Idag da vi vågnede var det rimeligt skyet, mon det dårlige vejr som danskere på færgen snakkede om bliver ved?? Nå, men vi gik ned til morgenmaden, som serveres på en terrasse lige ned til stranden, så udsigten fejler bestemt ikke noget. Der kommer straks en tjener fint påklædt og spørger om vi vi ha kaffe, the og juice. Der var 3 slags frisklavet juice appelsin, vandmelon og ananas som vi valgte. Vi fik et menu kort hvor vi kunne vælge en ret, udover man fik ristet brød med hjemmelavet marmelade. Det var meget anderledes end det normalt omelet/stegt æg/røræg med bacon og pølse, som dog også kunne få. Der var bla. Spansk omelet, æggekokotte, porcheret æg, fritteret æggehvide og æg benedicte. Udover æg var der også pandekage, lime souffle, belgisk vaffel og et par asiatiske retter. Vi valgte en spansk omelet og en lime souffle idag, og glæder os til af prøve lidt forskelligt de næste par dage 🙂
Efter morgenmaden gjorde vi os klar til at gå ind til Fishermans Village, hvor vi ville ose lidt rundt og se byen uden marked, få en gang massage og måske lidt frokost. Der så meget anderledes ud end aften før med markedet, faktisk lidt trist og turistet, slet ikke så hyggeligt som vi havde forstiller os. Vi satte os ind på en engelsk bar, hvor de havde forsøgt at hjælpe os dagen før med at finde hotellet, og drak en cola på deres terrasse ned til havet. Bagefter gik vi igen lidt rundt og kiggede, men der var egentlig ikke så meget og se. Vi købte et par shake og et stykke kage, istedet for at spise frokost, og gik derefter hen og fik fodmassage et meget fint sted. Det var desværre mere fint end godt, de tog ikke rigtig fat, og det var meget det samme hele tiden:-( Efter den triste massage forsødede vi oplevelsen med en thai-pandekage med kokos og kanel, den var tilgengæld rigtig god, og så listede vi de 2 km. tilbage til hotellet.
Til aften ville vi prøve at spise på hotellet. Vi havde set deres roomservice bla. havde thaimad til ca. 400 bath, og tænkte de nok var lidt billigere i restauranten. Men det viste sig at være en meget fin restaurant hvor en forret kostede fra 400 bath og hovedretter fra 800 bath. De havde også nogle menuer, så vi besluttede vi ligeså godt kunne tag en 4 retters menu til 1200 bath. Først fik vi en lille kop med suppe som slet ikke stod på menuen, der efter fik vi en forret af noget rå tun salat med bla. æble og som var lige stærk nok for Susan, men det smagte ellers godt. Bagefter fik vi en tallerken med 4 små-bidder på som bestod af vistnok en kammusling, noget kylling flettet ind i blade, en fisketerrin i bananblad, og forårsruller med krabbe. Hovedretten var noget konfitteret andelår i rød karry og til sidst stickyrice mango. Det var lidt en blandet oplevelse, meget fint lavet og anrettet, men vi er vist mere til det mere traditionelle og fattige thai køkken. Et eller andet sted i mellem fik vi også en rens-ganen sorbet, som måske var med mynthe men ikke så skarp som de kan være.
Det var vist den dag, imorgen kalder stranden.

Vi vågnede forholdsvis tidligt og havde god tid da først skulle nå en bus kl. 11.30. Så inden vi drog afsted fik vi både tid til at skrive i dagbogen, spise sticky Rice/mango fra igår og besvare en mail vi havde fået fra cirkus parret. Da var færdige med det og havde pakket var vi stadig i god tid, så vi håbede vi måske ku nå en tidligere afgang. Vi checkede ud og gik ned for at finde lidt at spise og ha med på turen, men blev enige om vi nok både ku finde købe nået ved bussen og færgen, så der er ikke grund til at slæbe rundt på alt for meget. Vi købte bare noget at drikke, og tog en tuk tuk til bussen fordi vi havde lidt svært ved at finde holdepladsen. Der blev vi imidlertidig snyt, for han kørte os hen til en tur-shop hvor vi kunne købe bus og færgebilletter, men det havde vi jo allerede købt på hotellet. Så efter lidt forvirring og kaos hos den ikke særlig hjælpsomme shop, gik vi igen for at finde bus holdepladsen. Vi prøvede igen med en tuk tuk, og viste både kort og billetter, og ham havde vi mere held med og kom frem så vi ku nå en bus kl. 10.30. Mens vi stod der og ventede kort, ku vi se det kostede 240 bath, det samme som på hotellet 🙂
Vi kom ombord på en stor bus med flest lokale og 1-2 par andre turister, og den var faktisk meget bedre og mere komfortabel end alle de dyre eksklusive minibusser de ellers prøver at sælge turene med. Alt i alt var det meget sjovt at være i Suratthani, som var så meget lidt turistet hvor meget få ting stod på andet end thai, på trods af at byen nok bliver brugt en del af turister der skal videre næste dag. Kun den ikke så hjælpsomme turbiks og vildledende tuk tuk, ku vi godt ha undværet.
Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til Donsak, hvor færgen sejlede over til Koh Samui. Susan nåede lige et hurtig tur på toilettet og vi fik købet en tår at drikke inden vi gik ombord på færgen. Turen over tog ca. 1,5 time, hvor vi sad oppe på soldækket i lidt blakket vejr. Vi kom i snak med et dansk par der havde boet i Khannom som vi også havde overvejet. De havde haft dårligt vejr næsten hele tiden i den uge de havde været der, men havde fået at vide at de skulle blive bedre nu. Det håber vi da også, ellers skulle vi jo nok have været blevet ved Andemander havet.
Da vi kom i land på Samui var der selvfølglig en masse taxaer der ville køre os, men vi skyndte os forbi og sagde vi bare skulle op i byen. Vi håbede at vi kunne finde en bus istedet der kørte til Bophut. Vi blev enige om lige at gå en tur og kigge i byen indtil det værste kaos efter færgen var kommet ind var ovre. Det var lidt marked vi kiggede lidt på, og bagefter gik vi lidt op i gaderne, og fandt et pænt sted vi spiste frokost på. Mens vi sad der så Susan nogle flotte bukser i en butik på den anden side af gaden, så da vi havde spist gik vi over for at kigge på dem. De havde flere flotte og det endte med at vi købte et par hver. På vej ned for at finde en bus kom vi forbi en hyggelig cafe hvor vi købte en god Cafe Latte, og lidt mindre god kage. De havde også en masse fint brugskunst men det undlod vi dog at købe.
Vi fandt ikke nogen bus, men fik istedet en tuktuk til 80 bath pr.pers som skulle til Bophut, vi spurgte om vi kunne komme af ved The Scent, og det var ok. Da han stoppede var det et helt anden hotel, vi viste ham hotellets navn og adresse på ipad’en, og det kendte han vist slet ikke. Han ringede lidt, kørte så videre og lidt efter stoppede vi igen. Vi skulle bare gå ca. 2 min. ned af en gade der lå hotellet. Vi gik og gik men fandt ingen The Scent. Vi endte på gaden i Fischerman Village hvor der er marked, og prøvede at spørge om vej, men vores hotel er rimeligt ukendt. Oppe på hovedvejen igen var der en der kendte det og sagde at der var ca. 2 km, så vi begyndte at gå, men straks kom en tuktuk. Vi spurgte om han kendte det, men nej. Han kaldte over sin radio, og ringede og pludselig mente han han vidste det. Han ville have 150 bath, og selvom det var for meget tog vi med. Vi kørte i 2 min. og så var vi der. Susan brokkede sig lidt og slap med 100 bath.
Endelig fremme blev vi dog meget positivt overrasket, aldrig har vi boet på så hyggeligt og gennemført hotel. Det er lavet i engelsk kolonistil og der er så mange autentiske detaljer 🙂 Rigtig rigtig fint.
Efter vi havde slappet lidt af, ville vi tage ind til markedet som er her om fredagen. Vi gik rundt og kiggede på alt gøglet og souvenir halløjet. Købte nogle sjove stegte rissoller med karry i, og nogle forårsruller. Vi gik nok rundt et par timer og Susan fik købt en strandkjole, og Brian en Skorpion lavet i tov til Marcell. Inden tog hjem fik vi også en Pad Thai, og valgte så trætte at gå tilbage igen, da vi ikke orkede at blive snydt af flere tuktuker idag.

• Camera: COOLPIX AW120
• Taken: 18 oktober, 2014
• Location:

Det var lidt vemodigt at vågne og vide, at vi skulle forlade vores yndlingsø. Vi var slet ikke parate til det, men var enige om, at hvis vi skulle nå at se Koh Tao og Koh Samui, så skulle der også være tid til det. Så vi har nu 14 dage til at være på de to øer, inden vi tager til Bangkok.
Vi stod tidligt op, gjorde klar og spiste morgenmad. Da vi tjekkede ud og ville gå ned til den anden strand, fortalte amerikaneren os, at der ville sejle en longtail båd kl. 8.30 og som sejlede os helt ud til platformen og vores speedbåd tilbage til Pak Bara. Det kostede 50 bath pr. Person, og det var det samme som vi skulle give, hvis vi var gået over på den anden side og skulle sejles ud til platformen. Så vi blev og tog deres båd. Ude ved platformen var der kaos. Høje bølger og mange mange longtail både. Og så kom den store færge og 5-6 speedbåde, så der var rigtig mange som skulle rejse fra Koh Lipe. Vildt med den udvikling. For to år siden kunne man nøjes med en speedbåd en gang i døgnet. Nu sejler de flere gange og der er mange flere. Vildt!
Turen gik godt og da vi kom til Pak Bara stod der en dame og sagde, at hun skulle hente os. Det undrede vi os lidt over, og vi spurgte hvordan hun kunne vide det var os? Ja, hende vi købte turen af på Lipe, havde ringet og fortalt, at hun skulle finde en med flettet skæg, selvfølgelig 😉
Vi blev smidt ind i en minivan, hvor de havde fjernet bagage rummet og sat flere sæder ind og alle vores rygsække og bagage, blev placeret på gulvet og rundt omkring. Så der var virkelig fyldt og det var ikke rart! Da vi havde kørt omkring to timer, stoppede vi og 4 af os kom over i en anden Van. Og her var det det samme. Puha, det er sgu nogle lange ture, når man sidder sådan. Vi kom frem til Surat Trani kl 19 og tog en tuk tuk til hotellet, 50 bath. Og det er en del anderledes end hvad vi ellers er vant til. Meget thai-lokal stil. Men super rent og pænt. Og det koster kun 550 bath pr. Nat. Det var faktisk vores billetdame på Koh Lipe som anbefalede det. Her boede hun, når hun kom til Surat Trani. Vi smed vores tasker og ringede på Skype til Minna og Mogens. Det var dejligt at snakke lidt med dem :-). Bagefter gik vi ned til receptionen og bestilte færgebilletter og busbilletter til Koh Samui. Det var billigt, 460 bath for os begge. Og så skulle vi ud og finde noget mad. Vi gik på natmarkedet som lå i den næste gade. Det var en oplevelse. Meget thai lokalt igen. Vi var de eneste hvide og alt stod på thai. Og de havde mange mærkelige ting man åbenbart kunne spise, bl.a. Laver og kryb. Vi fandt en lille bod hvor de lavede stegte ris med grønt og kylling og vi købte to store portioner, 80 bath i alt. Det var godt. Så købte vi lidt sticky ris med hjem, som vi har spist til morgenmad nu mens vi skriver dagbog. Brian havde lyst til iskaffe og der lå en swensens på den anden side af gaden ved hotellet. Vi købte noget iskaffe og delte en lille isdessert med durianis, sticky ris og corn flakes, meget specielt og igen thaiagtigt. Så har vi da også smagt det. Hjemme på hotellet igen bestilte vi hotel i Bo Phut på Koh Samui. Det ser rigtig fint ud, sådan gammel engelsk stil og kun 13 værelser. Og så var det tid til at lukke vores øjne og sove lidt, det har været en lang dag.

• Camera: Canon EOS REBEL T3i
• Taken: 13 oktober, 2014

Idag havde vi ikke de store planer andet end at ville slappe af. Efter morgenmaden gik vi tilbage til hytten og gjorde os klar til at gå på stranden. Vi lavede ikke rigtig andet den dag, bortset selvfølgelig en tur forbi Cafe Lipe for at spise. Her stod frokosten på en pandekage med Massaman til, og en ret med ananas, stegt kokos og kokosmælk som duftede af skønt af kage. Begge dele smagte som sædvanligt skønt. Brian’s ingefær Shake var Susan derimod ikke så vild med, men hendes egen mango var meget bedre 🙂
Efter vi havde spist gik vi tilbage for at slappe endnu mere af og bade. Brian tog ud for at snorkle, og det viste sig at det faktisk var rimeligt ok lige foran her på Pattaya stranden. Ikke super flotte koraler, men masser af forskellige fisk. Her var også flere af Nemo’s gemmesteder, og det var rigt beboet så vi så en del til ham også. Da vi var tilbage i hytten for at gøre os klar til aftenen begyndte det at regne. Vi havde besluttet os for at få massage inde vi skulle spise, men vi ventede lige på at regnen stoppede. Vi gik mod walking street, og på vejen fik vi massage på et sted på stranden. Det var ok massage, og mens vi lå der begyndte det at regne igen. Da vi skulle gå tilbød en af massage damerne os at låne en paraply, vi bare kunne aflevere i morgen, så det var jo meget heldigt. Klokken var dog pludselig blevet over 21 hvor køkkenet lukker flere steder, så udvalget af spisesteder var lidt begrænset. Vi valgte bare at besøge “Madame Yoohoo”, som er en ældre dame der gå rundt på øen og siger “Yoohoo Yoohoo, pancake pancake”. Vi købte to pandekager, en med sukker/lime og en med banan/honning, og tilsidst en gang sticky rice mango og to shakes. På vej tilbage igen dryppede det kun let, så vi fik afleveret paraplyen og gik hjem igen. Ret meget skete der vist ikke den dag.

Idag havde vi sat vækkeur, hvorfor?? Jo fordi vi efter at have talt med Darius fra Cafe Lipe, var blevet overtalt til at tage med på tur til Koh Adang. Han kører et projekt, sammen med andre på øen, hvor de forsøger st gøre noget ved al det skrald der kommer ind fra havet. Trash Hero hedder projektet, og gå ud på at de arranger en tur hvor man tager ud og samler affald 1-2 timer, og så kan hygger man sig med at bade, fiske, snokle, eller hvad man nu har lyst til. De er gratis vand,frugt og mad som er sponseret bla. af nogle af hotellerne og restauranterne ligesom de longtail både der bliver brugt til projektet. Sidste mandag havde der kun været Darius og ejeren fra OMG (Oh My God, som vist er den anden initiativtager til projektet), men idag var vi et par fra Canada/Argentina, en tysk fyr og os som turister. Derudover Darius, en af hans ansatte, og en større gruppe fra Thailands flåde/hær. Der er kommet en ny chef for flåden på øen, og han syns der skal ske noget for ikke at ødelægge øen, de deltager også i oprydningen af affald.
Vi betragtede det lidt som en gratis tur til Koh Adang, og syns også bagefter det havde været en god og hyggelig tur. Der var et godt coralrev udfor den fine strand vi var på, så vi fik set en masse fisk, dog ikke nogle vi ikke havde set før, men bla. Nemo fik vi da set lidt mere end vi ellers har. 🙂
Vi snakkede også lidt med det andet par på turen, og de var artister i nogle eksperimenterende cirkusforestillinger som rejste rundt i verden. De havde bla. været i København sidste år i december, og kommer det igen i år, og spurgte om vi havde lyst til at komme og se det. De rejste rundt altid, og var faktisk kun lige hjemme og vende i deres lejligheder få dage om året, og nu havde de ferie og var alligevel på rejse, så de fik vist oplevet en masse. Tilbage fra turen fik vi Massaman på Cafe Lipe, vi syns ellers at der var blevet snakket om at Anda Resort plejede at sponsere mad, men det var fint og vi sad der og snakkede lidt med de andre inden vi gik hjem.
Tilbage igen slappede vi endnu mere af, og fik opdateret familie og venner med lidt billeder, selvom de dog tog lidt tid før vi fik styr på at få Facebook til at vise billederne for andre en os selv.
Til aften gik vi over på Castaway for at spise aftensmad. Vi ville egentlig have været derovre allerede til Happy Hour, men det nåede vi ikke. Vi fik bestilt Mango og Coconut Shake, og spiste rejekager, tunruller, pomelosalat og tjeneren var også sikker på vi skulle have kylling karamel, og han havde jo ret 🙂 Det er en gut der også var der for 2 år siden og kunne huske os fra dengang. Vi har lovet ham at komme og besøge ham igen til marts. Mens vi spiste fik vi også hilst og sagt god rejse til det danske par med børnene som også boede på Castaway. De rejser videre til Koh Lanta imorgen, de er ved at få en smule ø-kuller her og har brug for at se og ku lave lidt mere. Efter vi havde spist, gik vi tilbage af walking street, og ville egentlig have haft lidt massage, men vi besluttede at springe det over til imorgen, og bare gå hjem i seng. Forøvrigt syntes tjeneren også det var langt væk vi var flyttet, helt over på Mali, man skulle jo gennem hele walking street, og et godt stykke ned af Pattaya Beach….. De sgu skøre og lidt dovne de asiater.

• Camera: COOLPIX AW120
• Taken: 13 oktober, 2014
• Location:

Ah, tænk engang – vi sov helt til kl. 9.15 uden at vågne hele tiden ved lyden af longtail både, fantastisk :-). Og så er sengen her på Mali resort nok den bedste seng vi overhovedet har sovet i i thailand! Nå, men vi stod op og spiste morgenmad på hotellet. Vi kunne vælge fra menu kortet. Vi tog amerikansk morgenmads tallerken og en gang mysli med frugt og yogurt. Det var ok. Så lagde vi os ved stranden. Det var overskyet, men det har også regnet det meste af natten, så vi blev enige om, at det nok blev sådan en overskyet dag, men at det overhovedet ikke gjorde noget, da varmen jo var der. Men selvfølgelig smurte vi os ind i solcreme inden vi lagde os under parasollerne. Vi var i vandet 2 gange, virkelig skønt. Vi bestilte en mango Shake og en kokosnød ved baren (150 bath), de var gode. Ved 14 tiden gik vi ned til vores venner på cafe lipe og spiste frokost. Vi bestilte mango og lime Shake, friske ruller, Pad thai og en kokos nudel ret, ialt 380 bath. Vi talte længe med ejeren omkring bygge boomet på øen. Han fortalte, at bundhaya var ved at bygge endnu et hotel, med plads til 180 personer. Så har de det gamle resort hvor Minna og Mogens har boet, et strand resort som blev bygget for 2 år siden og så det helt nye. Er der behov for så mange nye hoteller og hvad forventer fine resorts gæster at få, når de kommer til lipe? Kan øen overhovedet leve op til det og kan den klare hele presset, sådan rent afløb, kloak og affalds mæssigt? Vi blev enige om, at der kommer til at ske rigtig meget de næste år som bliver spændende at følge. Bliver det en succes eller fiasko? En overnatning på resortet som bygges ved siden af cafe lipe kommer til at koste 16.000 bath!!! Men der er også gode ting som bliver sat i verden. Han er bl.a. Idemand bag “hold koh lipe ren”. Dvs at hver mandag mødes frivillige og bruger 4 timer sammen. Man sejler med long tail båd til en strand på en af øerne omkring eller på lipe. Så får man handsker og sække og så samler man skrald sammen. Efter 1-2 timer, stopper man, bader og snorkler og når man kommer hjem spiser man sammen, og det er vist anda resort som sponserer maden og nogle andre drikkevarer. Så hvis vi kan komme op imorgen og være klar kl. 10, har vi tænkt os at tage med. Imorgen skal vi samle på en meget lækker strand over på nabo øen, adang. Og der er et fint koral rev uden foran, så det er et super sted at snokle. Så det er da en god og gratis måde til at komme ud og se lidt ;-). Og så var det tid til en gåtur, bare lidt rundt og over på den anden side og kigge. Da vi kom hjem til vores værelse opdagede vi, at Susan var blevet meget, meget rød, så hun skal passe ekstremt meget på de næste dage og bade med T-shirt på. Øv altså, når man nu passer sådan på! Nu har vi skrevet dagbog, tømt kamera for billeder og tjekket nyheder. Om lidt går vi på stranden og spiser.

• Camera: COOLPIX AW120
• Taken: 12 oktober, 2014
• Location:

Inat har vi der været en del lyn i horisonten som har oplyst himlen flot, det var dog ikke særlig tæt på, men der kom da regn ind over øen. Vi er nødt til at forlade Castaway idag, da de ikke har flere ledige hytter. Vi fik pakket og gjort os klar til afgang ca. Kl. 9. Da vi skulle checke ud, skulle vi selvfølgelig betale for vores forplejning, men også 1000 bath fordi vi var blevet opgraderet til en Beachfront hytte?? Det kunne vi ikke forstå da vi ikke havde bedt om det, men at de bara havde givet os en. Efter at have forklaret det kom der en form for manager, som fandt ud af at de havde sendt os en mail om det, men heller ikke forstod hvorfor når vi ikke havde bedt om det. Mailen var sendt samme dag som vi rejste og derfor ikke havde set den. Hun fandt ud af det nok var fordi den hytte vi havde bestilt alligevel ikke var ledig, men hun syntes heller ikke det var rimeligt at vi skulle betale når det var dem der havde opgraderet os, så det slap vi så for 🙂
Da der så endelig var kommet styr på det tog vi vores rygsække og gik helt over på den anden side af øen. Der var først checkin kl. 12 på Mali Resort, men værelset var blevet gjort rent, så de ville lige checke om alt var iorden. Der var nogle problemer med tv’et og en stoppet vask. Vi sagde det var lige meget med tv’et, og der er 2 vaske så de ville komme og ordnet det senere, så vi ku få vores værelse med det samme. Vi pakkede lige hurtigt lidt ud, og gik så hen på Cafe Lipe for at spise morgenmad. Susan fik Musli og Brian fik røræg med løg, bacon og hjemmebagt brød, og dertil fik vi kaffe og frugtshake. Bagefter lagde vi os lidt på stranden og badede lidt, indtil det begyndte at regne. Mens det regnede, slappede vi bare af på sengen, og fik skrevet lidt beskeder med familie og venner. Til aften gik vi ned og spiste på stranden i den anden ende. Vi fik lækker Som Tam, Pad Tai, og vistnok kylling med cashewnødder. Det var vist så den dag, vi kan ihvertfald ikke huske mere 😉

• Camera: COOLPIX AW120
• Taken: 12 oktober, 2014
• Location:

Vi sov begge rigtig godt i nat, men vågnede rimelig tidligt pga. alle longtail bådene som larmer her på Sunrise Beach på denne tid af sæsonen. Da vi var blevet klar til at stå op, gik vi over for at spise på Cafe Lipe, som vi har glædet os meget til. Det var dog lidt chokerende at se hvor meget der sker på øen, og vi har svært ved at genkende meget selvom det kun er 2 år siden vi var her sidst. Walking-street og mange af side gaderne har nu fået støbt beton veje. Og her er kommet rigtig mange MC-taxa’er, så man skal være lidt opmærksom når man går her. Og de bygger alle steder, og meget af det bliver stort. Men gudskelov var Cafe Lipe her stadig, og man spiser stadig ligeså godt, og kan snakke med ejerne. Vi spurgte hvor bådene ligge til til marts når vi kommer tilbage, men de viste de ikke, men vi kunne da sende en mail til dem til marts for at høre. Efter vi havde fået dejlig Musli, Shake og kaffe(og selvfølgelig også fik hjemmebagt kage), gik vi ned af stranden for at kigge på Mali Resort. Vi snakkede med Ruth, som er amerikaner ligesom ejeren, og der var en enkelt ledig hytte. Det er dog en med havudsigt, som koster lidt mere end vi regnede med at skulle bruge på overnatninger. Men vi valgte alligevel at bestille den da der optaget mange stede, og de så lækre ud hytterne her. Vi skulle dog bruge et kreditkort, og det havde vi ikke med så vi må selv prøve at booke det senere. Herefter gik vi ned og fik massage hos Sita, Brian fik thaimassage for begyndere, det var kun trykken, og ikke nogle mærkelig vred. Susan fik oliemassage af en ladyboy som skræmte hende lidt, han var nemlig rimelig hård med noget af det.
Tilbage igen på Castaway, som vi jo blev nødt til at forlade fordi vi kun ku få 2 overnatninger, spiste vi frokost hvor vi bestilte Tun-ruller, vegetar-ruller, rejekager og så måtte vi også have en portion af den pragtfulde kylling i karamel.
Bagefter gik vi igang med at booke Mali. Booking.com havde ingen ledige værelser, så vi måtte prøve Mali’s egen siden, der var der også et ledigt værelse, men når vi nåede til betalingen på Pay-pal stod det kun på Thai?? Brian endte med at gå og høre ejeren af Castaway om han ku hjælpe, og han tilbød at vi kunne prøve fra hans pc. Her virkede det pludselig, så Pay-pal har det åbenbart ikke så godt med tablets 🙁
Aftensmaden blev også indtaget på Castaways liggene servering på terrassen. Her stod menuen på Panang curry til Susan, og Massaman til Brian, og som sædvanlig med et par frugtshake til. Og når man nu ligger så skønt her med udsigt ud over strand og det mørke vand med spejlende lys i, blev vi også fristet af at tage afsked med æblecrumble med is, og kaffe til.
Imorgen er det store flytte dag over til Mali Resort på Pattaya Beach
Godnat og sov godt.

• Camera: COOLPIX AW120
• Taken: 10 oktober, 2014
• Location: