Torsdag den 3. Marts

Torsdag den 3. Marts

I dag gik vi en tur ind til Hua Hin, og gik rundt derinde et par timer. Vi var også inde og få en Frappe Latte på en Cafe, og på vejen hjem, gik vi ind på madmarkedet i marked Village og spiste frokost. Vi fik en omelet på ris og noget grøn karrysuppe med kylling. Det var OK. Vi handlede også lidt ind i supermarkedet og var inde i en forretning a la Matas og købe noget læbecreme.

Da vi var kommet hjem og pakket ud, fik vi en kop kaffe og bagefter Tor Mogens en morfar. Jeg ordnede ingefær og citron til ingefærshots, som nu er ved at være færdigt med at koge. Jeg fik også hæklet et par omgange. Og nu sidder vi med telefon og tabletten inden vi skal i bad og senere hen og have massage.

Vi fik en omgang oliemassage, og bagefter gik vi hjem, og spiste bagte kartofler med skinke, løg, tomater, ost og dressing, og lidt flutes, og delte en stor Leo.

Bagefter slappede vi bare af, og nu kl. Kvarter i elleve vil vi bare sige godnat og tak for i dag.

Onsdag den 2. Marts

I dag gik vi til standen efter morgenmaden. Det vil sige klokken blev halv elleve inden vi kom afsted. Nede på stranden var der en underlig mand. Hen så meget pæn ud, og han spurgte hvor vi kom fra, så vi sagde Denmark og gik så lidt videre hen ad stranden og lagde os. Pludselig kom han så hen og stillede sig lige op af, hvor vi lå, og stirrede på os. Jeg må indrømme at jeg blev noget utryg. Men så kom der en vagt inde fra det hotel, som lå lige bag ved hvor vi lå, og han fik ham til at gå væk. Men lidt efter var han der igen, men vagten kom så også igen og jog ham væk.
Efter han kom tredie gang, flyttede vi os længere hen, så vi lå i nærheden af mange andre. Vi kunne se, at der var mange der åbenbart også var noget utrygge ved ham.
Der var så åbenbart også nogen der havde ringet efter politiet, for der kom to betjente, som gav ham håndjern på, men tog dem af ham igen, og sagde at han skulle gå sin vej. Men han kom igen flere gange, og politiet kom så også igen.
Da vi gik hjem fra stranden ved tre-tiden, så vi at oppe ved hovedvejen, ud for det hotel hvor vi havde ligget nede ved stranden, holdt der flere politibiler. Vi ved så ikke om det havde noget at gøre med ham den underlige mand, og det finder vi nok heller ikke ud af.

Da vi var kommet hjem og fået pakket ud, gik vi en tur ned i kondirummet, og trænede en times tid. Jeg tog 20 min. på en cross-træner, medens Mogens cyklede. Bagefter trænede vi mave og arme, og sluttede af med 20 min. på gå båndet. Og så var det tid til eftermiddagskaffe, bad og en morfar til Mogens og hækletid til mig.
Ved syvtiden gik vi hen og spiste. Forårsruller, hvidløgsbrød, stegte ris med ananas,grønt, cashew nødder og kylling og nudler med grønt,rejer og knuste peanuts. Dertil to Cola Light. Bagefter gik vi hjem og så det sidste afsnit af bedrag, som var lidt skuffende.
Lidt senere ringede vi til Brian, for at høre, hvordan det går i Glostrup, og nu sidder vi så og hører lidt radio på Mogens’ telefon, medens jeg skriver. Klokken er efterhånden også blevet over ti, så det varer nok ikke så længe igen inden vi skal i seng.

Tirsdag den 2. Marts

Tirsdag, den 1. Marts
Idag var det meningen at vi ville gå til stranden, men da jeg stadig var lidt rød efter forleden dag, blev vi enige om, at vente til i morgen.

Så efter morgenmaden gik vi i stedet for hen til Marked Village, og i dag ville vi så lige se, hvad der var på de andre etager, så vi kørte først op til 3. Sal, og begyndte der. Her var det mest elektronik, dvd’er og mobil tilbehør, og så var der også en biograf.

Så kørte vi en etage ned, og gik en tur rundt der. I stueetagen ligger det store supermarked, et madmarked og en masse andre butikker, og det samme i underetagen.

Da vi havde gået rundt et stykke tid, og også købt et par småting, gik vi hen til madmarkedet i stueetagen og satte 300 bath ind på et kort, og købte to rejeomeletter på ris. De kostede kun 4o bath stykket, så vi har stadig 220 bath tilbage på kortet, som vi regner med, at bruge en anden dag. Det var nu lidt flot, at kalde det en rejeomeletter, da det bare var 1 reje og et æg der blev stegt og lagt ovenpå en stor portion ris. Men vi blev da mætte.

Bagefter gik vi ind og købte forskellige ting ind i supermarkedet, og da det vejede godt til, tog vi en Tuk Tuk tilbage.

Så gik vi ned og lagde os ved poolen indtil solen gik væk derfra ved fire – halv femtiden. Så var det til til eftermiddagskaffe.

Efter kaffen gik vi i bad, og gik så hen og fik en gang fodmassage, og så var klokken efterhånden blevet omkring syv og det var ved at blive mørkt, så vi gik hjemad. Vi havde købt nogle store kartofler om eftermiddagen, samt noget chilisovs, tun, salatdressing og tomater, så vi lavede bagte kartofler med tun og tomater og dressing til aftensmad. Det smagte faktisk ret godt. Vi havde også købt en stor flaske Singha Light, som vi delte. Det var helt OK.

Nu har vi lige spist lidt pomelo til dessert, så vi er ret mætte. Mogens sidder og kigger på sin telefon, medens jeg skriver dagbog, men nu vil jeg gå ud og vaske op efter aftensmaden, så vi kan gå en lille tur inden vi skal i seng.

Mandag, den 29. Februar

Mandag den 29. Februar

Efter morgenmaden gik vi ned til stranden og ville gå ud til abebjerget, men vi kunne ikke komme hele vejen derud ad stranden, da der var nogle steder hvor vandet gik helt op og der var store bølger, så vi måtte gå op ad en sidevej til hovedvejen, og gå deroppe resten af vejen.
Da vi kom derud, var vi inde og få en latte på en restaurant, der lå lige ved bjerget. Der var mange aber der, og der var også nogle der kom over i restauranten, men de blev jaget væk.

Da vi havde drukket vores Latte, så det ud, som om vandet havde trukket sig lidt tilbage, så vi prøvede at gå hjemad langs stranden. Der var godt nok nogle steder, hvor vi gik i vandet, men nu var bølgerne ikke så store, der hvor vi skulle gå, så det lykkedes at komme hele veje på stranden.

Vi gik endda lidt længere ad stranden, end dertil hvor vi bor, da vi gerne ville hen til den tyske bager, og vi har heldige, for da vi gik op mod hovedvejen, var det næsten lige over for den tyske bager. Her fik vi hver en sandwich, og købte også et rugbrød og et franskbrød med hjem.

Da vi var kommet hjem, gik vi ned til poolen og lå en times tid, inden vi gik op og fik en kop kaffe. Senere tog Mogens en morfar og jeg hæklede, og ved sekstiden tog vi et bad, og fik smurt os ind i after Sun.

Da vi nu havde spist sandwich lidt sent, ville vi bare spise lidt let herhjemme til aften. Så Mogens lavede et par spejlæg, og stegte nogle tomater, som vi så spiste sammen med noget brød og lidt ost og skinke.

Senere gik vi en lille tur, og nu sidder vi lige og kigger lidt på Facebook, og jeg prøver at skrive dagbog, inden vi skal i seng.

Søndag den 28. Februar

Søndag, den 28. Februar

Morgenkaffe
Oprydning
Til stranden 4-5 timer
Fitness rummet 1 time
Sen eftermiddagskaffe
Morfar til Mogens/hækletøj til mig
Bade mm.
Gåtur på ca. 2 km. Til Massage
Middagsmad i nærheden af massagen (forårsruller, Pad Tai og Masseman, rigtigt godt)
Gåtur tilbage
Og så er den søndag næsten gået.
Nu sidder vi bare og slapper af og ser lidt på telefoner mm. til vi skal i seng.

Lørdag

Lørdag, den 27. Februar

I dag gik vi en lang tur efter morgenmaden.

Vi gik ned til banen og gik så langs banen helt ind til Hua Hin Station. Vi kunne godt tænke os, en dag at tage en tur med toget, men vi kunne ikke rigtigt finde ud af, hvor vi kunne køre til og hvad det kostede, så det har vi nok opgivet igen.

Vi gik lidt rundt inde i byen og var også inde og få en latte et sted, inden vi gik hjemad igen. På hjemvejen var vi igen inde i Marked Village, og her fik jeg købt ingefær og citroner, så jeg kunne lave ingefærshots.

Da vi kom ud fra centeret gik vi igen hen til banen, og gik hjem langs den, da vi synes det er hyggeligere at gå der, end på den meget befærdede hovedvej. Jeg fik også lige købt en mango på vejen.
Hjemme igen ordnede jeg ingefær og citron, og sat det over at koge. Jeg skrællede mangoen, og skar den i mindre stykker, men Mogens er ikke så glad for mango, så jeg måtte spise den hele selv. Den var meget moden, men smagte dejligt.
Så drak vi en kop kaffe med en småkage til. Og bagefter tog Mogens en morfar, medens jeg fik hæklet lidt. (Så nu har jeg fået lavet 5 julehjerter, som bare mangler at få syet hanke på)
Da Mogens vågnede gik han i bad, og bagefter gik jeg i bad, og medens vi var ved at tage tøj på ringede Brian, men jeg fik afbrudt den, i stedet for at tage den. Men så ringede vi bare op igen, så vi alligevel fik talt lidt sammen med Brian og Marcell.
Bagefter gik vi hen for at spise. Vi synes vi havde gået langt nok i dag, så det blev bare et køkken ikke så langt her fra lejligheden. Faktisk lige ved siden af, hvor vi spiste i onsdag og torsdag.
Vi bestilte kyllngespid, Panangkylling og en kyllingesalat, samt 2 cola light. Det var lidt dyrere, end inde ved naboen, men det smagte til gengæld også bedre, så det var OK.
Så gik vi en lille tur hen ad Hovedgaden, og hjem igen, så nu sidder vi lige og slapper af, med en lille rom og cola, inden vi skal i seng.

Fredag den 26.

Fredag den 26. Februar

Vi fik ingen massage i går, for da vi gik hen til den massage, vi havde set nede af en af de første sidegader her fra hotellet, var der ingen massagepiger, og da det næste massage sted er et godt stykker her fra hotellet, blev vi enige om, at vente med massage til Idag.

I stedet for gik vi hen for at spise samme sted, som vi havde været i onsdags. Her bestilte Mogens en kokussuppe med kylling og jeg bestilte Jungle Karry med kylling, ris og da de kun havde almindelig cola fik Mogens en vand og Jeg en cola.
Maden var bare ikke lige så god, som dagen før. Mogens’ suppe var noget tyndt pjask uden ret meget smag, min var nok nogenlunde, men det var en lidt underlig smag, som jeg ikke har smagt før (og heller ikke har lyst til at smage igen). Så det var en lidt mislykket aften.

Vi gik en lille tur inden vi gik tilbage til lejligheden, og var også lige i 7-eleven og købe noget rom og en cola, så vi kunne få en god nat drink inden vi gik i seng.

I dag gik vi en tur til stranden efter vi havde spist morgenmad. Det blæste temmeligt meget, og der var fyldt med kiste surfere dernede.
Solen skinne dejligt, og vi var også begge to en gang i vandet. Der er meget lavvandet her, så man skulle meget langt ud, før at vandet gik bare lidt over knæene. Men så var der til gengæld mange bølger. Vi var dernede tre timer, og så gik vi hjem og fik lidt frokost og en kop kaffe. Lidt senere gik vi i bad, og Mogens tog en morfar, medens jeg sad og hæklede lidt. Vi havde også været oppe på kontoret, der hører til boligblokkene her, og fortalt, at vi ikke havde noget lys i køkkenet, Så lidt efter kom der en og skiftede pæren, og så havde vi lys igen. En times tid senere kom der igen en og ville skifte pæren, men den var jo blevet skiftet, og det så han ikke ud til, at han kunne forstå.

Ved sekstiden gik vi så hen til de massage klinikker der ligger næsten henne ved det store center, hvor vi har været et par gange. Der ligger fem massgesteder. Lige ved siden af hinanden. Vi tog den midterste og fik her en OK fodmassage.

Bagefter gik vi tilbage ad, og på vejen gik vi ned af en sidegade, hvor det så ud som om, der var mange boder. Men det var nu bar massage steder og spise steder. Vi valgte så at spise her, og fik en gang forårsruller, stegte ris med kylling og papayasalat. Det smagte alt sammen godt, så der kan vi godt finde på, at gå hen igen.

Nu er vi så kommet tilbage, og Mogens sidder og ser på sin telefon, medens jeg skriver her i dagbogen.

Så nu er den dag også ved at være slut, og så må vi jo se, hvad vi finder på i morgen.

Farvel til Island 25. Februar 

Efter at have spist morgenmad og fået pakket det sidste, chekede vi ud fra 22 Hill hotel, et fint hotel til prisen som godt nok ligge i et lidt sjovt kvarter. Vi spurgte i receptionen om der var noget at se i keflavik by, som er deromkring lufthavnen ligge, men det mente receptionisten ikke rigtig der var. Det er vist en gammel amerikansk base by, der var dog et vikinge museum. Vi valgte i stedet at køre over i Kringla, som er et stort indkøbscenter vi har kørt forbi en del gange. Vi osede lidt rundt en times tid, og fik købt en hue og nogle luffer til Susan, og fik at vide at vi kunne få momsen retur i taxfree refund i lufthavnen👍😃. Derefter gik turen mod Keflavik for at returnere bilen, kun lige afbrudt af en optankning da den skulle returnere fuld. Ialt ca. 550 km. var det blevet til, og med alt det vi havde set var ca. 810 kr. i leje billigt. Bilen blev grundigt efterset og alt var iorden, og vi blev kørt til lufthavnen af 2 ansatte fra biludlejningen. De var begge fra Litauen, den ene var ny på Island, den anden havde været der i 7 år. Han fortalte at de havde set nordlys og taget nogle flotte billeder igår aftes i Vik, men der måtte vi jo slet ikke køre hen men ærgerligt vi ikke fik set noget igår.

Nu sidder vi så og venter i lufthavnen. Flyet er ca. 1 time forsinket. Ferien er desværre slut😟. Men mon ikke vi kommer herop igen🤗??

Tirsdag, Onsdag og Torsdag 23.-25.

Tirsdag og onsdag, den 23. og 24.Februar

Så kom dagen endelig, hvor vi skulle afsted til varmen.

Vi havde fået pakket kufferterne om mandagen, så vi var næsten klare til afgang, efter vi havde spist morgenmad, ryddet op efter den, og tømt skraldebøtte, toiletbøtter og papirkurv.

Det var meningen, at vi skulle gå hjemmefra lidt i elleve, men da vi var parate ca. kvarter over ti, synes vi lige så godt, at vi kunne tage afsted, for så havde vi jo bare lidt ekstra tid i lufthavnen.

Da vi kom til lufthavnen kunne vi ikke finde Emiraterne på selv indtjekningen, så vi gik i stedet for hen til skrankerne, og her fik vi så også at vide,at de slet ikke kom på maskinerne, hvor vi selv kunne tjekke ind. Der var ikke mange kunder ved skrankerne, så vi kom til med det samme, og kom også nogenlunde hurtigt igennem sikkerhedskontrollen.

Far måtte åbne sin håndbagage, for der var åbenbart noget i den, som de ikke rigtigt kunne se hvad var, så den blev gennemgået. Men der var nu ikke noget, han ikke måtte have med.

Indenfor var vi lige henne og købe at par solbriller til far, og gik derefter ned til Tiger butikken for at købe noget vand. Det kunne vi bare ikke købe der, for butikken var der ikke mere.

Så gik vi stedet for ud mod gate C 39, hvor vi skulle flyve fra, og på vejen derud var vi inde og købe blade og vand i en af de store kiosker.

Ude ved gaten trak vi en Latte, som vi drak, og så ventede vi ellers bare til der var indtjekning.
Vi kom afsted nogenlunde til tiden. Det var en kæmpe flyver i to etager. Og så var det bare derudaf mod Dubai, en flyvetur på omkring 6 1/2 time. Undervejs fik vi serveret mad og drikke, samt kaffe. Maden var ret god. Fra fik en kyllingeret og jeg fik noget Lam, og begge dele smagte rigtigt godt.
Det eneste der var lidt underligt var, at de først kom men drikkevarer, længe efter vi havde fået maden. Men ellers var alt godt. Der var også en dejlig kage, som vi gemte til kaffen.
Senere kom de også med et lille bæger vanilleis is til os.

Vi landede i Dubai omkring kl. 20:45 DK-tid (23:45 Dubai tid). Og så skulle vi flyve videre omkring kl. 03:30 Dubai tid. Da vi jo havde god tid (omkring 3timer og 45 minutter) gik vi en tur rundt i lufthavnen, og var også inde og købe en flaske vand, og på en cafe og få en Latte med en crossant til, inden vi fandt hen til den gate vi skulle flyve videre fra. Her sad vi så og ventede en halv times tid, inden vi blev lukket ned i en anden ventesal, hvor vi så skulle vente ca.en halv times tid mere.

Denne flyver var lige så stor, som den vi var med fra Kastrup, og den var næsten helt fyldt op. På vejen fra Kastrup var der ikke fyldt op, så der havde vi tre sæder for os selv. På vejen fra Dubai sad vi ikke helt ved siden af hinanden, men på hver sin side af en gang, og hvor rækkerne var lidt forskudt, men det var OK.

Flyveturen var her omkring 6 timer, men vi landede et kvarters tid før vi skulle være landet. Klokken var nu lidt over tolv onsdag middag Thai tid (d.v.s. Lidt over seks onsdag morgen DK tid).

På vejen fik vi serveret morgenmad. Juice, frugt og så kunne vi vælge mellem omelet og noget chili kylling med ris, medgive og grøntsager. Vi prøvede kyllingen, men det fortrød vi, for det var nogle mærkelige kyllingestykker, men saucen og risene var gode nok.

Da vi skulle gennem immigrationen i Bangkok, var vi først gået ind et forkert sted, så vi måtte ud igen og længere hen af gangen. Men vi fandt det da til sidst og der var som sædvanligt tusindvis af mennesker, der skulle igennem. Men det gik nu nogenlunde hurtigt ift, alle de mennesker der var.

Så skulle vi hen til bagagebåndene og det var selvfølgelig det bånd, der lå længst væk fra der hvor vi kom igennem immigrationen. Men til gengæld kom vores kufferter meget hurtigt, efter vi var nået derhen.

Så skyndte vi os ned til bussen, for klokken var Lie ti minutter i halv to, og der skulle køre en bus klokken halv to, men da vi kom derhen, stod der, at næste bus var kl. 17:30, og da jeg spurgte fik jeg at vide at alle dem inden var besatte.

En Taxa måtte så være løsningen, så vi gik hen og spurgte en der stod der hvor man bestilte taxaerne om, hvad det ca. ville koste, at køre til Hua Hin. Han mente omkring 2500 Bath, altså omkring 500 kr. Det sagde vi så ja til, men da taxaen kom, sagde chaufføren 3.500 Bath, men det sagde vi så var OK. Jeg må indrømme, at det også er meget billigt, når det er en køretur på over tre timer, Så der kan da ikke være overskud på sådan en tur, når chaufføren igen skal bruge over tre timer for at komme tilbage igen. Benzin og bil koster jo også noget, så det var faktisk billigt, og også nemmest for os.

Da vi endelig var fremme ved det lejlighedskompleks, hvor vi skal bo, var vi ret trætte. Men vi fik pakket ud, fik lige et brusebad og noget lettere tøj på og gik så hen og handlede i Hua Hin Market Village, som er et stort forretningseventyr, med en masse forskellige butikker (her i blandt et stort supermarked), som ligger 2-3 kilometer herfra hvor vi bor. Her fik vi købt lidt forskelligt til morgenmad, dog ikke brød, for det ville vi have fra det tyske bageri, som vi gik forbi på vejen.
Så gik vi tilbage til lejligheden med varerne, og nu var klokken efterhånden blevet omkring halv ni, og mange af de små gadekøkkener som vi var gået forbi, var ved at lukke. Så vi skyndte os, at pakke varerne ud, og så gå hen til det første gadekøkken, der endnu var åbent, og spise lidt der.
Her fik vi Panangkylling med ris, og delte en stor Leo til. Det smagte dejligt. Derefter gik vi hjem, og da klokken efterhånden ar blevet halv ti og vi var meget trætte (jeg havde slet ikke fået sovet undervejs, mens far fik en lille lur fra Dubai til Bangkok) gik vi i seng og sov, men blev vækket af min telefon kokken to, med et opkald fra et ukendt nummer. Så fik jeg sat den på lydløs, og sov så videre.

Torsdag den 25. Februar

Vi sov til omkring klokken 9, så vi havde været meget trætte. Så fik vi lige gjort os i stand, og gik hen til det tyske bageri og købte rugbrød og nogle boller, og gik så hjem og lavede kaffe og kogte æg til morgenmaden. Det er vist første gang, at vi først spiser morgenmad klokken 11 om formiddagen, men det blev klokken altså i dag, inden vi fik sat os til bords.

Efter vi havde ryddet op og vasket op fra morgenmaden gik vi en lang tur. Vi gik ned af den første lille sidegade vi mødte, og kom ned til banen og en lille flod. Så gik tilbage af den næste sidegade, og ned af den tredje sidegade igen, så vi igen kom ned til banen og floden. Så gik vi langs med floden et godt stykke inden vi gik tilbage til Hovedgaden. Da vi kom til et sted, hvor vi kunne komme over gaden, gik vi over på den anden side, og gik så ned af en sidegade derovre, som førte ned til stranden. Nede på stranden gik vi hen til der, hvor vi for nogle år siden, gik hen til. Der var mange mennesker på stranden, hele vejen derhen. Så mange mennesker var der slet ikke sidst vi var hernede. Vi gik så op til hovedvejen igen, og over på den side af vejen hvor vi bor, og da det var lige ved det store center, hvor vi havde handler i går aftes, gik vi lige derind igen, inden vi gik hjem og fik kaffe og lidt frokost (klokken 17:00). Undervejs havde vi bare drukket. Flasker vand.

Så var benene altså også trætte. Mogens lagde sig lidt, medens jeg nu har skrevet lidt til dagbogen. Nu er klokken efterhånden blevet 19:10 og Mogens er gået i bad, så jeg vil også lige tage et bad, inden vi skal hen og have en gang fodmassage, og bagefter finde et sted og spise.
Så nu ikke mere lige nu.

Den Blå Lagoon 24. Februar 

Efter en god nats søvn, og indtagelse af morgenmaden, gjorde vi os klar til udflugt til den Blå Lagoon. Vi havde været for sent ude med booking, så vi kunne først få indgang kl 16.00, men havde reserveret bord i Lava Restauranten til frokost kl. 14. Vi kørte i god tid så vi kunne stoppe og kigge lidt hvis vi kom forbi noget spændende. På vej var der et sted hvor man kunne se aktivitet fra undergrunden, og vi stoppede for at kigge lidt på landskabet her. Det var så her vi opdagede at kameraet ikke rigtig virkede, og måtte konkludere at det batteri der sad hjemme i opladeren nok skulle have været i kameraet istedet😤. Nå men vi havde da heldigvis telefonen og ikke mindst GoPro kameraet, som vi også regerede med vi kun bruge i Lagoonen. Da vi stadig var i god tid kørte vi ned forbi den nærmeste by Grindavik, det var godt nok en trist by med mest erhverv,og mange triste huse der nærmest lignede barakker til det arbejdende folk. Oppe ved lagoonen kunne man også gå lidt rundt udenfor og se kilderne og det flotte farvet vand løbe rundt i lava terrænet, så vi gik en lille tur her indtil kl. var  14.

  
Vi havde booket Premium billet, og så var man lidt vigtig og havde sin egen indcheckning næsten uden kø, i modsætning til den meget lange kø ved pøblen😜. Det var nu godt nok mest fordi der både fulgte håndklæde, badekåbe og slippers med at vi havde booket det. Der fulgte osse et glas mouserende vin og bordresevation til Lava Restaurant med, men da restauranten også lukkede kl. 20 som resten af Lagoonen, havde vi derfor booket bord inden badningen. Susan bestilte noget Torsk og Brian bestilte noget lammekød, og men det blev tilberedt fik vi så vores mouserende vin og nogle små lækre boller med en form for hj.lavet smør. Det var meget let og luftigt, mindede mest om en form for flødeskum, og var også en smule ferskt men smagte ellers godt. Og så kom vores hovedretter, og Nøj!! Det var god mad, det smagte fantastisk. Brian’s lam blev serveret med bagt stegt selleri, reduceret kirsebær, karamelliseret løg og let røget hollandaise sauce. Susan’s torsk blev serveret med små trykket ovnbagte kartofler , ristet mandler, æbler, jordskokke og pure af samme. 

Mæt efter den skønne frokost, var det blevet badetid, og da der var kaos ved indcheckningen, var det skønt at være Premium kunde med egen indcheckning uden kø😊. Vi fik udleveret vore armbånd og udstyr og gik ind for at klæde om og skylle os. Inden man kom ned i Lagoonen skulle man jo udenfor, hænge badekåbe og håndklæde, og det var Sgu koldt, så det varme vand var dejlig tiltrængt at komme ned i. Ligesom naturen igår er det lidt svært at beskriver. Men det er en sjov oplevelse at bade i frostvejr og kun fryse når man har kroppen oppe over det 37-40 grader varme vand, skønt skønt! Egentlig er der ikke så meget mere at skrive om det. Vi nød det i lidt over tre timer, fik muddermaske og en smoothie i baren, prøvet dampbad og sauna, og nød det i det hele taget bare.

  
Vi tog hjem til hotellet, kun lige for at hente batteriet til kameraet, og derefter kørte vi ned på havnen og spiste fish’n chips. Forleden da vi var på nordlys tur havde vi markeret de steder vi gjorde stop på googlemaps, og her til aften ville vi prøve at køre derud og se om vi var heldige. Vores markeringer var dog ikke specielt præcise, faktisk fandt vi kun det ene sted, og nordlys fandt vi slet ikke☹️. Så det blev bare en 100 km. lang aften køretur inden vi gik trætte i seng. Og imorgen er det jo desværre slut, øv øv.

  

  • Camera: HERO4 Silver
  • Caption: DCIM100GOPROGOPR1297.
  • Taken: 24 februar, 2016

Og lidt nyheder fra hverdagen