Kategoriarkiv: Singapore og Gili Meno+Air 2022

Nyt morgen ritual.

19. Oktober 2022

Efter gårsdagens morgen oplevelse, var Susan opsat på at den kunne tåle en gentagelse. Så igen idag tog vi tidligt afsted, før resten af øen for alvor kommer igang, og igen gik turen til modatte side. Denne gang startede vi bare nogenlunde der hvor vi vendte om igår. Mens vi tog udstyr, stak en skildpadde lige hoved op for at sige godmorgen, og fortælle at de var klar til besøg. Som igår var det et stort koral landskab op langs kysten, pænere end ovre hos Seri. Vi svømmede rundt i næste halvanden time, og på vej ind svømmede vi hen over det smukke landskab med kun 20-50 cm. vand under maveskindet. Hov, glemte vi at nævne at skildpadderne også var mød talstærkt frem igen idag🐢🤗?

Tilbage igen fik vi spist morgenmad, snakket lidt med tjener Darny, som var lidt træt. Big boss havde holdt stor fest igår, så Darny`s vagt var først slut kl. 1, og han mødte ind til den tidlige vagt kl. 5.30😱. Stakkels mand😕. Mætte og udmattet gik vi ned og smed os på solsengene, og slappede af et par timer.

Lidt senere gik vi en tur tværs over øen, prøvede at finde nye veje, men endte nogenlunde hvor vi gik sidst. Vi udså os nogle solsenge under nogle fine parasoller lavet af træ og siv, et sted hvor vi har set de river stranden så fint hver morgen. Vi ville holde et lille pitstop her og få lidt at drikke og måske en pandekage. Desværre var sengene kun til udlejning, og forplejning havde de slet ikke noget af🙄. Hvem mon gider det, når du kan ligge frit alle andre steder, hvor de så bare håber du køber lidt at drikke eller spise. Man så fandt vi da ud af hvorfor der aldrig lå nogle på de ellers fine sted. Vi fandt et andet sted vi kunne flyde, her kneb det dog også lidt med betjeningen, men det lykkedes lidt modvilligt, da vi fald ud af der sad nogle bag bardisken oplsugt af deres telefoner. Mens vi drak et par cola`er, fik vi ringet til Minna og Mogens, der skulle rejse hjem fra Gran Canaria idag. På vej tilbage købte vi en pandekage næsten tilbage ved hotellet, vi havde desværre i farten glemt at det mad vi fik der forleden ikke var supergodt, og det var pandekagen bestemt heller ikke, men tung og mættende.

Efter et par timers afslapning, var der jo egentlig ved at være tid til aftensmad. Men efter den tunge pandekage kunne vi ikke rigtig spise noget. Vi har de sidste 3 dage villet over at spise på modsatte side, men det blev heller ikke idag, dog var det ikke regnen der stoppede os idag. Istedet gik vi bare i Loungen og drak et på Mango Lassi🤪

Is-cykel ala Hjemis
  • Camera: NIKON D3300
  • Taken: 19 oktober, 2022

Høj på endorfiner

18. Oktober 2022

Efter vi nu i alle de dage vi har været her på Gili Meno og har gået på den anden side af øen, har vi set, at det altid blæser der bortset fra tidlig morgen, som Brian opdagede da han løb forleden morgen kl. 7. Så vi havde aftalt, at hvis vi vågende tidligt og var friske, så skulle vi derovre og snorkle. Så kl. 6 var vores indre ur sat og vi vågede og var klar til nye opdagelser. Og sikke en tur – wauw. Vi startede ved de kendte statuer, som står i vandet ude foran BASK hotel, som er ved at bygges. Det er øens næststørste turist attraktion og selvom vi var der kl 7, så var vi alligevel ikke alene eller de første. Allerede kl. 8 begynder tur bådene at ligge her og alt for mange turister kæmper for at komme ned og få taget billeder med dem. Så vi var heldige, der var kun 3 andre udover os. Nå, men det blev set og vi kom videre til det mest fantastiske koral landskab. Det står som en skovbund og de er levende og flotte. Og mens vi svømmer rundt og nyder det, er der de smukkeste fisk som kigger nysgerrigt på os. Og hvis vi ikke kigger os for, så risikerer vi næsten at der er en skildpadde som svømmer ind i os. På denne morgentur på lidt over en time, så vi nok 15-20 skildpadder. Nogle lå og sov på bunden eller under en koral eller også kom de ind fra dybet og søgte ind på lavere vand . Og nej, vi bliver aldrig trætte af at se disse store fantastiske dyr.

Helt høje af indtryk og endorfiner kom vi op og fik en kaffe milkshake og en kokos milkshake inden vi gik tilbage til hotellet og spiste morgenmad. En super dejlig morgen – det gør vi igen i morgen. Efter morgenmaden gik vi på stranden og ville slappe af. Vi havde jo været oppe i 5 timer allerede. Så da vi havde ligget og slappet af og kom vores småkage mand. Han havde været til bryllup dagen før og det var derfor han ikke var kommet. Men han havde ikke fundet dem vi gerne ville have, så han turde ikke købe med, hvis vi så ikke ville have dem.

Det var meget vindstille men lavvandet, så vi kunne ikke snorkle foran hotellet, så vi lejede en kajak og håbede på, at vi kunne sejle rundt op se skildpadderne oppe fra, men det kunne vi desværre ikke. Det begyndte selvfølgelig også at blæse da vi kom ud. Vejret kan skifte meget hurtigt, hvilke vi også opdagede da vi senere gik til supermarkedet for at handle vand og cola, for på vej tilbage blæste det vandvittigt op, tordnede og lynede og væltede ned med regn – vi blev våde, rigtig våde. Men da vi kom forbi Meno Moyo (hvor vi har spist flere gange) holdt vi ind og blev budt på kaffe. Og nej, ikke Gevalia kaffe men Lombok kaffe. Det var fint og sødt af dem. Senere gik vi tilbage til hotellet, men det fortsatte desværre med at regne hele aften, så vi endte med ar spise på hotellet igen. Vi fik sandwich.

Hotellets ejer som er fra Singapore skulle holde fest på stranden og der var fløjet og sejlet band og gæster ind. De havde lavet en fin scene og dækket fint op med langt bord, men efter et par numre måtte de stoppe og søge op i restauranten. Så der blev fest og vi fik spist til live musik. Og fik desværre også oplevet, at rige indonesiske menneske eller udlændinge som bor her, ikke er særlig rare over for de fattige arbejdere. Ejeren virker flink nok også overfor de ansatte men gæsterne var tydeligvis en anden klasse, så det var svært for dem. Godt vi ikke er rige eller har de nøkker, vi synes de er søde og rare og taler meget gerne med dem og tager også vores affald eller service med, når vi rejser os.

  • Camera: HERO4 Silver
  • Caption: DCIM100GOPROGOPR0650.
  • Taken: 18 oktober, 2022

Lazy Monday!

17. Oktober 2022

Hmmm, der er egentlig ikke så meget at skrive om idag. Efter morgenmaden gik vi ned til strandestolene. Solen var meget skarp til formiddag, så turde ikke tage ud at snorkle før senere. Så vi lå bare under en siv-parasol og spejdede efter vores cookie-pusher, som skulle forsøge afskaffe os kokos småkager fra Lombok. Men han dukkede aldrig op😢. Egentlig skulle vi også have været inden i havnen og hente vand og andre drikkevare, men vi udskød det til imorgen. Ved 15 tiden tog vi så ud for at snorkle, og det var som hver gang en god oplevelse, med masser ar kigge på🙂. Kl. 17 prøvede vi at sende dronen i luften for at spotte skildpadder, og sende det live på Facebook, desværre var vores internet forbindelse ikke så god, så det blev meget hakkende og ikke brugbart. Vi fik dog set skildpadderne inde på lavt vand, og mens vi filmede dem var der et par der så det og gik ud under dronen. Der stod de i vand til knæet og kunne tage billeder med deres telefoner af skildpadderne. Det virker som om de kommer ind på helt lavt vand hver aften ved 16-17 tiden, helt ned til en 1/2 m. dybde kun ca. 10 m. fra strandbredden🥰. Desværre begyndte det at regne, så vi havde kun dronen oppe 10 minutters tid. Bagefter gik vi i Loungen, drak cafe latte og Bintag Radler mens vi observerede skildpadderne deroppe fra. Vi fik også snakket med Minna og Mogens på Gram Canaria på Messenger, mens vi ventede på regnen skulle stoppe. Det blev imidlertidigt ved med st dryppe, så vi endte med bare at spise på hotellet og fik deres tun ret, som vi har prøvet et par gange, og en Beef redang.

Tilbage på værelset fik Susan lige ringet tilbage til Arne, som havde ringet mens vi spiste. Hun fik også lige sendt lidt billeder til ham, da han ikke kan se det vi lægger på Facebook. En rigtIg dovnedag, og første dag vi slet ikke er nået uden for hotellets område🤭

Madras Thorn – kendt som Manila-tamarind.
  • Location: 8° 20′ 43″ S 116° 3′ 38″ E

På den anden side

16. Oktober 2022

Idag vågende jeg (Brian) tidligt, og tænkte idag sku det være. Vi har begge løbetøj med og havde en ide om at vi skulle løbe nogle morgner, det har været utroligt svært at komme afsted🤭. Det var fint vejr og på turen rundt om øen, var der også vindstille og roligt vand på den modsatte side idag, hvor det ellers har blæst meget. Ved statuerne i vandet ude foran Bask var der heller ikke nogle både, så tidlig morgen er nok det tidspunkt vi skal prøve at komme over at se dem.

Efter morgenmaden gik vi så over på den anden side, når der nu endelig var stille vand og kun lidt vind. Vi ville holde til i en flyder pavillon hos Diana’s cafe, og snorkle i området derovre. Men desværre da vi kom rundt om toppen af øen, kunne vi konstaterer at det igen idag var blæst op😤 og vandet var uroligt. Vi slog os alligevel ned hos Diana’s, men fik kun snorklet en halv times tid. Der var ellers flottere koraller og endda også skildpadder🤭(dem har vi ellers aldrig set herovre), men også meget skidt i overfladen😔.

DCIM100GOPROGOPR0486.

Mens vi lå og flød i pavillonen kom der igen en strandsælger, men opgav hurtigt at sælge os noget. Men han ville gerne snakke, mens han ventede på der skulle komme både med kunder, så han fortalte en masse om hans tilværelse på og om Lombok. Da han fandt nye ofre/kunder, bestilte vi et par frugt juice og 2 pandekager, en kokos og en banan. Mens vi ventede begyndte det at regne, så vi måtte søge i læ over i bar/restaurant området. Vi fik spist og luntede tilbage til hotellet, på vejen mødte vi den ene ejer af Adeng Adeng, og fik ønsket hende tillykke med fødselsdagen🍻🍺(hun havde fortalt os igår at hun havde fødselsdag)

Tilbage på hotellet smed vi os på et par solsenge og kiggede lidt på vandet om himlen som så truende ud. Susan ville en tur ud at snorkle igen, jeg havde hovedpine og blev på land, men hun nåede aldrig i vandet, for pludselig åbnede himlen sig igen. Vi gik derfor bare op på værelset og slappede af inden vi skulle ned tá spise.

Vi spiste på Meno Mojo, lidt henne af strande mod havnen, hvor vi har været et par gange med succes. Susan fik en Tuna Sosu, dvs. tun stegt som vi kan li det, kun lige et par minutter på alle sider, vendt i noget sauce og sesam. Der var lidt kartoffelmos, et par fine udkårne grønsager til , og et par klatter af noget sauce som smagte af sennep. Fint anrettet, men lidt kedeligt alligevel, men det smagte godt. Jeg fik en Tuna burger, smagte også fint, men også lidt kedelig, og ikke ligeså god som deres Tuna clubsandwich.

Imorgen er der også en dag🎶😉

  • Camera: HERO4 Silver
  • Caption: DCIM100GOPROGOPR0500.
  • Taken: 16 oktober, 2022

Slappe dag på stranden

15. Oktober 2022

I dag skal vi ikke lave noget, bare ligge på solsengen efter morgenmaden og læse, slappe af og kigge på vandet. Det besluttede vi da vi stod op. Og senere selvfølgelig ud og snorkle og hilse på vores venner med skjold. Men efter nogle timer på langs og en masse små samtaler med strandsælgerne, så blev vi enige om at gå ind til havnen og købe vand og sodavand til vores køleskab på værelset. Vi købte også en cola som vi drak samtlige med at vi igen snakkede med en strandsælger, som skulle retur til Lombok med båden 15.30. Han fortalte om Lombok, om sin familie og om, hvor meget jordskælvet og covid havde betydet for de lokale og for deres liv. Vi fik nærmest lyst til at give ham nogle penge, men så skulle vi jo give til rigtig mange. For alle har det svært. Så da vi tidligere på ugen havde tømt øens lager af kokos småkager, spurgte vi ham, om han evt ville købe dem til os på Lombok og vi ville selvfølgelig betale samme pris for dem, som butikken tager her på øen, på Lombok er tingene meget billigere end på turist stederne. Så han vil komme til hotellet i morgen, så han kan se hvilke vi taler om. Så tjener han da lidt på det og vi giver ham også noget ekstra. På vej tilbage gjorde vi endnu et stop. Der er også hele 700 meter tilbage til hotellet, så sådan en distance går man ikke bare lige. Vi spiste lidt frokost ved Meno Mojo, en clubsandwich med frisk tun og to lime juice. Det var super godt og kostede 130.000,-.

Da vi kom tilbage på hotellet gik vi ned og snorklede og bagefter ringede vi til Minna og Mogens på face time. De fik en rundtur på stranden og hotellet, som de jo godt kender.

Inden vi gik ud for at spise, lagde Susan billeder på Facebook. Det har været planen i flere dage, så det var godt det endelig blev gjort. Men nu var klokken også blevet mange, så vores plan om at spise på divine divers droppede vi og i stedet gik vi på Adeng Adeng og fik burger, fish and chips og Radler. Det var fint, men vi ville hellere have haft lokal mad. Vi talte med den ene ejer, en kvinde fra Singapore. Hendes svenske partner og hende havde haft Adeng Adeng i 3 måneder, så det er klart det er noget andet end sidst vi var her.

Det var så den dag – utroligt hvor meget man kan skrive om så lidt.

  • Camera: NIKON D3300
  • Taken: 13 oktober, 2022

Same, same, but different!

14. Oktober 2022

Dagen i dag er næsten en tro kopi af igår. Vi gik en tur rundt på øen, for ikke at få for meget sol før i eftermiddag. Dog gik vi af nogle andre veje inde på øen. Vi holdt pitstop hos Two brothers og fik to frugtshake og en bananpandekage. På vej tilbage kom vi forbi fodboldbanen, den var en anelse under standard af alt andet vi har set. Vi kom også forbi en stor grund med et blåt hus, hvor der var 10-15 flag med Medical Center, det lignede ikke rigtigt, men er nok øens svar på et hospital.

Tilbage på hotellet var solen styrken ved at være på en niveau hvor vi kunne hoppe i havet og snorkle. Vi gik lidt ned ad stranden væk fra hotellet til der hvor skildpadderne er oftest. De kan reklamere med skildpadde garanti, vi har ihvertfald ikke kunne undgå dem😜. Susan var kamera fører idag og fik nogle rigtig fine videoklip af flere forskellige. Hun så også en moræne , men blev forskrækket da den kom ud af sit skjul mod hende, men fik dog et kort klip af den. Igen en god oplevelse under overfladen.

Til aften gik vi en kort tur hen af stranden og spiste måske det bedste mad vi har fået på Meno. Vi fik Samosa, Mie goreng, Nasi goreng og fire Bintamg Radler(der var tilbud på 3🥳). Alt super lækkert, og her skal vi tilbage og prøve deres tun, som de anbefaler som deres specialitet🤗. Vi fik snakket lidt med, hvad vi tror var stedets manager, som var nem at snakke med og god til at fortælle og svare på vores spørgsmål om hvad der var sket på øen. Han kunne bl.a. fortælle at det kæmpe Bask byggeri er igang, og man købe en villa af selskabet der bygger og driver det. Den bliver så lejet ud, og forhåbentlig får man lidt profit af overskuet, mens man selv kan benytte den 12-14 dage om året. Ejerne af Karma Reef har også planer om at åbne igen, men da de har flere resorts andre steder, bl.a. på Bali, er de nødt til at prioritere rækkefølgen af genåbninger pga. økonomien efter de hårde år. Og ellers er de sammenstyrtede og forladte steder lukket efter jordskælvet eller gået konkurs pga. covid-19😢

  • Camera: FC3582
  • Caption: default
  • Taken: 14 oktober, 2022

Solskin og blå himmel

13. Oktober 2022

Første dag på denne ferie med blå himmel, sol og næsten ingen vind. Wauw, det er det vi kan lide, men desværre ikke det vi kan tåle. Så vi iførte os 3 x faktor 30, hat, solbriller og tørklæder til at tage rundt om os, når solen begyndte at stikke. Og så gik vi en tur rundt på øen. Vi var inde og se det lokale, da vi fandt veje som gik tværs af øen. Ude ved vandet igen holdt vi sol-pause først hos Dianas, hvor vi lå i den samme flyder, som vi tilbragte meget tid i de tidligere gange vi har været her. Vi fik mangoshake, lemonshake og en bananpandekage. Det var desværre ikke frisk mango, så det var lidt kedeligt. Pandekagen var god.

Efter noget tid gik vi videre og gik langs stranden ned til den anden ende, hvor vi holdt ind hos Escobar 2 og fik cola. Fint lille sted. På vejen hjem kom vi forbi supermarkedet og vi købte lidt drikke og kokos småkager med hjem og fik endnu en mango shake. Det er øens til nu billigste, 27.000 pr. Stk.

Tilbage på hotellet var klokken ved at være 16.30 og vi vurderede at vi godt kunne snorkle nu, hvis vi tog det lange badetøj på, så vi var dækket mest muligt. Og vi vurderede at vi ville lade kamera blive på værelset og bare ville se og svømme rundt. Og så var det tid – og sikke en tid og oplevelse vi fik. Vi nåede akkurat lige ud på under en meters vand før vi svømmede direkte ind i to skildpadder. De var ved at spise. Og man skulle næsten tror, at de kunne se at vi ikke havde kamera med, for de svømmede nærmest rundt om os og skulle lige kigge lidt på os. For pokker da også, sikke nogle billeder vi kunne have taget, øv.

Vi svømmede et par meter længere ud og stødte på flere skildpadder. En havde en fisk siddende ovenpå skjoldet, en anden to fisk nedenunder sig. Og så var der bare nogle helt almindelige som svømmede rundt. Og korallerne var flotte og der var mange flotte fisk. Og mens vi svømmede her, så var Susan ved at blive svømmet ned af endnu en skildpadde. Den svømmede lige på tværs af vores svømmerute. Men selvfølgelig, det er dens sted, vi er gæster og selvfølgelig bør vi holde tilbage for den. Mættet af indtryk og synet af så mange skildpadder på en tur, svømmede vi ind mod stranden igen. Og så blev vi igen overrasket. På en halv meters vand lå endnu to skildpadder os spiste, tror sgu næsten at deres skjold var over vandet nogle gange. Sikke en fantastisk snokeltur. Og selvfølgelig uden kamera.

Brian gik på værelset og hentede dronen og satte den op. For pokker et syn. Vi kunne se skildpadderne fra luften og mange, rigtig mange. Vi fik helt kuldegysninger og nærmest tårer i øjnene over, hvor heldige vi var over at opleve dette. Og ja, vi nåede at se 10 stk på vores snokeltur og se dem gennem vandet fra dronen. Tænk at vandet kan være så klart!

Vi gik tilbage på værelset, gik i bad og gjorde klar til at gå ned og spise på stranden hos en lokal med et stort Anker på væggen. Vi fik karryret med ris og nasi goreng. Desværre var det noget udefinerbart “kylling” som var i nasi gorengen, det lignede kattemad og det blev pænt sorteret fra. Vi fik pandekage bagefter og det var heller ikke supergodt, så her skal vi ikke ind igen, desværre for den var hyggelig.

Tilbage på værelset ringede vi til Arne og bagefter sendte vi nogle billeder til ham inden vi slukkede lyset og sagde godnat og tak for en helt fantastisk og vidunderlig dag.

  • Camera: NIKON D3300
  • Taken: 13 oktober, 2022

Afslapning og snorkling.

12. Oktober 2022

Da vi stod op idag så vejr rigtig fint ud. Vi ville egentlig have været ude at snorkle fra morgenstunden, men var sultne, så det blev først til morgenmad. Af en eller anden grund virkede morgenmaden bedre idag, selvom det var præcis det samme🙃.

Vi brugte hele dagen på stranden med at snorkle og slappe af. Vi kom ud 2 gange, og begge gange mødte vi skildpadder. 3-4 stykker og endda 2 helt tæt sammen😍. Imellem de tog gange fik vi os en lur og er par frugt shake, vand og lidt lakridser. Lakrids situationen er stadig rigtig god, vi er på første pose endnu😂. Vi prøvede også at få dronen op, men den advarede om kraftig vind, så det blev ikke til så meget.

Vi fik desværre begge lidt for meget sol, så ved 15.30 tiden gik vi op på værelses terrasse i skyggen. Her fik vi hentet billeder fra kameraerne ind på iPad’en og kigget lidt på dem. Til aften gik vi ned til et af vores tidligere favorit steder Adeng Adeng. Det så også meget anderledes ud end sidst vi var her, den nye 2 etagers pavillon de havde bygget var væk. Der var heller ikke open air “biograf” mere😢, og da vi spurgte en af tjeneren til den, lignede han bare et ?, og viste vist ikke den havde været der. Menuen var også ændret til de nu kun havde vestlige retter som pizza, burgere og sådant. Til gengæld var det stadig godt, vi fik en pizza med tun og en panko paneret snapper med pom frites til. Her var en hyggelig stemning og man kunne nyde solnedgangen over Gili T, og vi drak begge et par Bintang Radler men vi var her.

Efter vi havde spist gik vi en lille tur videre, inden vi vendte om og gik tilbage til hotellet. Her gik vi op i Loungen for at få en mango shake og en Radler. Mens vi flød der stod månen op over Lombok, der var lidt lave skyer, men da den nåede over dem, var det et flot syn af månen og måneskinnet der spejlede sig i vandet.

Susan på dybt vand
  • Camera: HERO4 Silver
  • Caption: DCIM100GOPROGOPR0429.
  • Taken: 14 januar, 2015

Gili here we come …

10. Oktober 2022

Uret ringede igen meget tidligt, 5.30. Vi fik badet og pakket og gik til dejlig stor og lækker morgenbuffet. Hjemmelavet surdejsbrød, kager og andre lækkerier. Og rigtig latte også, vildt luksus. Hotellet fejerede det lokale tempel den dag, så alle ansatte var fint klædt på og de spillede musik allerede fra kl. 7, så det skulle nok blive en fin fest de fik -desværre blev vi hentet kl. 8.00 af en vogn som skulle kører os til færgen i Padang Bay . Det var en luksus tur, vi var eneste som skulle med på turen. Chaufføren hed Yoga og vi aftalte med ham, at vi skulle kontakte ham når vi ville hjem fra Gili. Så ville hans bureau give en pris på færgebilletter og transport til Ubud. Vi har betalt 1.350.000 for turen hertil, hvis vi havde købt retur allerede ville det have kostet 2.400.000. Men han sagde at de ville prøve at gøre det billigere retur. Han var sød og flink, så vi bruger ham helt sikkert. Også fra Ubud til lufthavnen, når vi kommer dertil.

Sejlturen forløb godt, stille og ikke mange bølger. Og ikke mange mennesker ombord, så der var meget plads. Vi kom af på Gili T. Hurtigt kom der nogle og spurgte om vi skulle til Meno. Det var med privat speedbåd og kostede 400.000. Det ville vi ikke. Han fandt så et andet par som også skulle til Meno, så det blev 200.000. Det ville vi gerne og aftalte at vi skulle af på stranden foran hotellet. Men de andre sprang fra, og vi kom ikke med speedbåden. Han gik ned til 300.000. Og præcis da vi afslog og sagde vi ville tage den almindelige båd senere, så åbnede himlen sig. Det stormede, regnede og tordnede. Så vi løb ind på den første restaurant og det var et dykkercenter. Her fik vi kaffe, bowles med granola. Og bagefter colaer, bare fordi det stadig regnede og vi gerne ville sidde længere. Og så kunne vi jo sidde og kigge på folk som var igang med dykker certifikat. Vi kunne sagtens genkende meget af det, men det kræver helt sikkert en opfriskning inden vi skal ud og dykke. Senere gik vi på en anden cafe og fik kaffe og bananbrød. Og så skulle vi med lokalbåden kl. 16. Det kostede 80.000 for os begge to, så dagens ophold med mad og drikke havde jo nærmest været gratis, hvis vi havde taget speedbåden til 400.000.

Vi kom af ved den nye mole, som vi ikke havde set før, men som allerede var gammel og slidt. Det går hurtigt hernede. Vi gik forbi the karma reef. Det var lukket, slidt og forladt. Det super flotte hotel, det var et chok. Men det fortsatte desværre. For stort set alt vi kom forbi var lukket eller faldet sammen. Så trist. Men vores hotel, hotel seri, er her heldigvis endnu og er som det plejer. Men her er ikke mange mennesker. Vi bor i 133, i huset øverste etage – præcis som vi plejer.

Vi fik pakket ud og gik ned og spiste på stranden foran hotellet. Vi fik noget tun i sovs og Mie goreng. Det var fint. Vi flottede os også med happy Hour. Men 3 drinks for 2 pris. Vi forstår det sgu aldrig. Men så blev det prøvet. Mætte gik vi på værelset og gik direkte i seng. Vi var trætte efter en lang dag. Imorgen må vi ud og se hvordan det ser ud på resten af øen.

  • Camera: CLT-L29
  • Taken: 10 oktober, 2022

Rejsedag, Singapore – Bali.

9. Oktober 2022

Idag havde vi sat vækkerur til 7.30, og stod op og fik et hurtigt bad, inden vi skulle pakke vores rygsække. Vi skulle med en bus senest kl. 9, og vo koma afsted i god tid. Vi tog bare alm. bus, da det fungere så godt her i Singapore. Den stoppede dog ikke bed terminal 4, som vi skulle rejse fra, men der kørte gratis shuttle buses mellem alle 4 terminaler, som der er pæn stor afstand imellem og på begge sider af en hovedvej.

Vi fik tjekket ind, afleveret vores bagage til Air asia, og kom hurtigt igennem sikkerhedstjekket. Så var det tid til at få lidt at spise og en kop kaffe. De var dog kun en international food hall, og jeg (Brian) er ikke så god til det varme mad om morgenen. Susan besluttede sig derfor bare at snuppe en kyllinge burger fra Burger King, men det gik så langsomt med den kø der var så hun endte med at droppe det😐. Derfor endte morgenmaden med bare at blive en rulle Digestive😜

Ombord på flyveren gik flyveturen på lidt over 2,5 time fint. Velankommet til Bali blev tålmodigheden så testet. Først skulle man have en app. ( hed noget i stil med pingvin) som vist er en form for covid opsporing. Den havde vi hentet hjemmefra men fandt ud af vi skulle scanne en Qr-kode i lufthavnen. Den skulle så vises ved et sundhedstjek, man skulle stå i kø ved, sammen med covid-pas og pas. Derefter skulle man hen i en kø for at købe turist visa, blot for derefter at stå i endnu en kø til immigrationen hvor de skulle se dette og pas. Så var det tid til at hente sin baggagen. Til sidst skulle man så udfylde en told erklæring, og selvfølgelig lige igennem køen til tolden, Dvs. det var ikke helt slut endnu, for baggagen skulle også lige gennem en scanner, men her var næsten ingen kø🙂. Ialt ca. 2 timer fra vi landede😳

Og så begyndte kaos, 100vis der stod med skilte med navne for at hente rejsende. Og efter dem mindst ligeså mange agressive taxa chaufføre som kæmpede om at snyde os andre. Og det lykkes, vi fik sagt ja til en der ville have 300.000 rp. Men på vej til billen så Susan et skilt fra en mere officiel bod der stod det sku koste 200.000 rp. Nå men pyt, vi kom afsted og efter en time var vi ved vores hotel. Da vi skulle til at betale og stå, påstod chaufføren nu pludselig at de kostede 500.000 rp. og dørene var låst😤 Efter nogen diskution gav vi ham 50.000 ekstra og sagde at vi ikke ville betale mere. Vi var trætte og irriteret efter denne oplevelse. Så hvis du på Bali møder nummerpladen herovre, så gå videre.

På hotellet fik vi tjekket ind, og bestilt kørsel + færge til Gili øerne imorgen. Det er et flot hotel, og hurtigt efter gik vi ned i pool områdes bar for at få lidt at drikke. Den var desværre lige lukket, så vi flød bare lidt ud i nogle sækkestole mens mørket faldt på. Bagefter gik vi ned i restauranten og spiste noget ok mad og nogle mango-shakes. Inden vi gik seng fik lige provianterer lidt til turen imorgen.

Endnu en rejsedag hvor uret står til 5.30🙄

  • Camera: motorola edge 20 lite
  • Taken: 9 oktober, 2022