartofler med ost (pommes frites med ost), og jeg fiks en stor kebab med kylling. Jeg kan ikke huske hvad Max fik.

Bagefter gik Heidi og Bo hjem med Mie, for hun var så træt, medens Mille, Max, Mogens og jeg gik en tur og var så også lige inde på en Cafe, hvor Max fik en bananasplit, Mille en milchshake, og Mogens og jeg noget kaffe Freddy af en art. Og så gik vi også hjem.

Mandag ville Heidi gerne ind til Chania, men først sidst på dagen, så vi kumme spise derinde. Mogens ville gerne gå derind, så vi gik noget før de andre, som så ville tage bussen derind.

Da Mogens og jeg havde gået ca. 3 kilometer, blev vi dog enige om at tage bussen resten af vejen, for Heidi, Mille, Max og jeg skulle til Samaria kløften næste dag, og jeg havde også været ude og gå ca. 4,5 kilometer om morgenen.

Da vi var kommet derind, gik vi lidt rundt, og så fik jeg en SMS fra Heidi om, at de også kommet og var nede i havnen. Vi aftalte så, at vi lige ville gå lidt rundt, og så skrive til dem, når vi var nede i havnen. Det viste sig så, at medens de stod og ventede på bussen, var der en taxa, som standsede og tilbød dem at køre dem ind til Chania for 10 EUR, så det sagde de ja til, og det var jo også billigt, for Mogens og jeg havde givet 2 EUR pr. Person, så det var ikke mere end det ville have kostet med bussen.

Vi gik så allesammen en lille tur, og fandt en rigtig hyggelig restaurant oppe af en smal sidegade, hvor Heidi ville give mad. Her fik vi noget tzatziki, og en mixed forret til 4. Der var mange forskellige ting i den forret, både lidt tzatziki, fyldte vinblade, krydrede pølser, stegte grøntsager, og flere andre ting. detsmagte rigtigt godt. Jeg kan ikke huske hvad alle fik, men nogle af os fik kleftiko. Det hele smagte godt.

Da vi skulle tilbage til hotellet gik vi hen til busholdepladsen. Der stod hundredevis af mennesker, så vi sagde til Heidi og Bo, at når det kostede det samme med en taxa som med bussen for de 5, kunne de jo lige så godt tage en taxa. Det gjorde de så, men de fik den ikke til 10 EUR, men måtte betale 13EUR for den, men det er da stadig billigt.

Mogens og jeg ventede på bussen, og da den kom, styrtede alle folk ind foran os, så vi kom til at stå langt bagude i køen, og så blev vi også enige om at tage en taxa i stedet for. Da jeg spurgte chaufføren om, hvad han skulle have for at køre os til Kata Stalos, sagde han 18 EUR, og så sagde jeg, at jeg mente, at det kostede 10 EUR, og vi var så ved at gå, men så sagde han at vi kunne køre efter taxameter, og så betale hvad det stod på, og sagde vil så OK til. Det kom så til at koste 11,80 så han fik 12EUR, så det kunne godt betale sig, at køre efter taxameteret.

Da vi var kommet tilbage, gik vi lige hen og sagde godnat til de andre, for vi var jo nogle der skulle tidligt op næste dag.