Lørdag den 19. Marts
Jeg glemte at skrive i går, at vi også havde været henne og få fodmassage her på Soi 10, inden vi gik over og spiste på Soi 8.
Efter morgenmaden gik vi hen til Asok og tog sky Train ud til weekendmarkedet. Ved stationen efter vi var stået på. Stod der et par på, som talte dansk.Dem kom vi i snak med. Konen var grønlandsk og manden var fynbo, der var taget til Grønland i 1975 mødt sin kone der. Vi spurgte om de også skulle til weekendmarkedet, men det skulle de ikke. De skulle i MBK. De har været i Thailand mange gange og også i Bangkok flere gange, men kendte aldrig på weekendmarkedet, og kendte vist nok heller ikke MBK, men var blevet anbefalet at tage derhen, fordi de skulle have nået elektronik. De bor i Grønland, og skal rejse hjemad i morgen, og videre til Grønland på tirsdag. De blev så enige om, at hvis de måtte følges med os hen til weekendmarkedet, ville de gerne med. Så vi fulgtes ad til vi kom ind på markedet, og sagde så farvel og god tur hjemad i morgen.
De vi havde gået rundt, og var ved at være trætte af både varmen, alle menneskerne og al virvaret, satte vi os ind for at få en kop kaffe. Vi bestilte også, en gang stegte ris med kylling,serveret i en ananas, som vi delte. Medens vi sad der,sagde Mogens, at det kunne være sjovt, hvis vi de andre lige kom forbi, medens vi sad der. Lidt efter kom de faktisk forbi, og kom så også ind og drak kaffe, så vi fik talt noget mere med dem. De var vældig søde.
Vi fortalte, at min bror Peter, havde været i Grønland for mange år siden, og været med til at bygge Hotel Godthåb. Konen som vist nok hedder Signe, sagde at hun har en svoger, der havde været medejer af hotellet, men at han nu er flyttet til Danmark, og bor i Havnsø. Så vi fortalte, at det også er der Peter bor, så næste gang jeg talte med ham, skal jeg have spurgt, om han kender en der hedder Tom Nexø. Vi synes det var et sjovt sammentraf.
Nå, men de havde ikke fundet, et de skulle have, men synes at det var meget sjovt, at opleve weekendmarkedet, men nu ville de så tage hen til MBK. Der er de da også sikre på, at kunne finde det de skal bruge, for der er jo en hel etage med elektronik og tilbehør.
Efter vi havde betalt for kaffe mm., sagde vi endnu en gang farvel, og vi gik hjemad. Vi gik to stationer inden vi hoppede på Sky Banen, og det var vist meget godt, for så var der ikke så mange, som der ellers plejer at være, når vi ellers er stået på.
Da vi var kommet hjem, drak vi igen eftermiddagskaffe, og slappede så af et par timer. Jeg skrev lidt med Brian på Messenger.
Lidt senere prøvede jeg at ringe til Heidi, for at høre hvordan det gik med hende og Mille, da de begge var syge, sidst jeg kommunikerede med Heidi. Men telefonen blev ikke taget. Men så ringede hun mig op, så vi fik talt lidt sammen.
Senere gik vi i bad og fik noget andet tøj på, og gik så en tur over i Robinsson og lidt i Terminalen, inden vi gik hen og spiste et sted på Sukhumvit. Vi dele en Papayasalat, Mogens fik stegte ris med kylling (hen lever næsten af det) og jeg fik noget grøn karry med kylling. Derudover fik Mogens 1 vand og jeg en ananasshake.
Da vi havde spist og betalt gik vi en tur hen til Soi 11, og ned ad den. Sikke da et leben der var der. Masser af spisesteder, barer og massagestededer. Vi er glade for, at vi bor stille og roligt på soi 10, men det er da meget sjovt at se, måske bare ikke lige at bo der.
På vejen tilbage, satte vi os lidt på en bænk ved et busstoppested, og kiggede på trafikken. Det er helt utroligt, med alle de biler, scootere og Tuk Tuk’er. Nu er vi så tilbage på Galleria, og slapper af. Vi hører lidt musik på fjernsynet, medens jeg skriver og Mogens ser på sin telefon.