Kategoriarkiv: Susan og Brian på Ø-hop i Thailand 2014

22. Oktober 2014 – Snork, snork, snorkle

Idag var vi lidt tidligere oppe så vi bedre kunne nå ud at snorkle inden solen blev for stærk. Så efter vi havde spist gik vi ned og snorklede en time til halvanden. Vi svømmede bla. rundt om sten øen der ligger lige ude i bugten, og kom også ud over nogle dybe områder. Her er lidt af det hele meget tæt på stranden, så vi syntes det er et rigtig godt snorkel område. Bagefter lagde vi os lidt op ved poolen og tørrede, og fik lidt at drikke. Rart at hotellet her har yderst rimelige priser på drikkevare, så man bare kan tillade sig at bestille her uden at tænke så meget over prisen. Bagefter nåede vi en tur mere med snorkel inden solen blev for skarp og vi trak ind i skyggen. Vi købte clubsandwich med fritte til frokost, første ikke thai måltid mens vi ar været her, og gik bagefter op på værelset.
Igår var nettet meget ustabilt, og idag er det ikke eksisterende. Vi ville ellers gerne bestille hotel inde i Mae haed, ovre nær havnen til imorgen hvor vi skal videre herfra Taynote bugten.
Idag var Brian lidt skidt, så vi tog en lur på en times tid, og ville have været ude at snorkle igen, men Brian følte sig stadig ikke klar til det. Istedet gik vi over på Poiseidon og købte et par Shake. Vi havde taget ipad’en med og håbede vi kunne få noget net der. Det var der så vi fik både bestilt hotel, 4 nætter på Sensi Paradise Beach Resort stadig på Koh Tao, og flybilletter fra Koh Samui til Bangkok d. 1. November. Så den 27. tager vi tilbage til Koh Samui, formentlig til Chaweng Beach, og derefter til Bangkok de sidste dage.
Der var mange myg på Poiseidon, så da vi havde drukket ud gik vi ned og sætte os på en stor sten på stranden. Her sad vi indtil solen var gået ned og nød stilheden og stemningen i den lille bugt. Det var vi ikke ene om, men selvom her vel er en 30-40 mennesker er her dejligt stille og alle nyder den. Da det var mørkt gik vi tilbage til værelset indtil vi gik ned for st spise. Da vi kom ned i restauranten blev vi noget overrasket. Selvom klokken kun var 19.30 var de ved at lukke. Så mens vi sad og spiste, lukkede de ned, slukkede lyset, musikken og ventilatorerne. De lod dog et enkelt lys være tændt ved vores bord ;-). Vi spiste og da vi skulle gå, opdagede vi en meget stor firben/gekko. Vi spurgte en af de ansatte som tilfældigt kom forbi, hvad det var for en. Han sagde det var en gekko, lille til medium størrelse. Hovedet var meget stort. Vi pegede på en af de små som vi troede var gekkoer, men de hedder lizard. Gekkoerne er ikke farlige, men bider hvis de bliver trudet. Tilbage igen på værelset, gik vi i bad og så lidt tv. Nettet var stadig ikke godt. Lyset blev slukket kl. 23.30, men vi vågnede en time efter ved, at det tordnede og lynede, vi tog gardinerne til side så vi kunne se det. Men vi faldt vist hurtigt i søvn igen 😉

21. Oktober 2014 – Schyyy

Første morgen på Montalay Beach Resort, tid til morgenmad. Ja, her kan de altså ikke leve op til den forkælelse vi fik på The Scent. Men ellers er det fint nok, der er frit valg på fire menuer, som alle indeholder yoghurt med frugt, kaffe og juice. Dertil enten æg, med bacon, baked beans, skinke og pølse, eller pandekage med Sirup, eller omelet, og så selvfølgelig også thaimad med ris.
Efter morgenmaden gik vi ned på den meget stille strand, men altid med nogle der er ude at snorkle. Det var også hvad vi ville inden solen blev for skarp. Her er små fine sten/sandbund de første ca. 10 meter, og så begynder der ellers at komme koraller og masser af fisk. Det er dog ikke de mest farverige koraler men fint nok, og der går nemt min. 1 time inden man kommer ind igen. Vi har også fået taget en del billeder, faktisk mange som vi vist skal have sorteret en del i, procentdelen af billeder man kan se noget på er ganske god her 🙂
Da kl. nærmede sig 12 spiste vi lidt inden vi gik op på værelset. Vi var begge trætte fordi vi var kommet sent i seng pga. boks problemet aften før, så vi ville sove lidt i de skarpe sol timer. Desværre havde Susan det ikke så godt bagefter, så hun blev liggende lidt mere mens Brian tog en snorkeltur mere. Igen en god oplevelse, og det skulle vist være lige så godt rundt om hele øen 🙂 Bagefter lå vi lidt på den ene seng (ja her har vi altså kun enkeltsenge) og så en film på ipad’en.
Til aften gik vi over på Poseidon, som er en lille afslappet nabo restaurant/bar. Vi fik en Massaman og gul Karry, dertil et par Shake, altsammen rimeligt godt og her var en rigtig hyggelig stemning.
Tilbage igen prøvede Brian at ringe til Minna og Mogens for at teste forbindelsen, så Susan kunne ringe til sin far. Men den var rigtig skidt, og vi faldt af og kom på hele tiden, faktisk havde det været ustabilt siden efter middag, men nu var det helt galt. Istedet fik vi skrevet lidt med Glostrup når vi ind imellem var online.
Det var så den dag, skrives ved i morgen

  • Camera: iPad Air
  • Taken: 22 oktober, 2014
  • Location: 10° 5′ 3.75″ N 99° 50′ 51.18″ E

20. Oktober 2014 – nyt eventyr begynder

Vi stod tidligt op, da vi skulle have fat i receptionen og fortælle, at alt var ok med vores værdi boks. Vi pakkede det sidste og gik hen og fik morgenmad. Vi bestilte porcheret æg på bund af squash og løg og en omgang lemon suffle med mango. Det smagte virkelig dejligt og endnu engang var vi glade for den anderledes morgenmad. Vi blev afhentet af færgeselskabet kl. 9.30 og kørt til havnen i Nathorn. Færgen sejlede kl. 11.15 og vi var fremme på Koh Phaganan 30 min senere. Her skulle vi vente på den næste færge som kom kl. 13. Det var ikke 40 minutter vi skulle vente, som de havde sagt. De kan vist ikke rigtig regne 😉
Vi udnyttede tiden med at skrive dagbog for de sidste dage. Næste færge var helt fyldt og der var rigtig mange som skulle til Koh Tao. Vi frygtede lidt, at det ville blive en skidt oplevelse på Tao, når der nu var så mange unge mennesker med og at den sikkert var alt for turistpræget for sådan nogle som os. Men da vi ankom til øen, virkede alt meget stille og rigtig fint. Selvfølgelig var der taxier som gerne ville have kunder, men dem gik vi jo bare forbi og sagde pænt nej tak. Så så vi en mand med hotellets navn på og et skilt hvor der stod, Brian :-). Tænk engang, vi blev hentet uden at have bedt om det og så er det tilmed gratis 🙂
Op på ladet af en Pick-up og afsted gik det. Op af bjerge, ned af bjerge. Dårlige veje og så slet ingen veje. Virker lidt som om, at der hvor der ikke er veje, at der er der små floder/bække som løber igennem når det er regnsæson. Det var meget svært at køre og det kræver helt sikkert en 4 hjuls trækker. De lejer også så atv ud her på øen, istedet for knallerter. Måske derfor 😉
Vi ankom til hotellet, som ligger for enden af vejen. Og helt ned til vanden. Fin have og en super flot beliggenhed. Her er virkelig skønt og stille! Og folk som er i vandet, ligger alle med maske og snorkel, så der er helt sikker en masse at se, som de også skriver på deres hjemmeside og i diverse anmeldelser som vi har læst.
Vi pakkede lidt ud og gik ned for at kigge på området. Det virker nu fint og godt. Klokken var efterhånden blevet 16.30, så vi var lidt små sultne. Vi bestilte Pad thai (120 bath) og 2 lemonshake (50 bath). Dejligt at se, at det ikke var urimelige priser, nu når der ikke er rigtig andre steder vi kan spise. Der var andre som også var blevet lidt sultne. Vi fik besøg af en meget tam og tillidsfuld beostær. Den kom helt hen og spiste af susans tallerken. Susan tog lidt og tofu og hånd fodrede den, det var utroligt at den var så tam. Da der ikke var mere tofu, prøvede vi at give den lidt af en kæmpe reje, det ville den sgu ikke have. Så den er sikker vegetar 😉 Vi tog nogle billeder og optog en video, som vi senere lagde på FB. Tilbage på værelset slappede vi og læste nyheder. Vi blev allerede nød til at gå ned at spise kl. 20, da man skulle afgive sidste bestilling senest kl. 20.30 og skrive under på regningen inden kl. 21, hvor det hele lukkede. Det var nu lidt tidligt, synes vi.
Vi var nu heller ikke særlige sultne, så vi bestilte bare to små retter og levnede også en del. Men vi havde jo også næsten lige spist og ville selv gerne have haft ventet en time eller to.
Vi gik tilbage på værelset, gik i bad og gik tidligt i seng. Det havde alligevel været en lang dag, nu når vi havde været vågne siden kl. 6.

19. Oktober 2014

Ja, det var jo ikke ligefrem strandvejr da vi vågnede. Det små regnede. Vi spiste morgenmad, kartoffelrøsti med spejlæg og belgisk vaffel med passionssovs og chokolade. Det er nu rigtig dejligt med noget godt og anderledes :-).
Nå, men vi ville på stranden og slappe af, så selvom det var overskyet tog vi badetøj på og fik nogle håndklæder. Det gik desværre ikke lang tid før, det igen dryppede og vi pakkede sammen og sat os op i restaurantens møbler og læste. Det er nok det eneste minus på hotellet. Der mangler sofa område/slappe område, når det regner. Der er kun sofaer under åben himmel. Mens vi sad der, opdagede Brian pludselig en lille grøn/gul slange, som var lige nede ved siden af os. Det virkede som om, den var bange og lige skulle se os an. Vi havde desværre ikke kamera med, så ingen billeder, øv. Nå, men det smuttede afsted og ind i et skab ved siden af.
Vi gik tilbage på værelset og Susan tog en lille lur, inden vi gik afsted for at købe færgebilletter til Koh Tao til næste dag. Vi prøvede at gå den modsatte vej af Bophut og det viste sig at være en rigtig god ide. Der var en by, ligesom vi plejer at se hernede og slet ikke så trist og turistødelagt som Bophut ! Vi købte færgebilletter (1600 bath, men så bliver vi også hentet på hotellet), desværre ikke direkte, da de var udsolgt og vi kun kunne komme afsted sent om aften. Så nu skal vi til Koh Phaganan og skifte til en anden færge. Vi spiste lidt mad, forårsruller, Pad thai og lemon Shake. Og syntes også, at der var plads til en gang sticky ris :-). Her fik vi turens bedste, det var sgu rigtig godt. Vi udså os også et massage sted, hvis vi “orkede” at få det om aften.
Hjemme på værelset igen var der sat eftermiddagskage frem til os. Men vi blev skuffet, to gele kager/klattet med kokossmag. Susan smagte den og det var det der blev spist af dem.
Vi slappede af, lagde billeder på FB og bestilte hotel på Koh Tao. Vi bookede kun to dage, for at se hvordan der er der. Måske bliver vi på hotellet eller også prøver vi den anden side af øen, som også skulle være mere livlig. Vi ser 🙂
Vi gik til byen og fik massage, super godt. En blanding mellem thai og olie. Brian blev der gået på, hun gik sgu til den. Brian troede faktisk, at det var en stor dame eller en lady boy, fordi hun havde så mange kræfter, men nej, en lille spinkel dame. Hun var god :-). Vi blev enige om, at vi bare spiste samme sted som tidligere, da det jo var rigtig godt. Vi fik Massaman og panang karry, sticky ris, lemon Shake og mango Shake. Det blev 500 bath.
Og så skulle vi hjem i seng, skulle tidligt op og afsted. Vi bliver hentet kl. 9.30. Men men men, så skete det som ikke må ske. Brian havde fået tastet forkert kode ind på safety boksen da vi gik, så den meldte fejl, hver gang vi tastede noget. Så efter mange forsøg og venten, måtte vi hen i receptionen og have hjælp. Desværre var klokken 23.30 og der var kun vagten. Han prøvede at hjælpe, fandt nogle nøgler og skilte boksen af, så man skulle kunne åbne den med nøgle. Men ingen af nøglerne virkede! Han gjorde virkelig et forsøg, men måtte opgive til sidst. Vi gav ham 100 bath for hjælpen. Vi aftalte at vi skulle snakke med receptionen når de mødte ind næste morgen kl. 6. Brian var ret frustreret over situationen, så han prøvede nogle forskellige kombinationer igen. Og Bingo, døren sprang op 🙂
Vi satte ur og brian gik ned kl. 6 for at fortælle at det hele var ok nu, men der var ingen. Han fik først fat i en kl. 7, så vi fik ikke sovet meget i nat. Nu håber vi så vi får nogenlunde vejr, så vi kan slappe på stranden når vi kommer frem til Koh Tao.

18. Oktober 2014 – Bophut

Idag da vi vågnede var det rimeligt skyet, mon det dårlige vejr som danskere på færgen snakkede om bliver ved?? Nå, men vi gik ned til morgenmaden, som serveres på en terrasse lige ned til stranden, så udsigten fejler bestemt ikke noget. Der kommer straks en tjener fint påklædt og spørger om vi vi ha kaffe, the og juice. Der var 3 slags frisklavet juice appelsin, vandmelon og ananas som vi valgte. Vi fik et menu kort hvor vi kunne vælge en ret, udover man fik ristet brød med hjemmelavet marmelade. Det var meget anderledes end det normalt omelet/stegt æg/røræg med bacon og pølse, som dog også kunne få. Der var bla. Spansk omelet, æggekokotte, porcheret æg, fritteret æggehvide og æg benedicte. Udover æg var der også pandekage, lime souffle, belgisk vaffel og et par asiatiske retter. Vi valgte en spansk omelet og en lime souffle idag, og glæder os til af prøve lidt forskelligt de næste par dage 🙂
Efter morgenmaden gjorde vi os klar til at gå ind til Fishermans Village, hvor vi ville ose lidt rundt og se byen uden marked, få en gang massage og måske lidt frokost. Der så meget anderledes ud end aften før med markedet, faktisk lidt trist og turistet, slet ikke så hyggeligt som vi havde forstiller os. Vi satte os ind på en engelsk bar, hvor de havde forsøgt at hjælpe os dagen før med at finde hotellet, og drak en cola på deres terrasse ned til havet. Bagefter gik vi igen lidt rundt og kiggede, men der var egentlig ikke så meget og se. Vi købte et par shake og et stykke kage, istedet for at spise frokost, og gik derefter hen og fik fodmassage et meget fint sted. Det var desværre mere fint end godt, de tog ikke rigtig fat, og det var meget det samme hele tiden:-( Efter den triste massage forsødede vi oplevelsen med en thai-pandekage med kokos og kanel, den var tilgengæld rigtig god, og så listede vi de 2 km. tilbage til hotellet.
Til aften ville vi prøve at spise på hotellet. Vi havde set deres roomservice bla. havde thaimad til ca. 400 bath, og tænkte de nok var lidt billigere i restauranten. Men det viste sig at være en meget fin restaurant hvor en forret kostede fra 400 bath og hovedretter fra 800 bath. De havde også nogle menuer, så vi besluttede vi ligeså godt kunne tag en 4 retters menu til 1200 bath. Først fik vi en lille kop med suppe som slet ikke stod på menuen, der efter fik vi en forret af noget rå tun salat med bla. æble og som var lige stærk nok for Susan, men det smagte ellers godt. Bagefter fik vi en tallerken med 4 små-bidder på som bestod af vistnok en kammusling, noget kylling flettet ind i blade, en fisketerrin i bananblad, og forårsruller med krabbe. Hovedretten var noget konfitteret andelår i rød karry og til sidst stickyrice mango. Det var lidt en blandet oplevelse, meget fint lavet og anrettet, men vi er vist mere til det mere traditionelle og fattige thai køkken. Et eller andet sted i mellem fik vi også en rens-ganen sorbet, som måske var med mynthe men ikke så skarp som de kan være.
Det var vist den dag, imorgen kalder stranden.

17. Oktober 2014 – Fra Suratthani til Koh Samui

Vi vågnede forholdsvis tidligt og havde god tid da først skulle nå en bus kl. 11.30. Så inden vi drog afsted fik vi både tid til at skrive i dagbogen, spise sticky Rice/mango fra igår og besvare en mail vi havde fået fra cirkus parret. Da var færdige med det og havde pakket var vi stadig i god tid, så vi håbede vi måske ku nå en tidligere afgang. Vi checkede ud og gik ned for at finde lidt at spise og ha med på turen, men blev enige om vi nok både ku finde købe nået ved bussen og færgen, så der er ikke grund til at slæbe rundt på alt for meget. Vi købte bare noget at drikke, og tog en tuk tuk til bussen fordi vi havde lidt svært ved at finde holdepladsen. Der blev vi imidlertidig snyt, for han kørte os hen til en tur-shop hvor vi kunne købe bus og færgebilletter, men det havde vi jo allerede købt på hotellet. Så efter lidt forvirring og kaos hos den ikke særlig hjælpsomme shop, gik vi igen for at finde bus holdepladsen. Vi prøvede igen med en tuk tuk, og viste både kort og billetter, og ham havde vi mere held med og kom frem så vi ku nå en bus kl. 10.30. Mens vi stod der og ventede kort, ku vi se det kostede 240 bath, det samme som på hotellet 🙂
Vi kom ombord på en stor bus med flest lokale og 1-2 par andre turister, og den var faktisk meget bedre og mere komfortabel end alle de dyre eksklusive minibusser de ellers prøver at sælge turene med. Alt i alt var det meget sjovt at være i Suratthani, som var så meget lidt turistet hvor meget få ting stod på andet end thai, på trods af at byen nok bliver brugt en del af turister der skal videre næste dag. Kun den ikke så hjælpsomme turbiks og vildledende tuk tuk, ku vi godt ha undværet.
Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til Donsak, hvor færgen sejlede over til Koh Samui. Susan nåede lige et hurtig tur på toilettet og vi fik købet en tår at drikke inden vi gik ombord på færgen. Turen over tog ca. 1,5 time, hvor vi sad oppe på soldækket i lidt blakket vejr. Vi kom i snak med et dansk par der havde boet i Khannom som vi også havde overvejet. De havde haft dårligt vejr næsten hele tiden i den uge de havde været der, men havde fået at vide at de skulle blive bedre nu. Det håber vi da også, ellers skulle vi jo nok have været blevet ved Andemander havet.
Da vi kom i land på Samui var der selvfølglig en masse taxaer der ville køre os, men vi skyndte os forbi og sagde vi bare skulle op i byen. Vi håbede at vi kunne finde en bus istedet der kørte til Bophut. Vi blev enige om lige at gå en tur og kigge i byen indtil det værste kaos efter færgen var kommet ind var ovre. Det var lidt marked vi kiggede lidt på, og bagefter gik vi lidt op i gaderne, og fandt et pænt sted vi spiste frokost på. Mens vi sad der så Susan nogle flotte bukser i en butik på den anden side af gaden, så da vi havde spist gik vi over for at kigge på dem. De havde flere flotte og det endte med at vi købte et par hver. På vej ned for at finde en bus kom vi forbi en hyggelig cafe hvor vi købte en god Cafe Latte, og lidt mindre god kage. De havde også en masse fint brugskunst men det undlod vi dog at købe.
Vi fandt ikke nogen bus, men fik istedet en tuktuk til 80 bath pr.pers som skulle til Bophut, vi spurgte om vi kunne komme af ved The Scent, og det var ok. Da han stoppede var det et helt anden hotel, vi viste ham hotellets navn og adresse på ipad’en, og det kendte han vist slet ikke. Han ringede lidt, kørte så videre og lidt efter stoppede vi igen. Vi skulle bare gå ca. 2 min. ned af en gade der lå hotellet. Vi gik og gik men fandt ingen The Scent. Vi endte på gaden i Fischerman Village hvor der er marked, og prøvede at spørge om vej, men vores hotel er rimeligt ukendt. Oppe på hovedvejen igen var der en der kendte det og sagde at der var ca. 2 km, så vi begyndte at gå, men straks kom en tuktuk. Vi spurgte om han kendte det, men nej. Han kaldte over sin radio, og ringede og pludselig mente han han vidste det. Han ville have 150 bath, og selvom det var for meget tog vi med. Vi kørte i 2 min. og så var vi der. Susan brokkede sig lidt og slap med 100 bath.
Endelig fremme blev vi dog meget positivt overrasket, aldrig har vi boet på så hyggeligt og gennemført hotel. Det er lavet i engelsk kolonistil og der er så mange autentiske detaljer 🙂 Rigtig rigtig fint.
Efter vi havde slappet lidt af, ville vi tage ind til markedet som er her om fredagen. Vi gik rundt og kiggede på alt gøglet og souvenir halløjet. Købte nogle sjove stegte rissoller med karry i, og nogle forårsruller. Vi gik nok rundt et par timer og Susan fik købt en strandkjole, og Brian en Skorpion lavet i tov til Marcell. Inden tog hjem fik vi også en Pad Thai, og valgte så trætte at gå tilbage igen, da vi ikke orkede at blive snydt af flere tuktuker idag.

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 18 oktober, 2014
  • Location: 9° 33′ 30.37″ N 100° 2′ 49.01″ E

16. Oktober 2014 – store rejsedag igen :-(

Det var lidt vemodigt at vågne og vide, at vi skulle forlade vores yndlingsø. Vi var slet ikke parate til det, men var enige om, at hvis vi skulle nå at se Koh Tao og Koh Samui, så skulle der også være tid til det. Så vi har nu 14 dage til at være på de to øer, inden vi tager til Bangkok.
Vi stod tidligt op, gjorde klar og spiste morgenmad. Da vi tjekkede ud og ville gå ned til den anden strand, fortalte amerikaneren os, at der ville sejle en longtail båd kl. 8.30 og som sejlede os helt ud til platformen og vores speedbåd tilbage til Pak Bara. Det kostede 50 bath pr. Person, og det var det samme som vi skulle give, hvis vi var gået over på den anden side og skulle sejles ud til platformen. Så vi blev og tog deres båd. Ude ved platformen var der kaos. Høje bølger og mange mange longtail både. Og så kom den store færge og 5-6 speedbåde, så der var rigtig mange som skulle rejse fra Koh Lipe. Vildt med den udvikling. For to år siden kunne man nøjes med en speedbåd en gang i døgnet. Nu sejler de flere gange og der er mange flere. Vildt!
Turen gik godt og da vi kom til Pak Bara stod der en dame og sagde, at hun skulle hente os. Det undrede vi os lidt over, og vi spurgte hvordan hun kunne vide det var os? Ja, hende vi købte turen af på Lipe, havde ringet og fortalt, at hun skulle finde en med flettet skæg, selvfølgelig 😉
Vi blev smidt ind i en minivan, hvor de havde fjernet bagage rummet og sat flere sæder ind og alle vores rygsække og bagage, blev placeret på gulvet og rundt omkring. Så der var virkelig fyldt og det var ikke rart! Da vi havde kørt omkring to timer, stoppede vi og 4 af os kom over i en anden Van. Og her var det det samme. Puha, det er sgu nogle lange ture, når man sidder sådan. Vi kom frem til Surat Trani kl 19 og tog en tuk tuk til hotellet, 50 bath. Og det er en del anderledes end hvad vi ellers er vant til. Meget thai-lokal stil. Men super rent og pænt. Og det koster kun 550 bath pr. Nat. Det var faktisk vores billetdame på Koh Lipe som anbefalede det. Her boede hun, når hun kom til Surat Trani. Vi smed vores tasker og ringede på Skype til Minna og Mogens. Det var dejligt at snakke lidt med dem :-). Bagefter gik vi ned til receptionen og bestilte færgebilletter og busbilletter til Koh Samui. Det var billigt, 460 bath for os begge. Og så skulle vi ud og finde noget mad. Vi gik på natmarkedet som lå i den næste gade. Det var en oplevelse. Meget thai lokalt igen. Vi var de eneste hvide og alt stod på thai. Og de havde mange mærkelige ting man åbenbart kunne spise, bl.a. Laver og kryb. Vi fandt en lille bod hvor de lavede stegte ris med grønt og kylling og vi købte to store portioner, 80 bath i alt. Det var godt. Så købte vi lidt sticky ris med hjem, som vi har spist til morgenmad nu mens vi skriver dagbog. Brian havde lyst til iskaffe og der lå en swensens på den anden side af gaden ved hotellet. Vi købte noget iskaffe og delte en lille isdessert med durianis, sticky ris og corn flakes, meget specielt og igen thaiagtigt. Så har vi da også smagt det. Hjemme på hotellet igen bestilte vi hotel i Bo Phut på Koh Samui. Det ser rigtig fint ud, sådan gammel engelsk stil og kun 13 værelser. Og så var det tid til at lukke vores øjne og sove lidt, det har været en lang dag.

  • Camera: Canon EOS REBEL T3i
  • Taken: 13 oktober, 2014

15. Oktober 2014 – Sidste dag på Koh Lipe

Idag er det vores sidste hele dag på Koh Lipe, snøft snøft. Men vi må hellere se at komme videre hvis vi skal opleve flere steder. Så efter vi havde spist morgenmad gik vi ned for at bestille transport. Vi havde spurgt om mulighederne for at komme til Koh Samui et sted forleden, så vi gik ned til hende vi snakkede med der. Hun kunne ikke arrangere helt til Koh Samui, men fortalte os vi kom med en bus fra Pak Bara, videre til Trang og så til Suratthani. Vi ville være fremme ved 18-19 tiden, og sidste båd sejlede kl. 19. Vi blev enige om det nok var bedst at tage en overnatning, og så sejle til Koh Samui næste dag. Det koster 1150 bath pr.pers, men vi fik lidt discount og skulle give 2100 bath ialt incl. speedbåd fra Koh Lipe. Bagefter gik vi videre over til Castaway for at få en Shake. Da vi var på vej ind så vi Argentineren fra forleden som vinkede og kom og hilste. Han var ved at tage dykkercertifikat, og de havde været heldige at få en ledig hytter som man kan bo gratis i forbindelse med dykkerundervisningen. De syns også rigtig godt om stedet ligesom os. Vi fik bestilt et par Iced Coconut Coffe, som imidlertidig ikke var super gode. Mens vi flød og drak dem kom pigen fra forleden også, så hende fik vi også hilst og snakket lidt med. Hun har taget nogle billeder hun vil maile til os, og når hun skal optræde i København vil hun meget gerne skaffe os nogle billetter til forestillingen. Vi endte med også at spise frokost her, som bestod af en crispy tunsandwich, ikke noget vildt men dog nogle gode kartoffelchips der var til, og en pæn stærk som tam.
På vej tilbage havde bageren kokossnegle, som de faktisk har haft hverdag iden vi spurgte efter dem, og vi støtter dem lidt ved at købe 1-2 når vi så kommer forbi. Måske vi burde fortælle at vi rejser imorgen, så de ikke laver dem forgæves 😉
Tilbage igen skiftede vi til badetøj og tog ud og snorklede, både igår og idag har vi forresten set nogle små slanger på korallerne, som vi ikke har set før. De er ikke mere end 15-20 cm. lange og ca. 1 cm. tykke, og de kan finde på at gemme sig i nogle huller, så vi tænkte om det måske kunne være en form for moræne.
Vi gik lidt tidligere mod byen idag for lige at runde Cafe Lipe. Vi købte et par Shake og en frugt tallerken, inden vi sagde farvel og på gensyn til marts. Så gik vi op for at få massage hvor vi også havde fået fodmassage forleden. På vejen kom vi forbi en butik der hedder madame sunshine, som har noget lidt anderledes tøj, men stadig thai inspireret. Damen den har butikken har vi set flere gange med en lille hund nede på Cafe Lipe, og hun var ven med bee dernede. Vi fik købt et par flotte bukser hver, og hun glæder sig også til vi kommer igen til marts 🙂
Henne på massageshoppen fik Brian thai- og Susan olie-massage af to ældre damer som grinte meget af os imens, men de var nu rigtig gode og tog godt fat. Vi spiste lige over på den modsatte side af gaden, og fik kylling med cashewnødder, nudler med noget curry, og langt tid efter kom vores forårsruller også. Han undskyldte lidt for ventetiden, men de skulle laves helt fra bunden hvergang, og det gjorde bestemt ikke noget for de var rigtig gode.
Vi gik tilbage igen og begyndte at pakke lidt sammen til den store rejse imorgen. Brian fik skrevet lidt sammen med Glostrup, som også havde lagt fine billeder op af både Herbert og vores hjem 🙂 Inden vi lagde os til at sove havde vi også to Spy vi lige måtte dele, og det var så Koh Lipe for denne gang. Stadig en dejlig afslappet Ø, selvom der sker så store forandringer.
Same same, but different 😉

14. Oktober 2014 – En slapper

Idag havde vi ikke de store planer andet end at ville slappe af. Efter morgenmaden gik vi tilbage til hytten og gjorde os klar til at gå på stranden. Vi lavede ikke rigtig andet den dag, bortset selvfølgelig en tur forbi Cafe Lipe for at spise. Her stod frokosten på en pandekage med Massaman til, og en ret med ananas, stegt kokos og kokosmælk som duftede af skønt af kage. Begge dele smagte som sædvanligt skønt. Brian’s ingefær Shake var Susan derimod ikke så vild med, men hendes egen mango var meget bedre 🙂
Efter vi havde spist gik vi tilbage for at slappe endnu mere af og bade. Brian tog ud for at snorkle, og det viste sig at det faktisk var rimeligt ok lige foran her på Pattaya stranden. Ikke super flotte koraler, men masser af forskellige fisk. Her var også flere af Nemo’s gemmesteder, og det var rigt beboet så vi så en del til ham også. Da vi var tilbage i hytten for at gøre os klar til aftenen begyndte det at regne. Vi havde besluttet os for at få massage inde vi skulle spise, men vi ventede lige på at regnen stoppede. Vi gik mod walking street, og på vejen fik vi massage på et sted på stranden. Det var ok massage, og mens vi lå der begyndte det at regne igen. Da vi skulle gå tilbød en af massage damerne os at låne en paraply, vi bare kunne aflevere i morgen, så det var jo meget heldigt. Klokken var dog pludselig blevet over 21 hvor køkkenet lukker flere steder, så udvalget af spisesteder var lidt begrænset. Vi valgte bare at besøge “Madame Yoohoo”, som er en ældre dame der gå rundt på øen og siger “Yoohoo Yoohoo, pancake pancake”. Vi købte to pandekager, en med sukker/lime og en med banan/honning, og tilsidst en gang sticky rice mango og to shakes. På vej tilbage igen dryppede det kun let, så vi fik afleveret paraplyen og gik hjem igen. Ret meget skete der vist ikke den dag.

13. Oktober 2014 – På Tur

Idag havde vi sat vækkeur, hvorfor?? Jo fordi vi efter at have talt med Darius fra Cafe Lipe, var blevet overtalt til at tage med på tur til Koh Adang. Han kører et projekt, sammen med andre på øen, hvor de forsøger st gøre noget ved al det skrald der kommer ind fra havet. Trash Hero hedder projektet, og gå ud på at de arranger en tur hvor man tager ud og samler affald 1-2 timer, og så kan hygger man sig med at bade, fiske, snokle, eller hvad man nu har lyst til. De er gratis vand,frugt og mad som er sponseret bla. af nogle af hotellerne og restauranterne ligesom de longtail både der bliver brugt til projektet. Sidste mandag havde der kun været Darius og ejeren fra OMG (Oh My God, som vist er den anden initiativtager til projektet), men idag var vi et par fra Canada/Argentina, en tysk fyr og os som turister. Derudover Darius, en af hans ansatte, og en større gruppe fra Thailands flåde/hær. Der er kommet en ny chef for flåden på øen, og han syns der skal ske noget for ikke at ødelægge øen, de deltager også i oprydningen af affald.
Vi betragtede det lidt som en gratis tur til Koh Adang, og syns også bagefter det havde været en god og hyggelig tur. Der var et godt coralrev udfor den fine strand vi var på, så vi fik set en masse fisk, dog ikke nogle vi ikke havde set før, men bla. Nemo fik vi da set lidt mere end vi ellers har. 🙂
Vi snakkede også lidt med det andet par på turen, og de var artister i nogle eksperimenterende cirkusforestillinger som rejste rundt i verden. De havde bla. været i København sidste år i december, og kommer det igen i år, og spurgte om vi havde lyst til at komme og se det. De rejste rundt altid, og var faktisk kun lige hjemme og vende i deres lejligheder få dage om året, og nu havde de ferie og var alligevel på rejse, så de fik vist oplevet en masse. Tilbage fra turen fik vi Massaman på Cafe Lipe, vi syns ellers at der var blevet snakket om at Anda Resort plejede at sponsere mad, men det var fint og vi sad der og snakkede lidt med de andre inden vi gik hjem.
Tilbage igen slappede vi endnu mere af, og fik opdateret familie og venner med lidt billeder, selvom de dog tog lidt tid før vi fik styr på at få Facebook til at vise billederne for andre en os selv.
Til aften gik vi over på Castaway for at spise aftensmad. Vi ville egentlig have været derovre allerede til Happy Hour, men det nåede vi ikke. Vi fik bestilt Mango og Coconut Shake, og spiste rejekager, tunruller, pomelosalat og tjeneren var også sikker på vi skulle have kylling karamel, og han havde jo ret 🙂 Det er en gut der også var der for 2 år siden og kunne huske os fra dengang. Vi har lovet ham at komme og besøge ham igen til marts. Mens vi spiste fik vi også hilst og sagt god rejse til det danske par med børnene som også boede på Castaway. De rejser videre til Koh Lanta imorgen, de er ved at få en smule ø-kuller her og har brug for at se og ku lave lidt mere. Efter vi havde spist, gik vi tilbage af walking street, og ville egentlig have haft lidt massage, men vi besluttede at springe det over til imorgen, og bare gå hjem i seng. Forøvrigt syntes tjeneren også det var langt væk vi var flyttet, helt over på Mali, man skulle jo gennem hele walking street, og et godt stykke ned af Pattaya Beach….. De sgu skøre og lidt dovne de asiater.
DSCN0539.JPG DSCN0420.JPG

DSCN0535.JPG

DSCN0552.JPG

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 13 oktober, 2014
  • Location: 6° 29′ 1.01″ N 99° 18′ 3.4″ E