Kategoriarkiv: Rejsedagbøger af Minna & Mogens

Mandag, den 13. januar

Vi gik alligevel ikke hen til markedet, men gik hen og fik massage inden vi gik hen og spiste. Bagefter gik vi lille tur, ned af nogle af de andre gader. Hele den ene gade var med den ene bar efter den anden, med høj musik, og mange thaipiger. Også mange lyse ældre mænd, sammen med helt unge thaipiger. Det er sørgeligt at se på.

Mandag, den 13. januar.
I dag er det Max’s 13 års fødselsdag. Jeg var inde og skrive til ham på hans tidslinie på Facebook i morges, inden vi gik ned til morgenmad, selv om klokken derhjemme kun var omkring 3 om morgenen.
Efter morgenmaden gik vi en lang tur. Først gik vi ud til den tyske bager og fik en cafe latte der, og købte nogle boller med. Så gik vi ned af en sidegade og lidt ind i landet, og fulgte så en vej, vi regnede med gik langs med hovedvejen. Undervejs kom vi forbi en togstation. Senere kom vi til et stort supermarked, hvor i lige var inde og kigge. Så gik vi ned mod hovedvejen igen og hjemad. På vejen kom vi forbi et konditori, hvor vi gik ind og købte 2 stykker kage, så vi kunne fejre Max’ fødselsdag.
Tilbage på hotellet spiste vi noget af vores rugbrød og en bolle, med resten af den dåse leverpostej vi købte forleden dag, rougefort og nutella, som vi havde købt på vores tur i dag.
Så lagde vi os lidt, en times tid, hvorefter vi drak en dåse nescafe latte, og spiste vores kager. Og nu sidder vi så bare og slapper af ude på altanen.

Søndag, den 12. januar

Lørdag, den 11. fortsat
Da vi havde været i bad, gik vi igen af sidegaden ved hotellet, og ville have været inde på den samme restaurant, som dagen før, men den var lukket. Så gik vi i stedet for ind på en anden, der lå næsten lige ved af, og hvor der også var mange gæster. Her fik Mogens Panang karry med kylling, og jeg en spicy suppe med kylling, og begge retter var gode. Bagefter gik vi lidt rundt, og var også inde og få et bæger is, et sted med italiensk is, og så gik vi tilbage til hotellet, og så var den dag slut.
Søndag, den 12. januar
I dag har i kke lavet så meget, ud over at være ved stranden. Vi gik ud til den strand, vi havde set i går, og som ligger ca, 2 km. fra vores hotel. Der var vi så til midt på eftermiddagen, hvorefter vi gik tilbage til hotellet. Her pakkede vi lige vores strandting ud, fik vasket vores hænder, og gik så over og fik en kop kaffe og tysk kringle. Så gik vi tilbage og tog en lille lur, så nu skal vi snart i bad. Igen i aften vil vi gå hen i sidegaden og spise, for der ligger så mange små thai restauranter, næsten lige ved sidrn af hinanden, og indtil nu, har det vi har fået der været godt. Bagefter går vi nok hen og kigger på et marked, som vi så på vores vej til stranden.

Lørdag, den 11. januar

Fredag, den 10.
I dag slapper vi bare af. Morgenmaden her på hotellet er noget mindre end i Bangkok. Der 2 slags thai morgenmad, youghurt, 2 slags morgenmadsprodukter, spejlæg der er lavet, pølser, skinke, 3 slags marmelade, french toast og to slags toastbrød, orange juice, vand, kaffe og te. Ingen omelet eller scrambel egg. Men det overlever vi jo nok.
Efter morgenmaden lagde vi os nede ved poolen i et par timer. Derefter gik vi op, pakkede vasketøj sammen, og gik ned og fandt et sted, vi kunne aflevere det. Så gik i en lille tur og var ind og drikke en kop kaffe et sted. Klokken var efterhånden blevet tre, så vi gik ind på et pizzeria, hvor vi delte en pizza og to vand. Da vi var næsten tilbage ved hotellet, gik vi ind i et supermarked og købte lidt ost, noget solcreme, to ice coffe og nogle småkager. Så kan vi da altid tage en ice coffe og en småkage, når vi nu ikke har nogen elkedel og kaffe på værelset.
Nu sidder vi ude på altanen og deler en wine-cooler.
Senere gik vi i bad og klædte os på til at gå en tur og finde et sted at spise. Vi gik ned f sidgaden, hvor vi bor. Der ligger flere små steder, hvor der er rigtigt godt besøgt. Så vi fandt et sted, hvor der var et enkelt bord ledigt. Her bestilte vi en gang hvidløgsbrød, 2 gange karrysuppe med kylling og kokosmælk, en gang ris og to diet coke. Det var rigtigt godt, og pænt serveret.
Bagefter gik vi en tur lidt rundt i de nærliggende gader, og var også lige inde på en cafe og få en shake med cookies and cream. Sikkert noget der feder meget, men det smagte nu godt. Bagefter gik vi tilbage og hjem og slappede lidt af, inden vi lagde os til at sove.

Lørdag, den 11.
I dag er det Lenes (min niece) fødselsdag, men jeg tror ikke, at hun er på facebook, så jeg kan ikke skrive til hende, og ønske hende tillykke.
Vi gik en lang tur efter morgenmaden. Vi var næsten ude ved abebjerget. Undervejs, lidt over en kilometer her fra hotellet, gik vi ned ved vandet, og der var der en meget fin strand (uden en masse liggestole). Der var også mange der kaitsurfede? der. Så der vil vi nok prøve at gå ud i morgen. Men i dag gik vi bare videre. Vi gik i et par timer inden vi vendte om, og gik hjemad igen. På hjemvejen fandt vi et tysk bageri, hvor vi gik ind og købte et lille rugbrød og to ciabattaboller, og da i var næsten hjemme, gik i ind i et supermarked og købte en lille dåse leverpostej og nogt rougefort, og så gik vi op og spiste dansk frokost. Bagefter tog vi en lille lur.
Senere satte vi os ud på altanen og drak ice cafe og spiste en småkage. Klokken blev efterhånden over 18:00, og så gik vi ned og hentede vores vasketøj. Jeg syntes, der var temmeligt meget, men det kostede kun 231 bath, og så havde de endda også vasket det net, vi havde puttet tøjet i, og alt var strøget og pænt lagt sammen, og så duftede det endda også dejligt. Jeg synes ellers, at nogen gange når vi har fået vasket tøj, har det lugtet temmeligt stærkt, hvilket jeg ikke bryder mig om.
Nu sidder vi lige og deler en winecooler inden vi skal i bad.

Torsdag, den 9.

Torsdag den 9. januar
Så er vi kommet til Hua-Hin.
Da vi havde spist morgenmad, gik vi op og pakkede det sidste. Vi havde pakket det meste i går, så vi var hurtigt færdige. Så gik vi ned og tjekkede ug, og satte nede i lobbyen og ventede, selv om klokken kun var lidt over 10. Men vi kunne jo lige så godt sidde dernede, hvor der skete noget, i stedet for at sidde oppe på værelset, h or der ikke kete noget.
Bilen som skulle hente os, kom ca. ti minutter i elleve, og så var det bare derudaf. Det tog ca. to en halv time, med et enkelt stop undervejs, at komme til hotellet. Her fik vi værelse 615 på 6. etage. I Bangkok boede vi på værelse 610 også på 6. etage.Værelset er findt, men der er ikke nogen el-kedel og kaffe, sådan som der var i Bangkok, men pyt, det overlever vi nok.
Da vi havde fået pakket ud, gik vi en tur ned til stranden. Sikke et gedemaked. Vi var kun lige hurtigt nede og kigge, så det kan selvfølgeligt godt være, at det er bedre, hvis man går lidt længere ud af stranden, men vi tror alligevel ikke, at Hua-Hin er et sted, vi kommer tilbage til.
Jeg tror desværre ikke, at internettet her på hotellet er bedre end i Bangkok. I hvert fald ikke på værelset. Her kommer og går forbindelsen hele tiden, og på telefonen kan jeg slet ikke komme på nettet. Med jeg tror, at jeg vil prøve senere, om der er bedre forbindelse nede i lobbyen.
Vi tog en lille lur, inden vi gik i bad og gik en tur ned til natmarkedet. Så gik vi igennemhele natmarkedet, og på en tværvej for enden af markedet, var der en restaurant, som vi satte os ind på, og bestilte nogle carryretter med ris til og en stor Chang til deling. Men medens vi sad der, blev far dårlig, samtidig med at de kom med maden. Så vi måtte sige, at vi ikke skulle have noget alligevel, men at vi selvfølgelig nok skulle betale for det. De ville så pakke det ind og give os det med, men det sagde vi nej tak til, og bestilte så en vand. Vi sad der så lidt, til far fik det lidt bedre, og tog så en tuk tuk tilbage til hotellet. Nu er vi så kommet op på værelset, og han har ligget lidt, oghar det også meget bedre, men er træt, så vi vil gå tidligt i seng.

Onsdag, den 8.

Onsdag den 8.
Vi havde ingen planer for i dag, for vi synes efterhånden at vi havde oplevet det meste af det, vi gerne ville.
Men efter morgenmaden gik vi en lang tur. Vi gik godt nok forkert, da vi kom hen til et stort kryds, hvor det var svært, at orientere sig, så vi kom ud til. den vej, der endte ud i Sukhumvit, og så gik vi ud til Terminal 21. Da vi kom derhen, var der demonstration lidt længere henne af Sukhumvit, så det var vi ikke så trygge ved. Men vi gik nu ind i centeret og gik på toilettet, men gik så hurtig ud igen og tilbage vejen igen.
Da vi var kommet tilbage til hotellet, tog vi os en lille lur, før vi drak en kop kaffe. Så gik Mogens på toilettet og stoppede det, så vi måtte få en til at komme med en svupper. Da det var ordnet, gik vi i bad og fik noget rent tøj på, og så tog vi sky banen ud til Asok (hvor vi jo faktisk havde været tidligere på dagen). Nu var demonstrationen heldigvis færdig, så vi gik hen og fik oliemassage på Soi 18, og bagefter hen og spise. Mogens bestlte Massaman med kylling, og jeg bestilte stegte nudler med chili og kylling og Mango sticky rice. Alt smagte godt, men igen var det et stort stykke kylling, der var i Massamannen.
Så tog vi skybanen tilbage igen, og nu er vi trætte i de gamle ben, men vi har også gået mellem 20.000 og 30.000 skridt hver dag, så der er vel ikke noget at sige til, at bagbenene er ømme.
I morgen bliver vi hentet kl. 11:00, og kørt til Hua-Hin, og der skal vi bare slappe af, de næste par dage.

Tirsdag, den 7.

Tirsdag, den 7.
Og hvad har vi så lavet i dag?
Jo, da vi havde spist morgenmad, gik ned mod floden. Ud til Chinatown, og i dag så vi en masse andre ting end gammelt jern. Der var en masse madboder, og både boder og butikker med alt muligt forskeligt. Det så vi ikke forleden dag. Vi kom til et Marine Departement, hvor der også var et stop for bådene på floden. Så vi gik ned og tog en båd 5 stop ud til Grand Palads (det gamle kongepalads). Da vi var stået af båden (sammen med mange andre), var der en der fortalte os, at vi ikke kunne komme ind i paladset med bare arme og ben. Så vi gik i stedet for langs paladset udenfor. Vi prøvede at følge floden, så godt vi kunne, tilbage mod hotellet. På vejen kom vi til et kæmpestort blomstermarked, hvor vi gik lidt rundt. Senere kom vi så også igen til China Town, og denne gang lykkedes det os, at komme igennem uden at fare vildt. Undervejs var vi også lige inde og få en cafe latte frappe. Dejlixg kølig og forfriskende.
Da vi var tilbage på hotellet, var vi godt trætte i benene, for det var en pæn lang tur, vi havde gået. Vi købte 2 pizza slice med op, nede fra hotellets lobby. Dem sad vi så og spiste, inden vi tog os en morfar. Senere drak vi en kop kaffe og te, og nu får vi lige en rom og cola, inden vi skal til at gøre os klar, til ar gå ud i byen igen.
Vi gik ned i restaurenten her på hotellet for at se, hvad de havde at tilbyde. Der var er kæmpestor buffet med mange forskellige retter. Der var bl. a. sushi og så var der et stort dessertbord. Men det kostede 800 bath pr. person, så det syntes vi, var lige i overkanten, for vi var ikke særligt sultne.
Så vi gik i stedet for hen i den sidegade, hvor vi har været før. Her gik vi ind på en anden restaurent, men vi tror egentlig, at alle de restaurenter, der er der, hører mere eller mindre sammen, for de henter tit noget fra de andre steder. Mogens fik her nogle stegte ris med kylling, som var godt. Jeg bestilte musseman, ikke at forveksle med massaman, for det havde de ikke. Det jeg fik, var godt nok noget med kartofler, der sammen med nogle tomater og det nederste af et kyllingelår, lå i noget sovs/suppe. Sovsen/suppen smagte smadder godt, men jeg ville hellere have haft små stykker kylling, i stedet for låret, men det var godt nok. Så ville Mogens gerne have en jordbærshake, og jeg sticky rice, men der var ikke mere sticky rice, så jeg bestilte i stedet for en mango shake. Så var der heller ikke flere jordbær, så Mogens tog så en banan shake.
Bagefter gik vi en lille tur, inden vi gik tilbage til hotellet, og satte os udenfor og kiggede på trafikken, og delte en liter øl, før vi gik op og i seng.

mandag, den 6. fortsat

Så nu har vi fået spist morgenmad, og jeg fik også overført det skrevne til hjemmesiden.
Men jeg har jo slet ikke fået fortalt om morgenmaden.
Der er simpelthen så megt t vælge imellem. Der er tre – fire forskellige thai-retter, tre slags juice (anans, aplsin og tomat). Og så er der koldt low fat mælk og alm. mælk, og varm mælk til kaffen og teen. Kaffen trækkes i en automat. Så er der spejlæg, mulighed for kogte æg, scrambeld egg og omelet med div. fyld. Der er blødt bacon, 2 slags pølser, skinke, ost, 2 slags marmelade og honning. Derudover youghurt og 3 -4 slags morgenmadsprodukter, 4 forskellige slags brød + flute og toastbrød. Der er også 4 slags små wienerbrød + små crossenter. Og så er der selvfølgelig også frugt. Vandmelon, ananas, papaya og blandet frugt i lage. Mon jeg har husket det hele? Der er i hvertfald rigeligt at vælge imellem.
Nu vil vi prøve, at gå ud og se, om vi kan finde MBK shopping centeret.
Vi fandt derud. Det er godt nok stort. Vi gik rundt derude i 3 timers tid, og blev enige om, at det mindst er lige så stort som weekend markedet. Og det var også svært at finde rundt. Vi kunne i hvert fald ikke finde tilbage til hvor vi havde været. Men vi fandt da et sted,hvor vi kunne få en kop kaffe, og senere fandt vi da også ud af centeret igen, og tilbage til hotellet.
Klokken var efterhånden blevet halv fire, så vi lagde os ned ved poolen en times tid, inden vi gik op og drak en kop kaffe.
Efter kaffen slappede vi lidt af, inden vi gik i bad og gjorde os parate til at gå ud og spise.
Vi gik hen og tog sky banen hen til Asok, som ligger nærmest ved Soi 18, hvor Hotel Rembrandt ligger. Så gik hen på en restaurent på Soi 18, hvor vi også havde været i oktober måned. Maden her var bedre og billigere, end det vi har fået de to foregående dage. Bagefter gk vi hen og fik fodmassage. Massagen var også både bedre og billigere end den vi fik i lørdags. Så det kan godt betale sig, at køre derhen, for det det koster at tage sky banen, sparer man på maden og massagen, og så var det endda også bedre.
Efter massagen til vi tlbage af Suhkumit til vi nåede den station, hvor vi skulle have skiftet til Silom-banen, og så skulle vi bare køre tre stationer, inden vi var hjemme. Nu er vi lige kommet hjem, og klokken er lidt over elleve,så nu varer det ikke så længe, inden vi lægger os til at sove. Det var så den dag.
P

Mandag, den6.

Mandag, den 6.
Efter vi havde drukket kaffe i går, sad jeg temmeligt længe og prøvede, at få lagt teksten ind på hjemmesiden, men måtte til sidst opgive, for jeg kunne ikke logge ind på qhjemmesiden.
Jeg havde også haft problemer med det dagen før, og jeg tror det er fordi nettet her ikke er så stabilt, men er meget svingende.
Så jeg opgav, og i stedet for tog vi os en sjus (thai rom og cola), medens vi gik i bad og skiftede tøj, for bagefter at gå en lille tur, få lidt at spise, og igen gå lidt, inden vi gik tilbage på hotellet, hvor vi satte os nede i lobbyen en tims tid, og kiggede ud på gaden. Det kom konstant taxaer og vans med folk, der ankom eller skulle afsted. Et leben uden lige.
Derefter gik vi op på værelset, hvor far zappede lidt på fjernsynet, og jeg fik lagt dagens billeder ind på tabletten, og det lykkedes så også, at logge på hjemmesiden og få lagt tekten ind. Jeg prøvede også, at få lagt et pr billeder fra weekendmarkedet ind på facebook, men det lykkedes ikke i denne omgang.
Nu er vi lige stået op, har været i bad, og er klar til at gå ned og spise morgenmad. Så nu ikke mere lige nu.

Søndag, den 5. januar

Efter at det endeligt lykkedes mig, at få logget ind på hjemmesiden og fået overført det jeg havde skrevet, overført billedrne vi havde taget fra kameraet til tabletten og fået lagt et par billeder ind på Facebook, gik vi ud i byen igen. Vi gik denne gang den modsatte vej hen af Si Lom road for at finde sky bane stationen, hvorfra vi skulle køre til weekend markedet i dag. Vi fandt også en station, men den lå lidt langt væk, så på vejen tilbage, gik vi ned af en sidegade, hvorfra toget kom, og der var en station meget nærmere på.
Så prøvede vi at finde et sted at spise, og fandt også et sted, men så så vi en rotte, og så havde vi ikke lyst til at spise der, så vi gik videre. Vi endte henne på en sidevej, ikke langt fra hotellet, hvor der ligesom et marked nede af hele vejen. Her fik vi først en portion rejekager, som vi delte, og derefter hver en karryret med kylling og en portion hvidløgsris. Og så selvfølgelig en stor Chang, som vi delte.
Da vi havde spist, fandt vi et sted, hvor vi fik en gang fodmassage. Det hjalp meget på vores meget trætte ben. På vej tilbage til hotellet var vi inde på en bar og få en enkelt mojito, og så gik vi hjem og i seng, selv om klokke kun var omkring otte- halv ni. Da vi var faldet i søvn og var langt væk, bankede det pludseligt på døren. Det var en af hotelpersonalet, der kom med to tallekener og noget frugt (1 banan, 1æble og to clementinere). Det var da meget fint.
Jeg havde regnet med, at vi skulle have været tidligt af sted til weekend markedet i dag, når vi nu var gået så tidligt i seng. Men efter at vi selvfølgelig havde været oppe på toilettet et par gange, vågnede vi først ved halv-ni tiden. Og så skulle vi jo lige først gøre os i stand og ned og spise morgenmad, så vi var først derude omkring klokken elleve, men det var nu også fint nok. Der var selvfølgelig mange mennesker derude. Vi gik rundt derude i 3 – 4 timer, og var også lige inde og få en latte frappe. Så gik vi ud og fandt sky banen og kørte tilbage igen.
På hotellet tog vi badetøj på, og gik ned og lagde os ved poolen et par timer. Vi var godt nok ikke i poolen, men lå bare og slappede af. Nu har vi så lige været henne i 7-elleven, og købt en kage, og har nu drukket kaffe og spist kage, her på vores værelse.

Lørdag, den 4. januar
Nu er vi kommet til Bangkok. Vi landede kl. 05:56, og fik ret hurtigt vores kufferter. Uden i ankomsthallen stod der en med et skilt, hvorpå der stod mrs. and mr. Christensen, og ventede på os. Vi fik så også at vide, at det er ham, ser skal sørge for, at vi bliver hentet på fredag og kørt til Hua-Hin, og igen hentet den 17. og kørt til lufthavnen. Så nu ved vi, at vi bliver hentet på fredag kl. 11:00 og den 17. kl. 07:30, så det er rart at vide.
Brian hentede os i går derhjemme ved halv elleve tiden, og kørte os til lufthavnen i Kastrup. Da vi kom ind i terminalen, var der en kæmpe lang kø ved indtjekningen, så vi blev enige om, at han bare skulle køre hjem igen, inden han skulle betale for parkeringen.
Det gik nu rimeligt hurtigt, ca. en halv time, med at få tjekket ind, så det var ikke så slemt. Men næste gang vi skal rejse, vil vi nu prøve at tjekke ind hjemmefra på internettet, så vi bare skal aflevere bagagen. Vi kom igennem sikkerhedstjekket uden ventetid, så det var fint. Så vi gik lige hen til Lagkagehuset, og fik en cafe latte og et stk. gulerodskage hver. Bagefter gik vi en tur rundt, og så på butikker, og var lige inde i Tigerbutikken og købe en vand, inden vi gik ud til gaten. På vejen skulle vi så lige igennem paskontrollen, hvor der godt nok også var kø, men det gik nu også rimeligt hurtigt. I gaten sad vi så et kvarters tid, inden de begyndte at boarde. Vi fløj nogenlunde til tiden og flyveturen gik fint nok. På vejen fik vi et menukort, med hvad vi kunne vælge mellem ved de to severinger, men vi forstår ikke hvorfor vi egentlig fik dem, for på 1. servering var der ikke mere kylling, da de kom tik os, og det var ellers det, vi gerne ville have haft, og til morgenmaden var der heller ikke mere scrambeld eg, som vi gerne ville have. Og der var heller ingen boller tilbage, men kun nogle meget flade crossenter. Så vi var enige om, at det er gået en del ned af bakke, med deres serveringer. Nå, men pyt med det, vi fik da nogt at spise.
Da vi landede, var det endnu ikke blevet lyst, men da vi kom udenfor igen, var det begyndt at lysne, og solen kom også frem.
På hotellet var vores værelse allerede parat, selv om vi kom så tidligt, så det var bare dejligt. Vi fik lige pakket lidt ud, og så tog vi lige et brusebad, og blev frisket lidt op, inden vi gik ud i byen. Vi prøvede at finde China Town, hvilket også lykkedes. Men vi var lidt skuffede over det, for det var næsten bare jernhandlere over det hele. Alle steder, side om side, sad der folk, og skilte forskellige stykker jern ad. Så efter noget tid, gik vi hjemad igen. Det vil sige, vi for vildt, og kunne ikke rigtigt finde ud af, hvilken vej vi skulle. Medens vi stod of kiggede på et kort, var der en der spurgte os om, hvor vi skulle hen, og så viste han os, hvor på kortet vi var, og fortalte os, hvad vej vi skulle gå, og det var derfra hvor vi var kommet, så vi var gåt den modsatte vej af, hvad vi skulle. Vi havde nu tadig svært ved at genkende vejen, men pludselig fik vi øje på et højhus med et stort S på toppen, og da vi kom derhen, kendte vi godt resten af vejen. Så vi er kommet tilbage til hotellet, efter vi lige var inde og få en kop kaffe på vejen.:-)
Vi var meget trætte, da vi kom tilbage, for dels havde vi ikke fået sovet ret meget på flyet, og så havde vi jo gået temmeligt langt. Så vi lagde os for at få en lur. Men som sædvanligt kan jeg jo ikke falde i søvn, så nu har jeg i stedet for skrevet her i dagbogen. Det lyder som om Mogens sover dejligt, så det er godt nok. Nu r klokken eftrhånden blevet næsten 14:30 her, så nu prøver jeg, at lægge det ind på hjemmesiden.