Idag skulle Susan og jeg sige farvel til Minna og Mogens, og videre til Bangkok. Vi havde booket plads på en minibus kl. 13 mod Bangkok, og havde bedt om at blive hentet på hotellet, som så betød afgang derfra kl. 12.10. Efter morgenmaden fik vi hurtigt pakket og gik op til receptionen, Minna og Mogens havde været hos bageren og frugthandleren og købt lidt proviant til turen.
Kl. 12.10 blev vi hentet som aftalt. På vej mod havnen var der meget lang kø, så den var næsten 15, inden vi kom med færgen. Over på den anden side skulle vi lige sætte nogen af som skulle til Pattaya, men det gik forholdsvis hurtigt. Det kørte chafføren også, og Susan var ikke helt tryg ved hans kørsel, som var rimelig spændene. Vi gjorde stop ved den samme gasstation som da vi kom fra Bangkok, og havde 20 min. pause her. Derefter kørte vi til ca. 19 hvor vi havde en kort tissepause. Herfra var der ca. 1 time til Bangkok airport, men ligesom der havde været meget trafik hele dagen, blev det bestemt ikke bedre nær Bangkok. Vi holdt i 5-10 kilometer kø på motorvejen ind mod lufthavnen, så kl. var næsten 21 inden vi var fremme. Nu var vi temmelig trætte efter at have været på farten i næsten 9 timer. Så istedet for at taget toget til hotellet som vi ville, tog vi istedet en taxa og håbede på der ikke også var kø med den. Han ville have 400 bath, og kørte uden om betalingsvejene, men det gik temmeligt nemt så det var en god vej. Fremme på Galleria10 fik vi et pænt værelse, dog med udsigt til baggårds slummen. Vi pakkede hurtigt ud, og gik ned for at spise. Det blev bare til KFC, det var hvad vi lige kunne overkomme. Bagefter fik vi dog gået en lille tur ned til Rembrant og Minna og Mogens restaurant, inden vi gik tilbage i seng.
t
Kategoriarkiv: Rejsedagbøger af Minna & Mogens
Søndag, den 23. marts
Søndag, den 23. marts
Da jeg gik ned til yoga i dag, var det rykket helt ned i strandkanten. Det var p.g.a. at de skulle fotografere yogaen til hotellets hjemmeside. Der var også blevet fotograferet andre aktiviteter, og andre steder rundt om på hotellet dagen før. Brian kom også til yoga, så det er spændende om et stykke tid at se, om vi evt. er med på nogle af billederne på hjemmesiden.
Mogens gik en tur over i motionsrummet, medens Brian og jeg var til yoga. Så var vi alle nede og spise morgenmad sammen.
Efter morgenmaden gik Susan og Brian hjem og fik pakket det sidste, medens Mogens og jeg gik over til bageren og købte kanelsnegle og bagefter hos frugthandleren og købte frugt. Susan og Brian ville gerne have 2 kanelsnegle og noget frugt med til deres køretur tik Bangkok. Vi købte også snegle og frugt til os selv.
Da klokken var lidt over halv tolv, kom Susan og Brian med deres oppakning, og vi gik alle over i receptionen, og ventede på, at de blev hentet. De havde fået at vide, at de blev hentet kl. 12:10, og det passede også meget godt. Så vinkede vi farvel til dem. Det var lidt vemodigt, og Mogens fik også lidt tårer i øjnene.
Da de var kørt, gik vi over i Spa afdelingen, og bestilte en spa-buffet til klokken to i dag, og så gik vi tilbage til vores værelse, hvor Mogens har lagt sig ude på altanen, og jeg skriver dagbog, både for i går og her til formiddag, inden vi så snart skal over i spaen.
Så er vi tilbage efter en tur i sauna, og halvanden times dejlig massage. Vi har lige drukket en kop kaffe, og spist vores kanelsnegle, og nu tager Mogens sig lige en morfar, inden vi skal til at finde ud af hvor vi skal gå hen og spise i dag.
Det blev til en tur hen hos Kati, hvor Mogens fik en lemonshake og en banana split, og jeg fik en banana shake og sticky rice med mango. Forret og hovedret sprang vi over, da vi ikke var så sultne p.g.a. vores sene eftermiddagskaffe. Det var mere bare lækkersult.
Medens vi sad på Kati fik vi en sms fra Brian, om at de endnu ikke var kommet frem p.g.a. kø ved færgen og meget trafik. Nu er vi tilbage på hotellet, og har fået en sms om, at nu var de endeligt kommet frem, efter at have taget en taxa fra lufthavnen. En lang tur på omkring ni timer. De må være godt trætte nu.
Vi er også lidt trætte efter massagen i eftermiddags, så vi lægger os snart til at sove.
Lørdag, den 22. marts
Lørdag, den 22. marts
Yoga, morgenmad og strand, kun afbrudt af en tur op og hente lidt frugt til frokost.
Susan og Brian skulle over i Spa afdelingen og have en Spa buffet klokken tre. Det vil sige en to timers behandling, som man selv kan sammensætte. Medens de var derovre, gik Mogens og jeg en lille tur, og på vejen tilbage var vi inde hos bageren og købe kager med hjem til kaffen.
Da Susan og Brians behandling var færdig, kom de over til os, og fik kaffe og kage, inden de tilbage til deres eget værelse. De ville give middag om aftenen, da det jo var vores sidste aften sammen.
Vi mødtes hos os klokken otte, og gik så ned på stranden og ud til et meget fint hotel, der hedder Dewa. Her spiste vi så middag nede på stranden. Her fik vi grillet laks, en grillet fisk, som var blevet filleteret og to spid, hvorpå der var både oksekød, svinekød og kylling og nogle grillede majs. Og så delte vi alle retterne. Som tilbehør var der salatbar, samt to salater og frugt. Det smagte alt sammen rigtigt dejligt, men det var også et lidt dyrere sted.
Bagefter gik vi tilbage til hotellet og fik hver en drink (Susan fik shake), men da klokken var blevet halv elleve, sluttede musikken, og de begyndte at slukke lyset medens vi sad der. Vi synes godt nok, at det er tidligt at lukke ned på en lørdag aften. Men så var der jo ikke andet at gøre, end at gå hjem og sige, at det var så den dag.
Fredag, den 21. marts
Fredag, den 21. marts
Jeg gik ned til yoga igen i dag, og Brian kom også derned. Far gik over i motionscenteret og ville motionere der, medens vi var til yoga,
Efter morgenmaden gik vi på stranden, og lå der, indtil vi skulle til “animal towel folding” klokken 13:00. Lige som sidste fredag, var der ikke nogen, så vi måtte få en, der stod nede i poolbaren til at ring efter nogen. Der kom så den samme dame, som sidste fredag, som havde fortalt os, at den person som kunne foldningen, var kommet til skade, men at vi så kunne få det vist en anden dag, og vi så bare sagde, at vi ville komme næste fredag, som så nu var i dag. Nu ville hun så prøve, at vise os det, men de var ingen håndklæder. Dem skulle hun først ringe efter, og de håndklædr de så kom med, var ikke de rigtige størrelser, og derudover var hun ikke særlig god til at folde dem. Men vi så da novenlunde, hvordan det skal gøres.
Bagefter gik vi tilbage til stranden. Susan, Brian og jeg havde bestilt thai massage på stranden til klokken fire, så vi havde lige et par timer, inden vi skulle til det. Mogens ville ikke have hverken thai eller fodmassage, dernede på stranden. Vi lå/sad så en times tid og slappede af, og gik så hen i den Blå Lagune, som ligger lige ved siden af vores hotel. Her gik vi lidt rundt og kiggede og var så inde på og få en frugtshake på en restaurent der. Det var også et meget hyggeligt sted, hvor der var lige som nogle små pavilloner, hvor man kunne sidde og nogle platforme, hvor man kunne ligge på nogle måtter.
Så gik vi tilbage, og slappede af, indtil vi gik hen til massagedamerne. Medens vi blev masseret, begyndte det at tordne og regne, så Mogens kom lige forbi, og sagde at hen gik hjem. Da vi var færdige med massagen, som var en megt blid form for thai massage, og gik hjem, skinnede solen igen. Så gik fik vi en kop kaffe, inden Susan og Brian gik over til sig selv.
Vi mødtes igen klokken halv otte, og hentede så vores vasketøj, som Mogens og Brian gik hjem med, inden vi gik hen til Coco massage, hvor Mogens fik oliemassage, og vi andre tre fodmassage.
Så skulle vi have noget at spise, og da klokken efterhånden var blevet omkring halv ti, gik vi til Tonsai, hvor vi vidste, at køkkenet er åbent til klokken ti (og at maden er god).
Få vejen tilbage var vi i supermarkedet og købe colaer, inden vi gik hjem til os selv.
Torsdag den 20. marts
Torsdag den 20. marts
Her til morgen kom Brian forbi og bankede på på vej ned til yoga på stranden, for jeg havde sagt, at jeg gerne ville med, hvis han skulle derned. Han havde også været dernede i går morges. Det var meget godt, selv om jeg ikke kunne alle øvelserne.
Brian skulle ned og prøve en skjorte hos skrædderen efter klokken 12:00, og vi havde også noget tøj, vi gerne ville have afleveret til vask, ved siden af skrædderen. Bagefter gik vi ud til den næste strand, hvor Brian havde læst om en restaurent, som skulle være hyggelig og lave god mad. Vi gik ad stranden det første stykke, men måtte så gå op på hovedvejen, da vores strand stoppede, og man skulle uden om en pynt, hvor man ikke kunne gå.
Efter at have gået et lille stykke vej oppe på hovedgaden, gik vi ned på stranden igen, omme på den anden side af pynten. Undervejs var vi inde og få en frugtshake et sted, men det var lidt af en skuffelse, for de var ikke gode.
Da vi kom ud til restaurenten, som lå ca. 4,5 km fra vores hotel, satte vi os oppe på en platform, hvor man havde udsigt ud over havet. Der hang også en hængekøje, som Brian lange sig i. Dr vat en 3 – 4 af den slags platforme, ud over de almindelige borde nede i restaurenten. Det var smadder hyggeligt. Så bestilte i også frugtshakes her og noget af spise. Efter maden, som var god, måtte vi også have noget vand. Vi slappede så af her i et par timer, inden vi gik tilbage igen, samme vej, som vi var kommet.
Tilbage på hotellet, drak vi en kop kaffe, inden Susan og Brian gik over til sig selv, og slappede lidt af, indtil vi skulle mødes igen.
Senere gik vi så ned og spiste på stranden, på en restraurent som vi har været på en gang før. Også denne gang var det godt. Og så sad vi der og hyggede os, indtil vi gik hjem igen og hver til sit.
Onsdag, den 19. marts
Onsdag de 19. marts
Igen i dag har vi ligget ved stranden det meste af dagen. Vejret så ellers lidt truende ud, med nogle meget mørke skyer, men det blev ikke til regn, og solen kom da også frem, så det var dejligt nok.
Ved to tiden gik Susan og jeg op til bageren, for at købe nogle boller og ost til frokost, og så ville vi også gerne have haft nogle kanelsnegle, men desværre var der ingen snegle. Vi købte så nogle andre wienebrødsagtige ting.
Bagefter var vi lige forbi kineserbutikken og købe noget myggespray, og så gik vi tilbage til stranden.
Pludselig var der en tysker der begyndte at snakke noget om “ein schlange” og gik hen og kiggede under et budskads ved en Palme. Nogle af beostærene skrappere også op, og en anden mente også hun havde set noget. Personalet blev tilkaldt og de fik fat i en af gartnerne, som kom med en lang pind de have lavet noget af til at fange slangen. De fandt den også og den blev hurtigt fanget. Gartneren gik lidt væk fra stranden med den, men der var mange der gerne ville se den, så han stillede op til lidt fotografering.
Ved femtiden gik vi hjem og drak kaffe og spiste “wienerbrød”, hvorefter Susan og Brian gik hjem til dem selv.
Ved otte tiden gik vi ned og spiste på Ka-ti restaurent, og bageftef over på Tonsai og fik dessert, inden vi gik tilbage og sagde godnat.
Mandag d. 17 og Tirsdag d. 18. Marts
Mandag, den 17. marts
Vi tog en taxa ud ned sydpå til en lille fiskerby, som Susan og Brian havde læst om, og som skulle ligge på pæle ude i vandet. Der var en anden dame med i taxaen, som også skulle derned, og hun var også dansker. Hun tog derned en gang om ugen.
Da vi blev sat af taxaen, gik man gå ud gennem en masse forretninger, som lignede alle de andre turistbutikker, som vi så alle andre steder. Her var også et par restaurenter og cafeer. Det mindede lidt om et mindre weekend marked. Det var ikke lige det, vi havde forventet.
Men ude på nogle sidebroer, var der så nogle fisker boliger. Helt ude for enden af broen, var der et fyrtårn. Der var det meget hyggeligt at sidde og kigge ud over havet.
På vej ind igen kom vi også forbi et Resort, med små hyggelige hytter, som også lå på pæle. Vi gik derhen og kiggede, og fik så lov at komme ind og se en af hytterne. De var små, men havde både toilet og bad, og de var meget hyggelige.
Bagefter gik vi ind på en cafe og fik shakes og kage, inden vi gik tilbage og tog en taxa hjem.
Om aftenen gik vi ned på stranden og hen til en familierestaurent, som lå lidt længere henne ad stranden, end der hvor vi havde spist forleden aften. Medens vi sad og spiste, blæste det op, og så begyndte det at regne, og så fik alle travlt med at rykke ind i tørvejr. Det kom en ordentlige byge og nogle kraftige vindstød.
Da det stilnede lidt af, betalte vi og gik hjemad. Men det regnede stadig, og regnen tog igen til, så vi måtte igen gå i læ, da vi nåede ned til vores egen restaurent. Her sad vi så og ventede på, at regnen skulle stoppe. Den stoppede nu ikke, men stilnede dog igen lidt af, så vi gik hjemad. Det varede dog kun kort, så tog den til igen. Så vi blev lidt våde inden vi nåede til vores værelse, hvor vi gik op og drak en kop kaffe inden vi skulle nogenlunde tidligt i seng, for vi skulle jo tidligt op dagen efter og på tur.
Tirsdag den 18. marts.
Vækkeuret ringede klokken kvarter over seks, og vi havde aftalt at mødes til morgenmad klokken syv, inden vi skulle klar til afhentning ovre i lobbyen kl. kvarter over otte. Der kom mange andre derover, som også skulle afsted på ture.
Da vi blev hentet, var det en lille bil, hvor der kun var plads til seks på ladet, og plads til tre på bagsædet og en ved siden af chaufføren. Vi var de sidste der blev hentet, så der var optaget inde i bilen, og der sad allerede tre bagpå, så Brian sad oppe på kanten af bagklappen, og det var ikke særligt behageligt, for vi kørte op og ned af nogke sejle hårnålesving. Da vi nåede frem, stod der en mor og to børn ud fra bagsædet, og de var sammen med en mormor, som sad på ladet, så vi syntes, at det var lidt spild af plads. Enten kunne mormoderen også have været inde på bagsædet, eller også kunne de have siddet bagpå alle sammen, for børnene fyldte jo ikke så meget, som de voksne, og så havde der været plads til alle.
Det var en lidt større båd vi skulle med. Vi sejlede først ud et sted og havde så en time der til at snorkle i. Så sejlede vi viderr, og fik undervejs noget at spise. Vi fik nogle ris med et ille stykke æggekage på og dertil var der tre forskellige retter at vælge imellem. Jeg tog lidt af hver.
Så kom vi til endnu et snorklested, hvor vi igen kunne snorkle en time, inden vi skulle videre. Sidste stop var ved Koh Way, hvor vi kunne gå i land på stranden, men her havde vi kun 45 minutter, og da vi skulle over tre andre både og ind af en lang bro, inden vi kom ind på stranden, nåede vi fakisk kun lige at få en dukkert, inden båden gav signal til at vi skulle komme tilbage.
På hjemvejen fik vi en tallerken med lidt salat og to små grillspid på. Undervejs på hele turen kunne man gå op og tage vand og kaffe.
Da vi var kommet fra båden, var vi de første, der nåede tilbage til taxaen, så nu satte vi os alle ind i bilen. Brian foran ved chaufføren, og Susan, Mogens og jeg bagi.
Tilbage på hotellet aftalte vi at mødes igen klokken otte, for at gå ned og få noget massage inden vi gik hen og spiste. Brian ringede så, da klokken var lidt over syv, og sagde at de gik hen tik skrædderen, så vi bare kunne komme derhen og møde dem.
Det gjorde vi så, og gik så hen og fik massage. Brian fik Thai massage og vi andre fodmassage. Men Susan blev snydt noget, for hendes massagedame startede først et kvarter efter de andre, og alligevel stoppede hun allerførst, og hun havde også i mellemtiden, været henne og lave te. Så det var ikke helt fair.
Så gik vi igen hen og spiste på Tonsai, inden vi gik hjem og i seng. Man biver noget træt, når man har været på vandet det meste af dagen.
Søndag, den 16. marts
Søndag den 16. marts
Igen i dag lagde vi os ned ved stranden. Brian og Susan kom også lige derhen efter morgenmaden, inden de gik tilbage til værelset, og skiftede til badetøj. Susan havde det ikke så godt, så hun blev derhjemme og prøvede at få sovet lidt, men det var åbenbart lidt svært, at få lov til det, for der var to gange, at der blev banket på døren, så hun vågnede, selv om skiltet med vil ikke forstyrres, hang på døren. Brian kom ned på stranden, og ville så gå op og kigge til Susan igen, en times tid senere.
Mogens og jeg gik en tur ud langs stranden, og var henne og se på nogle bungalows, som blev lejet ud. Mens vi gik der, kom der en mand, nok ham der stod for dem, og spurgte, om vi ville ind og se en af dem. Det ville vi jo gerne. De var meget flotte og pænt store. Der var en stor stue med åbent køkken med microovn og brødrister, service til tre og potter og pander, et djligt soveværelse, med klædeskab og safetyboks og et selvstændigt toilet, og på badeværelser var der et nedsænket badekar og brusebad. Meget lækkert. 😉 På vejen tilbage var vi inde og få en prisliste. Hvis man skal leje en i kortere tid, var de lidt dyre, men hvis man lejede dem en måned var prisen ok.
Da vi kom tilbage til Brian, spurgte vi, om han havde været oppe hos Susan, men det havde han ikke, for hun havde skrevet til ham, at hun var på vej, men lige ville tage en skyller først. Og lidt efter kom Susan også ned til stranden.
Ved halv fem tiden, gik Mogens og jeg tilbage til vores værelse, og senere, efter de også havde gået tur på stranden, kom Susan og Brian og fik en kop kaffe.
Bagefter gjorde vi os klar til at gå ned og få massage, men da der først var massører nok 20 minutter efter, gik vi hen og bestilte en sejltur til på tirsdag i mellemtiden.
Efter massagen gik vi hen og spiste henne vd sejlet. (Jeg kan ikke huske, hvad stedet hedder, men deg er tredie gang vi spiser der, for det er god mad de har). Susan fik kllng med nødder, jeg fik gul karry med kylling, Brian fik grøn karry med kylling og Mogens fik en spicy og sour kllingesuppe. Og til forret havde vi fået hvidløgsbrød og nogle blad med forskelligt fyld til, som lå i små bunker, som man så selv puttede ind i bladene. Det smagte rigtigt godt.
Derefter gik vi hjemad. Det lynede, så vi gik en tur ned om stranden, og sad lidt der, og så på lynene, inden vi gik hjem til værelserne.
Fredag, den 14 og lørdag den 15. marts
Fredag, den 14. marts
I dag gik vi over og spærrede nogle solsenge ved poolen, som ligger her ved de huse vi bor i. Der er jo også en pool nede ved stranden, men vi valgte den hernede, fordi der om eftermiddagen kl. 13:00 skulle være en aktivitet der, som var folde dyr af håndklæder, og det ville vi gerne lære. Så vi lagde os ved poolen efter vi havde spist morgenmad, og da klokken bleb 13:00, gik vi over og ventede på, at der skulle komme nogen med håndklæder og vise os, hvordan man skulle gøre.
Der kom bare ikke nogen, så da vi havde ventet et kvarters tid, gik Susan og jeg over i lobbyen, og forklarede dem at vi stod og ventede, men at der ikke var kommet nogen. Så ringede de rundt, og sagde så, at vi skulle bare gå tilbage, så ville der komme nogen. Det gjorde der så også, og de undskyldte meget, men hende der skulle have vist os, hvordan man gjorde, var kommet til skade, og var blevet kørt til behandling. Men de kunne så vise os, hvordan man laver en svane nu, og så kunne vi se de andre dyr en anden dag. Det sagde vi var OK, for så ville vi bare komme igen næste gang de havde den aktivitet. Så nu ved i hvordan man folder fine svaner af håndklæder. Brian kunne det nu godt nok i forvejen.
Så blev vi poolen det meste af dagen. På et tidspunkt gik Susan og Brian en tur, og da de kom tilbage, havde de købt pandekager og småkager med hjem, og så gik vi op og drak kaffe, og spiste pandekager. De smagte godt.
Senere da vi havde gjort os i stand, gik Mogens og jeg over og hentede vasketøj. Og bagefter gik vi alle ned på hovedgaden på en restaurdnt der hedder Nids kitchen, og spiste. Her fik Mogens en nudelsuppe med kylling, Susan og jeg en rød karry med kylling og Brian fik grøn karry med klling. Det smagte godt, og var meget billigt. Det var en sjov restaurent. Den var fyldt med alle mulige ting, og så spillede reggae musik. Og det var en lille pige, der kom hen til os, og spurgte om vi skulle spise, og da vi jo skulle det, kom hun med menukortene. Lidt efter kom hun, og spurgte om hvad vi skulle drikke, men det havde vi ikke fundet ud af endnu. Hun talte ret godt engelsk, så vi spurgte hende om, hvor gammel hun var. Hun var 8 år, og så spurgte vi om hun ikke gik i skole, men så rystede hun på hovedet, så det gjorde hun altså ikke.
Vi ville så gerne have nogle forskellige frugtshakes, men der havde de ikke, så vi bestilte i stedet for 4 diæt colaer. Så kom hun og prikkede Brian på armen, og viste han en light cola, og spurgte om den var ok. Så da vi sagde ja til det, serverede hun dem for os, og så tog hun imod bestillingen af vores mad. Det skrev hun pænt ned på en blok, vist nok på thai.
Det var så også hende, der serverede vores mad, og kom med vandmelon til os, da vi ville betale. En meget dygtig og køn lille pige.
Bagefter gik vi et andet sted hen, hvor Mogens fik en kaffe latte og vi andre frugtshakes. Derefter gik vi hjem og hver til sit, da vi alle var trætte.
Lørdag, den 15. marts
I dag har vi ligget ved stranden det meste af dagen. Det vil sige, at inden morgenmaden gik vi ned og lagde håndklæder på fire senge, og efter morgenmaden gik Mogens og jeg en lille tur. Vi var gået ned af en sidegade (en lille sti) hvor der var en pil til en tennisklub. Der lå også en tennisbane. Men da vi gik videre var der en masse nærmest blikskure, hvor nogle af lokalbefolkningen bor. Det lignede slum, men børnene som vi så, var pæne i tøjet og så meget søde ud. Der kom også en ung mand ud fra et af husene, som var rigtig fin klædt på, med hvis skjorte og fine bukser og sko. En stor kontrast til hvordan beboelserne ser ud, med vore øjne. Lidt længere henne lå der nogle store fine huse. Det må være de lidt rigere thaiere de bor der.
På vej tilbage var vi lige henne og købe noget frugt og ved bageren og købe nogle boller, så vi havde noget til frokost. Så gik vi hjem og tog badetøj på og gik til stranden. Lidt efter kom Susan og Brian også derned. De havde ligget der lidt efter morgenmaden, inden de var gået hjem og havde skiftet til badetøj.
Så lå vi der og slappede af, var lidt i vandet, og var også henne og få en frugtshake lidt længere henne ad stranden. Ved tretiden var jeg hjemme og hente bollerne, frugten og noget koldt vand, som vi så spiste og drak nede ved stranden.
Lidt senere gik Susan og Brian en lang tur langs stranden, medens far og jeg faldt i søvn. Da Susan og Brian kom tilbage var klokken så mange at det ikke varede så længe, inden solen gik ned, så vi blev der for at se solnedgangen. Der er Happy hour i strandbaren, lørdag til torsdag fra klokken 17:00 til 19:00, så vi købte 4 drinks, som vi sad og nød til solnedgangen.
Så gik vi tilbage til vore værelser, og aftalte at mødes klokken otte, ovre os Susan og Brian.
I dag var vi henne og spise på Ka-ti restaurent, hvor vi til forret fik forårsruller og kyllinge-tempura. Så fik Susan og jeg panan-karry med klling, og Brian og Mogens fik gul karry med kylling.
Derefter gik vi en tur ned ad hovedgaden, og så hjemad. Da vi var næsten hjemme, kom Susan i tanke om, at hun skulle på apoteket og have noget til sin mave, så hun og Brian gik tilbage til apoteket, men da jeg sådan skulle tisse, gik Mogens og jeg hjem.
Lidt senere kom de lige forbi, og Suan og jeg fik en kop kaffe, Mogens en kop te, men Brian fik ikke noget, for det ville han ikke have. Han var meget træt, så det varede ikke så længe inden de gik over til sig selv, og vi gik i seng.
Onsdag den 12. og torsdag den 13. marts
Onsdag den 12. marts
Nu er det en uge siden vi kom, så vi har 14 dage tilbage.
På vej ned til morgenmaden, gik jeg lige hen og spærrede 4 solsenge til os. Og da Mogens og jeg var færdige med morgenmaden, lagde jeg mig hen og hæklede, medens Mogens gik hjem for at tage badetøj på, men han kom hurtigt tilbage, for der var ved at blive gjort rent på værelset. Så han ventede lige et kvarters tid, inden han gik tilbage igen. Susan og Brian kom ned for spise morgenmad ved halv ti tiden, og kom lige hen forbi os, inden de gik hjem og gjorde sig parate til stranden.
Ved totiden gik Susan og jeg op og købte noget frugt og nogle boller, som vi gik hjem og lagde noget ost på, og tog med ned til stranden og spiste som frokost. Senere gik Susan og Brian en tur på stranden, medens Mogens og jeg bare lå og fladede ud. Ved halv sekstiden gik vi hjem og drak en kop kaffe, og spiste roulade. Så skiltes vi ad, med en aftale om, at Susan og Brian kom herover forbi klokken otte, så vi kunne gå ud og spise.
Vi gik ned til stranden og den vej hen, som Susan og Brian havde gået i eftermiddags. Her var der flere restaurenter, som havde borde ude i sandet. Det så smadder hyggeligt ud. Så vi spiste på en af restaurenterne dernede. Det var rigtigt hyggeligt, at sidde der og spise, medens man kunne se ud over vandet og høre det skvulpe. På stranden var der også nogle, som sendte de store lamper op i luften. Det ser også flot ud, når de sejler hen over himlen.
Efter maden gik vi tilbage til hotellet, fik lidt at drikke og sad og hyggede os lidt, inden Susan og Brian gik over til sig selv.
Torsdag den 13. marts
I dag tog vi en tuk-tuk taxa ind til White Sand Beach. Vi blev sat af lige uden for en cafe, og chaufføren sagde så, at nu var der shopping den næste kilometer frem. Så vi gik videre ud til hvor det så ud til at byen endte. Undervejs var vi nede og se på stranden et par steder. Den så meget fin ud, men der var mange flere mennesker, end der er på den strand, hvor vi bor. Så vi blev enige om, at der er hyggeligere hjemme hos os.
På vej den anden vej, var vi inde på en cafe og få noget at drikke. Vi havde også undervejs, været inde og købe nogle vand, som vi havde drukket. Men på cafeen fik Mogens en Latte, jeg fik en blåbærshake, Susan fik en latte med mangosirup og Brian fik en med noget chokolade. Så fik Susan og jeg en stor kanelsnegl hver, og Mogens en chokolade crossent. Brian ville ikke have noget at spise. Det smagte alt sammen godt, bortset fra at Susans latte ikke rigtigt smagte af mango.
Da vi havde drukket vores drikke mm. gik Susan og jeg hen til en butik, hvor der var nogle bukser, som Susan gerne ville se på igen. Der var lidt længere derhen, end vi havde regnet med og da vi kom derhen, var der ingen til at ekspedere os. Først synes vi, det var mege rart, for så kunne vi kigge og prøve i fred, men da vi havde fundet nogle ting, som Susan gerne ville købe, var det lidt irriterende bare stå der og vente på, at der kom nogen. Til sidst kom der en, og Susan fik pruttet prisen godt ned, så det var selvfølgelig ok. Så gik vi tilbage til cafeen, hvor Mogens og Brian var. De var godt nok også blevet noget utålmodige, og sagde at vi havde været væk i halvanden time. Men det passede nu ikke, at vi havde været så længe væk, selv om det havde taget længere tid, end vi havde regnet med.
Så gik vi videre, og ville finde et sted, hvor vi kunne få noget massage, inden vi ville gå hen og spise tidligt aftensmad. Vi gik hen til starten af byen, og gik så ned på stranden, for at se, om der var et sted der, men vi kunne ikke rigtigt finde et sted, vi syntes var Ok, så det endte med, at vi igen gik op på hovedvejen, og fandt et sted der. Det var godt nok et lidt nusset sted, men godt nok. Her fik Brian oliemassage, og vi andre tre fodmassage. Så gik vi lidt videre og ind på en gadekøkken lignende restaurent og spiste. Her fik vi først nogle forårsruller og nogle rejekager, og bagefter fik Brian en nudelret, Susan en massaman, og Mogens og jeg en grøn karryret, alle med kylling. Rejekagerne synes de andre ikke var gode, men jeg synes de smagte meget godt. De andre retter var gode nok, men der mangledd nødder i Susans massaman. Efter vi havde spist og betalt, tog vi en tuk-tuk tilbage til hotellet.
Susan og Brian gik lige hjem lidt, og kom så senere over til os og fik en kop te. D.v.s. Brian ville bare have vand. Så gik de tidligt hjem, for Brian var meget træt. Mogens havde også været træt, da v gik inde i White Sand, men var blevet lid mere frisk efter vi var kommet hjem.
Mogens satte sig lidt ude på altanen, medens jeg satte mig i sengen og hæklede. Så kom han ind og gik i seng og læste lidt, inden han lagde sig til at sove. Jeg hæklede lige den firkant, jeg var i gang med færdig, inden jeg også lagde mig til at sove.