Da vi stod op idag glædede vi os til at få morgenmads buffet når vi nu var på sådan et stort fint hotel, men vi blev slemt skuffet, vi fik et menu kort og kunne vælge en enkelt ting med kaffe og juice til. Hvis man ville have mere kostede det ekstra fik vi at vide, som noget helt specielt fik vi dog en frugt tallerken 😱 Efter morgenmaden gik vi ned på strandsengene og ville ud at snorkle inden det blev lavvandet. Herovre er man lidt mere afhængig af tidevandet end på vest siden. Vi skulle over et langt lavvandet stykke inden vi kom ud til korallerne. Vandet var meget klart herude men korallerne ikke helt lige så flotte som på vestsiden. Vi så nogle fisk vi ikke syns vi havde set før, plus giant triggerfish, og nogle der mindede om boxfish bare maget større end vi nogensinde har set. Ude hvor dybet startede hørte vi råb fra en tur gruppe, og vi svømmede derud og så 2 skildpadder der svømmede rundt. Det er nu et flot syn også at se dem på dybere vand hvor man rigtig kan se dem svømme. Vi søgte væk fra gruppen igen og ind på lidt lavere vand. Mens vi svømmede rundt derinde dukkede der igen en skildpadde op, som vi fulgte her hvor der var lidt mere ro og kun os 2. Vi fortrød lidt at vi havde ladet kameraet blive inde idag, når vandet nu ellers var så klart, så ingen billeder fa den fine padder idag😕

Vi gik lidt på værelset da vejret igen idag trak sig truende sammen, og ville prøve at booke hotel i Ubud inden vi gik ind for at få styr på båd billetten. Desværre var nettet helt umuligt, så da vejret var klaret op igen gik vi mod byen for at prøve inde på en cafe, og få bekræftet billeten til båden. Vi blev imidlertigt sendt rundt fra det ene booking kontor til det andet og opgav at få styr på det. Istedet ville vi prøve at få hotellet til at ringe og få den bekræftet. Vi satte os så ind på Tipsy turtle og fik noget at drikke og et par kyllinge burgere, og imens fik vi brugt deres gode net forbindelse til at booke Sens hotel & spa, i Ubud. Vi fik også lige testet nettet med et video kald til Brønshøj, og snakket lidt med Minna. Tilbage på hotellet igen fik vi reception til at få styr på vores bådtur, så alt nu var i orden. Klokken var efterhånden blevet 17.30, så selvom vandet nu var kommet tilbage var det desværre for tæt på solnedgang til at vi fik snorklet mere idag. Oppe på værelset slappede vi bare lidt af med lidt tv og net, og var ikke rigtig sultne, da vi havde fået for sent frokost. Istedet blev vi enige om bare at gå ned i restauranten og få en kop kaffe og en dessert, de kunne de vel lave? Kaffen var faktisk god, men deres kokoscreme var ikke noget specielt og brownien var mere en ordinær chokolade kage. Derefter var det sengetid, vi skal tidligt op imorgen og pakke rygsække til vores sidste rejsedag inden hjemrejsen.

Efter at have indtaget vores sidste morgenmad på Divene divers, et “sunside up” æg til Susan, og en Jaffle til Brian, var det tid til at pakke vores rygsække igen, og gøre klar til den lange Vandretur ti Seri Resort. Efter ca. 20 minutters traven var vi fremme. Vi blev budt velkommen med noget ingefærdrik, og sad så og ventede på at de fik gjort vores værelse klar. Efter at have pakket ud ville vi bare slappe af på strandsengene og måske snorkle lidt. Vi læste lidt og fik et par mangoshake, indtil det igen trak op og blev meget mørkt. Vi søgte op i restaurant, for hvad er bedre end at proppe i hovedet når det regner? Ligesom alle andre fine hoteller lever dette også op til standarden på dem… Dvs. Hvis ikke dårlig så ihvertfald meget kedelig mad!! Øv øv, Susan’s Fish’n’chips var vist en færdig Findus pakke fra frostdisken i netto, og Brian’s Club sandwich var ikke meget mere spændene med hårdkogte grønne æg😤

Vi nåede aldrig ud at snorkle og pludselig var det aften. Vi ville gå på Adeng Adeng at spise til aften og se film i hjemme bioen der. Det var den sidste nye Bourne film der var på programmet, og det var igen hyggeligt og en god film. Vi fik konsumeret et par Pina Colada’er til filmen, og bagefter fik vi et par skønne Curry retter. Adeng Adeng er nok et af Øens bedste spisesteder, og så med film hverdag kl. 19, nogle dage er der også live musik, og når solen går ned kan man også beundre den her. Vi gir ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Efter at have indtaget morgen maden ville vi gå en tur, og bla. se om vi kunne finde et sted at bo hvis vi skulle blive her et par dage mere. Vi gik ned forbi den store saltvands sø der er her på øen, og tværs over øen gennem de lokales landsbyer. På vejen så vi masser af husdyr, som geder, køer, høns, katte, ænder og så også en enkelt varan på godt en meter. Ovre på østsiden satte fandt vi en flyder og fik et par cola’er mens vi kiggede ud over vandet. Vi så bla. at den båd vi skal med til Bali var der nogen der blev sejlet ud til i en mindre båd. Vi troede ellers kun den lagde til på Gili Air eller Trawagan, men fandt så ud af at man mod betaling kan blive sejlet ud til båden her ved havnen. Igen i dag trak det op til regn, så vi satte os igen over til Tipsy turtle for at spise frokost. Regnen kom nu aldrig, men deres Club sandwich er nu en meget god frokost. Vi spurgte også på hvad de sku have for et værelse og Susan var inde og se et som så fint nok ud. Bagefter gik vi ned til det store Seri resort som ligger på nordøst stranden for at se på værelserne der, og vi blev enige om at der ville vi tage et par nætter. Mange steder vil de helst have at man booker gennem booking.com, men her kunne man til samme pris godt booke hos dem. Man skulle så bare lige ligge et depositum, og vi havde desværre ikke fået nok penge med ud at gå til at vi kunne det. Vi gik derfor hjem, og da vi havde slappet lidt af og fået lidt at drikke gik vi derove igen og bookede, så imorgen bliver flyttedag og ikke rejsedag som først planlagt.

Til aften ville vi fejre hvad der egentlig skulle have vores sidste dag på Meno, så vi gik hen til et rigtig fint hotel der lå ca. 200 meter væk fra Divine divers. Deres mad er også en del dyrere end de andre restauranter, men vi ville forkæle os selv lidt idag. Troede vi altså, Brian fik en rigtig kedelig gul karry som smagte af INTET, Susan en Tagine ret med couscous som var en smule bedre men mest af alt var krydret med Tomat?? Shakene vi fik til var nogenlunde ok. Dessert blev det også til, Susan fik en Lemon chesecake som vist ikke var helt vellykket, Brian fik Saltkaramel med chokoladecreme som smagte godt, og for en sjælden gang, næsten for stor en dessert. Cafe Latte’rne vi fik til var faktisk rigtig gode og varme, så hvis I kommer her forbi, så overvej kun at købe noget at drikke, det er fint resten er ikke.

Skrives ved imorgen🤓

Same same, vi stod op og spiste morgenmad. Bagefter tog vi badetøj på og gik længere ned af stranden til Dianas cafe. Der lagde vi os i en pavillon, drak en sodavand og gjorde os klar til at tage ud og snorkle. Det var en fin oplevelse og vi så endnu engang smukke koraller, fisk og skildpadder. Tænk at det kan være så flot lige udenfor hotellet og kun 50-100 meter fra stranden. Efter en times tid var vi tilbage i pavilionen, da Susan igen blev dårlig og måtte komme i land. Brian var dog ikke færdig med at snorkle og udforske kysten længere nedad, så da Susan var til hægterne igen, svømmede han ud igen og var ude en time mere.  Omkring kl 15 gik vi hjem til vores værelse, fik en kop kaffe og slappede af. Det er jo hårdt med sådan et tæt pakket program vi har. Vi blev lidt småsultne og besluttede at gå ind til naboen og spise en pandekage. Vi fik kokospandekage, bananpandekage, kokos milkshake og en kaffe milkshake. Da vi satte os i sækkestolene i vandkanten var vores “naboer” danskere. De var omkring 60 år og fra Roskilde. De havde boet hernede i tre år for 30 år siden og talte derfor sproget. Det var hyggeligt at snakke med dem, de bor på det meget finde hotel som ligger 100 meter herfra. Det var desværre igen overskyet og derfor heller ingen solnedgang til os i dag. Mon vi når at se den mens vi bor her på solnedgangs stranden?  Pludselig fik vi travlt, klokken var blevet mange og restauranten Adeng Adeng’s aftensforestilling startede kl 19. Det var Civil war. Vi nåede lige at bestille en ananas juice og en pina colada inden de startede filmen. Vi var de eneste og vi havde derfor alle 12 sækkestole for os selv. Vi sad på anden række, midt for 🙂 Det viste sig, at være en lang film på næsten 2 1/2 time, så pludselig panikkede vi lidt, for de lukkede klokken 22 og vi skulle jo også nå at spise inden.  Vi bestilte to gange sate med ris og nogle ruller da der stadig var 15 min tilbage af filmen. Vi fik maden og var lige akkurat færdig med at spise kl 22. Det havde lynede hele aften og var blæst op, men der kom heldigvis ingen regn. Tilbage på værelset så vi resten af vores film på boksen inden vi slukkede lyset og sagde godnat og sov godt! 

• Camera: A0001
• Taken: 8 december, 2002
• Location:

Efter at have stået op og fået morgenmad, var vi spændt på hvad status var på Susan’s maveonde. Helt godt var det ikke endnu, da hun stadig fik nogle mavekramper, men umiddelbart ikke lige så afhængig af et toilet idag. Vi besluttede så at forsøge at gå en tur, så Susan også kunne få set lidt af Øen, og så måtte vi se om vi kom hele vejen rundt, eller hvor meget vi nu nåede. Vi gik nord om op til nordstranden som er en fin sandstrand, forbi Seri Resort som Susan har haft kigget lidt på når hun leder efter hoteller. Videre ned af øst siden, hvor der er et stykke med an masse flotte træer/rødder der står i vandkanten. Her ligger også et lille “sommerhus” med en stor terrasse, og badebro med den smukkeste udsigt over havet over til Gili air. Derefter kommer luksus telt resortet Karma Reef, inden man kommer til det man kan kalde byen, med havnen hvor man ankommer med bådene. Lige efter selve byen, først på stranden, bag de stor farvet “MENO” bogstaver ligge der et skildpadde sanatorie. Det er en ildsjæl der forsørger at redder eller ihvertfald at øge antallet af skildpadder, ved at selv og få lokale til at samle skildpadde æg til udklækning. Her på sanatoriet bliver de så efter udklækning anbragt i små bassiner og fodret ca. hver anden time i dagtimerne. Når de er 8 måneder bliver de så sat ud i havet, efter at have overlevet den mest truet tid for en skildpadde og kan så forhåbentlig klare sig selv. Udsætning foregår ved små ceremonier hvor man vist også kan købe sig til at få lov at udsætte en. Vi måtte dog idag nøjes med bare at donere 100.000 rupiah hvilket er nogenlunde hvad det koster om dagen at fodre skildpadderne.

Mens vi havde stået der og kigget på de søde små dyr, var skyerne trukket truende sammen og der var kulsort over Lombok i horisonten. Vi kunne også se at regnen var nået over til Gili Air, og det blæste op her hos os, så vi vendte om og gik tilbage mod byen for at søge i læ på en restaurant. Vi nåede heller ikke mere end lige ind og så stod himmel og hav ud i et. Vi bestilte et par clubsandwich og colaer, mens vi sad og kiggede ud på bla. de stakkels heste med vogne og deres førere, mens lynene flashede og bragede løs rund om os. Og da vi så pludselig så en større gruppe asiater iført redningsveste og snorkel udstyr frem, kunne vi ikke rigtig lade være med at grine. Nu det ikke kun i de indhegnet områder på 50 cm. vand de er bange for at drukne 😱 Mens vi sad her nåede vi også lige et par triste iskaffe, mens vi så rygby på en af deres storskærme. Vi kunne ikke lade være at tænke på hvor mange sekunder Christiano Ronaldo mon ville overleve, inden han syntes de allesammen skulle have rødt kort og han var blevet totalt skadet 😜

Efter uvejret var overstået gik vi resten af øen rundt, ned til sydstranden med de flotte rullende bølger. Fandt lidt sten, skaller og en flot lille trærod vi må se om vi kan få med hjem. Susan fik også set det store forfaldne Bounty Resort, og mener måske også hun så ejerens genfærd spejle sig i et af vinduerne 👻 Snart var vi tilbage igen og maven klarede hele turen uden toilet besøg, dog med nogle kramper under vejs. Vi prøvede også at tage en tur ud at snorkle, men det var ikke så godt idag da vandet var meget uklart. Susan fik også kvalme igen idag, og måske heller ikke så mærkeligt efter alt det med maven. På vej indad nåede Brian dog lige at se en skildpadde i det grumsede vand, og det var ikke en af dem vi havde set før, da den havde et mere brunt og finere skjold.

Til aften gik vi ned til en restaurant der ligge ca. 500 meter væk, hvor de har en rigtig kølemontre stående, så måske der er mindre chance for mavekneb her. De har også en udendørs sit-in bio med sækkestole hvor der er film kl. 19 hver aften, men vi var forsent på den idag, men vil måske prøve at gå over og se “Civil War” imorgen. Her er også live musik med en der sidder og spille accoustisk guitar og synger, faktisk helt ok. Vi fik 2 curry retter som begge var rigtig gode, faktisk det bedste mad vi har fået her på Meno. Da vi var færdige betalte vi og købte en ekstra cola med hjem, hvor vi igen idag ville forsøge at se en film på værelset. Og idag lykkedes det faktisk at se halvdelen af en film, inden det blev til Godnat!!

Vi stod op ved 8 tiden idag, og fik tidlig morgenmad. Susan’s gode mad fra i går har vist sig at være slankemad, hun er godt på vej til at blive skind og ben. Dvs. det har desværre vist sig at give  hende diarré, så godt er det jo ikke, øv øv. Så efter at have fået lidt ned i maven, måtte hun ligge sig lidt til ro i 10 sekunders afstand fra det lille hus. Ved 11 tiden ville Brian så gå en lille tur, mens Susan prøvede at komme til hægterne. Han gik op på nordkysten og nåede snart over på øst siden af øen, faktisk endte det med at han fik gået hele øen rundt. Så turen tog lidt længere end først beregnet, og foregik både lidt på Meno’s ringvej og ad stranden. Oppe nordøst ligger Seri resort, et stort et vi kunne se ovre fra Gili Air. På øst siden ligger lidt før havnen og byen, et fint sted der hedder Karma Reef. De har både nogle traditionelle Bali Bungalows, dog meget fint indrettet og nogle flotte airconditioneret luksus telte med hængeseng og flyde ø på terrassen. Når man nærmer sig sydenden af Øen er vandet mere uroligt med bølger der brækker. Der ser utroligt flot ud nå brækket ligesom ruller på langs af bølgerne. Strandene både oppe nordpå og øst på er rigtig fine sandstrand, syd på og vest på ved os, er de også fine men der skyller rigtig mange koraller op. Nede i den sydlige ende af vest kysten var der pludseligt et mærkeligt syn. Et meget stort resort lå fuldstændigt i forfald og forladt, nærmest spøgelsesagtig. Vi prøvede at google det og det er lidt uvist hvad der er sket, men der er to historier. Den ene siger at det blev lukket efter terror bomben på Bali i 2002, og at ejeren havde lovet de lokale at åbene det igen når turisme igen blev normal. Den anden fortæller at det blev forladt da ejeren pludselig døde også i 2002, og at hans genfærd spørger her for at holde øje med forretningen. Men trist ser det ihvertfald ud idag.

Tilbage igen efter gå turen måtte Brian konstatere at Susan ikke havde fået det meget bedre. Hun syntes at han skulle tage ud at snorkle og så ville hun gå med ned og få lidt luft. Brian tog først ud uden kamera , men kom hurtigt op igen efter det fordi han så en skildpadde på dybere vand. Susan var ikke nået ret lang ud for at kigge på før hun måtte løbe ind igen. Ude igen, nu med kamera var Brian sørme heldig igen at se skildpadden. Den var på ca. 3 meter vand, og svømmede rundt blandt de store flotte koraller, og han fulgte den indtil den svømmede længere ud på det meget dybe og blå hav. Endnu en flot tur med mange store og flotte koraller.

Tilbage på land, prøvede vi at slå op hvad man kunne gøre ved “Bali belly” som det bliver kaldt, og efter at have læst hvad der ku hjælpe, ville Brian gå over til “byen” og se om han kunne finde nogle af tingen i supermarkedet, og nogle piller hos medicin klinikken. Han fik købt en form for japansk drikkeyoghurt, noget ion drik, Chips og kiks til Susan. Lidt cola og Bintang radler til sig selv. Og nogle piller som svarre lidt til imodium derhjemme. Så tilbage igen fik han fodret Susan lidt med det, og til aften syntes hun at hun havde fået det lidt bedre. Det blev pludselig kraftigt regn- og tordenvejr, så vi måtte tilbringe lidt tid på værelset og nærmest som forventet betød det også at strømmen gik. Men en times tid senere var det hele overstået, og vi prøvede at våges os ud for at spise hos naboen. Naturligvis til den anden side igår, som forhåbentlig ikke giver os mere dårlig mave. Susan fik chicken sate, som hun havde lidt svært ved at få ned og ikke helt syntes var så gode. Brian fik noget grillet lemon kylling med ris til, ikke specielt ophidsende, men smagte ok, dog ikke af lemon. Bagefter gik vi hjem igen og så en film på media-playeren inden vi lagde os til at sove.

Igen idag var vi tidligt oppe. Vi skulle med slow boat kl. 8.30 inde fra havnen, og skulle være der 20 minutter før. Så vi stod op og fik pakket det sidste ned. Spiste morgenmad kl. 7 da de åbnede, og fik checket ud ca. Kl. 7.30. Google maps sagde det ville tage 18 min. at gå de ca. 1.5 km. Men visse steder er “hovedvejen” løst sand som på en strand, og med rygsækkene på slæb mente vi at det nok tog lidt længere. Og med diverse ting vi lige stoppede for at se passede vores tid også helt perfekt. Vi fik købt billetter, 35000 rupiah pr.pers. ca. 18 kr. og sad så i “terminalen” og ventede kort tid. Vi kom afsted meget præcis, og sad faktisk rigtig godt uden alt for mange mennesker i både 😊 Turen tog ca. 15 min. og i land igen skulle vi så til at finde Divine Dive Ressort. De små veje/stier er heldigvis kommet med på google maps, og da vi har downloadet Gili ø området til offline brug, er det forholdvis nemt at finde rundt selv helt over til den anden side a øen. Vi var fremme ved hotellet lidt i 10, og  viste godt at det nok var for tidligt til at få værelse. Vi blev budt velkommen af en de vesterlændinge der driver hotellet/dykker stedet, og tilbudt vand, kaffe eller te mens de gjorde værelset klar. Vi stillede nu bare rygsækkene, og gik en tur hen af stranden til et stede med flyder pavilloner for at nyde en cola.

Lidt over 11 var vi tilbage igen, fik betalt og blev præsenteret for personalet, som vi bare skulle tage fat i hvis der var noget vi havde brug for eller ville vide. Vi blev selvfølgelig også spurgt om vi dykkede, hvilket vi jo desværre ikke gør, men det var nu normalt nok der boede nogle her der også bare snorklede som os. Værelset er forholdsvis pænt, og hotellet er kun 5 år gammelt, men her er pudset vægge som de har problemer med at pudsen falder af, så det ser lidt brugt ud, men ellers ok. Efter at have få pakket ud, sad vi lige lidt på terrassen og var på nettet mens solen var højest. Frokost hos naboen nåede vi da også lige, en gang Nasi Gorng og Mie Goreng. Lidt det samme Nasi er stegte ris og Mie nudeler, med diverse fyld af grønsager og kylling.

Omkring 14.30 var vi så klar til at gå i vandet og se hvad underverdenen så kunne byde på her. Lige udenfor skulle der ligge et spot der hedder Meno Wall, og lidt til højre havde vi set alle bådene holdt til og jagtede et eller andet. Lige da vi kom ud var sigtbarheden meget dårlig, men da vi kom ud på lidt dybere vand blev det lidt bedre. Vi kom ud hvor der blev meget dybt, ved ikke helt om det var wall’en vi så idag, men herude var sigtbarheden fin nok. Der var ikke rigtig mange fisk men ok, tilgengæld var der fine koraller. Det er så også det indtryk vi vil huske dagen for, visse steder grumset ikke rigtig nogle nye fisk, men men men, aldrig har vi set så fine og stort et område med koraller. Det var en hel skov eller mark, hvor de stod i uendelighed i alle mulige forme farver og på forskellige dybder. Meget meget smukt. Efter at have plasket rundt i 1,5 time ville Susan ind, da hun begyndte at få det skidt. Hun tog ind til strande lidt fra hvor vi gik ud, mens Brian prøvede at svømme tilbage til hvor vi startede. Da Brian var på vej ind gennem det uklare vand dukkede der så en stor skygge op, det var så igen en skildpadde, så de er også her hvilket vi også både har læst og fået fortalt. Så håber vi bare vandet bliver klare de næste par dage, og måske vi kan være heldige at se flere samtidigt.

Inde igen fik vi lige skyllet os og satte os så ud på terrassen. Her fik vi både ringet til Marcell, Minna & Mogens, samt Arne og for engang skyld var forbindelsen rimelig god. Her på værelset er der tilsluttet en media-player til fjernsynet, både med en masse dykker instruktions videoer og film, så vi besluttede at vi ville gå lidt tidligere ud at spise og så se en film. Tiden lød dog lidt fra os, så det blev ikke så tidligt igen. Vi gik først til venstre fra hotellet, kom forbi 2-3 restauranter inden vi kom til et lidt finere hotel/restaurant, men efter det blev stien meget mørk. Da vi har glemt at få lygte med på rejsen vendte vi om og gik tilbage, den anden vej var det samme, så vi kom ikke så lang væk end til naboen dog den anden side end til frokost. Da vi skulle prøve bestille mad fik vi lidt sprog problemer, for lige meget hvad vi prøvede at bestille forstod tjeneren det ikke, men når vi pegede udtalte han det præcis som os, meget pudsigt. Men mad fik vi da, Susan fik noget paneret snapper med ris og grønsager, Brian et kyllinge kebab spyd også med ris og grønsager. Ok, men ikke det bedste vi har fået, Susans nok lidt bedre en Brians hvilket ellers plejer at være omvendt. Vi købte et par ekstra Cola’er med hjem til filmen, slikket må vi tænke os til da der ikke lige var en kiosk på vej hjem 😂 Vi startede på at se The Budapest Hotel, men Brian var ved at falde i søvn, og vi  havde lidt svært ved at følge med i hvad de sagde i filmen. Så det endte med at vi ingen film så alligevel, men istede gik til ro tidligt.

• Camera: NIKON D3300
• Taken: 20 oktober, 2016

Så er vi nået til sidste dag her på Gili Air. Det har været en dejlig uge vi har haft. Mange siger, at man højeste kan være på sådan en stille ø som denne, i max et par dage. Og så får man simpelthen kuk af stilheden og ikke at kunne foretage sig noget. Men endnu engang har vi oplevet, at vi sagtens har kunne hygge os med at snokle, spise, gå lidt rundt, kigge på vandet og bare lave ingenting. Det er vi rigtig gode til. Derfor frygter vi heller ikke, at vi tager til Gili Meno i morgen. En endnu mindre ø med ikke mange turister. Det bliver spændende. 

Men sidste dag på Gili Air blev faktisk en smule hektisk. Vi stod meget tidligt op, allerede kl. 5.45. Vi skulle se solopgangen fra vores strand. Solen stod op over et stort bjerg på Lombok. Det så næsten ud som om, at det var en vulkan som gik i udbrud og lavaen var solens røde farve som kom op. Meget flot. Bagefter gik vi tilbage til værelset. Susan sov en time mere og Brian læste nyheder. Da klokken blev 8 spiste vi morgenmad, samme som dagen før. Det skulle gøres tidligt, da Brian havde besluttet sig for at prøve sub-yoga indefra dykkercentret ved siden af. Det kostede 270.000 rupiah. De var ialt 4 som skulle deltage. De fik sub-board udlevet og måtte trække det langt ud i vandet inden de satte sig op og padlede. Det var meget lavvande her til morgen. På vej ud mødte de skildpadder, som var inden på det lave vand og spise morgenmad. Det var fuldstændigt klart og det var ligesom at kigge ned i et akvarium. Stor oplevelse. Det var selve yogaen også. Det var svært og krævede virkelig balance og koncentration. Imens sad Susan inde på land og tog billeder. Hun kunne også konstaterer, at Brian var den som klarede det bedst og ikke røg så hurtigt og mange gange i vandet. Efter 1 1/2 time kom de ind igen og yoga klassen var slut. Instruktøren var fra Hawaii. Derefter slappede vi af indtil vi gik ind til havnen og spurgte til pris og afgang for den langsomme båd til Gili Meno. Det koster 35.000 rup. pr. person og tager omkring 20 min. Vi skal afsted kl. 8.30 torsdag morgen. Vi kom forbi en bager, hvor der hængte mange ud, så vi købte to iskaffe, en crossaint og et stykke lokal kage. Det var noget tungt i det, men smagte fint. Da vi kom tilbage på Kaluku, tog vi badetøj på og gik ud og snorklede. Vi så mange flotte koraller og fisk, men ingen skildpadder i dag. Aftensmaden blev spist igen igen igen hos Chillout. Vi fik pizza og cola og betalte 230.000 rupiah. Vi talte længe med tjernerne og en af dem gav os hans adresse på Lombok og sagde, at vi endelig måtte komme og besøge ham hvis vi kom dertil. Så kunne vi bo hos ham og han ville vise os Lombok! Han skrev også nogle gode spisesteder ned til os som han kendte fra Gili Meno.  Vi sagde godnat og gik hjem og pakkede. Nu er vi klar til at sove og har sat uret til kl. 6.15. Uha, det er kun 6 timers søvn vi får😱

• Camera: NIKON D3300
• Taken: 19 oktober, 2016

Første dag Med morgenmad på Kaluku,  bestående af Lombok kaffe, spejlæg med toast og frugt tallerken til Susan, og banan pandekage samt banan Shake til Brian. Efter morgenmaden gik vi op for enden af øen til en anden strand for at snorkle ved Hans Reef. Det var nu ikke den helt store oplevelse, så det blev kun til en enkelt lidt kort tur. Vi fik lidt at drikke inden vi vendte snuden tilbage igen ved 12 tiden. Mens solen stod højest fik vi brugt tiden på sy bestille hotel på Gili Meno til på torsdag. Vi fik også spurgt i reception om der gik en lokal slowboat derover til, og det gjorde dig. Vi skal bare ind til havnen ca. 20 minutter før den sejler kl. 8.30, og det koster så kun 35.000 rupiah, istedet for 100.000 i alle turist boderne. Vi fik også lige tid til frokost bestående af bananpandekage med mango Shake til, uhmmm.

Så var det blevet tid til snorkeltur igen, denne gang lige ud for hotellet, som ho var så godt forleden. Det var det også idag, mange flotte koraller samt fisk og efter  ca. en times tid ville Susan tage ind inden hun blev dårlig. Brian blev lidt derude og kort tid efter fik han øje på en skildpadde. Det er nu nogle hyggelige dyr, lidt dovne at se på og totalt ligeglad med at vi svømmer rundt sammen med dem. Efter at have fulgt den et stykke tid svømmede Brian også ind, men kunne ikke se Susan inde på land. Det viste sig hun også havde set en skildpadde, og svømmet lidt rundt med dem sammen med de to tyskere. Da vi begge var kommet i land sad vi lidt og kiggede ud, og hørte så en dansk mor komme ud for at snorkle med hendes lille datter. Vi fortalte dem at der var to skildpadder derude og cirka hvor de var, og da vi snakkede med dem lidt senere havde de også fået set en.

Ved halv seks tiden gik vi igen op til den anden strand for at prøve at se sol nedgangen. Vi havde fået fortalt af en fyr på dykker centret ved siden af, at når solen gik ned ville man kunne se helt til Bali, da den store vulkan derinde villekomme frem som en flot skygge. Vi gik op og fik happy hour drinks, dvs. man købte 2 og fik 3, mens vi så solen gik ned. Det var et utroligt flot syn, og drinksene fejlede bestem heller ikke noget, for vi var en smule halv snaldret da vi bagefter gik hjem 😉

Aftensmaden kan vist bedst beskrives med et thai ordsprog… Same same but different.. Chillout, tunsteaks, men idag med cola ligth. Perfekt som hver gang. Nat nat.

• Camera: NIKON D3300
• Taken: 18 oktober, 2016

Efter vores lidt uheldige oplevelse igår, glædede vi os til endelig at skulle bo på Kaluku. Så efter en ok morgenmad på Sandy Beach resort, gik vi tilbage for at pakke vores rygsække endnu en gang. Derefter gik vi hen til Kaluku som bød os velkommen og forsikrede os om at i dag havde de et værelse, det var bare lige ved at blive rengjort. Klokken var nu heller ikke mere end 11, så vi var der også tidligt. Vi stillede vores rygsække i receptionen, og gik hen til en restaurant/bar i nærheden og smed os på en af deres flyder pavilloner og drak en cola. Da vi gik tilbage mødte vi et tysk par i receptionen som vi snakkede lidt med igår. De havde været afsted i 1,5 år nu, og skulle snart til Vietnam og derefter videre til thailand, gerne Koh Lanta som vi jo kunne fortælle lidt om. Vi fik vores værelse og rygsækkene var allerede båret derhen, så det var jo super. Efter at have pakke ud fik vi os lige en hurtig frokost inden vi ville ud at snorkle. Og sørme om vi ikke var heldige igen idag og møde to skildpadder. Lige ud for hotellet, man skal bare lige et godt stykke ud over et lavvandet stykke med søgræs, og derude på ca. 1 meter vand med, ikke specielt flotte koraler, holde de åbenbart til. Vi fulgte først den ene lidt, svømmede så videre og så en masse andre fisk og koraler på lidt dybere vand, og pludselig var der så en anden. Vi kan kende lidt forskel på dem, da den ene har nogle hakker bag på skjoldet, så vi ved helt sikkert at der er mere end en. Efter endnu en fantastisk oplevelse gik vi tilbage til værelset, og opdaterede Facebook og fik vist også skrevet gårsdagens dagbog. Vi prøvede os at ringe lidt til DK, men nettet var ikke super godt. Aftensmaden blev indtaget på en restaurant vi havde set at køkkenet så rigtig pænt ud og man kunne sidde i flyder pavilloner med udsigt til vandet. Maden her var ok, men heller ikke mere end det, Susan fik en radler til og Brian en lokal Stout som tilgengæld var rigtig god. Så blev det sengetid, og imorgen er det IKKE flyttedag 🙂