Så er det i dag vi skal rejse hjem til kulden. Vi stod op ved ottetiden, og spiste lidt morgenmad, inden vi pakkede det sidste væk, fik vaske op og vasket køleskabet af.  Var så også lige nede med nogle ting til depot, i tilfælde af, at vi kommer tilbage igen.

Og da klokken var ca. 09:30 gik vi ned med nøglen og ud og ventede på bussen. Så kom Annie og Freddy og sagde farvel til os. Det var da pænt af dem, at komme hen til os, så tidligt. Bussen kom nogenlunde til tiden, så det var meget rart, at vi ikke skulle venter så længe.

Da vi kom ud i lufthavnen, gik det også rimeligt hurtigt med at få tjekket ind, og komme igennem sikkerhedskontrollen. Så gik vi lige en tur igennem lufthavnen, inden vi gik ovenpå og satte os udenfor, og så på alle flyverne der kom og afgik. Da vi var på ø tur, fik vi at vide, at det var 1 i minuttet, så der var hele tiden noget at se på.

Vi skulle flyve kl. 12:25 efter planen, så da klokken var lidt i 12, gik vi ned, og hen til gate 12, hvor vi skulle af sted fra. De begyndte også at boarde lige da vi kom derned, så det passede jo fint, og vi kom også af sted til tiden og landede også nogenlunde til tiden i Kastrup.

Vores kufferter kom ret hurtigt, og da vi kom ud i hallen stod Brian og Marcell og ventede på os, og kørte os hjem. Lige efter vi var kommet indenfor døren, kom Heidi og børnene også. Heidi havde bagt boller og kage, og havde også købt noget mælk, sodavand, smør, pølse, sky og ost med. Det var dejligt at se dem alle sammen, vi manglede dog Susan.

Vi fik så kaffe med boller og kage, inden de alle sammen kørte igen.

Så pakkede vi lige ud, og fik lagt vasketøjet ned i kælderen, så jeg kunne sætte vaskemaskinen i gang næste morgen. Vi sad så lige lidt inden vi gik i seng, og så var den ferie helt slut.

I dag er det vores bryllupsdag, 44 år. Det var derfor vi gik ud og spiste i går. Vi har også fået hilsener fra ungerne, både Brian og Susan, og Heidi og børnene.

Da vi havde spist morgenmad, gik vi hen til Plaza centeret for at købe after shave og deo spray til Arne. Vi gik ind i den butik, hvor vi havde købt det sidste år, men de havde kun deoen, men kunne skaffe after shaven i løbet af en halv time. Det sagde vi ja tak til, for der ikke så mange steder, men kan få netop det mærke, Arne vil have. Så vi gik en tur, og gik så  ind og fik en kop kaffe, inden vi gik tilbage til butikken. Det varede endnu 5 minutter, men så kom den også, så det var dejligt.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde Gitte og Leo været der, og fået sat et kort, samt en miniature flaske cognac og en plade chokolade ind på vores værelse. Det var ligt ærgerligt, at de lige havde været der, medens vi havde været væk, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Så lagde vi os ud i solen nogle timer, og ved fem – sekstiden, gik jeg ind og begyndte at pakke lidt, og lidt bagefter gik far ind og pakkede. Vi havde pakket det meste ned, men lukkede ikke kufferterne. Det ville vi først gøre, lige inden vi skulle forlagde værelset.

Så satte vi os lidt udenfor, indtil vi spise. Rester fra køleskabet. Vi havde noget løg, majs og noget skinke, så jeg snittede et løg og skar skinken i mindre stykker og ristede så det på panden sammen med majs, og hældte sammen pisket æg over, så det blev en form for omelet. Så havde vi også noget ost, og en tomat, så det var OK. Vi havde også lidt rødvin.

Da vi havde spist, gik vi en tur hen ad strandpromenaden til trapperne, og derefter op gennem byen tilbage, og så satte vi os lidt udenfor, og drak et glas Uso med Cola, for vi havde ikke mere rom. Der var stadig lidt uso tilbage, men det hældte vi ud, og de sidste to øl, satte vi bare frem, så kunne rengørings damerne selv om, hvad de ville gøre med dem.

Hvad der ellers var af småting, der kunne bruges, gav vi hen til familien med de to drenge, og sagde at det de ikke kunne bruge, kunne de bare smide væk.

Vi gik i seng ved ti  – halv elleve tiden, og så var den ferie ved at være slut.

Da jeg stod op, var det helt overskyet, men da vi var færdige med at spise morgenmad, var solen kommet frem.

Så vi lagde os ud, og var enige om, at i dag skulle vi ikke andet end ligge i solen hele dagen, og så gå ud i San Augustin centeret og spise om aftenen.

Ved et tiden, kom der så igen skyer, og så gik Mogens ind og lavede noget the og smurte en mad til os, som vi så sad og spiste, og en halv times tid senere kom solen igen frem.  Så Mogens lagde sig, for at tage en middagslur og jeg læste.

Så var der pludselig nogle der stod og kaldte ved lågen ude på strandpromenaden. Det var Freddy. Annie og han spurgte om vi ikke gav en kop kaffe, og det gjorde vi selvfølgelig. Vi lukkede dem ind, og fik lavet noget kaffe, og sad så og hyggede og en times tid, inden de så gik tilbage til deres hotel.

Efter lige at have ryddet kopperne ind, lagde vi og igen på sol sengene, og lå der så helt indtil klokken var over seks, hvorefter vi gik i bad og fik gjort os klar til at gå ud og spise. Vi var blevet anbefalet en restaurant i San Augustin Centeret, hvor maden skulle være god, og den kun kostede 8,5 euro pr person, for forret, hovedret og dessert, og så var det endda incl. Øl eller vin. Så det ville vi prøve.

Da vi kom derud, var klokken efterhånden blevet omkring halv ni, men vi fik et bord og fik bestilt mad og så bestilte vi øl, for vi var lidt betænkelige vedr. vin, men senere så vi, at den vin de serverede var en Liria, og den har vi selv købt nogle gange, og synes at den smager udmærket, selv om det er en lidt billig vin. Mogens bestilte hvidløgsbrød til forret, og jeg bestilte en Vietnam suppe, og til hovedret bestilte vi begge peberbøf med beanaise sovs.

Først kom de med en kurv med hvidløgsbrød og to tallerkener med lidt salat på, men så sagde jeg, at jeg jo skulle have suppe, og så tog tjeneren den ene tallerken salat med ud igen, og så varede det temmelig længe inden jeg fik min suppe. Men den kom da, og den smagte godt, lidt stærk eftersmag, men god.

Så fik vi vores peberbøf med kanariske kartofler, og sovs der var hældt hen over bøffen. Anretningen kunne godt have været lidt bedre, med sovsen for sig oglidt pynt i form af et salatblad, eller en skive tomat, for det så lidt blegt ud, med en bøf med lys sovs henover, og tre kartofler, godt nok med lidt mojo, på en hvid tallerken. Men det smagte godt, og det var jo det vigtigste. Bøffen var stegt perfekt og var mør, så det var helt ok.

Vi valgte is til dessert, og den var også fin nok, så alt i alt var det OK og billigt.

Hjemme igen satte vi os som sædvanligt lidt udenfor på terrassen, og  her fik vi en rom og cola, inden vi gik i seng.

Nu har vi kun 3 hele dage tilbage, så den vil vi bruge til ren afslapning og solbadning. Men selv om vi har haft en dejlig ferie, glæder jeg mig nu også til at komme hjem igen til børn, svigerbørn og børnebørn. Men kan godt undvære sne og kulde.

I dag skulle vi sige farvel til Christian og Amalie (Gitte og Leos søn og svigerdatter). Gitte og Leo skulle køre dem i lufthavnen klokken 9:00, så selv om vi ikke var helt færdige med morgenmaden, gik vi lige ud og vinkede farvel til dem, da de kørte. Lidt i ti gik vi igen ud og vinkede farvel til Birthe og Helweg. Et par som vi boede ved siden af for tre – fire år siden. Så kom Gitte og Leo tilbage og fik så pakket de sidste af deres ind i bilen, og så sagde vi lige farvel til dem, inden de kørte videre til Amadores, hvor de så skal være en uge. Så lagde vi os ud i haven, men efter et par timer blev det helt overskyet.

Så gik vi ind og tog noget mere tøj på, og gik en tur ud til Fernando og tilbage igen. Så lagde vi os udenfor igen, for solen var kommet tilbage i mellemtiden og strålede nu fra en næsten skyfri himmel. Meeeen, igen efter et par timer skyede det til, så igen gik vi ind og tog mere tøj på, og gik igen en tur. Denne gang ud til centeret i San Augustin. Her var vi inde i tre forskellige supermarkeder, for at se, om vi kunne finde noget tzatziki, men det kunne vi ikke. Så gik vi ind på en græsk restaurant og spurgte, om vi kunne købe noget tzatziki som take away. Det kunne vi godt, så vi fik vores tzatziki, og den var god. Det blæste meget medens vi gik, men da vi var tilbage, skinnede solen igen og det blæste ikke hele tiden, men der kom nogle ordentlige vindstød ind i mellem. Vi satte os udenfor og fik en rom og cola.

Senere gik vi bad og lavede mad, som bestod af canariske kartofler og resten af det krabbekød, vi havde, som jeg ristede sammen med hvidløgsskiver og rød peber. Vi fik selvfølgelig tzatziki til forret, sammen med noget mørkt brød.

Da vi havde spist og vasket op, gik vi en tur ned til strandpromenaden, og ud til rundingen, hvor faldskærmene lander, og tilbage igen. Og som sædvanligt satte vi os ud på terrassen en halvanden times tid, inden vi gik i seng.

I dag skal vi på rundtur på øen. Rundt omkring i byen ligger der pjecer fra noget der hedder Gran Canaria Guide, med tilbud på forskellige ture til 8 Euro pr. person. Man skal så ind og høre noget om uld produkter undervejs. Man behøver ikke tilmelde sig, man skal bare stille sig op på et af de opsamlingspunkter, der står i brochuren, og have brochuren i hånden. Annie og Freddy ville også med, så vi havde aftalt, at vi kom ned til Bourne Aires, så vi var sikre på, at komme med samme bus. Vi kunne ellers også være blevet samlet om henne ved Tropical Centeret.

Så vi stod tidligt op, og spiste lidt morgenmad, og gik så hjemmefra lidt over otte. Vi skulle blive hentet ved Jumbo Centeret kl. 8:57, men vi ville være i god tid. Det var vi også, for klokken var ikke engang halv otte, da vi kom hen til Bourne  Aires. Men så satte vi os bare i lobbyen og læste Dag og Natt, som er en gratis skandinavisk avis, om hvad der sker her på øen. Det varede ikke længe inden Annie og Freddy også kom, og så gik vi hen til Jumbo. Det varede dog længe inden bussen kom, for den var åbenbart forsinket i ca. 20 minutter.

Vi blev først kørt ud til parkeringspladsen ved Faro2. Her skulle vi så betale de 8 Euro pr. person. Der var to busser og vi skulle så skifte bus, for de samlede alle de finske gæster i en bus, og norske, svenske og danske i en anden bus. Så blev vi kørt til Vecindario, hvor vi skulle have demonstreret uldtøjet. Der var top madrasser, dyner og hovedpuder, og de solgte også madrasser. Det var en svensker der fortalte om varerne, men de var produceret i Tyskland. Her fik vi så juice og vand, medens han fortalte, og bagefter en sandwich og noget rødvin. Så havde han også nogle småting i uld, som man kunne køber, der var stolehynder, hjemmesko og støvler og en bælte til ømme steder.

Derfra kørte vi videre op forbi Las Palma, og derefter over mod vestkysten gennem en masse hårnålesving til byen San Nicolas. Vi kørte igennem 365 sving fortalte guiden, så det var mange. I San Nicolas gik vi rundt en halv times tid,  men  nåede dog også lige en lille kop kaffe. Så kørte vi videre til en kaktusplantage, hvor man kunne få serveret en kartoffel/grøntsagssuppe til 5 euro, og en Lo bomba til 4 euro. Vi tog Lo bombaen og en bolle til. Så gik vi lidt rundt og så på alle kaktusserne og der var også nogle æsler, høns og påfugle. Der var rigtigt flot.

Derefter kørte vi gennem et vulkansk landskab og havde et lille stop ved regnbuebjerget, hvor vi lige kunne fotografere bjerget med de forskellige farver. Så gik turen hjemad, hvor vi først satte nogen af i Puerto Rico, derefter i San Augustin og så stod vi af ved Tropical, medens Annie og Freddy kørte videre. Vi var hjemme igen ved halv seks – seks tiden.

Solen skinnede stadig, men der kom flere og flere skyer, og det blæste kraftigt. Vores tørrestativ med vaskeføj havde været væltet, så det havde Gitte været ovre og sætte helt ind ved døren på terrassen, så det stod lidt mere fast.

Da vi skulle spise til aften ved halv otte tiden, måtte vi sætte bordet indenfor, for det blæste for meget til, at vi kunne sidde ude. Vi havde dog begge døre stående åbne. Vi var lidt trætte, så vi gik ikke nogen aftentur, og vi gik allerede i seng klokken 22.

• Camera: DMC-S3
• Taken: 2 april, 2013
• Flash fired: no
• Focal length: 5mm
• ISO: 100
• Shutter speed: 1/200s