Kategoriarkiv: Rejsedagbog

Mandag, den 7. Marts

Mandag, den 7. Marts

I dag gik vi en tur Vi kan se en Buddha fra vores vindue i lejligheden, så vi prøvede om vi kunne finde den. Vi havde også kigget på et kort over omegnen her, men kunne ikke finde noget om buddhaer, men der var nogle buddhistiske templer afmærket. Men det så ud som om, de lå langt væk.
Nå men vi gik bare afsted der henad, hvor vi mente der stod en. Men vi fandt den ikke, og heller ikke nogle anden Buddha. Vi var gået op i baglandet, og på et tidspunkt måtte vi have et Pitt stop, men en latte. Vi endte inde i Hua Hin, hvor vi gik ind på en cafe og delte en pizza, inden vi til hjemad igen, denne gang ad stranden. Så det blev ikke i dag vi fik set en Buddha.

Hjemme igen var de gamle ben igen meget trætte, for det var alligevel blevet til en lang tur, og klokken var efterhånden blevet omkring fire om eftermiddagen.

Vi havde fået gjort rent medens vi havde været væk, hvilket vi får gjort hver mandag kl. 12:00.
Så sengetøjslager var blevet skiftet, Vi havde fået mere opvaskemiddel og rene karklude, og på badeværelset nye badehåndklæder og shampoo, men rengøringsdamen havde glemt at lægge rene små håndklæder og vaskeklude. Så vi fik en tur op på alle etager, for at se om vi kunne finde hende. Men det kunne vi ikke. Så gik vi hen på et kontor, der ligger henne ve poolen, og talte med en der, d.v.s. Han ringede til en, og stak så mig telefonen, så jeg skulle forklare hende, hvad vi manglede. Hun forstod heldigvis hvad jeg sagde, og lovede at komme med tingene. Der gik heller ikke mere end et kvarters tid inden hun kom, så det var OK.
Så fik vi en kop kaffe, og slappede ellers bare af.

Da benene jo var trætte, gad vi ikke gå ud og spise, så vi spiste bare hjemme og slappede så ellers af, resten af aftenen, lige indtil vi gik i seng ved 22 tiden.

Søndag, den 6.

Søndag den 6. Marts

I dag gik vi til stranden og var dernede til ved to halv tre-tiden. Jeg var for en gangs skyld henne og købe lidt frugt, ved en bod lidt fra hvor vi lå. Jeg købte 1 mango og en klase bananer. Mogens er ikke så glad for ananas mere, og han bryder sig slet ikke om mango, hvilket jeg ikke kan forstå, for de smager da dejligt. Men det gør ananas jo også.

Da vi kom hjem fik vi lige hængt det våde tøj op og pakket ud, og tog så en kop kaffe. Senere fik Mogens sig en lille morfar, og jeg fik talt lidt med Brian, som ringede på Skype. D.v.s. Telefonen ringede ikke, men gav bare et lille Klimt fra sig, og da jeg så kiggede på den, stod der at vi ikke havde taget et opkald fra Brian, så jeg skyndte mig at ringe tilbage. Det var godt nok på Mogens’ telefon, men da han lå og sov, ringede jeg op, og fik så talt med Brian.

Efter vi senere havde været i bad, og fået noget tøj på, gik vi hen til busstationen og købte busbillet til torsdag den 17. Marts kl. 12:00Til Bangkok. Det koster 538 bath for to personer, så det er da billigt. Så gik vi hen og fik en rigtig god massage, et sted vi ikke havde været før. Men det var godt, så der skal vi helt sikkert hen igen.

Så var vi en tur i supermarkedet i Market Village og købe et par småting, og bagefter fandt vi et sted at spise. Klokken var efterhånden blevet næsten otte, så der var mange steder, der allerede var lukkede, men vi fandt da et sted, hvor vi fik forårsruller og Massaman. Det var med ben på kyllingen, men da den var meget mør, var det nemt at få kødet af benene, så det gjorde ikke så meget. Vi synes det plejer at være i en lys sovs, men her var det en mørk krydret sovs, men det smagte godt.

Så gik vi hjem og nu sidder vi og får en godnat rom og cola, medens jeg skriver og Mogens sidder med sin telefon.

Lørdag den 5. Marts

Lørdag den 5. Marts

I dag ville vi gå ud til et flydende marked, som vi på et kort, havde set skulle ligge her i nærheden. Så efter morgenmaden gik vi derudaf. Vi gik ud af hovedvejen, længere væk fra Hua Hin, og efter c. 1-1,5 km, kom vi til Soi 112, som vi skulle ud af. Det var en meget lang lige vej, uden sving, bare lige ud. Vi var ved at tro, at det ikke var den rigtige vej, men efter et længst stykke, var der et skilt med 4 km. Til det flydende marked, så vi gik videre. Efter 5,5 til 6 km ad Soi 112, skulle vi til venstre fortalte et skilt, og herfra gik vi c. 600 m, og så var vi der endelig. Omkring 7,5 km. Fra hvor vi boede ( lidt længere end vi havde regnet med).
Så gik vi rundt derude et par timer. Vi købte nogle små forme, som vi troede var med en slags sandkage, men det var nærmest noget a’la creme brulee. Så kom vi forbi et sted med Sticky Rice, og det blev jeg selvfølgelig nødt til at have. 40 Bath, det var da billigt. Vi købte også 2 kopper kaffe. Inden vi forlod markedet igen, måtte vi også lige have to vand til hjemturen. Det var meningen, at vi ville tage en Tuk Tuk noget af vejen hjem, men det endte med, at vi gik hele vejen igen, så da vi endelig var hjemme, var de gamle ben godt trætte, og vi var meget varme.
Så vi blev nødt til lige at tage en skyller inden vi slappede af og hvilede benene. Mogens tog så en lille morfar, inden vi drak eftermiddagskaffe.
Vi blev enige om, at vi ikke gad, at gå ud og spise, efter den lange tur, så i stedet for, gik vi bare hen og købte nogle æg og en cola, og så lavede vi bare noget omelet agtigt noget, med løg, æg, tomater og ost, og spiste lidt brød til. Og vi havde også en stor Chang, som vi delte til maden.
Så nu har vi lige vasket op og ryddet op efter maden, og vil så bare slappe af resten af aftenen.

Freedag, den 4. Marts

Fredag den 4. Marts

Ikke meget forskellig fra i Søndags.

Vi gik til standen og var der i 4 – 5 timer. Så gik vi hjem og da vi havde pakke ud, gik vi i motionsrummet en times tid. Så drak vi eftermiddagskaffe, og slappede af, indtil vi skulle i bad, og gøre os klar til at gå ud og spise.

Vi gik ned til en restaurant der lå lige ved siden af busstationen. Her bestilte vi nogle grøntsager, en gang Panangkylling kylling med ris og nogle nudler med kylling. Hertil to vand, da de ikke havde Cola Zero eller light. Ialt 245 Bath, og maden smagte godt.

Bagefter gik vi hen til Market Village, og var inde og købe noget After Sun og noget muskelcreme, og bagefter hos en bager og købe noget rugbrødsagtigt brød. På veje ud, gik vi på Mc’Danald og fik en sunday ICE, og så gik vi hjem (var også lige i 7-eleven og købe mælk), så nu sidder vi og for en lille rom og cola og noget pomelo, medens jeg skriver og Mogens kigger på telefonen. Klokken r efterhånden blevet 21:53

Torsdag den 3. Marts

Torsdag den 3. Marts

I dag gik vi en tur ind til Hua Hin, og gik rundt derinde et par timer. Vi var også inde og få en Frappe Latte på en Cafe, og på vejen hjem, gik vi ind på madmarkedet i marked Village og spiste frokost. Vi fik en omelet på ris og noget grøn karrysuppe med kylling. Det var OK. Vi handlede også lidt ind i supermarkedet og var inde i en forretning a la Matas og købe noget læbecreme.

Da vi var kommet hjem og pakket ud, fik vi en kop kaffe og bagefter Tor Mogens en morfar. Jeg ordnede ingefær og citron til ingefærshots, som nu er ved at være færdigt med at koge. Jeg fik også hæklet et par omgange. Og nu sidder vi med telefon og tabletten inden vi skal i bad og senere hen og have massage.

Vi fik en omgang oliemassage, og bagefter gik vi hjem, og spiste bagte kartofler med skinke, løg, tomater, ost og dressing, og lidt flutes, og delte en stor Leo.

Bagefter slappede vi bare af, og nu kl. Kvarter i elleve vil vi bare sige godnat og tak for i dag.

Onsdag den 2. Marts

I dag gik vi til standen efter morgenmaden. Det vil sige klokken blev halv elleve inden vi kom afsted. Nede på stranden var der en underlig mand. Hen så meget pæn ud, og han spurgte hvor vi kom fra, så vi sagde Denmark og gik så lidt videre hen ad stranden og lagde os. Pludselig kom han så hen og stillede sig lige op af, hvor vi lå, og stirrede på os. Jeg må indrømme at jeg blev noget utryg. Men så kom der en vagt inde fra det hotel, som lå lige bag ved hvor vi lå, og han fik ham til at gå væk. Men lidt efter var han der igen, men vagten kom så også igen og jog ham væk.
Efter han kom tredie gang, flyttede vi os længere hen, så vi lå i nærheden af mange andre. Vi kunne se, at der var mange der åbenbart også var noget utrygge ved ham.
Der var så åbenbart også nogen der havde ringet efter politiet, for der kom to betjente, som gav ham håndjern på, men tog dem af ham igen, og sagde at han skulle gå sin vej. Men han kom igen flere gange, og politiet kom så også igen.
Da vi gik hjem fra stranden ved tre-tiden, så vi at oppe ved hovedvejen, ud for det hotel hvor vi havde ligget nede ved stranden, holdt der flere politibiler. Vi ved så ikke om det havde noget at gøre med ham den underlige mand, og det finder vi nok heller ikke ud af.

Da vi var kommet hjem og fået pakket ud, gik vi en tur ned i kondirummet, og trænede en times tid. Jeg tog 20 min. på en cross-træner, medens Mogens cyklede. Bagefter trænede vi mave og arme, og sluttede af med 20 min. på gå båndet. Og så var det tid til eftermiddagskaffe, bad og en morfar til Mogens og hækletid til mig.
Ved syvtiden gik vi hen og spiste. Forårsruller, hvidløgsbrød, stegte ris med ananas,grønt, cashew nødder og kylling og nudler med grønt,rejer og knuste peanuts. Dertil to Cola Light. Bagefter gik vi hjem og så det sidste afsnit af bedrag, som var lidt skuffende.
Lidt senere ringede vi til Brian, for at høre, hvordan det går i Glostrup, og nu sidder vi så og hører lidt radio på Mogens’ telefon, medens jeg skriver. Klokken er efterhånden også blevet over ti, så det varer nok ikke så længe igen inden vi skal i seng.

Tirsdag den 2. Marts

Tirsdag, den 1. Marts
Idag var det meningen at vi ville gå til stranden, men da jeg stadig var lidt rød efter forleden dag, blev vi enige om, at vente til i morgen.

Så efter morgenmaden gik vi i stedet for hen til Marked Village, og i dag ville vi så lige se, hvad der var på de andre etager, så vi kørte først op til 3. Sal, og begyndte der. Her var det mest elektronik, dvd’er og mobil tilbehør, og så var der også en biograf.

Så kørte vi en etage ned, og gik en tur rundt der. I stueetagen ligger det store supermarked, et madmarked og en masse andre butikker, og det samme i underetagen.

Da vi havde gået rundt et stykke tid, og også købt et par småting, gik vi hen til madmarkedet i stueetagen og satte 300 bath ind på et kort, og købte to rejeomeletter på ris. De kostede kun 4o bath stykket, så vi har stadig 220 bath tilbage på kortet, som vi regner med, at bruge en anden dag. Det var nu lidt flot, at kalde det en rejeomeletter, da det bare var 1 reje og et æg der blev stegt og lagt ovenpå en stor portion ris. Men vi blev da mætte.

Bagefter gik vi ind og købte forskellige ting ind i supermarkedet, og da det vejede godt til, tog vi en Tuk Tuk tilbage.

Så gik vi ned og lagde os ved poolen indtil solen gik væk derfra ved fire – halv femtiden. Så var det til til eftermiddagskaffe.

Efter kaffen gik vi i bad, og gik så hen og fik en gang fodmassage, og så var klokken efterhånden blevet omkring syv og det var ved at blive mørkt, så vi gik hjemad. Vi havde købt nogle store kartofler om eftermiddagen, samt noget chilisovs, tun, salatdressing og tomater, så vi lavede bagte kartofler med tun og tomater og dressing til aftensmad. Det smagte faktisk ret godt. Vi havde også købt en stor flaske Singha Light, som vi delte. Det var helt OK.

Nu har vi lige spist lidt pomelo til dessert, så vi er ret mætte. Mogens sidder og kigger på sin telefon, medens jeg skriver dagbog, men nu vil jeg gå ud og vaske op efter aftensmaden, så vi kan gå en lille tur inden vi skal i seng.

Mandag, den 29. Februar

Mandag den 29. Februar

Efter morgenmaden gik vi ned til stranden og ville gå ud til abebjerget, men vi kunne ikke komme hele vejen derud ad stranden, da der var nogle steder hvor vandet gik helt op og der var store bølger, så vi måtte gå op ad en sidevej til hovedvejen, og gå deroppe resten af vejen.
Da vi kom derud, var vi inde og få en latte på en restaurant, der lå lige ved bjerget. Der var mange aber der, og der var også nogle der kom over i restauranten, men de blev jaget væk.

Da vi havde drukket vores Latte, så det ud, som om vandet havde trukket sig lidt tilbage, så vi prøvede at gå hjemad langs stranden. Der var godt nok nogle steder, hvor vi gik i vandet, men nu var bølgerne ikke så store, der hvor vi skulle gå, så det lykkedes at komme hele veje på stranden.

Vi gik endda lidt længere ad stranden, end dertil hvor vi bor, da vi gerne ville hen til den tyske bager, og vi har heldige, for da vi gik op mod hovedvejen, var det næsten lige over for den tyske bager. Her fik vi hver en sandwich, og købte også et rugbrød og et franskbrød med hjem.

Da vi var kommet hjem, gik vi ned til poolen og lå en times tid, inden vi gik op og fik en kop kaffe. Senere tog Mogens en morfar og jeg hæklede, og ved sekstiden tog vi et bad, og fik smurt os ind i after Sun.

Da vi nu havde spist sandwich lidt sent, ville vi bare spise lidt let herhjemme til aften. Så Mogens lavede et par spejlæg, og stegte nogle tomater, som vi så spiste sammen med noget brød og lidt ost og skinke.

Senere gik vi en lille tur, og nu sidder vi lige og kigger lidt på Facebook, og jeg prøver at skrive dagbog, inden vi skal i seng.

Søndag den 28. Februar

Søndag, den 28. Februar

Morgenkaffe
Oprydning
Til stranden 4-5 timer
Fitness rummet 1 time
Sen eftermiddagskaffe
Morfar til Mogens/hækletøj til mig
Bade mm.
Gåtur på ca. 2 km. Til Massage
Middagsmad i nærheden af massagen (forårsruller, Pad Tai og Masseman, rigtigt godt)
Gåtur tilbage
Og så er den søndag næsten gået.
Nu sidder vi bare og slapper af og ser lidt på telefoner mm. til vi skal i seng.

Lørdag

Lørdag, den 27. Februar

I dag gik vi en lang tur efter morgenmaden.

Vi gik ned til banen og gik så langs banen helt ind til Hua Hin Station. Vi kunne godt tænke os, en dag at tage en tur med toget, men vi kunne ikke rigtigt finde ud af, hvor vi kunne køre til og hvad det kostede, så det har vi nok opgivet igen.

Vi gik lidt rundt inde i byen og var også inde og få en latte et sted, inden vi gik hjemad igen. På hjemvejen var vi igen inde i Marked Village, og her fik jeg købt ingefær og citroner, så jeg kunne lave ingefærshots.

Da vi kom ud fra centeret gik vi igen hen til banen, og gik hjem langs den, da vi synes det er hyggeligere at gå der, end på den meget befærdede hovedvej. Jeg fik også lige købt en mango på vejen.
Hjemme igen ordnede jeg ingefær og citron, og sat det over at koge. Jeg skrællede mangoen, og skar den i mindre stykker, men Mogens er ikke så glad for mango, så jeg måtte spise den hele selv. Den var meget moden, men smagte dejligt.
Så drak vi en kop kaffe med en småkage til. Og bagefter tog Mogens en morfar, medens jeg fik hæklet lidt. (Så nu har jeg fået lavet 5 julehjerter, som bare mangler at få syet hanke på)
Da Mogens vågnede gik han i bad, og bagefter gik jeg i bad, og medens vi var ved at tage tøj på ringede Brian, men jeg fik afbrudt den, i stedet for at tage den. Men så ringede vi bare op igen, så vi alligevel fik talt lidt sammen med Brian og Marcell.
Bagefter gik vi hen for at spise. Vi synes vi havde gået langt nok i dag, så det blev bare et køkken ikke så langt her fra lejligheden. Faktisk lige ved siden af, hvor vi spiste i onsdag og torsdag.
Vi bestilte kyllngespid, Panangkylling og en kyllingesalat, samt 2 cola light. Det var lidt dyrere, end inde ved naboen, men det smagte til gengæld også bedre, så det var OK.
Så gik vi en lille tur hen ad Hovedgaden, og hjem igen, så nu sidder vi lige og slapper af, med en lille rom og cola, inden vi skal i seng.