Kategoriarkiv: Rejsedagbøger af Susan & Brian

8. Og 9. Oktober

Søndag den 8. Oktober

Da vi havde spist morgenmad, ville vi gå en tur ind til byen. Susan talte med pigerne i receptionen, og de tilbød at vi kumme blive kørt derind af hotellets bil, så det takkede vi ja til. Så efter vi lige havde været henne på værelserne og gjort os klar til at tage afsted, blev vi kørt ind til en lokal gade. Det vil sige det var nu en gade med mange turistbutikker.

Der fra gik vi så ud til et punkt, hvor Brian havde læst at der skulle være waterblow, vandet blev blæst op mellem klipperne, og der var også lidt, og det var sjovt at se.

Så gik vi en lang tur langs stranden på en anden side af øen end den vi boede på, og så på alle de finere hoteller.

På turen tilbage igen var vi inde og spise på en restaurant på stranden, hvor der var en masse egern i alle træerne. De pilede rundt, og der var mange der håndfodrede dem, selv om der var et skilt, hvorpå der stod at man ikke måtte.

Efter frokosten gik vi videre hjemad langs stranden og da vi var tilbage på hotellet var vi trætte efter den lange tur.

Brian havde fået en mail om, at den færge vi skulle have været med i morgen kl. 11, var blevet aflyst, så vi først kunne komme med en færge kl. 13. Så ham og Susan havde været oppe i receptionen og fået dem til så også ændre tidspunktet på den bil der skulle køre os til færgen.

Så nu bliver vi hentet kl. 9 i stedet for klokken 8.

Brian havde også fået en mail om, at det kort han havde brugt til at reservere hotellet på Meno ikke duede, så at han skulle tjekke det, og om der var dækning på kontoen. Da han tjekkede det, så alt ud til at være i orden, så han sendte dem oplysningerne om kortet igen. Men det hjalp ikke, for han fik en mail igen om, at det ikke virkede. Det kunne han slet ikke forstå, men han brugte så et andet kort han havde, som så blev godkendt. Han kontaktede også hans bank, som så tjekkede at hand kort ikke var lukket, men OK, og at der var dækning, så det skulle virke. Han havde også haft brugt det tidligere på dagen, hvor det virkede, så det var underligt. Irriterende at han skulle bruge så lang tid på sådan noget, når alt var i orden.

Mogens og jeg sov medens Susan og Brian fik orden på vores færge og transport til færgen i morgen, og jeg tror også at Susan fik hvilet sig, medens Brian stadig fik styr på betaling af hotellet på Meno og fik talt med banken om hans kort.

Senere ringede de til massagedamen og aftalte med hende, at hun kom og hentede os, så vi kunne få massage, og da vi senere var færdig med massagen, og skulle hen og finde lidt at spise, sagde hun, at vi bare skulle komme tilbage til hende, så skulle hun nok køre os hjem. Det var da en fantastik god service, som vi takkede ja til.

Vi gik så lidt ned ad vejen, og fandt et sted at spise. Massagedamen havde anbefalet et Tysk Beerhouse, men der var alt for højt musik, så vi gik i stedet for ind ved siden af, hvor musikken ikke lød så højt.

Da vi havde fået spist og siddet lidt og hygget os, gik vi så hen og blev kørt tilbage til hotellet.

Mogens og jeg fik pakket det meste inden vi gik i seng.

Mandag den 9. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad ved halvotte tiden, og lidt efter kom Susan og Brian også. Og efter morgenmaden gik vi hjem og pakkede det sidste ned. Kl.8:45 gik vi op til receptionen med vores bagage.

Ham der skulle hente os, var der allerede. Susan og Brian fik lige tjekket os ud, og betalt vores transport til havnen, som hotellet stod for og så fik vi stablet bagagen ind bag i bilen. Susan Mogens og jeg bag på bagsædet og Brian foran ved chaufføren. Chaufføren sagde, at turen ville tage to timer, men vi var allerede i havnen lidt i elleve, og da Susan, Brian og chaufføren kom hen til billetlugen, blev der sagt, at vi kunne komme med færgen kl. 11:00, så den var åbenbart alligevel ikke aflyst.

Sejlturen varede ca. 2 1/2 time. Først var der nogle andre der skulle af på en anden ø, og næste ø var så Meno, hvor vi skulle af. Et stykke ude på vandet, skulle vi over i en anden båd, som så sejlede os ind til land.

Inde på land gik vi hen og fik noget at drikke, inden Mogens og jeg kørte i hestevogn hen til hotellet. Susan og Brian gik derhen, dog havde vi fået Susan rygsæk med i hestevognen.

Det varede ikke længe inden Susan og Brian også kom frem til hotellet, og fik os tjekket ind. Vi fik ingefær juice og en kold klud ved indtjekningen.

Mogens og jeg fik en bungalow og Susan og Brian et værelse med balkon og havudsigt. Ikke ret langt fra hinanden.

Så tror jeg vi bare slappede af, indtil vi senere gjorde os klar til at gå ud og spise. Vi gik ind til “byen” og spiste samme sted, som vi havde fået noget at drikke, lige da vi kom på land. Bagefter gik vi tilbage, og gik vist nogenlunde tidligt i seng, for det havde været en lang dag.

Indonesien 2017

5. – 6. Oktober 2017

Mogens og jeg gik hjemmefra lidt over klokken halv otte, og gik over og tog linie 5C til lufthavnen. Køreturen tog lidt længere tid end det plejer, men det var jo nok fordi, at det var i myldertrafikken.

I lufthavnen var vi lige på toilettet, inden vi gik hen til terminal 2, der hvor vi skulle tjekke ind. Vi havde lige stillet os der, da Brian ringede og sagde, at nu var de i lufthavnen, og et par minutter senere mødtes vi. Vi fik tjekket ind, og gik så hen til bagage indlevering, og fik afleveret bagagen.

Det gik rimeligt hurtigt at komme igennem sikkerhedskontrollen, så det var dejligt. Så gik vi op i en lounge Undervejs var jeg lige inde og købe et par ugeblade og nogle sudokuer. Og Susan fik købt nogle rugbrødsboller ved lagkagehuset.

Ude ved gaten var Susan og jeg lige på toilettet. Inde på det toilet hvor jeg var, hang der en pose på en knage, hvor der lå en herre bluse og et par sokker i, og en bon hvor man kunne se, at det havde kostet over 500kr.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre med det, så jeg spurgte Susan. Hun syntes at vi skulle aflevere det henne ved skranken ved gaten, og spørge om de ikke kunne kalde og sige at det var blevet fundet på toilettet. Så det gjorde vi, men vi hørte ikke noget over højtaleren, men senere så vi en dame, som var derhenne og spørge om noget, og det var så åbenbart hende der havde glemt den, for vi så at han fik den udleveret. Så det var dejligt, at den rigtige ejermand blev fundet.

Om bord på flyveren sad Mogens og jeg på række nogen og fyrre og Susan og Brian sad 10-12 rækker længere nede. Vi synes det var en lang flyvetur til Singapore, men der var god servering undervejs. Maden var god og de kom også hele tiden med vand og juice, og hvis der ellers var noget man manglede, kunne man bare gå hen og spørge efter det. Susan kom med Chips, småkager og chokolade til os, som hun havde været henne og hente.

Vi fik ikke sovet så meget undervejs, så der var dejligt, at få benene strakt da vi landede i lufthavnen i Singapore. Her skulle vi have haft 1 time og 50 minutter inden vi skulle videre, men da vi var lidt forsinkede, tænkte vi at vi hellere måtte finde ud af, hvilken gate vi skulle flyve fra. Det var fra gate F60, og for at komme dertil skulle vi først gå et stykke vej, og så med et tog, og så igen gå et pænt stykke vej, inden vi var der. Men flyet var lidt forsinket, så vi havde nok ikke behøvet at skynde os så meget.

Turen fra Singapore til Denpasar var ikke så lang, kun ca. 2,5 time, så det var OK.

Vi var lidt spændte på, om der stod en chauffør og ventede på os, for Brian havde skrevet til hotellet og bedt dem om det, men han havde ikke fået en endelig bekræftelse på det. Men der stod en sød dame med et skilt hvorpå der stod Mrs. And Mr. Brian Christensen, så det var dejligt.

Der var kun ca. 10km. Til hotellet, oh det var dejligt, for vi var efterhånden godt trætte.

På hotellet tjekkede Susan og Brian os ind, vi fik serveret et glas saftevand og noget frugt(som smagte af løg)

Henne på vores værelser (bungalows, med boblebad), som lå lige ved siden ag hinanden, pakkede vi kun det mest nødvendige ud, og lagde os så og fik en lur et par timer.

Mogens og jeg satte os lige lidt ud i boblebadet da vi vågnede, og tog bagefter et brusebad, inden vi klædte os på til at gå en tur.

Da Susan og Brian og kom over, gik vi alle ned til stranden, som ligger et pænt stykke fra hotellet. Brian skulle lige have løbet sin daglige løbetur, så det gjorde han nede på stranden. Vi andre gik stille og roligt hen ad stranden til vi mødte ham igen. Så gik vi alle ned til enden af stranden, og så ind i landet, hvor vi havde set, at der skulle være et stort center, hvor vi regnede med, at kunne få lidt at spise, inden vi skulle hjem og tidligt i seng.

Vi fandt også centeret, som er et udendørs center. Her gik vi lidt rundt for at se, hvor vi gerne ville spise. Vi endte på en restaurant der hedder Tropical 2. Her fik Mogens noget kylling, Susan en indonesisk ret med kylling, og Brian og jeg fik nogle grillede spyd. Susan fik en cola light, medens vi andre drak Bitang Radler, som er halv øl og halv sodavand.

Da vi havde spist, var vi lige inde i et supermarked og købe noget vand og et par Radler, inden vi gik hen og fandt en taxa, der kunne køre os tilbage til hotellet. Han snød os vist lidt, for vi skulle betale 70.000 for turen, og det skulle vist kun have koster omkring 30.000 iflg. Pigerne i receptionen på hotellet.

Så var den dag forbi. Selv om klokken kun var lidt over ni, var trætte og gik tidligt i seng.

7. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad lidt over kl. Otte, og lidt senere kom Susan og Brian også. Da vi var færdige med morgenmaden og gik tilbage til vores værelser så det ud til regn, og lidt efter styrtede det ned. Vi havde aftalt, at vi ville gå ind til buen, med da det blev ved med at regne, slappede vi bare af på vores værelser.

Ved halv totiden gik Susan og jeg op i receptionen, og spurgte om, hvornår de shuttlebusser vi havde set der skulle køre flere gange om dagen, kørte. Der skulle køre en ved to-tiden, men man skulle have sagt det i receptionen en senest en time før afgang, så de kunne ringe og fortælle, at der var nogen fra hotellet der skulle med. Det var åbenbart Bali Collection centeret der havde de busser og ikke hotellet, der stod for dem. pigen i receptionen ringende dog, og spurgte om vi kunne komm med, men det kunne vi ikke. De lovede dog, at vi kunne blive hentet klokken fire. Så vi slappede af et par timer mere, og gik så op og ventede på bussen lidt i fire.

Men der kom ingen bus, så hotellet tilbød os, at køre derind gratis. Så det var fint nok.

Vi gik så lidt rundt i centeret og kiggede, men da det så begyndte at regne igen, gik vi ind på en restaurant og fik noget at drikke og Susan og Brian delte æblecrumble, og Mogens og jeg et stykke Cheesecake.

Det var godt, at vi var gået ind, for lidt efter styrtede det ned, og det blev det ved med i hvert fald en times tid. Så vi var heldige, at få end plads inden der kom mange andre ind i tørvejr.

Da det var tørvejr, gik vi ud igen. Vi så hvad massage kostede, og det var ret dyrt derinde i Bali Collection. Tingene i det sorte supermarked var også dyrere end andre steder.

Vi gik så ned i byen og prøvede at finde en lokal restaurant, som damen der hentede os i lufthavnen havde anbefalet, og peget på, da vi kørte fordi. Her kom vi forbi et massagested, som ikke var så dyrt, som inde i centeret. Vi fik lov at komme ind og se stedet, og det så rigtigt pænt ud. Hende der ejede det, sagde at vi kunne blive hente og bragt tilbage til vores hotel gratis.

Vi sagde at vi ville gå hen og spise først og så komme tilbage. Susan spurgte om hun kunne anbefale et sted, hvor vi kunne spise. Hun pegede den vej vi kom fra, og sagde at der lå flere restauranter. Vi spurgte så efter nogle lokale spisesteder, og der skulle så ligge et lige lidt henne ad den vej vi var på. Så vi gik lidt videre, og fandt den hun talte om, som også var den hoteldamen havde anbefalet. Så der gik vi ind. Der var ikke noget menukort. Alle fik det samme. En stor tallerken med noget forskelligt på. Det smagte dejligt. Det eneste minus var, at kyllingestykkerne deri, var med ben og skind på, men ellers var det godt og billigt.

Efter maden gik vi hen og fik en rigtig god massage, og blev bagefter kørt tilbage til vores hotel.

Massagedamen gav os et kort, så vi kunne ringe efter hende, hvis vi ville have massage igen. Så ville hun hente os, og senere køre os tilbage igen.

En hyggelig dag, selv om der var kommet meget regn.

En tur tilbage til Bali i 2017

Efterhånden meget længe siden der er kommet noget nyt herinde, så det er vist på tide. Og heldigvis er det lidt nyt om rejseplanerne for i år, der alt for længe har manglet indhold😜

Men til Oktober går turen igen i år til Bali. Og få dage efter Susan og jeg havde fundet fly billeter spurgte Minna og Mogens pludselig om de ikke måtte komme med. Der var heldigvis stadig billige fly, så vi fik hurtigt booket 2 ekstra. I år bliver det med Singapore Airlines og vi fik dem for ca. 4300 kr. pr.pers. Vi fik også rimelig hurtigt booket det sidste hotel på turen, som bliver et gensyn med Swasti som vi var rigtig glade for sidst. De næste måneder gik med at finde forskellige hoteller og finde ud af hvor meget af turen og hvor Minna og Mogens ville med. Nu har vi efterhånden fået styr på hele turen bortset fra den periode hvor Susan og jeg rejser lidt rundt alene. Vi starter i Nusa Dua hvor vi er sammen nogle dage, og de ældre bliver😝, mens vi rejser videre lidt rundt i 10 dage nordpå. Og når vi kommer tilbage tager vi alle til Gili Air hvor vi skal bo 9 dage på Unzipp bungalow. Til sidst slutter vi så af med 5 dage på Swasti Eco Cottages i Ubud, inden turen går hjem igen. De 10 dage nordpå er som skrevet det eneste der mangler at få styr på. Men vi vil gerne op i nærheden af National parken, og måske er smut forbi området nær Lovina og Amed. Planen er også at komme på tur op på Vulkanen og se solopgang. Nu må vi se hvor meget gi når denne gang, men vi glæder os ihvertfald alle 4 til at komme afsted😎😊

Tirsdag d. 1. November – Alting har en ende.

Efter morgenmaden gik vi igen med at pakke vores rygsække. Det vi havde med hjemmefra var der jo masser af plads til, nu hvor lakridserne var spist og solcremen brugt. Men vi ku fylde næsten en hel seng med vores shopperier, så lidt kreative med pakningen skulle vi da være. Men vi fik plads til det hele, de mere følsomme ting blev pakket i vores drybag, som vi tager med som håndbagage. Derefter gik vi ned og chekede ud, betalte vores regning, bestilte en bil til st hente os kl. 20.30. 

Vi efterlod vores bagage og har booket massage til kl. 18, hvor vi også kan få et bad og skifte tøj. Så nu havde vi 6 timer til at nyde det sidste af Bali. Vi ville prøve at gå ud til de rismarker vores flinke tøjmand Flo havde fortalt os om igår. Der bar kun ca. 2,5 km. derud, så der var rigelig tid til det og en frokost derude. Hold nu op hvor var der flot derude!! Man kan gå af en lille smal sti hvor der ikke køre biler, men en knallerter ind imellem. Ude i siderne er der gravet kanaler hvor vandet risler ned af, og afstikker ind så markene kan blive vandet, og det fortsætte helt op til toppen af landskabet. Ind i mellem ligger der lidt små hoteller, spa’er, et par yoga steder, små sovenier butikker, og spisesteder. Vi gik et godt stykke derud af inden vi vendte om og gik tilbage og spiste på et sted Flo havde anbefalet. Vi fik en skøn brændeovns bagt pizza, mens i sad og nød udsigten ud over rismarkerne.

På vej tilbage fik vi lige købt et par små ting vi faldt over, og noget brød vi ku tage med i lufthavne og spise der. Vi var tilbage ved hotellet ca. kl. 17.30, fandt vores skifte tøj frem og gik op for at få et bad inden massagen. 90 minutter i himlen med skøn massage stod den så på. Vi havde begge bedt om det gerne måtte være hårdt, og det var det så også. Brian var overbevist om at hans massør kunne knække hasselnødder med de bare næver, men skønt var det nu. Efter endnu et bad og friskt rejsetøj, sad vi en halv times tid i receptionen inden vi blev hentet og kørt til lufthavnen. Vi havde bestilt chaffør gennem hotellet og viste godt at vi havde betalt lidt for meget, men han kørte nu rigtig pænt, og bi spurgte om man også kunne bestille ham ellers til at køre. Det kunne man sagtens, han har en aftale med hotellet, men køre også freelance og vi gik hans kort så vi bare kunne ringe eller maile ham hvis vi fik brug for ham en anden gang.

Fremme i lufthavnen fik vi hurtigt checket ind, og kom også hurtigt gennem både sikkerhedskontrol og imigrationen. Og efter at have spist vore medbragte brød, sidder vi nu og nyder en iskaffe og skriver det sidste dagbog.

Og hvad syns vi så om Bali?? Vi er vilde med det og kommer helt sikkert tilbage engang! Efterskrift med konklusion kommer når vi er i DK igen.

Mandag d. 31. Oktober – En hyggelig tur i de mindre gader.

Idag er vores sidste hele dag inden hjemrejsen. Og alt shopping er i hus, så idag ville vi bare slappe lidt af og gå lidt i de minde gader vi ikke har været i endnu. Egentlig ville vinjo have været på nogle ture og ud at se lidt mens vi har været her i Ubud. Men vejrudsigten har set temmelig ustabil ud på det sidste, så vi har ikke fået bestilt/hyret noget, så det må vi have tilgode til en anden gang.  Efter morgenmaden gik vi så på tur, ud til Ubud palace først for at evt. se lidt p det, det syns vi nu ikke var noget specielt, faktisk er der mange andre steder bag portene som er meget mere hyggelige og spændende. Derefter gik vi ud af en gaden det lå på, men syns forholdsvis hurtigt der blev ødet, så vente om og gik tilbage. Tilbage på hovedvejen var der godt gang i trafikken, alle skolebørnen havde fået fri til frokost, så der var rigtig mange af dem der kom gående, og de lidt større kørende på knallert, i deres fine skole uniformer. Drengene i fine bukser og pigerne i nederdele og med flettet hår, begge i skjorter og med slips. Nogle så ud til at være på vej hjem, mens andre hang ud i byen eller på netcafe. Vi gik et stykke ud af den store vej indtil den også dødehen. Apropros død, så lå der på modsatte fortov en pæn lang slange og så død ud. Vi så den fordi der stod en anden turist der var ved at tage billeder af den og hun fortalte at hun næsten var kommet til at træde på den og håbede at den da var død. Ved nærmere eftersyn ser dem nu ikke rigtig skadet ud, så vi tvivler lidt på at den var død, men måske bare lå og fordøjede et måltids bytte😱 Vi gik igen tilbage mod byen og op  af en lille gade vi havde spist på da vi var i Ubud først på turen. Tørstige indtog vi en lille juicebar, som var temmelig billig så vi tvivlede lidt på hvor gode de mon var, men de var faktisk rigtige gode. Vi kunne bagefter se at området her måske var lidt billigere end i den travle delmaf byen. Længere ud af vejen viste sig at være en rigtig stor oplevelse, her blev mere åbent og der kom flere og større område med små rismarker, og en del fine hoteller med udsigt til de grønne marker. Rigtigt hyggeligt og roligt område som vi måske godt kunne tænke os at bo i en anden gang. Vi kunne se på google maps at vejen ville ende ud i Monkey forrest Road, så vi fortsatte af vejen ned til den. Så kunne vi jo også lige smutte forbi Atman og få et stykke rødbede tærte på vej hjemad😋 Som sagt så gjort, på vej fandt vi også lige et par småting vi fik handlet, og ku har vist så heller ikke plads til mere i taskerne. 

Efter at have fået lidt til ganen, og på vej hjem, stod der pludselig en og viftede med armene af os, det var vores franske gut Flo, som har butikken med det tøj Brian gerne ville have. Han havde set os gå og havde så skyndt sig at finde et sted at parkere sin knallert. Han ville lige fortælle at han lige var kommet fra produktionen og havde afleveret Brian’s tøj på hotellet😎 Det var jo super, og en rigtig fin service syns vi. De er så flinke både Flo og hans kone Charlotte, og vi spurgte til de sted de havde spist forleden da vi mødte dem, men det var nu ikke noget specielt fortalte han. Men der var et sted i udkanten af byen hvor der var nogle gode steder. Det var ude ved nogle store og rigtig flotte risterrasser hvor man kunne gå rundt, men desværre var de ved at lukke nu. Men vi syns det lød spændene og vil prøve at gå derud imorgen når vi har pakket.

Tilbage på hotellet fik vi vores pakke i receptionen, og tøjet var pakket ned i en fin taske som vi havde set det også solgte i butikken👍 rigtig rigtig fint. Klokken var efterhånden 8, så vi gjorde os næsten med de samme klar til at gå ud for at spise aftensmad. Vi nåede dog ikke ret langt for det regnede, og mens vi stod i læ, blev vi enige om det nok var bedst bare at løbe tilbage og få tørt på og så spise på hotellet. Her fik vi noget kyllingebryst med kartoffelmos og appelsin sauce, samt lammespyd med græsksalat og bagt kartoffel. Det lød mere spændene end det smagt, men mætte blev vi da. Imorgen er det så desværre slut, men vi kan forstå at vi er ved at være savnet derhjemme. Nok især af banken, der gerne ser pengestrømmene anden vej!! 😝

 

Søndag d. 30. Oktober – gammel træmaske fra Timor

Endnu en stor omgang morgenmad Og vi er klar til endnu en dag i Ubud. Vi er faktisk ret glade for byen, den har charme og smuk med alle templer og figurer og så er der skønne spisesteder og butikker. Det er vist en af de byer vi har været i, som er mest noget for os. Vi nyder den og slapper af, trods larmen fra biler og knallerter. Vores mission i dag var, at vi skulle ned og kigge på vores gamle træ maske igen og sikkert også købe den med hjem. På vejen derhen, købte Brian nogle sjove sko, som han havde kigget på siden vi kom.  Og vi kom også forbi en lille fin butik med t-shirts med diverse tryk som vi også gerne ville have med hjem. Vi kunne selv bestemme tryk og farver, så det var super fint. De ville lave dem og så kunne vi hente dem nogle timer senere. Jubii, så lykkedes det endelig at få nogle bluser til Brian. Så gik turen til maskemanden, men der var desværre lukket. Øv, sikke en nedtur. Tænk, hvis vi nu slet ikke kan få den alligevel….. Lidt skuffede gik vi hen på stamcafeen og ville købe rødbedekage. Men skuffelsen var åbenbart for stor for Brian og da der så ovenikøbet var alt for mange mennesker på cafeen, at luften nærmest stod stille, så blev Brian dårlig. Han skulle ikke have noget andet end sodavand. Så det var lidt trist, at vores besøg der endte sådan. Efter Susan havde spist sin kage, gik vi tilbage mod hotellet. Vi var heldige, at nu var butikken åben, så vi gik ind og kiggede på vores store maske igen. Og ja, den ville vi gerne have med hjem. Det er en maske man hænger foran huset til beskyttelse. Han pakkede den fint ind, så nu håber vi at den overlever turen hjem som håndbagage i flyveren. Vi hentede også vores bluser, som var lavet præcis som vi gerne ville have dem. Og så gik turen hjem til hotellet for at slappe af.

Nogle timer senere gik vi ned i den lille hyggelige gade og fik massage. Det kostede 95.000 rupiah pr person og var ok. Men ikke ligeså godt som på hotellet. Bagefter spiste vi samme sted som første aften. Vi bestilte Som Tam, en version af thailandsk salat, en burger og en Club sandwich. Det hele smagte fantastisk. Vi var trætte og var tilbage på hotellet omkring kl 22.15. Endnu en dag er gået og nu skal vi snart hjem til kulden, øv.    

Lørdag d. 29. Oktober – En rolig shoppe dag

Efter endnu en dejlig stor morgenbuffet gik vi ned for at hente vores vasketøj vi havde afleveret igår. Det var inde på et homestay i en baggård vi havde fået vasket, og vi spurgte om vi måtte gå ind og kigge, hvilket selvfølgelig vat ok. Det var nu noget større end hvad vi ville kalde et homestay, da der vel var en 10-15 værelser. Men altsammen inde i et af de små lokalesamfund man finder inde bag murene, sammen med et lille tempel område også. Værelse så simple men ellers rimelig fine ud og kostede fra kun 100.000 rupiah op til 200.000 for det største. Godt nok billig overnatning!! Tilbage igen på hotellet gik vi ind for at booke tid til lidt massage, vi kunne komme til kl. 14, så vi havde lige tid til at gå en tur inden. Vi gik den modsatte vej af hvad vi plejer, lidt længer væk fra centrum op forbi en stor statue, og kom ud hvor det tyndede ud i turisterne, stadig en lidt travl gade men mere lokalt og hvor alle mobiltelefon butikkerne åbenbart holder til. Vi kunne se på google maps at der var nogle lidt mindre gader vi kunne gå ned af for at komme tilbage igen, så dem prøvede vi så, her var også lidt hoteller men meget stille og mere lokalt. 

Tilbage igen tog vi lige et bad inden vi skulle til massage. Massagen ligger nede på 1. som så hedder anden sal på Bali(stuen hedder 1 har vi efterhånden lært, og her på hotellet mangler 4 sal sjovt nok), og ligge sammen med motionsrummet. Vi blev budt velkommen med noget rosellevand tror vi, inden vi fik tilberedt vores fødder med lime og salt😉 Bagefter fik vi en skøn massage og endda i en hel time, så velkomst drik og fodbad var ikke engang med i den times behandling🤗 Det kan  vi li!! Det er lidt dyrere her på hotellet, men det var rigtig god massage, så det vil vi have igen den dag vi rejser hjem, og så er der også mulighed for at få et bad bagefter inden vi skal rejse.

Bagefter gik vi igen en tur ud i byen, vi ville gå ud til abeskoven for at finde en figur Susan havde set i starten af ferien, og vi fik også købt den. På vej tilbage trak det pludseligt op til uvejr og da det kort efter begyndte at dryppe trak vi ind på en cafe. Kort efter væltede det ned og tordnede, så mens vi sad her og så på lysshowet fik vi en kop torden iskaffe. Efter en times tid eller måske nærmere 2, smådryppede det kun lidt, så vi prøvede at gå lidt videre hen for at finde en lille ting til Marcell. Og til sidst nåede vi også hen til Atman Nourish, vores nye stam cafe med skønt mad og drikke. Her blev aftensmaden så indtaget, Brian ville prøve deres rødbedefalaffel som var udsolgt forleden, men det var den også idag. Deres samosaer var også udsolgt forleden, men dem havde de idag, så det blev til sådan en gang og en øko-veganer pizza, og begge dele smagte skønt. Til dessert havde vi lige plads til en rødbede, kokos tærte med raw-chokolade, og hold nu op, tænk sig at en grønsag kan smage så skønt!! Mums, de burde lave en kogebog med opskrifter, men den søde tjener pige mente det nok var en hemmelig opskrift😢

På vej retur var det næsten holdt helt op med at regne, men det meste var også lukket så det var bare hjem og finde sengene. De næste par dage ser heller ikke så stabile ud, så vi når nok ikke rigtig at komme ud at se risterrasser eller andre ture. Men så må vi jo bare tage herned igen, og forhåbentlig også få dyrket noget af det yoga vi også gerne ville have haft gjort. Her er ihvertfald rigeligt at opleve til en tur mere!!

Fredag d. 28. Oktober – shopping

Hold op en dejlig søvn vi fik. Sov også længe og vågnede først kl 9.15. Total panik, morgenmad var inden kl 10! Og den havde vi set frem til. Afsted med os og vi sad klar 15 minutter senere. Stolen blev holdt for os og vi følte os meget fine. Vi kunne bestille hvad vi ville, så Brian bestilte pocheret æg og to kaffe latter. Selve buffeten er nok omkring 20 meter lang med alt muligt forskelligt. Hold op et slaraffenland :-). Og selvfølgelig fik vi spist lidt for meget. 

Vi pakkede vasketøjet igen og gik ud i byen for at finde et sted at få det ordnet. Vi kom forbi et lille homestay ikke langt herfra. De ville gerne vaske det og det kostede 15.000 rupiah pr kg, men vi havde kun 1,8 kg. Vi kan hente det imogen tidlig. Så var vi klar til shopping og vi gik ned i de hyggelige gader vi kom igennem dagen før. Vi fik købt nogle sjove rygsække, en taske og mobilpung. Og en sharon som Susan havde set nogle turister havde på Gili. Vi er stadig ikke gode til at prutte om priserne, men hun ville have 120.000 og vi fik den for 50.000 rupiah. Det er sikkert stadig for dyrt, men en ok pris for os. Da vi næsten var nede ved abeskoven, kunne vi ligeså godt gå over og købe de hørbukser som den lille butik havde lovet at få hjem til Brian. De kunne straks genkende os og beklagede meget, at de ikke havde fået dem endnu. De kom nok i morge. Brian prøvede en anden skjorte og den skulle han også have. Vi aftalte med dem, at de ville komme med begge dele på vores hotel, når de fik bukserne. De fik mail og ville skrive til os. Dejlig med så søde mennesker. Tilbage gik vi ind på den økologiske vegetariske cafe vi havde været på dagen før. Vi bestilte kaffe og bær milkshake. Og avokado feta lime buchetta og kartoffel majs kokos kugler. Det hele smagte fantastisk – er vi mod ved at blive sådanne vegetar freaks? Tror det nu ikke, men godt er det og vi elsker det. Desværre var vi alt for mætte til at spise deres rødbede chokolade brownie, så det bliver vi nød til at prøve en af dagene!  

Efter et velfortjent hvil var vi tilbage på vejene og kiggede efter ting vi gerne ville købe. Susan fandt noget bambus tøj, bukser og t-shirts, men alle de bluser Brian gerne ville have, var der ikke i den rigtige størrelse. Øv, vi må lede videre. Men efterhåndende var luften gået lidt af ballonen, Brian var træt og klokken var 18. Vi gik på hotellet, slappede af og tog et langt bad. Nogle timer senere gik vi ned for at få massage, men alle steder vi havde set tidligere var lukket. De fleste butikker lukker også kl. 20, det er vi jo ikke vant til. Vi fandt endelig et sted, men så skulle vi vente i 30 min., det ville vi ikke for så kunne vi ikke spise bagefter, da mange køkkener lukker kl 21-21.30. Så ingen massage til os. Vi mødte det søde par som har butikken hvor vi var tidligere på dagen for at købe bukser til Brian. De sad os spiste og vinkede og vinkede til os. Sjovt, at se dem. Der var nyt om tøjet, de kommer og afleverer det til os på mandag, det er jo fint. Han bliver bare så lækker :-). Nå, men så blev det spisetid. Vi spiste på en lille restaurant på en lill vej. Dejlig mad, men Brian var virkelig træt både i hovedet og kroppen, så vi skulle bare have det overstået og så hjem i seng. Vi slukkede lyset kl. 23. 

Torsdag d. 27. Oktober – rejsedag til Ubud

Op kl 6.45, pakke og ned til kedelig morgenmad. Vi bestilte Mie goreng og Nasi goreng. Risret og nudelret. Det var ikke spændende, men helt sikkert det bedste vi havde fået at spise på Seri resort. Vi tjekkede ud og gik ind mod byen. Vi skulle gerne være ved indtjekningen kl. 9 og senest kl. 9.30. Og det var vi og fik den besked, at vi skulle komme tilbage kl. 10. Der troede vi så at båden sejlede, men det gjorde den først kl. 11. Så vi gik hen og bestilte to mango juice og satte os og kiggede på de lokale fiskede fra havnemolen. Der var stor jubel fra alle, når der kom en fisk på krogen. Også selvom det var meget små fisk, som vi derhjemme helt sikkert ville have smidt tilbage i vandet. Kl. 10 var vi tilbage hos indtjekningen, betalte 50000 rupiah for at blive samlet op her på Meno og så kunne vi pænt vente en time mere. Nå, men endelig kom båden og vi blev sejlet ud til den på en rigtig båd som var lavet som en platform. Det var smart og praktisk. Vi sejlede til Gili Trawagan og hentede flere mennesker, Mange flere mennesker! Hold da op et mylder og sikke et gedemarkedet. Det var vist det helt rigtige valg vi gjorde, da vi besluttede at kun være på de to mindre turistede øer. Brian mener dog, at vi næste gang vi kommer hertil, skal bruge en dag på Trawagan og se øen. Men han er jo også sådan en rigtig party-social mand 😉 Efter lidt over en time efter vi var sejlet, ankom vi til Bali. Der var der kaos. Taxi folk, sælgere af solbriller, frugt og alt muligt andet. Vi var glade for, at vi have transport allerede bestilt til hotellet. Men så blev vi slemt skuffet. Det viste sig at det kun var transport til Ubud og ikke hotellet. Og minibussen vi kørte i, havde ikke aircon. Tilgengæld kørte charføren meget meget pænt og vi var ikke for mange. Så det var positivt. Vi var heldige, vi kende heldigvis det sted vi blev smidt af, vi havde været der før og kendte derfor vejen til vores bestilte hotel. Så på med rygsækkene og afsted. På vejen kom vi forbi en vegetar bar, og vi gjorde holdt. Brian bestilte en kokos-bær smoothie med cashawnøddemælk og Susan fik en avokado chokolade daddel smoothie. Susan har flere veninder som syntes at avokado smoothie er super lækre, så derfor måtte hun prøve sådan en. FØJ, siger hun!  Men super hyggeligt sted. Og lækkert spisekort, så der skal vi ned igen.  På vej igen og vi fandt meget hurtigt ud af, at det her kvarter som vi kom igennem og vi skulle bo i, faktisk var det Ubud som vi ikke rigtig så sidst og at det var sådan vi egentlig regnede med det var. Stor glæde. Og endnu større glæde da vi kom til hotellet, Sens spa og konference. Vi fik velkomstdrink og kage! Sikke en dejlig stil. Umiddelbart ser det alt alt for fint ud til os, men nu skal det nydes og vi har gjort et meget meget godt køb her!!!! Super flot, lækkert og meget rent hotel. Vi pakkede ud, tog et bad, ringede til Arne, pakkede vasketøj og gik ned i byen. Desværre fandt vi ingen vaskesteder, så vi måtte tage det med hjem igen. Tilgengæld kom vi igennem de hyggeligste gader og så de mest fanstatiske spisesteder. Vi gik ind og fik noget lækkert nyfortolket mad, totillia med falaffel og en kylling Club på ciabatta brød. Begge dele var meget lækre. Dessert skulle vi også have, mango cheesecake og kaffe. Det er den mindste kop kaffe vi nogenside har fået, men den var god. Mætte betalte vi 500.000 rupiah og gik hjem i seng. Ih, endnu engang glæder vi os over det lækre hotel, dejlige senge og ja, at morgenmaden i morgen helt sikkert bliver rigtig god 🙂