Søndag den 27. september
I dag har jeg både fået gjort morgengymnastik og gået morgentur. Det blæser meget i dag, og der er en del skyer, men vi håber på, at vi kan ligge og få lidt mere sol. Det er dog ikke strandvejr, på grund af den megen blæst.
Ved ellevetiden gik vi en tur. Vi gik ned til enden af strandpromenaden, for at se om der var noge musik og optræden. Det ar der ikke. Så gik vi videre ud mod det hvide Riu hotel, men drejede væk fra strandpromenaden og op mod Cita Centeret. SÅ gik vi videre op til Jumbocenteret, og gennem det, og var lige inde på Bourno Aires, og låne toilettet, inden vi gik hjem igen.
Ellers slappede vi bare af. Vi havde talt om at gå ud og spise om aftenen, men da vi begge ikke følte os særligt sultne, blev vi hjemme og spiste resten af kyllingen. Som sædvanlig gik vi en lille aftentur, og fik en rom og cola inden vi gik i seng.
Mandag, den 28. september
Flot sol og blå himmel her fra morgenstunden og heller ingen vind. Dejligt. Så efter morgenmaden gik vi til stranden. Vi gik bare ned til stranden lige neden for hotellet. Meeeen, da klokken blev lidt over tolv, blæste det op og der kom skyer, og hurtigt blev det helt overskyet. Så pakkede vi sammen og gik tilbage til hotellet. Fem minutter efter vi var kommet tilbage, begyndte det at regne. Det blev dog ikke til så meget regn, kun en enkelt byge, men det var helt overskyet til omkring femtiden Så klarede det op og solen skinnede flot til den gik ned.
Vi gik i bad og gjorde og i stand lidt tidligere end vi plejer, for i dag ville vi ud og spise. Vi ville prøve restaurant Cactus, som Gitte og Leo synes så godt om. Men da vi ikke havde være ude at gå i dag, ville vi gå en omvej ned til restauranten, som ligger på Strandpromenaden. Så vi gik gennem byen, op til Bourno Aires, og derfra ned til strandpromenaden. På vejen så vi, at Roma var lukket. Den havde vi da ellers spist på to gange, medens vi har været hernede denne gang. Men nu så det ud som om, at den enten skulle renoveres eller bare var lukket helt.
På Cactus fik vi Brød med Aioli, og svinemørbrad med champignonsauce og canariske kartofler. Jeg tror vi hver fik næsten en hel svinemørbrad, så meget kød var der. Men det var rigtigt godt. Dejligt mørt og ikke tørt.
Så gik vi lige hjem, for Mogens skulle tisse, og bagefter gik vi hen på isbaren, hvor Mogens fik en Cafe Latte og jeg et bæger is, og så var klokken efterhånden blevet lidt over ti, så vi gik hjem, sad på terrassen, fik en rom og cola og gik så i seng.
Tirsdag den 29. marts
Igen i dag startede det med masser af sol og blå himmel, men vi gik alligevel en tur ud til San Augustin og videre ud. På vejen hørte vi godt at Mogens fik en besked på sin telefon, men da man ikke kan se noget når solen skinner, ventede vi med at læse den, til vi senere sad og fik en kop latte, på en cafe i San Augustin Centeret.
Da vi var hjemme igen, lagde vi os ud i solen, men ved halv totiden kom der igen skyer, så nu er det lidt blandet, men sol og skyer. Nu har vi lige spist lidt frokost. Vi havde nogle tomater, løg og nogle oliven og noget skinke, som vi skulle have spist. Så vi fik noget tomatsalat, men manglede bare fetaosten, og spiste skinke til. Nu slapper vi så som sædvanligt bare af, inden vi skal til at lave aftensmad, og senere til at begynde at pakke lidt sammen.
I aften skal vi have laksesteak, kogte majs og noget gulerod, som vi har købt på et glas i Lidl. Det er revne gulerødder, som ligger i en lage. Vi spiste lidt af dem forleden dag, og de smagte meget godt.
I går fik vi en sms fra Spies, hvori der står, at vi bliver hentet kl. 12:15 af bus nr. 35. Det passer jo fint, for vi må have værelset til klokken 12:00.